Skip to main content

Full text of "Danmark under Svend Estridsen og hans Sønner"

See other formats


i 

1 








1 [^ J 1 

16561358 








^^^^H ^ >f ^*X 


ii^ib.j\T JÉM 


r'- 


, im 


*4A 




» '' 








1 





'*^i»* 
-»-v- 



^:., T 



^;fP^y ■■:.^mm. 




Digitized by the Internet Archive 

in 2010 with funding from 

University of Toronto 



http://www.archive.org/details/danmarkundersvenOOrd 



Wil lit I ir ^' 



DANMARK 



UNDER 



SVEND ESTRIDSEN OG HÅNS SØNNER. 



AF 



J. G. F. RÆDER. 



n^ 






1 



KJØBENHAVN. 

BOGHANDLER H. HAGERDPS FORLAG. 

LOUIS KLEINS BOGTRYKKERI. 

1871. 



JjJt Blik paa dette Arbejde vil allerede vise, for hvem det 
nærmest er skrevet. Det søger ikke udelukkende lærde Læ- 
sere , men henvender sig til enhver dannet Mand og Kvinde, 
der har Lyst til at kjende lidt til Fædrelandets Fortid. 

Denne Omstændighed har medført, at Forfatteren har 
holdt det for rigtigst at udelade Citater af Kilderne og i Reg- 
len ogsaa Noter til nærmere Begrundelse af sine Resultater. 
Da han imidlertid har bestræbt sig for saa meget, som mulig, 
overalt at anvende Kildernes egne Ord , vil den virkelig Sag- 
kyndige ikke have Vanskelighed ved at finde sig til Rette ; 
for hans Skyld er der ogsaa hist og her i større Noter gaaet 
nærmere ind paa at begrunde Paastande , der ellers let vilde 
faa en temmelig løs Charakter. og disse ere tillige holdte i 
saa kort Form som mulig- , saaledes at de i Reglen næppe 
ville kunne tjene til Nytte for almindelige Læsere. Det er 
hans Haab i saa Henseende at have truftet den rette Grændse. 



I 



Indledning. 

l/et Tidsrum, der følger nærmest efter Knud den Store 
eller Danmarks glansfulde Tid under Forbindelsen med 
England, hører ingenlunde til de mest glimrende i Dan- 
marks Historie. Det er en Tid fuld af vaklende Ret- 
ninger og Bestræbelser, der danner en stærk Modsæt- 
ning til det friske og kraftige Liv i Vikingetiden og 
ligeledes til den Storhedstids, der fulgte efter, under 
Valdemarerne. Men dermed skal dog ingenlunde være 
sagt, at det var en fuldstændig Slappelsestid, hvad 
man jo ellers nok kunde have Grund til at vente efter 
den uforholdsmæssige Kraftanstrengelse, der gik forud. 
Det kan være paafaldende nok at se dette Dan- 
mark, der nys havde underlagt sig baade England og 
store Dele af det øvrige Norden , faa Aar efter ikke blot 
blive et norsk Lydrige, men endog saa svagt, at Norges 
Konge maatte tage sig af det og beskytte det mod Ven- 
dernes overlegne Anfald. Men alligevel ser det allerede 
straks under Svend Estridsen paa ingen Maade saa 
overordentlig forknyt ud ; thi efterhaanden som Svend 
selv personlig vinder mere Fasthed i Riget, hævder 
dette sig dog ogsaa en vis Plads selv paa den alminde- 
lige europæiske Skueplads. Her maa det imidlertid 



6 Indledning. 

indrømmes, at man vist nok udenfor Danmark nærede 
temmelig overdrevne Forestillinger om dets Magt, grun- 
dede paa det Held, der i tidligere Dage havde ledsaget 
det; men at man dog ogsaa her i Landet følte Kræfter 
i sig, mægtige til store Ting, ser man af de gjentagne 
Forsøg paa at forny Herredømmet i England, som i 
det Mindste forekomme i den første Del af Tiden. Men 
hvad der dog mest betegner den, det er de voldsomme 
Svingninger i de Retninger, der beherske den, og som 
gjøre, at i Grunden ikke en eneste af de kort efter 
hverandre følgende Kongers Regeringer ligner de andre. 
Den har Modsætninger i sig, som ofte paa det Heftigste 
kjæmpe om Overmagten, hvilket ikke godt vil passe 
sammen med en antagen Slaphedsperiode, og den føder 
tilsidst en ny Tid, hvis Storhed viser, at Kampen ikke 
har opslugt eller udmattet Kræfterne, men at den har 
udviklet dem til Modenhed, saaledes at Danmark nu 
gaar foran blandt de Første som en jævnbyrdig Kjæm- 
per for Europas Cultur. 

Sagen er nemlig den, at Danmark efter Vikinge- 
tidens Ophør pludselig staar Ansigt til Ansigt med en 
Opgave, som en stor Del af dets Naboer forlængst havde 
løst, og hvorved de havde vundet Styrke i det Mindste 
for en Tid, nemlig den at indordne sig som Led i det 
samlede, christne Europa. En saadan Opgave maatte 
nødvendigvis fra Begyndelsen af fremkalde en vis Vaklen, 
fordi der fordredes Mere , end Folket med kort Varsel 
kunde se sig i Stand til at magte. Hertil kom, at Paa- 
mindelsen om at tage fat paa een Gang udgik fra de 
forskjelligste Sider: fra England, som Danmark endnu 
længe vedblev at være knyttet til ved saa mange Baand, 



Indledning. 7 

fra Norge, hvor Hellig Olafs Søn herskede, og som var 
løbet Danmark forbi i Udvikling, tildels ogsaa fra Rus- 
land, gjennem hvilket Vejen gik til Constantinopel , og 
hvis unge Kirke med den græske begyndte at skille 
sig fra Vesterleden, og endelig ogsaa fra Tydskland, 
der først nu rigtig for Alvor skulde faa Indflydelse paa 
Kirkevæsenet i Norden og blive det Hovedled, gjennem 
hvilket Danmark kom til at staa i Forbindelse med den 
europæiske Cultur. 

Fra den anden Side betragtet, befandt Danmark sig 
i en usædvanlig uheldig Stilling. Thi vel havde det i sin 
Tid erobret England; men Forholdene havde paa Grund 
af dette Lands større Cultur fuldstændig vendt sig om, 
saa det i Virkeligheden var England og ikke Danmark, 
der var blevet Hovedlandet. Det var i England, at 
baade Knud og Hardeknud mest opholdt sig, og de 
skjænkede derfor ogsaa dette Land fortrinsvis deres 
Opmærksomhed, Om dem samlede sig atter alle de mest 
ansete Mænd i Landet; men disses Interesser Qernedes 
derved efterhaanden mere og mere fra Moderlandet, saa- 
ledes at de ogsaa efter det danskeHerredømmes Ophør 
vedbleve at opholde sig i England og, forsaavidt de 
med Magt fordreves derfra, i Almindelighed ikke søgte 
Tilflugt i Danmark, men mest i Flandern eller paa andre 
Steder nærmere ved England, hvorfra de lettere kunde 
udrette Noget til Gjenerhvervelsen af det Tabte. 

Efter saaledes at være blevet skilt fra England, 
stod Danmark altsaa pludselig alene, berøvet sine bedste 
Mænd; og i en saadan Tilstand skulde det gaa en ny 
Tid i Møde. Sligt var i Øjeblikket umuligt. Forinden 
den ny Tid kunde oprinde, maatte der først opstaa en 



8 Indledning. 

hel ny Række at Mænd , der kunde være dens Bærere ; 
men Saadant sker ikke let i en Haandevending. Der 
maa under slige Forhold nødvendigvis altid indtræde 
en Standsning. Mængden, der i Almindelighed kun ser 
Overfladen, bliver til sin Forundring var, hvorledes de 
ældre Mænd, som den hidtil har set op til med Tillid 
og Agtelse, blive trængt tilbage af umodne og uøvede 
Kræfter, der varsle om en ny Tid, hvis Morgenrøde dog 
kun de Indviede ere i Stand til at se; den bliver da 
uens med sig selv og begynder at tvivle om det Gamle, 
mens den endnu ikke har vundet Tillid til det Ny. Det 
gaar her, som naar en Bygning bliver revet ned for at 
give Plads for en ny. Den, der gaar forbi, ser i lang 
Tid kun Ødelæggelse paa Ødelæggelse, og det kan vare 
længe, inden han faar et nogenlunde klart Billede af, 
hvad den Grushob skal blive til. 

Men selv naar den Uvished, som under saadanne For- 
hold kan bringe et Folk til at vakle, begynder at svinde, 
er det dog paa ingen Maade sagt, at Alting nu er 
kommet i den bedste Gjænge, navnlig ikke, hvor det 
er en religieus Retning, der skafter sig Raaderum. Der 
vil da findes mangen En, for hvem hele dens Ind- 
hold væsentlig ligger i Formen — og dette vil end- 
ogsaa være det Sædvanlige, hvor en ældre, mere grund- 
fæstet Cultur bryder med et mere oprindeligt eller raat 
Samfund; — han vedbliver derfor i Virkeligheden at 
leve ganske hen i Overensstemmelse med sit naturlige 
Begjær, og den Forandring, man sporer, faar ikke syn- 
derlig meget at betyde. Paa den anden Side vil der 
være mangen en Anden, som tror at gjennemskue dette 
som et Maskespil, og det bliver ham da nødvendigvis 



Indledning. 9 

til Forargelse. Han søger derfor at sønderbryde de 
Lænker, som man vil smede ham i, og med raa Magt 
vil han opbygge en Tilstand, hvorfra Aanden skal være 
banlyst. Atter en Anden trækker sig derfor i dybt Mis- 
mod tilbage fra Verden ; i sit eget Indre vil han op- 
bygge sig det Tempel, som der derude ikke findes Rum 
for ; men idet han saaledes frivillig rømmer Pladsen, 
bidrager maaske han mere end alle de Andre til, at 
en almindelig Forvirring bliver herskende. 

Paa den Maade brydes i denne Tid den ene Ret- 
ning mod den anden, uden at Udbyttet synes at ville 
blive synderlig lovende. Det er i det Hele en Tid uden 
ydre Glans , og fattigt er det Stof, Historien har lev- 
net fra den. Men det er dog en mærkelig Tid, baade 
naar man ser hen til, hvad der tilsidst kom ud af den, 
og som derfor allerede maa have h%'ilet i den i det 
Mindste som Spire, og naar man fæster Øjet paa, hvor- 
ledes Danmarks dobbelte Stilling til Norden og til 
Tydskland først i dette Tidsrum ret bliver sat, for saa 
at komme igjen hele den følgende Tid lige ned til 
vore Dage. 

Det er nemlig efter Vikingetiden, at Danmark be- 
gynder sin lange Kamp med Tydskheden, der, idet den 
vil tilføre det Civilisationens og Culturens Resultater, 
stadig tillige truer med at gjøre dette paa Bekostning 
af dets Folkeejendommelighed, en Kamp, som det paa 
Grund af sin hele Beliggenhed ligefrem er henvist til, 
men som Folket ogsaa gaar i Møde efter i mærkelig 
Grad at være blevet udrustet med Evner til at bestaa 
den. Landets Beliggenhed førte nemlig med sig, at 
saavel den fra Øst som den fra Vest fremtrængende 



10 Indledning. 

Culturstrøm allersidst naaede herhen, og Folket havde 
derfor været overladt til sig selv længe nok til at faa 
tilstrækkelig indre national Fasthed; det modtog des- 
uden Christendoramen ikke saameget fra det nærmest 
liggende Tydskland som væsentlig fra England gjen- 
nem de der bosatte Danske, hvilket gav Befolkningen en 
endnu større aandelig Uafliængighed. Endelig stod det, 
mest ad Søvejen, i Vekselvirkning med Landsmæn- 
dene i Norden, der afgave et Rygstød, sikkret ved 
Bjerge og Have, som heller ikke var til at foragte. 
Dets Opgave blev den at være den europæiske Culturs 
Forpost i Norden, en farefuld Stilling. At bære denne 
blev kun mulig, fordi det med en mærkelig Evne til 
at optage i sig alle Culturens Resultater og en aldrig 
svigtende Beundring for det Fremmede tillige forbandt 
en urokkelig Kjærlighed til det Hjemlige, hvad Landets 
Sønatur uden Tvivl bidrog Sit til at nære, idet Folket 
derved følte sig adskilt fra det store søndenfor liggende 
Fastland. Det Fremmede blev under disse Omstændig- 
heder meget hurtig sammenarbejdet med det Oprinde- 
lige, saa det virkede befrugtende derpaa, medens andre 
Folk — man kan som et slaaende Modstykke nævne 
hele Nordtydsklands udbredte , slaviske Befolkning — 
under slige Forhold med rivende Hastighed ere gaaede 
deres Undergang i Møde. Deraf dets Overlegenhed over 
Sverig og navnlig over Norge , der dog i Begyndelsen ' 
af dette Tidsrum snarere besad et Forspring, fremdeles 
dets Tilbøjelighed til at overanstrenge sig ved ufor- 
holdsmæssige Kraftytringer, dets deraf følgende Fald, 
men ogsaa ligesaa glimrende som pludselige Gjenoprejs- 
ning, men endelig ogsaa, at det væsentlig kun fulgte 



I 



Indledning. 1 i 

medj om man vil, godt med, men dog kun med som en 
Aflægger af Europa, saaledes at det endnu vedbliver at 
være forbeholdt os at hævde Retten til selvstændig 
Bestaaen derved, at vi selv formaa at yde et Bidrag 
til det fælles menneskelige Arbejde. 



Rejser man nu Spergsmaalet om, hvor man skal finde 
Stoffet til Skildringen af denne Tid, saa kan man unægtelig 
gjøre den temmelig billige Bemærkning, at Fremstillingen 
af en vis Tid i en væsentlig Grad maa være afhængig af de 
Kilders Rigdom, som vedkommende Tid selv har efterladt, 
for at man deraf kan danne sig en Forestilling om, hvad 
der rørte sig i den. Har den efterladt sig en rig Skat af 
samtidige Iagttageres Udtalelser, af Brevskaber og Livs- 
erindringer fra de ledende Personligheder, fremdeles af 
Love og Grundskrifter til disses Belysning, samt endelig 
en Litteratur og en Kunst, rig eller fattig, alt efter Tidens 
Lejlighed, da maa man, synes det, kunne danne sig en 
klarere Forestilling om den, end naar man nødes til at 
undvære alle disse Goder. Dette er, som sagt, en meget 
billig Bemærkning; men det bliver dog ved Siden heraf 
et Spørgsmaal, om det, der er billigt, ogsaa er godt, 
om det er træffende. Thi paa andre Omraader pleje 
disse Ting i det Mindste sjelden at være forenede. 

Det er nu let nok at gjøre den Indrømmelse , at 
man for at kunne danne sig en Forestilling om en vis 
Tid, dog i ethvert Fald maa besidde Noget, hvorpaa man 
kan bygge denne sin Forestilling, og det saa Meget, at 
man ikke blot faar et Begreb om de almindelige Ret- 



12 Indledning. 

ninger, Indflydelser og Rørelser, der have udgjort Tidens 
Liv, men ogsaa et nogenlunde klart Blik paa de ledende 
Personligheder, eftersom det altid er i enkelte Aander, 
at enhver Tid kaster sit Spejlbillede, i hvilket den der- 
paa gjentinder sig selv forklaret, og i hvilket ligeledes 
vi Andre kunne se den fremstaa samlet, paa een Gang 
i dens Rod og i dens Frugt, 

Men ogsaa efter denne Indrømmelse vedbliver Sagen 
at være uforandret den samme. Det er vedblivende et 
Spørgsmaal, om det rigere Stof i samme Grad gjør det 
lettere at gribe en vis given Tid i sin Kjærne, om Sy- 
net paa Tiden vokser i Klarhed aldeles i Forhold til, 
hvormeget man formaar at trænge ind i hver en Vraa, 
oplyse hver en Begivenhed i sine Enkeltheder, følge de 
mødende Personer paa hvert af deres Skridt og forøge 
deres Antal i stadig fjernere Begrændsning. Det for- 
staar sig, talrige Brudstykker, der indtil den mindste 
Smaating skildre en enkelt Retning, en enkelt Begivenhed 
eller en enkelt Persons Liv kan man ikke vente sig, 
hvor en Tid aldeles ikke har efterladt noget Materiale, 
hvoraf en saadan Bygning skulde kunne opføres; men 
Spørgsmaalet bliver, om slige Brudstykker kunne blive 
til uden udaf et almindeligt Blik paa hele den Tid, af 
hvilken de ere tagne, og om de paa den anden Side i 
deres omhyggelige Udarbejdelse kunne give et væsent- 
ligt Bidrag til Opfattelsen af denne Tid. 

Begge Dele synes at maatte besvares benægtende. 
Selv om man nok saa meget hævder et Brudstykke 
f. E. en Levnetsbeskrivelse , Charakteren som saadan, 
saa nødes Enhver dog næsten mod sin Villie til at søge 
at knytte Forbindelsen med Tiden i det [Hele og til 



Indledning. 1 3 

derfor ad Qernere Veje at skaffe sig en vis Klarhed 
over denne. Men derved er han jo paa en afgjort 
Maade traadt udenfor den Begrændsning, som han fra 
Begyndelsen af havde foreskrevet sig, og bleven tvungen 
til at foretage et Arbejde, som modsiger Forestillingen 
om, at han ved ensidig Behandling af sit Emne skulde 
kunne opnaa fuldstændig at udtømme det; thi Tilknyt- 
ningen til Helheden er ikke en ydre Pynt, han føjer 
til sit Arbejde, men selve det Grundlag, paa hvilket 
det skal komme til at hvile. Men Ingen griber desuden 
et Emne udelukkende, fordi han har faaet en vis Inter- 
esse for det, saaledes som det er i sin Begrændsning; 
thi han er lige fra Begyndelsen af end ikke i Stand til 
saa Meget som blot at finde det uden gjennem en Syslen 
med Helheden og kan ikke heller vælge det uden med 
denne til Udgangspunkt, og som Følge heraf maa han 
nødvendigvis ogsaa gaa til det med den Bagtanke at 
være paa en Vej , ad hvilken han om end fra et be- 
stemt Synspunkt kan kaste en større Belysning over 
hele den Tid, udaf hvilken han har taget det. Men 
herved ses det med Lethed, hvorledes man ved den 
ovenfor fremsatte Betragtningsmaade straks fra Be- 
gyndelsen af bereder sig Vanskeligheder. 

Thi kan man end ikke gribe sit Emne uden efter 
paa en formentlig ufuldkommen Maade at have skaffet 
sig et Blik paa den Tid, man har taget for, saa bliver 
det et stort Spørgsmaal, om det kan nytte Noget, at 
man forlader Betragtningen af Helheden for at fordybe 
sig i en speciel Enkelthed, idet man jo derved aaben- 
bar stiller sig paa et ensidigt Standpunkt, der aldrig 
kan føre til nogen central Anskuelse, og overhovedet 



14 Indledning. 

ender med at opfatte Helheden som mechanisk sammen- 
sat af en uendelig Mængde enkelte Bestanddele og alt- 
saa i Grunden til aldeles at opgive den. Vil man nu 
ikke gjøre dette , saa synes det naturligst at indrømme, 
at der, selv hvor der foreligger det rigeste og mang- 
foldigste Stof, man kan ønske sig, dog allerede, førend 
man endnu fuldstændig har gjennemsøgt det Altsammen, 
maa kunne naas til en Anskuelse, som al Syslen med 
Enkelthederne ikke senere vil rokke , medens dog paa 
den anden Side disse, forsaavidt de paa en klar Maade 
træde i Forbindelse med Helheden , maa kunne tjene 
til at skaffe Anskuelsen mere Fylde og navnlig gjøre 
den mere aabenbar for Læseren , der jo altid kun staar 
i et mere upersonligt Forhold til den. 

Nu kunde det rigtignok se ud, som om man ved en 
saadan Betragtning i Grunden kommer til at anvise al 
Syslen med Enkelthederne en meget lav Plads, hvilket 
synes saa meget mere forunderligt, som næsten al Hi- 
storie til Syvende og sidst bliver Brudstykke, idet det 
ikke er let i Almindelighed at sige, hvad en Tid, en 
Retning o. s. v. vil sige. Men netop dette Sidste fører 
til at indrømme, at, hvad der sammenlignings\ås kan se 
ud som et Brudstykke, fra en anden Side betragtet, selv 
bliver en Helhed, der, saa sandt der er Liv og Aand 
i den, ogsaa kan forlange baade at betragtes og be- 
handles som saadan, selv om man for en Del bliver nød- 
saget til at henvise til Noget udenfor, og der vil saa- 
ledes kunne opstaa en uendelig Rækkefølge af saadanne 
mindre Kunstværker, der hver for sig ere Helheder, og 
blandt hvilke man principielt ikke vil kunne undtage et 



Indledning. 1 5 

eneste, det være saa smaaligt , det være vil, fra at have 
blivende Betydning. 

Men nu vil man naturligvis spørge, hvor dyb en 
Indtrængen i Stoffet vil der da behøves, for at man kan 
vinde et klart Syn paa Gjenstanden, eller, hvad der er 
det Samme, naar kan man sige, at en vis Tid er rig nok 
paa Efterladenskaber, til at man skal være i Stand til 
at danne sig et Billede af den. Desværre vil der ikke 
kunne gives den, der kan gjere et saadant Spørgsmaal, 
et Svar, der tilfulde vil tilfredsstille ham. Thi hvor 
meget man end vil lægge Vægt paa de efterladte Mindes- 
mærker som Midler til Sandhedens Oplysning, de udgjøre 
dog alligevel ikke Alt. Det kommer ligesaa meget an 
paa det Øje, der ser, som paa, hvad der er at se. Øjet 
skal være skarpt og vidtskuende, det er sandt nok. Men 
ved Siden heraf kommer det ogsaa an paa, at det er et 
sympathetisk Øje , et Øje, der med Forkjærlighed søger 
sin Gjenstand, som med Kjærlighed dvæler ved den, 
fordi det i den har fundet noget Beslægtet, Mellem 
Mand og Mand, hedder det, at kun det Lige forstaas af 
det Lige. Skulde dette mon ikke ogsaa gjælde her. 
Skulde det ene komme an paa Gjenstanden og ikke til- 
lige paa Forholdet mellem Gjenstanden og Beskueren. 

Den, der skriver maa nødvendigvis have fundet en 
personlig Tilfredsstillelse ved sin Gjenstand; ellers havde 
han ikke skrevet; og man har Ret til at sige, at skal 
Skribenten som saadan dømmes efter, hvordan han har 
fuldkommet sin Opgave, da skal den Samme som Men- 
neske dømmes efter, hvordan den Gjenstand er, der har 
tiltrukket ham. Han har valgt den, fordi han har følt 
sig personlig draget hen imod den, fordi han i den har 



16 Indledning. 

fundet en Forklaring af Noget , der laa ham nærmere, 
maaske hans egen Tid. Dette har da aabnet hans Blik, 
og i et lykkeligt Øjeblik fandt han midt under Arbejdet 
en Forstaaelse der, hvor maaske en Anden trods lige 
saa flittig og møisommelig Gransken vilde tabe Fodfæstet. 
Hans eneste Bekymring var den , at det ikke skulde 
lykkes ham at gjøre sin Anskuelse behørig klar for 
Læseren. Thi selv er han, baade fordi han staar i et 
personligt Forhold til det Stof, der personlig har draget 
ham til sig, og fordi han har faaet det umiddelbare Ind- 
tryk af Kildernes Indhold, ved at bearbejde dette i sig, 
kommen til en Totalanskuelse, é^f hvilken den, Læseren 
modtager, dog aldrig bliver Andet end et Aftryk, som 
Copien af en Original. Her er det da Læserens For- 
dring til Forfatteren begynder. Han vil forlange , at 
denne til den ringeste Detail skal gjøre hara Rede for 
sin Anskuelse , og denne Fordring stiger i Forhold til, 
hvormeget Læseren selv savner Lethed i at gribe Total- 
blikket og anvende det paa de Punkter, hvor han selv 
føler sig særlig tiltrukken, medens Forfatteren derimod 
i Grunden har en aldeles uendelig Maalestok for sig. 

Det Tidsrum, der nu her foreligger, er, som det 
snjirt vil vise sig, ikke rigt paa historiske Kilder, men 
dog — og det var det, som det her kommer an paa at 
fremhæve — alligevel rigt nok til, at man kan danne 
sig et ret levende Billede af, hvad der bevægede sig i 
det, medens rigtignok Læseren vil være tvungen til at 
anvende langt større Resignation end for saadanne Tiders 
Vedkommende, hvor Kilderne flyde rigeligere. Skjøndt 
der ikke kan være Tvivl om , at jo omtrent Alt maa 
medtages, saaledes at der kun hist og her kan være en 



Indledning. 1 7 

Efterretning, der med velberaad Hu bliver at forbigaa 
som uvæsentlig og kun skikket til at fremkalde Overbe- 
byrdelse, saa vil der dog blive mangt et Spørgsmaal, 
der nødvendigvis kommer til at mangle en Del af den 
Belysning, som man kunde ønske at give det, og navn- 
lig vil det paa sine Steder skorte paa en aldeles speciel 
Tidsregning; men i Hovedsagen vil det givne Billede 
alligevel gjøre Fordring paa at være rigtigt. 



Det har imidlertid sin Interesse endnu at kaste et 
kort Blik paa de Kilder, der have staaet til Raadighed. 
De ere, som sagt, ikke mange, og de ville derfor oftere 
komme paa Omtale. Først skulle nævnes tre Udlændinge 
Adam af Bremen, Ælnoth og Robert afElgin. 
Den Førstes Hamborgske Kirkehistorie er ikke blot af 
største Vigtighed navnlig for Svend Estridsens og Erke- 
bisp Adalberts Tid, men overhovedet et af Middelalderens 
dygtigste og interessanteste Værker, som Enhver, der 
vil have et umiddelbart og fyldigt Indtryk, navnlig af 
Adalberts mærkelige Personlighed, endnu vil kunne gjen- 
nemlæse med Fornøjelse. Hans Levnetsbeskrivelse, der 
indtager hele 3. Bog, er et mærkeligt Vidnesbyrd baade 
om Forfatterens aandrige Iagttagelsesevne og om hans 
Sandhedskjærlighed, idet han, uagtet han ikke kunde 
Andet end med Sorg tilbageføre Hamborg Stiftets Ruin 
til Adalbert og hans Fejl, dog føler sig mægtig slaaet 
af det Storladne i hans Personlighed og saaledes kommer 
til at yde ham Retfærdighed. Hvad der til en vis Grad 
forsoner ham med ham, er det, at det er den samme 
Tanke, som dybest fylder dem begge, Ønsket om at se 

Beder: Daum. a. Svend Egtridsen og bans Sønner. 2 



1 8 Indledning. 

Hamborgs gamle Overhøjhed over Norden, der var grund- 
lagt i Ansgars og Unnes Dage, bevaret trods Afbrydelsen 
og Tidernes Forandring. Ud af dette Ønske er hele 
Bogen skreven, i den Hensigt er Alt, hvad der kan bære 
herhen, paa enhver Maade draget frem, og derved er 
det, at hele Bogen faar sin Begrændsning og endogsaa 
en vis Ensidighed. Men ser man bort herfra, saa vil 
man 1 den finde en Rigdom paa Efterretninger ogsaa 
om nordiske Anliggender, som man paa intet andet Sted 
vil finde fortalt med saamegen Fylde og paa en saa liv- 
lig og underholdende Maade; men først og sidst bliver 
dog Fremstillingen af Adalberts Personlighed hans 
Mesterstykke. Bogen er for største Delen skreven i 
Svend Estridsens Levetid altsaa før 1076. Thi Svend, 
hvem Adam selv besøgte, og hvis mundlige Meddelelser 
han ofte, og maaske tidt lidt overdrevent, paaberaaber 
sig, omtales som samtidig Konge i Danmark. Den sidste 
Del af Bogen maa imidlertid først være nedskreven efter 
Svends Død; thi paa to Steder*) nævnes han i Udtryk, 
der tyde paa, at han er død, og i Epilogen til Erkebisp 
Liemar, hvem Bogen er dediceret, tales der om, at 
Sakserne for tredje Gang ruste sig til Krig mod Kejseren, 
hvilket fører til Aarene 1080 — 1. Denne sidste Del 
giver for Øvrigt en meget værdifuld Skildring af de 
nordiske Landes Folkeslag og Beskaffenhed vistnok i 
det Væsentlige bygget paa indenlandske, samtidige Kilder. 
Til det Hele slutter sig endelig en Mængde Noter, 
Scholier, for største Delen fra Adams egen Haand og 
i Reglen af en meget oplysende Beskaffenhed. Bogen er 

*) c. 15 rex gauden.s in Domino og c. 25 rex Danorum sepe reco- 
lendus. 



Indledning. 1 9 

oversat paa Dansk ved Christensen, Kjøbenhavn 1862. 
I Original findes den hos Pertz. Monum. Germ. VU 
280 — 389 samt i en mindre Skoleudgave, Hannover 1846, 
efter Lappenbergs Recension. 

I Sammenligning med denne træde de to andre 
nævnte Skribenter langt tilbage ; men saa vedrøre de 
ogsaa til Gjengjæld aldeles udelukkende og umiddelbart 
Danmark. Den Første, Ælnoth, meddeler &e\\, at han 
efter at være kommen hertil fra England havde opholdt 
sig 24 Aar her i Landet, før han skrev sin Bog. Han 
var knyttet nøje til Odense, hvor han sandsynligvis var 
Munk i Albaniklostret, og hvis Helgens Liv og Drab 
han tildels med megen Omstændelighed beskriver. Det 
forstaar sig af sig selv, at Skriftet har den bestemte 
Hensigt at tjene til Forherligelse af den hellige Konge. 
Episodevis støder man paa Udbrud til Troens Ophøjelse 
eller versificerede Klager over det ugudelige Folk. Det 
er dediceret til Kong Niels, hvilket dog ikke forhindrer, 
at det allerede kan være nedskrevet under Erik Ejegod. 
Det findes hos Langeb. Ser. Rer. Dan. III S. 325—390. 
En dansk Oversættelse vilde være meget ønskelig. Til 
Samme slutte sig de to samtidige Smaastykker : Elogium 
og Historia martyrizationis S. Kanuti Regis et Martyris 
anf. St. S. 317 — 322 og S. 322—5 af en samtidig For- 
fatter, Bisp Hubaldus eller en anden Gejstlig i Odense. 
Af mindre Betydning er den skotske Bisp Robert af 
El gin s Knud Lavards Levnetsbeskrivelse (Lgb. IV S. 
256 — 261), der er dediceret til Erik Emun. Skriftet, 
der i sin Tid fandtes i det Cottonske Bibliothek, er 
gaaet tabt med dettes Brand og kun bevaret i Form af 
et af Hamsfort, en dansk Historieforsker fra Begyndel- 

2* 



20 Indledning. 

sen af det 17, Aarhundrede, gjort Uddrag. Det er kun 
enkelte mindre betydelige Bidrag, det yder med Hensyn 
til Knud Lavards Liv og Drab; en enkelt Bemærkning, 
der savnes i Uddraget, er bevaret i Vedels Oversættelse 
af Saxo S. 277. Af langt større Vigtighed for Knud 
Lavards Liv er den af Waitz, Gottingen 1858, udgivne 
Levnetsbeskrivelse, in passione sanctiKanuti. Den 
er sandsynligvis forfattet i Anledning af Helgenens Skrin- 
læggelse 1170 og altsaa strengt taget ikke aldeles sam- 
tidig, men dog saa nær ved Tiden, at den maa være 
bygget paa saratidige Kilder. Skriftet har faaet en rig 
Anvendelse ved, at man deraf har uddraget de forskjel- 
lige Helgenlectioner om Knud, der ere bevarede fra en 
senere Tid ved flere af Hovedkirkerne i Landet. (Lgb. 
IV S. 261—275, n S. 602-612). 

Aldeles samtidig er derimod den af en ubekjendt 
Forfatter skrevne saakaldte Roskildske Krønike, 
Lgb. I S. 373 — 387. Den er ikke blot mærkelig som 
det første af en Dansk efterladte, historiske Arbejde, men 
ogsaa fordi Forfatteren viser sig at være en Tilhænger 
af det Parti her i Landet, der kom til at ligge under i 
Borgerkrigene og altsaa, hvis ikke dette Skrift havde 
været, vilde være bleven tiet ihjel af den følgende Tids 
Historieskrivning. Hans Dom gaar derfor jævnlig imod 
den, der med Saxo og Svend Aagesen blev den gjæl- 
dende i Eftertiden, og giver saaledes et meget vigtigt 
Supplement til disse to Hovedværker fra en sildigere 
Tid. Begyndelsen af Værket er imidlertid ikke Andet 
end et temmelig magert Uddrag af Adam af Bremen; 
først fra Magnus den Godes Tid bliver det selvstændigt, 
og vinder derefter i Fylde, altsom man nærmer sig Kong 



Indledning. 2 1 

Niels' Tid, kort efter hvilken det uden Tvivl er skrevet, 
altsaa under Erik Emuu. Herfra maa dog undtages 
den sidste Del, der begynder med: his omnibus peractis 
(Lgb. S. 384), hvilken maa være skreven senere og vist 
nok af flere forskjellige Hænder, dog saaledes at de 
Stykker, der vedrøre Erik Emuns Tid ere nogenlunde 
samtidige med de Begivenheder, de omtale. Det Føl- 
gende er tildels uddraget af den ovenfor omtalte Knud 
Lavards Levnetsbeskrivelse og altsaa baade senere og 
uden selvstændig Værdi. 

Ved Siden af dette Værk er der uaturlig\ds rig 
Anvendelse for Saxos og Svend Aagesens mere al- 
mindelige Historier. Hos Saxo er det 11 — 14. Bog indtil 
Valdemar, der tinder Anvendelse. Men det er dog 
navnlig først paa Slutningen, at han skjønnes at have 
havt Samtidens Vidnesbyrd for sig, navnlig mundtlige 
Beretninger fra Mænd, der have deltaget i Begivenhederne 
under Erik Emun og Svend Grathe. Paa sine Steder 
paatrænger det sig En endogsaa meget levende under 
Læsningen, at det er et samtidigt Øjenvidne, der taler 
gjennera Forfatteren. Saxo er udgiven af P. E. Muller 
og Velschow, Kjøbenhavn 1839 — 58 og oversat bl. A. af 
Grundtvig, Kjbh. 1818 — 22. Svend Aagesen findes hos 
Langebek, Ser. I S. 42 — 64; hans Historie er oversat 
af Fenger, Kjbh. 1842. 

Til de vigtigere indenlandske Kilder fortjener endnu 
at henregnes Necrologium Lundense (Lgb. IH S. 
422-465 jfr. S. 471-2), der vel først er afsluttet for 
den større og vigtigere Dels Vedkommende kort før 
Valdemar d. l.s Død, men dog efter sin Natur skriver 
sig fra en stor Mængde i Reglen samtidige Hænder, og 



22 Indledning. 

af Kongelisterne den, der er optagen hos Langebek 
Ser. I. S. 13—14. Endelig haves der en Del, skjøndt 
ikke mange, Diplomer, der dog af og til sprede en 
Smule Lys. 

Blandt de udenlandske Kilder maa nævnes de al- 
mindelige engelske Annaler, der endnu i den første 
Tid efter Vilhelm Erobreren pleje at henvende en Del 
Opmærksomhed paa Danmark, indtil dette efterhaanden, 
som Forbindelserne aftage, ganske svinder ud af deres 
Synskreds; fremdeles de tydske Annaler og andre 
Kilder til den tydske Historie, blandt hvilke eet Kilde- 
skrift fortjener særlig at fremhæves, nemlig Helmolds 
Slavekrønike; thi skjøndt det ikke som Adam af Bre- 
mens Værk for en Del er bygget paa Efterretninger fra 
Danmark, saa medfører dog Gjenstandens Natur, at der 
ofte bliver Anledning for Forfatteren til at komme ind 
paa danske Forhold. Han er desuden samtidig med den 
sidste Del af det foreliggende Tidsrum og derfor aldeles 
uundværlig med Hensyn til Begivenhederne i Venden. 
Med Hensyn til den ældre Tid er hans Værd derimod 
kun ringe; han indskrænker sig her, endogsaa hvor han 
omtaler vendiske Forhold, til at udskrive Adam af Bre- 
men, der her kun er en meget tarvelig Hjemmelsmand. 

Endelig tjene ogsaa de islandske Sagaer, skjøndt 
de som navnlig Knytlinga gaa ned til en meget sildig 
Tid, stundom til at give et fyldigere Billede af de hand- 
lende Personer, end det ellers er mulig at faa. Hoved- 
forfatteren, Snorre, (f. 1178) levede desuden heller 
ikke saa meget langt efter det Tidsrum, der skal be- 
skjæftige os. 



23 



Svend Estridsen. 



JJer er i Grunden ingen af de Personligheder, der spille 
en fremragende Rolle i Tiden, der følger lige efter Vi- 
kingetidens Ophør, som giver et saa levende Billede af 
det Vaklende og dog saa Kraftfulde i denne Tid, som 
Svend Estridsen. Svend Aagesen fortæller, at Almuen 
kaldte ham Kongefaderen, fordi han efterlod en stor 
Mængde Sønner, af hvilke fem efterfulgte ham paaThro- 
nen. Men han kan kaldes saaledes ikke blot i den anførte 
Betydning, men ogsaa fordi Alt, hvad der rørte sig i de 
efterfølgende Konger, hans Sønner, for en Del allerede 
tindes samlet antydet hos ham, idet han i sig selv lige- 
som indeholdt Spiren til forskjellige Muligheder, saaledes 
at man længe lades i fuldstændig Uvished, om det skal 
lykkes ham at vinde et fast Stade, eller om han ved- 
blivende skal vanke om som den landflygtige Jarl, der 
med al sin Ihærdighed og Travlhed stadig forfølges af 
Uheld, fordi han ikke forstod sin Besøgelsestid, fordi 



24 Svend Estridsen. 

han ikke forstod, hvad det var, det Folk trængte til, som 
han var kaldet til at være en Herre over. 

Harald Haarderaades Saga fortæller om et mærke- 
ligt Møde, Svend havde med Magnus, der tilligemed 
Harald laa lejret paa en Slette foran en tyk Skov, 
hvorledes Svend pludselig sprængte ud af Skoven og 
forbausede Kongerne saavel ved sin prægtige Rustning 
som ved sit ridderlige Væsen. Paa een Gang vendte 
han sig om mod deres Folk og raabte: »jeg er en Nid- 
ding mod Kong Magnus, og det Samme er Kong Harald 
imod mig; men højst ulige ere de to Konger I » Derpaa 
drejede han sin Hest og forsvandt, medens Magnus be- 
mærkede: »En berømmelig Mand er han, den Svend 
Ulfsen; havde han Folk ligesaa tapre og kjække, som 
han selv er, vilde han oftere vinde Sejr.« 

Her gjør Magnus imidlertid hans Folk Uret; Fejlen 
laa ikke hos dem, men hos Svend selv, der uden at 
gjøre det klart for sig, hvad Tiden fordrede, paa gam- 
mel Vikingevis vilde underlægge sig Danmark, medens 
Folket efter Alt, hvad der foreligger, mestendels villig 
fulgte Magnus, der var Hellig Olafs Søn og derfor maatte 
betragtes som Bærer af det, det fortrinsvis følte Trang 
til. Men Svends Ytring viser paa den anden Side 
ogsaa, at dette begyndte at gaa op for ham, at han 
var paa Veje til at forstaa Magnus og sin egen Fejl. 
Magnus' Svar blev da ogsaa det, at han paa sit Døds- 
leje anerkjendte Svend som sin Efterfølger som den, der, 
oplært i Erfaringens Skole, bedst vilde kunne udføre den 
Gjerning, han efterlod sig. Det anførte Øjeblik danner 
ligesom Vendepunktet i Svends Liv; før den Tid er han 
den tøjlesløse Viking, hvem alle Midler ere lige gode. 



I 



Svend Estridsen. 25 

naar han blot kan naa, hvad der umiddelbar frembyder 
sig, men uden Held, fordi han kjæmper mod den Aand^ 
som han selv bærer Spiren til i sit Bryst. 



Svend Estridsen eller, som Islænderne kalde ham, 
Svend Ulfsen havde i sin Ungdom ført et meget bevæget 
Liv. Han var en Son af Estrid, Knud den Stores Sø- 
ster, og den bekjendte Ulf Jarl, der paa Knuds Befaling 
blev myrdet i Roskilde; han blev født v. 1018 og meget 
tidlig inddragen i Faderens vekslende Skjæbne. Allerede 
som Barn synes han at have tilbragt en Del Tid i Eng- 
land som et Slags Gidsel hos Knud den Store, der 
havde sat Faderen til Jarl over Danmark. 

Det er rimeligt nok, at han ved denne Lejlighed 
allerede har faaet et dybt Indtryk af et civiliseret Sam- 
funds Fortrin, ligeoverfor hvilket hans eget Fædreland, 
da han senere lærte det at kjende, maatte træde tilbage. 
Senere forlod Forestillingen om, hvorlangt Danmark stod 
tilbage i Sammenligning med Udlandet, ham aldrig; tvert- 
imod synes det Fremmede altid at have udøvet en vis 
bedaarende Indflydelse paa ham. Endnu længe efter, 
da han var bleven Konge, skildrede han med synligt 
Velbehag den Pragt og Rigdom, han havde forefundet i 
Bremen, dengang han paa sin anden Rejse til Englaud 
var strandet paa Hadelns Kyst og var bleven tagen til 
Fange af Erkebispens Folk. 



26 Svend Estridsen. 

Hans første Ophold i England kan dog næppe have 
været langt; thi tør vi tro Snorre, sendte Ulf, dengang 
Knud var hjemkommen fra Romerrejsen og rykkede ud 
imod ham, ikke blot Hardeknud til ham, men ogsaa 
Svend, der var jevnaldrende med Hardeknud, forat han 
skulde være Gidsel for Faderens Troskab og bidrage til 
at formilde Knuds opblussende Vrede. 

Efter Ulf Jarls Drab synes han dog ikke længere 
at have kunnet opholde sig i Danmark; i det Mindste 
træffe vi ham fra nu af stadig i Udlandet, mest i Sve- 
rig. Her var han i Grunden nok saa meget hjemme 
som i Danmark. Hans Fader ligesom hele hans Fædrene- 
slægt hørte nemlig hjemme der, og den stod kun forsaa- 
vidt i Forbindelse med Danmark, som flere af dens Med- 
lemmer havde giftet sig ind i den danske Kongefamilie. 
Ulf Jarl var jo, som berørt, gift med Estrid, en Datter 
af Svend Tveskjæg, men vel at mærke, af Ægteskabet 
med Sigrid Storraade, hvorved altsaa ogsaa hun knytte- 
des til den svenske Kongeslægt. Ulf Jarls Bedstefader 
Styrbjørn, den berømte Jomsviking, der faldt for Olaf 
Skjødkonge paa Fyrisvold, var fremdeles gift med Harald 
Blaatands Datter Thyre og Harald igjen med hans Sø- 
ster Gyrithe, saa man ser, det var en meget anset Slægt. 

Her vedføjes til nærmere Oplysning en Stamtavle. 



S?end Estridsen. 



27 



S 

93 

es 



-ti "O 



l&q 






03 .« 

l-r, «-! 



S3 w 









de t< 









\o 



28 Svend Kstridsen. 

Men hvad der endnu mere bidrog til at knytte Svend 
til Sverig, det var den Omstændighed, at han gjennem 
sin Moder Estrid, der snart efter Ulfs Drab skal have 
ægtet Hertug Robert (le diable) af Norniandiet og efter 
at have forladt ham synes at være vendt tilbage til 
Danmark, hvor hun nævnes blandt Roskilde Domkirkes 
fornemste Velgjørere, kom i Besiddelse af en Del Jorde- 
gods i Sverig, som havde tilhørt Sigrid Storraade. 
Det var det saakaldte Syghridlef, der endnu omtales i 
Valdemar d. 2s. Jordebog (Langb. VU 529) som til- 
hørende Kongen, som der giver det til sin Søn Knud. 
Dette Gods synes, saa vidt man kan skjønne af de i 
Jordebogen opførte Navne, at have ligget i Østgotland 
og Smaaland, og det er altsaa rimeligvis her, at Svend 
har havt Tilhold efter sin Faders Død*). 

Han stod fremdeles i meget venskabeligt Forhold 
til sin Fætter Anund Jakob, hos hvem han ifølge Adam 
af Bremen i 12 Aar gjorde Krigstjeneste, hvorved han 
fik Lejlighed til at berige sig med Erfaringer og Kund- 
skaber om hele Norden, saa Adam kunde sige om ham, 
at han vidste saa god Besked om Begivenhederne mel- 
lem Barbarerne, som om de havde været opskrevne. 
Mod hvem disse Krigstog for Øvrigt have været rettede, 
ved man Intet om, da der hersker et uigjennemtrænge- 



') Mulig den Regina Margretha, der forekommer hos I,aDgebæk (III 
266) er den Samme, som Estrid, der stundom ogsaa kaldes Mar- 
gretha. Man maa da formode, at dette har været ubekjendt for 
den, der har gjort Optegnelsen, vistnok efter en ældre Kilde; thi 
hun nævnes kort ovenfor som Estrid Regina. Hun skjænker her 
Gods omtrent i samme Egn, nemlig i Gyngeherred, til Roskilde 
Domkirke. (Jfr. Lgb. I 377). 



Svend Estridsen. 29 

ligt Slør over Anund Jakobs som over hele den ældre 

svenske Historie. Kun ligger der i den Omstændighed, 
at man har Mynter af Knud den Store, paa hvilke han 
kalder sig rex Svevorum, og som ere prægede i Sigtuna 
og af den samme Myntm ester, hvis Navn ogsaa fore- 
kommer paa Anund Jakobs Mynter, ligesom ogsaa i den 
Omstændighed, at Knud i et Par Breve kalder sig rex 
partis Suavorum og rex magnæ partis Suauorum*), et 
Vink om, at Knud har staaet i et vist Overhøjheds- 
forhold til Sverig, skjøndt Historien ellers tier herom, 
og der er da en Mulighed for, at de Krigstog, Svend i 
sin Ungdom har taget Del i, have været rettede imod 
Knud selv, der jo var hans Faders Drabsmand. 

At der er foregaaet Noget af den Art i Sverig, 
synes ogsaa at fremgaa deraf, at Olaf den Hellige, der 
havde kjæmpet sammen med Anund ved Helgeaa, da 
han Aaret efter saa sig nødt til at forlade Norge, ikke 
tog sin Tilflugt til denne sin Forbundsfælle og Svoger, 
men til sin Qerne Svoger Jaroslav i Kjev; thi at han 
vedvarende stod i det bedste Forhold til Anund, ses 
deraf, at han tik Hjælp af ham, da han 1030 igjen drog 
mod Norge, hvor han bukkede under ved Stiklestad, om 
end den ydede Hjælp kan have været ringe nok, da den 
forsigtige Anund havde sine Betænkeligheder. Men man 
ser i ethvert Fald, at der ikke kan have manglet 
Anledning til Fjendtligheder mellem Anund Jakob 
og Knud. 

Med Knud den Stores Død (1035) indtraadte imid- 



») Findes i et Brev fra 1032 (Alford, Ann. eccl. Angl. III 504) og 
kunde være tilføjet hos Worsaae d. D. Erobr, af Engl. S. 325 'J. 



30 Svend Estridsen. 

lertid en mægtig Forandring i alle Forhold. Magnus den 
Gode, Hellig Olafs Søn, var just kommen tilbage til 
Norge og havde nu ikke længei-e Noget at frygte fra 
Danmarks Side, saameget mere som hans nærmeste For- 
gænger, Svend Alfifasøn, døde ikke ret længe efter. 
Hardeknud, der gjorde Fordring paa hele Knuds ud 
strakte Rige, mistede nemlig ikke blot Udsigten til at 
gjenvinde Norge, men ogsaa England, hvor hans Broder 
Harald Harefod med Høvdingernes og Thingmændenes 
Hjælp havde opkastet sig til Herre. Under saadanne 
Forhold var der for Hardeknud ikke Stort at udrette 
mod Magnus. 

Det lader desuden til, at Høvdingerne, der havde 
havt saa stor Del i Svend Alfifasøns Fordrivelse og 
Magnus' Indkaldelse, og som kun ugjerne saa saa stor 
Magt forenet i een Konges Haand, have benyttet sig af 
den Omstændighed, at Magnus endnu var et Barn, nem- 
lig ved Knuds Død kun 11 Aar, og ere traadte i For- 
bindelse med de danske Høvdinger for at tilvejebringe 
Fred. Man kom da altsaa sammen paa Brenøerne ved 
Gøtaelvens Udløb, og her sluttedes den mærkelige For- 
ening, hvorefter hver Konge skulde beholde sit Rige 
indtil sin Død, men tillige slutte edeligt Fostbroderskab 
med den Anden, hvoraf fulgte, at, naar den Ene døde 
sønneløs, skulde den Anden arve hans Rige. 

Meningen med Forliget kan næppe have været nogen 
anden end at gjøre Ende paa en Krigstilstand, som ingen 
af begge Landes Store kunde drage nogen Fordel af; 
fra de danske Høvdingers Side kan hertil maaske være 
kommen en vis Sky for at kjæmpe mod Hellig Olafs 
Søn, idet Helgenens Ry meget tidlig bredte sig ud over 



Svend Estridsen. 31 

de omliggende Lande eller, som Snorre siger, over den 
ganske Verden, hvad forsaavidt er sandt nok, som allerede 
Harald Haarderaade, Olafs Broder, skal have grundet 
en St. Olafs Kirke i Constantinopel. 

Derimod synes Bestemmelsen om Fostbroderskabet 
nærmest at maatte betragtes som et Middel til at fjerne 
de Indvendinger, der kunde rejses fra Kongernes Side, 
idet der aabnedes en fjern Udsigt til, at Rigerne kunde 
blive forenede igjen, nemlig naar en af Kongerne døde 
sønneløs. Da de begge vare unge, idet Hardeknud 
næppe kan have været mere end 6 Aar ældre end Mag- 
nus, kan det ikke have forekommet Høvdingerne rime- 
ligt, at den nævnte Mulighed nogensinde A-ilde indtræde. 
Mærkelig er for Øvrigt den Forudsætning om Thronens 
Arvelighed, der ligger til Grund for Forliget, en Grund- 
sætning, der i det Mindste i Norge holdt sig uanfægtet 
lige til de seneste Tider. Det umiddelbare Resultat 
blev, at Magnus beholdt Norge, hvor man straks gav sig 
til højtidelig at skrinlægge Hellig Olaf, hvilket skaffede 
Dynastiet en forøget Styrke, og at Hardeknud drog til 
Flandern for der at arbejde paa Midler til at gjenerobre 
England. 

For Svend Estridsen havde disse Begivenheder den 
største Betydning. Medens han havde staaet i fjendtligt 
Forhold til Knud, stod han sig godt med begge de to 
Konger, der paa Brenøerne havde sluttet Fostbroderskab. 
Hardeknud havde han allerede i sin Barndom truffet hos 
sin Fader, hvem den unge Kongesøn var bleven betroet 
til Opdragelse, og de nævnes, som ovenfor bemærket, 
sammen ved Knuds Hjemkomst til Danmark fra Romer- 
rejsen; Magnus maa Svend have set, mens han op- 



32 Svend Estridsen. 

holdt sig i Sverig; i det Mindste kom Magnus over 
Sigtuna, da han drog bort fra Garderige for at bestige 
sin Faders Throne, og i ethvert Fald synes den Tillid, 
Magnus senere viste ham, ikke godt at kunne forklares, 
uden at man forudsætter et tidligere Bekjendtskab. 

Det lader da ogsaa til, at Svend kort efter Forliget 
paa Brenøerne har begivet sig til Hardeknud, der rime- 
ligvis dengang opholdt sig i Flandern, siden Svend 
undervejs strandede i Hadeln og, som det ovenfor be- 
mærkedes, førtes fangen til Erkebispen af Bremen, der 
der dog snart gav ham fri og forsynede ham med kon- 
gelige Gaver. Dette Ophold maa have medført, at han 
først traf Hardeknud i England, hvor denne efter sin 
Broder Haralds Død 1039 var bleven Konge. Harde- 
knud tog godt imod ham og gjorde ham til Jarl over 
Danmark. Saaledes fortæller i det Mindste Svend 
Aagesen; thi det er kun en Forveksling, naar han 
nævner Knud den Store som den, der gjør Svend til 
Jarl. Ogsaa Saxo og Adam af Bremen antyde det 
Samme, uagtet rigtignok navnlig den Første har en Del 
temmelig uklare Efterretninger om Svends Forhold til 
Hardeknud i England. Af hele Kongefamilien var der 
heller ikke nogen Anden, der kunde gjøres til Jarl 
over Danmark; thi Harald Jarl, Thorkil den Højes 
Søn, som var gift med Knud den Stores Søsterdatter 
Gunhild, og under Knud den Store havde havt Jarle- 
dørame i Danmark efter Ulf, opholdt sig vel ved denne 
Lejlighed i England,*) men begav sig derfra paa en 



') Se Underskrifterne ved et Diplom fra 1041 i Palgrave , Rise and 
progress of the english commoiiwealth. II. S. 226. 



Svend Estridsen. 33 

Pilegrimsrejse til Rom, hvorfra han først vendte til- 
bage henimod Slutningen af Aaret 1042. 

Svend havde saaledes naaet Alt, hvad han kunde 
ønske sig; han havde faaet sin Faders tidligere Lehn, 
og har rimeligvis straks tiltraadt det. Men nu hændte 
det, at Hardeknud døde pludselig allerede 1042 og uden 
at efterlade sig noget Afkom. Den Mulighed, der var 
forudsat i Forliget paa Brenøerne, var altsaa indtraadt, 
og Magnus var nu ifølge Arveret Herre over Danmark. 
For Svend , der naturligvis maatte betragte det som 
Hovedsagen at se at vinde Englaud, var der i det Mindste 
foreløbig ikke Andet at gjøre end at anerkjende Magnus. 
Denne havde opbudt Leding og lagt sig ved Gøtaelvens 
Munding paa Grændsen mellem Rigerne. Her traf Mag- 
nus og Svend da sammen og bleve snart meget gode 
Venner. Det lader endogsaa til, at de have sluttet et 
Slags Fostbroderskab, ifald nemlig den Gisning er rig- 
tig, at det er fra denne Lejlighed, at det Tilnavn skri- 
ver sig, som Svend senere stadig bar, nemlig Magnus; 
thi dette Navn, der jo maa føres tilbage til det i hele 
Middelalderen saa berømmelige Navn Carolus Magnus, 
hvis sidste Del man tog for et Egennavn, vides først 
med Magnus den Gode at være kommet her til Norden, 
hvor det senere fik almindelig Borgerret; det er da 
rimeligt, at Svend har optaget det efter Magnus, og 
med det har han da sandsynligvis erhvervet Arveret 
til Danmark for det Tilfælde, at Magnus skulde dø 
sønneløs. Dette antydes ogsaa i Harald Haarderaades 
Saga, hvor Magnus' Endeligt omtales, kun at denne 
Overenskomst henføres allerede til Forliget med Harde- 
knud, som jo blev indgaaet paa det samme Sted. 

Ræder: Danm. u. Svend Estridsen og hans Sønner. i 



34 Svend Estridseii. 

Forlehningen med Danmark gik for Øvrigt saaledes 
til. Efterat Kongen og Svend længe havde drevet Un- 
derhandlinger under fire Øjne, tog Magnus en Dag 
Plads i Højsædet og Svend ved hans Fødder. Endelig 
rejste Magnus sig og holdt en Tale, som gik ud paa, 
at Svend var en Mand af høj Byrd og Anseelse, og nu 
havde lovet at sværge ham Huldskab. Han skulde 
derfor være Jarl over Danmark, for at han kunde be- 
skytte dette Land imod Anløb af Vender og Tydske og 
dette med samme Magt og Myndighed, som hans Fa- 
der havde havt i Gamle Knuds Dage , naar Knud var i 
England. 

At Stormændene, der hidtil paa Grund af Magnus' 
unge Alder havde havt meget at sige, ikke kunde være 
synderlig fornøjede med en Foranstaltning, der selv, 
naar det forudsattes, at Svend vilde blive Magnus tro, 
ja maaske snarest da, vilde bidrage til at svække deres 
Indflydelse, er indlysende. Det var jo naturligt, at de 
to forbundne Fyrster vilde komme til at holde sammen 
for paa de Stores Bekostning at forøge deres Magt, og 
i ethvert Fald tabte Høvdingerne jo Udsigten til Beri- 
gelse ved Forlehninger i Danmark, og det til Fordel for 
en Fremmed, et Medlem af det danske Kongehus. Det 
fortælles da ogsaa, at den indflydelsesrige Ejnar Tambe- 
skjælver rejste Indsigelse: »for stor en .Tarl ! for stor 
en Jarl! min Fostersøn!« skal han have udraabt. Men 
Magnus harmedes over saaledes bestandig at skulle 
staa under Formynderskab og udbrød ærgerlig: »svar 
ringe Tanker har I om mig , aldenstund I tykkes, saa- 
vidt jeg forstaar, at Somme ere for store til Jarler, og 
Andre blive aldrig Mænd!« Dermed gav han Svend 



Svend Estridsen. 35 

Sværd, Skjold og Hjelm samt en kostbar Kappe og 
lod ham sværge sig Troskab paa Helgenskrin; til Slut- 
ning lod han ham som Jarl tage Plads hos sig i Høj- 
sædet. Alt tegnede saaledes til det Bedste. 

Men Svends urolige Sjæl stilede højere. Som Søn 
af Knud den Stores Søster Estrid betragtede han sig 
efter Hardeknuds Død som nærmest berettiget til Eng- 
lands Tlirone og rejste derfor, uden Tvivl snart efter 
Mødet med Magnus, til England for at gjøre sine Ret- 
tigheder gjældende. Her begynder imidlertid Rækken 
af hans Uheld, der forfulgte ham, i det Mindste saa- 
længe Magnus levede. I England havde man almindelig 
erklæret sig for Ethelreds og Emmas Søn Edvard, og 
selv den mægtige Jarl Godvin, der i sin Tid havde 
været gift med en Søster til Knud den Store og senere 
havde ægtet en Søster til Ulf Jarl, sluttede sig til Ed- 
vard, h\is svage, umandige Optræden gav ham Haab 
om under hans Navn at vinde Magt og Indflydelse. 
Svend maatte efter Adam af Bremen fortrække med den 
uvisse Besked til Trøst, som Edvard eller vel rettere 
GodAin gav ham , at skulle komme i Betragtning ved 
Besættelsen af Englands Throne, selv om Edvard ved 
sin Død skulde efterlade sig Livsarvinger. 

Skuffet vendte han tilbage til Danmark, og det 
lader sig da meget let forstaa, at han, der i en lang 
Aarrække havde ført et uroligt Vikingeliv i Sverig og 
nu saa Lykken tilsmile sig et Øjeblik, for dog ligesaa 
hurtig at trække sig tilbage , kan have besluttet da i 
det Mindste at bemægtige sig det mindre Rige, Dan- 
mark, siden det større, England nægtedes ham. Saa- 
ledes er Sagen ogsaa bleven opfattet af Snorre og Saga- 

3* 



36 Svend Estridsen. 

skriverne. Disse ere alle enige om, at Svend straks, 
efterat han som Jarl var vendt tilbage til Danmark, 
har begyndt at bearbejde Stemningen og endnu samme 
Vinter har ladet sig hylde som Konge, og at han altsaa 
ligefrem har rejst Oprørsfanen mod Magnus. 

Det kan imidlertid paa ingen Maade skjules, at 
Synspunktet hos dem alle udmærker sig ved en betyde- 
lig Ensidighed. For det Første er der ingen af de islandske 
Kilder, der omtaler Svends Ophold i England; men 
dette, som Islænderne, selv om de havde staaet Tiden 
nærmere, ikke saa godt kunde have Kundskab om, kan 
ligeoverfor Adam af Bremen og vistnok ogsaa Saxo, 
ret forstaaet, ikke betvivles. Men derimod bliver det 
højst usandsynligt, at Svend, der ogsaa under Harde- 
knud kun kan have opholdt sig meget kort Tid i Dan- 
mark og nærmest maatte blive betragtet som en Ud- 
lænding, saa hurtig skulde kunne rejse sig et Parti i 
Landet, der vilde tage ham til Konge, tilmed da Mag- 
nus, som straks skal ses, opholdt sig i Danmark til 
langt ud paa Efteraaret. 

Naar vi lægge Mærke til den Mistillid, der fra de 
norske Høvdingers Side vises Svend straks, da Magnus 
gjør ham til Jarl, er der derimod Meget, der taler for, 
at det er dem, der have ægget Magnus' Sind imod 
Svend, og hertil var det ikke saa vanskeligt at finde 
en Lejlighed. Sagen var jo den, at Svend ved at gjøre 
Arvefordringer gjældende med Hensyn til England allerede 
var kommen i Modstrid med Magnus , der selv troede 
at have Arvefordringer paa dette Rige. Magnus for- 
tolkede nemlig Forliget paa Brenøerne saaledes, at det 
ikke blot var det Rige, Hardeknud dengang besad, som 



I 



Svend Estridsen. 37 

hau havde Arveret til, men overhovedet Alt, hvad 
Hardeknud efterlod sig, altsaa tillige England. Snorre 
fortæller ogsaa, at Magnus i den Anledning sendte sine 
Bud til England, og i en engelsk Kilde tales der om, 
at Edvard traf Foranstaltninger for at mode et muligt 
Angreb fra Norge. Men derved blev det. Magnus fik 
Betænkeligheder ved et saa storartet Foretagende og 
lod Sagen bero. Heraf følger imidlertid, at Svends 
Forsøg paa at vinde England ligefra Begyndelsen af 
maatte sætte ham i et skjævt Forhold til Magnus, der 
maatte betragte det som et Angreb paa Noget, der 
tilkom ham selv. Det fulgte desuden af sig selv, at, 
havde Svend først faaet England, saa vilde det snart 
være forbi med Magnus' Magt i Danmark. 

Det er derfor meget sandsynligere, at der fra Magnus' 
Side først er blevet foretaget Noget imod Svend, end 
at denne ligefrem skulde have rejst sig imod Magnus. 
Det er ogsaa betegnende, at der aldeles ikke fra Be- 
gyndelsen af tales om fjendtlige Sammenstød mellem 
Magnus og Svend, men at det saavel hos Snorre som i 
de større Kongesagaer udtrykkelig siges, at Svend straks 
uden at forsøge Modstand forlod Landet, saasnart han 
hørte, at Magnus rykkede imod ham. Dette faar nogen 
Rimelighed for sig, naar man forstaar Sagen saaledes, 
at Svend efter at være hjemkommen fra England har 
fundet sig berøvet Jarledømmet og derfor har set sig foran- 
lediget til atter at forlade Landet; Andet var der under 
disse Forhold i Grunden heller ikke at gjøre for ham. 

Dette Antagende vinder ny Bekræftelse, naar hen- 
ses til den Behandling, der overgik et andet Medlem af 
det danske Kongehus, nemlig den føromtalte Harald Jarl, 



38 Svend Estridsen. 

der var gift med Knud den Stores Søsterdatter Gunhild. 
Magnus havde nemlig i Efteraaret 1042 en Sammenkomst 
i Slesvig med Erkebisp Alebrand af Bremen og Hertug 
Bernhard af Saksen, ved hvilken Lejlighed Hertugens 
Søn Ordulf trolovedes med Magnus' Søster Ulfhild. Kort 
efter, ifølge Lyneborg Necrologium (Langeb. V S. 384) 
d. 13. November, overfaldt Ordulf Harald, der vendte 
hjem fra sin Pilegrimsfærd , som Adam bemærker, for 
at gjøre Magnus til Behag, fordi Harald, der hørte til 
det danske Kongehus, kunde synes nærmere berettiget til 
Thronen end Magnus. Svend Estridsen stod nu Konge- 
huset meget nærmere end Harald, og det staar da ikke 
saa fjernt at antage, at der, om end ikke af Magnus 
selv, saa dog fra hans Omgivelsers Side har været til- 
tænkt ham den samme Skjæbne som Harald. Under 
disse Forhold faar det en vis Betydning, at Knytlinge- 
saga, der ellers ikke er synderlig paalidelig, og hvis 
Efterretning her heller ikke kan være rigtig, fortæller, 
at Nogle berette, at Svend endnu i den første Tid ved- 
blev at staa i godt Forhold til Magnus. Dette bringer 
En i alt Fald til at tvivle om Rigtigheden af Islændernes 
Beretninger, hvorefter hele Skylden for Brudet lægges 
paa Svends Skuldre. En anden Sag er, at det godt 
kan være, at Magnus i Grunden kun kom Svend i For- 
kjøbet, og at denne ved sit Forsøg paa at faa Magten 
i England selv har vakt en berettiget Mistanke og i et- 
hvert Fald næppe kan siges at have havt sin Sam- 
vittighed fri. 

Men ikke nok med, at Kilderne lade Svend straks 
ved Magnus' Ankomst flygte til Sverig uden at omtale 
Fjendtligheder, udøvede fra hans Side; de omtale desuden 



Svend Estridsen. 39 

et Tog, som Magnus straks i Foraaret 1043 gjorde mod 
Jomsborg, der indtoges og opbrændtes, medens tillige 
Omegnen hærjedes, og et stort Stykke af Venden er- 
obredes. Med dette Jomsborg forholder det sig nemlig 
paa en ganske egen Maade, der tjener til at oplyse 
Sagens Sammenhæng i det Hele. 

Der kan næppe være nogen Tvivl om, at Svend jo 
paa en eller anden Maade har staaet i et nøjere Forhold 
til Jomsborg og overhovedet til Venden. Han maa have 
havt Familiebesiddelser der, der gave ham et fast Tilhold 
i Venden ligesom i Sverig de Besiddelser, han ejede 
der. Allerede Styrbjørn, hans Oldefader, som var 
gift med Harald Blaatands Datter Thyre, nævnes som 
Jarl i Jomsborg; Bedstefaderen, Thorgils Spragelæg om- 
tales kun lidt, skjøndt paa en saadan Maade, at han 
maa have været en betydelig Mand ; derimod forekommer 
hans Søn Ejlif, Ulf Jarls Broder, i nøjeste Forbindelse 
med Jomsvikingerne. Ulf Jarl omtales ikke udtrykkelig 
som Herre i Jom; alligevel er der Meget, der taler for, 
at det just var Besiddelser der, som gave ham hans 
fremragende Betydning og gjorde ham til et passende 
Parti for Knuds Søster Estrid; det vilde nemlig være 
at vende Alting paa Hovedet at tro, at det var 
Ægteskabet med hende, der gav ham hans fremragende 
og indflydelsesrige Stilling. En Kongedatter gives ikke 
saaledes bort til Alle og Enhver, dengang ligesaa lidt 
som nu. Det er ogsaa mærkeligt, at God\an, der ægtede 
Ulfs Søster Gyda, just vandt sine første Sporer paa det 
Tog, Knud den Store 1019 gjorde mod Jomsborg. Ende- 
lig er det for Svend Estridsens Vedkommende betegnede, 
at de Steder, hvor Adam af Bremen stærkest fremhæver, 



40 Svend Estridsen. 

hvormeget han skyldte de Efterretninger, han modtog 
af Svends Mund, just ere saadanne, hvor han omtaler 
Tilstanden i Venden, (se saaledes II 24. 41. III 22) 
hvilket dog tyder paa, at han maa have staaet i et 
temmelig nøje Forhold til disse Egne. Paa det ene 
Sted nævnes desuden en vis Odder, der var Provst i 
Oldenborg , og om hvem det siges , at han var i Slægt 
med Kongen, atter et Tegn paa, at den spragelægske 
Slægt var knyttet til disse Egne. Da denne imidlertid 
tillige og nærmest hørte hjemme i Sverig, saa følger 
heraf atter med Nødvendighed en vis Forbindelse mellem 
Begivenhederne i Sverig og i Venden, Noget, som ogsaa 
de sparsomme Efterretninger begge Steder fra lade os 
ane. Men endelig sporer man ogsaa, hvad særlig Joms- 
borg angaar, en nøje Sammenhæng mellem Besiddelsen 
af dette faste Punkt og Overmagten i de vendiske Lande, 
hvad enten man nu vil holde for, at Grunden laa i den 
nærliggende Handelsstad Julins merkantile Betydning, 
eller i, at selve Borgen sikrede Overmagten i den til- 
grændsende Del af Ostersøen. Den var vel, maa man 
antage, ligemeget begrundet i begge Dele. Stor Vanske- 
lighed gjør det naturligvis, at Kilderne til Østersølandenes 
Historie for den ældste Tids Vedkommende ere saa 
mangelfulde ; thi her var just et Omraade, hvor de alle 
mødtes. Da Sagen imidlertid er af Vigtighed for at 
kunne forstaa Situationen, skal der dog gaas lidt nærmere 
ind paa den, saa godt Kilderne tillade det. 

Første Gang, Danske og Vender nævnes sammen, 
ses de at staa i et bestemt Modsætningsforhold til hin- 
anden. Den danske Enekonge Gotfred ødelagde den 
obotritiske Handelsstad Reric og lod Thrasiko, Obo- 



Svend Estridsen. 41 

triternes Fyrste og Carl den Stores Forbundsfælle, myrde 
sammesteds. Sakserne havde derimod en meget god 
Støtte i Danskerne. Dette Venskab tog dog snart en 
Ende, nemlig efterat Christendommen var grundfæstet i 
Saksen, medens Hedenskabet i det Væsentlige holdt sig 
endnu i Danmark som i Venden. Samtidig opnaaede 
de saksiske Lande ogsaa en langt større, ydre Enhed, 
ved at der opstod et Fyrstehus, der nøje sluttede sig 
til Kejseren og blev udrustet med militair Myndighed til 
at møde alle fjendtlige Angreb med den behørige 
Magt, det var Efterkommerne af den Ekbert, der allerede 
under Carl den Store havde indlagt sig saa store For- 
tjenester ved Sikringen af Grændsernes Rolighed. Om 
Vender og Danske forenede deltoge i det store Slag 880, 
hvorEkberts Sønnesøn Bruno tilligemed en stor Del af Sak- 
sens Adel tilsatte Livet, er uvist; men det er i alt Fald 
fra denne Tid af, at det forandrede Forhold til Venden 
indtræder. 

At Venskabet fra dansk Side dog ikke kan have 
været saa meget uegennyttigt, ses deraf, at den danske 
Konge, Erik Gotfredssøn gjorde Ludvig den Fromme 
Tilbud om at hjælpe ham med at udrydde Vikingevæsenet 
mod at faa Frisernes og Obotriternes Lande derfor; det 
ligger da nær at antage, at Danskerne, da Kejseren ikke 
vilde høre Noget om Sligt, paa lignende Betingelser have 
opnaaet fast Fod i Venden. Man ved nu rigtignok ikke 
Synderligt at fortælle om Vikingetog fra dansk Side 
over paa de nærliggende vendiske Kyster; men det vilde 
dog være urimeligt at antage, at disse fremfor de fjerne 
frisiske og flanderske Kyster skulde have været fritagne 
for disse. Men nu træffer det sig saa, at just kort efter 



42 Sveud Estridsen. 

Midten af det 9. Aarhundrede tager Vikingefærden i 
Vesterleden et ganske overordentligt Opsving; Frisland, 
Frankrig, England sukke under Normannernes Anfald; 
det er da en Gisning, der vel kan forsvares, at dette 
har sin Grund i, at Adgangen til at gjøre Bytte paa de 
vendiske Kyster nu var spærret, saa at Bevægelsen som 
Følge heraf maatte tage en ny Retning. For de vestlige 
Landes Vedkommende har man adskillige Exempler 
paa, at en Vikingeskare fik et Stykke Land overladt i 
Forlehning mod at skulle forsvare Kystegnene mod An- 
greb af deres Landsmænd ; der er da ikke noget Usand- 
synligt i, at det Samme har fundet Sted ved Østersøen, ') 
og heller ikke i, at Hensigten her bedre lykkedes end 
ved Vesterhavet, dels fordi det ved Østersøen var selve 
den danske Konge, der overtog Forsvaret, dels fordi 
Vikingerne efter at have forladt Østersøens fattigere 
Kyststrækninger fandt rigelig Erstatning i de mere civili- 
serede Egne i Vesten. 

Saasnart der nu gaar lidt mere Lys op over Dan- 
marks Historie, finder man Kongen i Besiddelse af en 
Landstrækning i Venden, Landet Jom, med Fæstningen 
Jomsborg, ved Oderens Udløb, formodentlig vedWollin; 
og at Forholdet til Venden ikke var fjendtligt, fremgaar 
umiskj endeligt deraf, at Harald Blaatand, som det be- 
rettes paa Sønder-Vissing Runestenen, var gift med den 
vendiske Fyrst Mistivis Datter, ligesom ogsaa Saxos 
Beretning om, at Haralds Søn Hakon var Herre i » Sam- 
land«, peger i den samme Retning. Der var ogsaa An- 
ledning nok for Vender og Danske til at støtte hverandre ; 



') se og her Jomsviksag. c. 23. om at Palnatoke fik Jomsborg paa 
slige Betingelser. 



Svend Estridseri. 43 

thi med Henrik Fuglefænger var det saksiske Fyrstehus 
kommet paa den tydske Kongethrone, og hverken Hen- 
rik eller hans Søn Otto glemte efter deres Ophøjelse at 
have Opmærksomheden henvendt paa Forholdene i Norden. 
Nederlagene ved Danevirke ledsagedes bestandig af 
lignende Nederlag for Venderne. 

Men Forholdene vise sig ved nærmere Betragtning langt 
mere indviklede. Ikke blot nødtes Danske og Vender 
til at slutte sig sammen imod Sakserne, der i Hermann 
Billing og hans Efterfølgere havde faaet en ny Hersker- 
slægt, ikke mindre dygtig end den, der med Henrik 
Fuglefænger havde besteget Kongethronen ; men de førte 
videre. Styrbjørn, som Harald havde sat over Jomsborg, 
peger allerede over paa den anden Side af Østersøen. 
Han indtog samme Stilling overfor det danske Kongehus 
som Svend Tveskjæg indtog ligeoverfor Harald Blaatand; 
og betragter man disse Forhold, vil man se en ^^s For- 
bindelse mellem Begivenhederne i Sverig og Venden at 
skinne igjennem. Efterat nemlig Styrbjørn er falden 
paa Fyrisvold 985, og Harald, efter hvad der fortælles, 
død i Jomsborg 986, lader det til, at Erik Sejrsæl er 
bleven Herre i Jomsborg og derved har faaet en saadan 
Støtte, at Svends Throne gjentagne Gange i høj Grad 
er bleven bragt til at vakle eller, som de endnu temme- 
lig sagnmæssige Kilder udtrykke sig, at han er bleven 
tagen til Fange af Jomsvikingerne. At Svend, og Dan- 
mark med ham, straks efter Haralds Død har maattet 
gjennemgaa svære Rystelser, ligger ligefrem i Situationen 
i det Hele. Kort før denne Tid, med Keiser Otto d. 2's 
Død 983, havde nemlig hele Venden som een Mand rejst 
sig, skjøndt dog mere mod det Tryk, der udgik fra 



44 Svend Estridsen. 

Sakserhertugerne, end mod Christendommen. Dette havde 
til Følge, at Bispedømmerne Havelberg og Brandenborg, 
største Delen af den saakaldte Nordmark, gjorde sig 
uafhængige, og Sagen var saa alvorlig, at der behøvedes 
en tolvaarig Krig for at sikre Tydskland en nogenlunde 
varig Fred fra den Kant. Kejseren, Otto d. 3., var 
mindreaarig og Regentskabet som alle Formynderre- 
geringer kun i Besiddelse af ringe Magt over Forholdene; 
men ellers var der nok, der trængte ind paa Venderne. 
Vi have set, at Erik Sejrsæl uden Tvivl har været i 
Besiddelse af Jomsborg. Sakserhertugen, Hermann Billings 
Søn Bernhard, var i god Forstaaelse med Kejseren eller 
rettere Formynderregeringen og tog Del i talrige Tog 
imod dem; men den farligste var dog i Grunden en 
Magt, der nu først begynder at komme op. Vendernes 
østlige Nabo, Polen. 

Otto d. 3. fulgte nemlig den Politik at støtte Polen 
for derigjennem at faa et fast Punkt overfor Venden 
og overfor Bøhmen, der under Boleslaw d. 2. (f 999) var 
tiltaget saa overordentlig i Magt. Men dette vidste de 
polske Hertuger Mstislaw (j 992) og navnlig Sønnen, 
den berømmelige Boleslaw Chrabry (f 1021) saa godt 
at benytte sig af, at Polens Magt snart blev endnu mere 
faretruende for det tydske Rige. Denne Mstislaw og 
hans Søn Boleslaw er det, som de islandske Sagaer uden 
at gjøre Forskjel paa dem sammenfatte under Navnet 
Burislejfr, og bringe i Forbindelse med Jomsvikingen 
Sigvald, ja endog med den mythiske Helt Palnatoke. 
Saa meget kan man heraf tage for sikkert, at Polen 
ligesaavelsom Sverig hørte til det Forbund, Svend Tve- 
skjæg havde at bekjæmpe, om man end ikke med Adam 



Svend Estridsen. 45 

af Bremen kan gaa ind paa en 14-aarig Landflygtighed, 
der ikke stemmer med, hvad man ad andre Veje ved om 
den storartede Virksomhed, Svend samtidig udfoldede 
ved Vikingetog paa de engelske Kyster.*) At der her 
ogsaa kan tales om et Op og Ned, viser Beret- 
ningen om Svends Giftermaal med Boleslaws Søster 
Gunhild og Boleslaws med Svends Søster Thyre, Styr- 
bjørns Enke, hvilket tyder paa et mellem dem afsluttet 
Forlig, medens begge Ægteskabers hurtige Opløsning 
tillige viser, at Forliget ikke kan have varet længe. 
Saalænge Otto d. 3. levede (f 1002) , kunde der ikke 
godt være Tale om gunstige Betingelser for et Forlig, 
eftersom Kejseren dels støttede Boleslaw dels var saa 
optaget af de italienske Forhold, at Polen ikke havde 
Grund til at frygte nogen virkelig Hindring for sin Ud- 
videlse. 

Men under den ny Kejser, Henrik d. 2. af Bajern, 
tog det Hele en ganske anden Vending. Boleslaw 
Chrabry havde benyttet den uvisse Tilstand, der gik for- 
ud for det endelige Kejservalg til at udvide sig indtil 
Elben i dens øvre Løb, altsaa hen ad Bøhmen til, og 
Aaret efter vidste han ved klog Benyttelse af de for- 
virrede Tilstande i dette Rige ogsaa at føje dette til sine 
udstrakte Besiddelser. Polen stod nu paa Højdepunktet 
af sin Vælde; det strakte sig fra Østersøen og henimod 
Donau, og i Østen truede det Kjew; en saadan Magtfor- 
ening maatte vække alvorlige Bekymringer. Den ny 
Kejser saa med sikkert Blik, at den af Otto d, 3. fulgte 
Politik var uholdbar; han tog da den dristige Beslutning 



*) Boleslaws Forbund med Erik Sejrsæl omtaler Adam Schol. 25. 



46 Svend Estridsen. 

at knytte Forbindelser med Venderne, skjøndt Christen- 
dommen i de stormfulde Dage var gaaet saaledes til- 
bage hos dem, at det maatte se ud som et Forbund mel- 
lem Christenhedens verdslige Overhoved og Hedningerne. 
I en Række mere eller mindre heldige Felttog kjæmpede 
han med Boleslaw, og det lykkedes ham tilsidst at sætte 
i det Mindste en Grændse for Polens Magtudvidelse paa 
Betingelser, der, som Ditmar af Merseborg siger, vel 
ikke vare saa gode, som de burde være, men dog saa 
tilfredsstillende, som de vare til at opnaa. 

Det er umuligt Andet, end at disse Forandringer i 
Stillingen i Tydskland maa have ytret deres Indflydelse 
paa Tilstandene i Norden. Her var Erik Sejrsæl død 
allerede c. 995, og vi finde hans Efterfølger Olaf Skjød- 
konge levende i bedste Forstaaelse med Svend Tve- 
skjæg, der nu ægtede Eriks Enke Sigrid Storraade. 
Vore nordiske Kilder ynde at fremstille Svend som den 
ugudelige Hedning, der for sit Forhold som saadan 
maa bøde med Landflygtighed og Fangenskab, men saa- 
snart han vender sig til Gud, faar Lykken med sig, 
gjenvinder sit Rige, ja endogsaa erobrer England. Omsat 
paa Nutidens Sprog vil dette ikke sige Andet, end at 
han nu sluttede sig til Kejseren, Christenhedens Over- 
hoved, men for Øvrigt den Samme, der, som vi saa, 
forenede sig med Venderne mod den store Hedninge- 
omvender Boleslaw. At Svend, der dog havde det store 
Blodbad, Ethelred havde anrettet paa de Danske i Eng- 
land, at hævne, i hele syv Aar 1006 — 1013 ikke gjorde 
noget Tog derover, hænger uden Tvivl ogsaa sammen 
med disse forandrede Forhold. Hertil kommer endnu, 
at Jomsvikingerne just i denne Tid, nemlig 1009, begive 



Svend Estridsen. 47 

sig paa Englandstogt og fra nu af stadig ere paa deii 
danske Konges Side. Alt det kan ikke forstaas ander- 
ledes, end at Fællesskabet i Danmarks og Tydsklands 
Interesser overfor Østersøkysten, navnlig Polen, var be- 
gyndt at gaa op for vedkommende Parter, men dog 
navnlig for den tydske Kejser, der havde mest Anled- 
ning til at søge den danske Konges Venskab. 

Til de Vanskeligheder, der allerede betsod i Tydsk- 
land, kom nemlig endnu, at Venskabet mellem Kejseren 
og de saksiske Fyrster, for Tiden Hertug Bernhard d, 
2., var i Færd med at opløse sig. Hertugen og Gejst- 
ligheden, i Bremen Erkebisp Unwan, der sluttede sig 
nøje til Kejseren, forfulgte nemlig aldeles forskjellige 
Interesser i Venden. For Bernhard gjaldt det kun om 
at skrabe saamange Penge sammen som mulig, medens 
Unwan dog tillige følte en varm Iver for Christen- 
dommens Fremgang i disse Egne. Hertil kom Fa- 
miliestridigheder, idet Billingerne og Imedingernes Slægt, 
til hvilken Erkebispen hørte, altid havde ligget i Strid 
sammen, saaledes at Erkebispen endogsaa havde set sig 
nødsaget til at befæste Bremen med en Mur, for at 
sikre Byen mod Hertugens Anfald, og da der saa 1018 
udbrød en almindelig Opstand i Venden, hvorved Chri- 
stendommen der rystedes i sin dybeste Grundvold, saa 
det virkelig meget farligt ud. Kejseren maatte endog- 
saa gjøre sig selv Bebrejdelser, da han ved at støtte 
Venderne havde fremmet en Bevægelse, der nu strakte 
sig langt videre, end han og navnlig Erkebispen kunde 
staa sig ved. Uheldigvis var Boleslaw Chrabry just 
dengang beskjæftiget med et Tog mod Rusland, hvor han 
erobrede Kjew, men derfor var dog ligefuldt Venden tabt 



48 Svend Estridsen. 

for Erkebispen ligesaavel som for Hertugen. Det lader 
til, at det var denne fælles Fare, der bragte dem til at 
nærme sig til hinanden, og det lykkedes da ogsaa meget 
snart at løse de Spørgsmaal, der skilte Kejseren og 
Hertugen fra hinanden. 

Men under det Vendertog, der nu paafulgte og snart 
igjen bragte Venden til Lydighed, træffes atter den danske 
Konge paa Kejserens Side. Det er nemlig lidet rime- 
ligt, at det Tog, som Knud den Store, der efter sin 
Broder Haralds Død var bleven Konge i Danmark, 1019 
gjorde mod Jomsborg, ikke skulde staa i Forbindelse 
med Venderopstandene mod Hertug Bernhard og Erke- 
bisp Unwan. Knud havde just dengang vundet fuld- 
stændigt Fodfæste i England og var altsaa nu en mæg- 
tig Hersker, hvis Venskab det nok var værdt at vinde 
for sig, forat han ikke skulde slutte sig til Boleslaw, 
hvis Søster Gunhild var Knuds Moder, hvem han og 
Harald faa Aar forinden havde hentet tilbage fra Polen. 
Dernæst var Jomsborg med tilliggende Land jo i Svend 
Tveskjægs sidste Tid atter bleven knyttet til Danmark, 
saa Knud havde ligesaa store Interesser at forsvare i 
Venden som Kejseren, Hertugen og Erkebispen. Men 
endelig var der for denne Sidste en ganske særegen 
Grund til at vise sig føjelig, nemlig den, at han stod 
Fare for ikke blot at miste Bispedømmerne i Venden, 
men ogsaa at tabe den Overhøjhed over den nordiske 
Menighed, der siden Ansgars Tid havde været knyttet til 
den hamborgske Erkestol. Forbindelsen med England 
medførte nemlig, at en stor Mængde Gejstlige derfra 
bragtes til Danmark, og Sligt maatte naturligvis i højeste 
Grad være Eskebispen uvelkomment, saameget mere som 



Svend Estridseri. 49 

hele tre Bispesæder, nemlig Lund, Roskilde og Odense, 
besattes med Englændere, af hvilke i alt Fald den ene 
var indviet af en engelsk Erkebisp. Det lykkedes Un- 
wans Klogskab at skaffe sine Rettigheder Anerkjendelse; 
men Forholdene vedbleve dog at være saadanne, at de 
opfordrede Erkebispen til den største Forsigtighed, og 
man kan derfor kun ved at tage Danskerkongen med i 
Beregning forstaa, hvorfor Unwan saa hurtig forligede 
sig med Hertug Bernhard. Saaledes mødtes da alle In- 
teresser, Kejserens for at holde Polen i Skak, Bernhards 
for at beholde sine Pengeindtægter fra Venden, Erke- 
bispens Iver for at fremme Christendommen og haand- 
hæve sin gejstlige Myndighed og Knuds for at bevare 
Besiddelserne i Jom. 

Kejser Henrik og Boleslaw døde omtrent samtidig 
(1024 og 1025); men man vedblev at følge den samme 
Politik, fra Polens Side rigtignok med mindre Held og 
Dygtighed. Det er bekjendt nok, hvorledes Kejser 
Conrad d. 2. stod i Venskabsforhold til Knud den Store, 
afstod til ham det saakaldte Markgrevskab mellem Slien 
og Ejderen og forlovede sin Søn Henrik med Knuds 
Datter Gunhild. Hovedtanken herved var fra Kejserens 
Side at vinde Knuds Hjælp mod Polen, efterat det havde 
vist sig, at det ikke gik an at støtte sig til Venden, 
naar man ikke vilde sætte endnu højere og vigtigere 
Interesser paa Spil. Dette var saa meget nødvendigere, 
som det i Begyndelsen gik Kejseren alt Andet end hel- 
digt mod Boleslaws Efterfølger Mieczislaw, der endogsaa 
gjentagne Gange gik angrebsvis tilværks og anrettede en 
forfærdelig Ødelæggelse i de til Polen grændsende tydske 
Markgrevskaber. 

Reder: Danm, u. Svend Estridsen og haos Sønner. 4 



50 Svend Estridseii. 

Det er ved denne Tid, at Ulf Jarl gjorde sig skyl- 
dig i hint mistænkelige Forhold overfor Knud den Store, 
som tog en saa sørgelig Ende for ham. Hvis den oven- 
for omtalte Formodning, at Ulf Jarl havde Familiebesid- 
delser i Venden, forholder sig rigtig, maa man antage 
ham for indviklet i disse Forhold, og man faar da mere 
Lys baade over, hvad der dengang skete, og over de 
Begivenheder, der have givet Anledning til den nærmest 
foregaaende Udvikling. Ulf havde sluttet sig til Olaf 
den Hellige af Norge og Anund Jakob af Sverig; men 
begge disse to Lande havde allerede tidligere taget Del 
i de polsk-vendiske Begivenheder, saaledes Sverig, som 
ovenfor anført, under Erik Sejrsæl, der i Forbindelse 
med Polen synes at have vundet fast Fod i Venden, 
medens for Norges Vedkommende Olaf Trygvesøns Ægte- 
skab med Thyre, Styrbjørns Enke og Boleslaws forskudte 
Hustru, ligesom ogsaa de Omstændigheder, der stode i 
Forbindelse med hans sidste Kamp, vidne om et nøjere 
Forhold ogsaa mellem Norge og Polen. Ulf Jarl maatte 
imidlertid opgive sine Planer, og de to forbundne Kon- 
ger havde kun lidet Held med sig. At Knud overhove- 
det nogensinde skulde have mistet Landstrækningerne i 
Venden, finder man intet Spor til. Det er tvertimod 
rimeligt, at Besiddelserne paa Østersøens Sydkyst have 
havt en meget stor Udstrækning, i det Mindste nævnes 
Knud som Herre ikke blot over, hvad man kaldte Land- 
skabet Jom, men ogsaa over Samland, d. e. Kyststræk- 
ningen af Preussen omtrent ved det nuværende Kønigs- 
berg*), udenat det for Øvrigt er bekjendt, om det er 



') Se Genealogia regum Danorum (Lgb. II. S. 156—7), der tillægges 



Svend Estridsen. 51 

ved denne Lejlighed, at Knud udstrakte sit Herredømme 
saa vidt, eller om det allerede var sket tidligere. 1031 
lykkedes det endelig ogsaa Kejser Conrad at faa Bugt 
med Polen, hvis Hertug mistede en stor Del af Boles- 
laws Erobringer og kom i det fuldstændigste Afhængig- 
hedsforhold til det tydske Rige. Indre Tvistigheder 
traadte endelig til for aldeles at bringe Polen ned fra 
den Højde, det under Boleslaw havde naaet. 

Det vil efter det Foregaaende ikke være vanskeligt 
at overse Stillingen ved Knud den Stores Død (1035) 
og under hans nærmeste Efterfølger. Kejseren og den 
danske Konge stode i det mest venskabelige Forhold til 
hinanden, Hertug Bernhard af Saksen og Erkebispen af 
Bremen havde sluttet sig sammen for hver paa sin Vis 
at bringe det mest Mulige ud af de vendiske Forhold, 
der nu, efterat Polen var bøjet, syntes at aabne den 
bedste Lejlighed til en heldig Indblanding. Det For- 
bund, Henrik d. 2. havde sluttet med Venderne, og som 
Conrad d. 2. i Beg^'ndelsen af sin Regering havde holdt 
fast ved, var nemlig faldet bort, efterat Polen var bragt 
til Lydighed, og afløst af en Krigstilstand, der gjen- 
tagne Gange nødte Kejseren til selv at sætte sig i Be- 
vægelse ; og ved Siden heraf hedder det nu paa een Gang 
igjen, at Venderne efter Knuds Død hjemsøgte Dan- 
mark. Hvorledes det hænger nærmere sammen hermed, 
lade Kilderne os i Uvidenhed om; men naar man sam- 
tidig ser England gjøre sig uafhængigt under Harald 
Harefod og Norge under Magnus, medens Hardeknud 



den bekjendte Abbed Vilhelm til Eskilse : Roanos qvoqve, 
Pomeranos, Sclavos, Herminos et Samos — sibi fecit 
tributarios. 



52 Svend Estridseii. 

mest er optaget af Tanken om at gjenvinde England, 
saa henledes Opmærksomheden naturligst paa Svend 
Estridsen som den, der havde størst Anledning til at 
søge at drage Nytte af disse opløste Forhold og tillige 
maa have havt Forbindelser i Venden, eller ogsaa paa 
hans Fætter Anund Jakob, der allerede under Knud 
havde gjort et Felttog mod Danmark og det under Om- 
stændigheder, der lode En formode, at det skete under 
Henblik til Begivenhederne i Østersølandene. Desuden 
var jo allerede Erik Sejrsæl i sin Tid gaaet denne Vej 
for at forurolige Svend Tveskjæg i Besiddelsen af Dan- 
mark, saa en Forening af svenske og vendiske Kræfter 
i ethvert Fald ikke var noget Nyt. 

Naar det nu ikke ret længe efter Hardeknuds Død 
hedder, at Magnus gjorde et Tog tilJomsborg, der havde 
unddraget sig Danmarks Herredømme, saa er det for det 
Første rimeligt, at Venden allerede straks efter Knud 
den Stores Død, og ikke først nu, har gjort sig uafliæn- 
gigt. Men dernæst er det ogsaa efter det ovenfor Ud- 
viklede saa godt som umuligt Andet, end at dette Tog 
jo maa have staaet i Forbindelse med det Møde, som 
fandt Sted mellem Kong Magnus, Erkebisp Beselin 
(Alebrand) og Hertug Bernhard i Slesvig, og hvilket, 
som ovenfor omtalt, ikke gik synderlig mange Maaneder 
i Forvejen. Resultatet af Mødet blev nemlig, som de 
efterfølgende Begivenheder vise, et Forbund, der havde 
Vendens Undertvingelse til Formaal, og det fulgte da 
saa temmelig af sig selv, at Danmarks Opgave her 
maatte blive at angribe Venden fra Søsiden. 

Er den ovenfor omtalte Formodning om en nøjere 
Forbindelse mellem Venden og Sverig rigtig, saa var 



Svend Estridseii. 53 

det endogsaa en absolut Nødvendighed at drage Dan- 
mark med ind i Forbundet, da ellers alle tydske Sejre 
i Venden let kunde blive aldeles ørkesløse paa Grund 
af den Støtte, Modstanden fik fra det uangribelige Sve- 
rig. Naar man tager Hensyn til, hvad der var gaaet i 
Forvejen, var der jo egentlig heller ikke noget Nyt i 
dette Forbund, der snarere kunde kaldes en Fornyelse 
af det, der i sin Tid var sluttet mellem Kejser Conrad 
d. 2. og Knud den Store ; og forat vi ligesom skulle 
gjøres opmærksomme herpaa, saa træffe vi ved den 
nævnte Lejlighed i Slesvig som Kejserens Repræsentant 
en Mand, hvis Stilling just afgav ligesom et Slags Vid- 
nesbyrd om Forbundet mellem Kejseren og Danmark. 
Dette var Bispen af Hildesheim, en dansk Mand ved 
Navn Tymme, som havde opnaaet denne for en Nordbo 
saa usædvanlig høje Stilling derved, at han var kommen 
til Tydskland som Capellan hos Dronning Gunhild, Knud 
den Stores Datter, den Gang hun holdt Bryllup med 
den senere Kejser Henrik d. 3., hvilket Bryllup jo lige- 
som det, der nu aftaltes i Slesvig, skulde tjene til Be- 
segling af et Forbund, der ogsaa tildels var indgaaet 
med de vendiske Forhold for Øje. Den eneste For- 
andring, Situationen denne Gang frembød, fulgte deraf, 
at Polen nu var kuet og altsaa faldt udenfor Betragt- 
ningen; dette maatte atter tjene til at drive Sakserhertugen 
frem, saa han nu ikke blot sluttede sig til Kejseren og 
Erkebispen, men ligefrem stillede sig i første Række som 
den, der fortrinsvis søgte den danske Konges Gunst, 
rimeligvis med den hemmelige Bagtanke i paakommende 
Fald at benytte denne til dermed at møde Erkebispens 
overhaandtagende Magt. 



54 Svend Estridsea. 

Magnus' Tog mod Jomsborg løb forsaavidt heldig 
af, som han opbrændte Staden, medens det derimod 
lader til, at Borgen holdt sig. Han hærjede derefter 
Kysterne rundt omkring og stak saa igjen i Søen. Uden 
TaivI er han sejlet langs med Kysten mellem Rygen og 
Fastlandet; thi da han kom til Udløbet af Sundet, 
fandt han dette spærret af en vendisk Flaade. Der 
paafulgte nu en heftig Kamp, der endte med, at Ven- 
derne bleve aldeles slagne, og Magnus kunde fort- 
sætte Hjemrejsen. Denne Kamp er for Resten navnlig 
mærkelig derved, at det efter Snorre var Svend Estrid- 
sen selv, der anførte den vendiske Flaade; naar man 
nemlig husker paa, at Svend ikke kan have havt syn- 
derlig megen Tid til at knytte Forbindelse med Ven- 
derne, da han for ikke ret lang Tid siden var vendt 
tilbage fra England, saa styrker dette, hvad der oven- 
for er anført om, at Svend allerede gjennem sin Fa- 
milie stod i nøje Forhold til disse Egne. Efter Neder- 
laget saa Svend Estridsen sig for Øvrigt nødt til at 
opgive Venden og flygte til Sverig for ved Anund Ja- 
kobs Hjælp at gjenvinde det Rige, der saaledes med 
Magt reves ham ud af Hænderne. 

Snart foretoge imidlertid Venderne et Hævntog, der 
viste, hvor farlig den Fjende var, som man i SlesAng 
havde forenet sig om at bekjæmpe. Endnu samme Efter- 
aar (1043) brøde de til Lands fra det vendiske Vagrien 
ind over den danske Grændse; om Danevirke er der 
slet ikke Tale, de storme hærjende helt op i Sønder- 
jylland til henimod Ribe. Men Magnus var heller ikke 
sen; med saamange Skibe og Folk, han kunde samle, 
ilede han til Slesvig, der den Gang var den rigeste og 



Svend Estridsen. 55 

mest bekjendte Havn paa Østkysten. Hertug Ordulf, 
hans Svigersøn, skyndte sig til Hjælp med sine Saksere, 
og saaledes stod man da velrustet for at møde Fjen- 
den og afskjære ham Tilbagevejen. 

Det Slag, der nu paafulgte paa Lyrskovhede, om- 
trent hvor i vore Dage Istedslaget kjæmpedes , blev et 
af de videst omspurgte Slag, der nogensinde er blevet 
leveret i Norden. Det lader til, at Magnus og Ordulf 
forholdsvis kun have havt en ringe Styrke at sætte imod 
Vendernes talløse Vrimmel; men støttet til det for en 
sydfra fremrykkende Hær gunstige Terrain og deres 
Folks bedre Krigstugt lykkedes det dem at vinde en 
glimrende Sejr. Efter Adam af Bremen, der levede 
samtidig med denne Begivenhed, skal det utrolige An- 
tal af 15000 Vender have fundet Døden paa Valpladsen, 
og Snorre siger, at Magen til Mandefald har ikke fun- 
det Sted i Norden siden Christendommens Begyndelse. 
Jo større Forknytheden maa have været før Slaget, 
desto villigere blev det efter dets Udfald grebet af Folke- 
sagnet og udsmykket med de mest brogede Farver. Da 
Slaget begyndte, troede Nordmændene højt oppe i Luf- 
ten at høre Lyden af Klokken Glad , som Hellig Olaf 
havde skjænket til Clemenskirken i Trondhjem, og man 
var fuldkommen paa det Rene med, at Hellig Olaf selv 
havde beskyttet sin Søn og hjulpet ham til denne glim- 
rende Sejr. Endnu længe efter gjemte man i Trond- 
hjem Øksen Hel, som HelHg Olaf i det afgjørende Øje- 
blik havde sendt Magnus, og med hvilken han for frem 
og forfulgte Fjenden, saa en utallig Mængde fandt Dø- 
den i en bag hans Stilling løbende Aa, sandsynligvis 
Trenen. 



56 Svend Estridsen. 

For Svend Estridsen var der efter dette Vendernes 
Nederlag ikke længere Hjælp at vente fra den Kant; 
men som man kan tænke sig, begyndte nu ogsaa hans 
Nærmeste at falde fra ham, eftersom Begivenhederne 
selv viste , at den Hellige kjærapede paa hans Mod- 
standers Side. I det Mindste fortæller Saxo, at det var 
fra denne Tid af, at den vendiske Fyrstesøn Gotskalk, der 
længe havde levet ved Knud den Stores Hof, men der- 
paa synes at have forladt England tillige med Svend, 
forlod ham og sluttede sig til Magnus. Adam af Bre- 
men siger ikke dette udtrykkelig, men antyder dog det 
Samme, ved at omtale Gotskalks Tog til Vendland 
umiddelbar efter Lyrskovslaget. Denne Gotskalk var en 
Søn af den vendiske Fyrste Uto eller, som hans ven- 
diske Navn lyder, Pribinjew. Faderen var i sin Tid 
bleven overfaldet og myrdet af en saksisk Rømnings- 
mand. Herover blev Sønnen, der opholdt sig paa den 
til Michaelisklostret i Lyneborg knyttede Skole, saa 
rasende, at han samlede alle de Folk, han kunde over- 
komme, og faldt hærjende ind i Nordalbingien. I Hol- 
sten, Stormarn, Ditmarsken, siger Helmold, var der 
Intet, der undgik hans ødelæggende Haand. Men snart 
vaagnede Samvittighedens Stemme, han forfærdedes over 
sit eget Værk og erkjendte angerfuld sin Synd og den 
Vold, han havde udøvet mod de christne Kirker og en 
Christen Befolkning. Da han en Dag havde skilt sig 
fra sine Folk og vandrede ene omkring, mødte han en 
Christen Mand, der forfærdet vilde fly for den bevæb- 
nede Venderhøvding; men Gotskalk kaldte paa ham, 
idet han svor, at han ikke skulde gjøre ham nogen 
Fortred, og spurgte, hvem han var. »Jeg er en stak- 



Svend Estridsen. 57 

kels Mand fra Holsten« var hans Svar. »Nyt faa vi 
daglig, men kun daarligt Nyt at høre. Thi Venderfyr- 
sten Gotskalk plager vort Land og Folk og er begjær- 
lig efter at tilfredsstille sin Grusomhed ved vort Blod. 
Det var sandelig paa Tide, at Guds straffende Haand 
vilde hævne den Fortred, der tilføjes os.« Gotskalk 
gav sig da tilkjende og tilstod sin Synd. »Jeg føler 
Smerte over, at jeg saaledes har forbrudt mig mod 
Herren og har plaget haus Tjenere saa haardt,« var 
hans Svar. »Det er mit højeste Ønske at kunne for- 
sone mig med dem, som jeg har tilføjet saamange ufor- 
skyldte Krænkelser.« Faa Dage efter blev han tagen 
til Fange og ført for Hertug Bernhard, der, da han saa 
hans Anger og beundrede hans Krigsdygtighed, lod ham 
slippe fri og drage til Knud den Store. Her styrkedes 
han yderligere i sin Begejstring for Christendommen, 
saaledes at han senere blev en ivrig Befordrer af den 
blandt sine Landsmænd. Ved denne Mands Hjælp lyk- 
kedes det snart ikke blot at bringe Venden til Ro; men 
Befolkningen bragtes ogsaa for en stor Del til at 
vende tilbage til Christendommen. Gotskalks Iver var 
saa stor, at han stundom endogsaa ganske glemte 
sin Stilling og i Kirken holdt Formaningstaler til Fol- 
ket paa dets slaviske Modersmaal for saaledes mere 
indtrængende at forklare for det, hvad der i Præsternes 
Foredrag var mindre tydeligt. Sammenlignet med Svend 
Estridsen, hvis Datter Sigrid han senere ægtede, og 
hvem hans Liv og Virksomhed har saa mange Berø- 
ringspunkter med, rager han personlig højt i Vejret; 
han blev saa at sige det Forbillede, Svend siden fulgte. 
Efter Nederlaget i Venden var Svend dragen over 



58 Svend Estridsen. 

til Sverig, hvor han var ivrig beskjæftiget med Planer til 
at gjenvinde Danmark, med hvilket han vistnok har 
vedblevet at staa i en vis Forbindelse. De Hærjnings- 
tog, Magnus gjentagne Gange foretog saavel paa Øerne 
som i Skaane, vise nemlig altfor tydelig, at Svend vir- 
kelig maa have fundet i det Mindste nogen Støtte her 
i Modsætning til Jylland , der fortrinsvis synes at have 
sluttet sig til Magnus. Dette siges ogsaa udtrykkelig af 
Ælnoth , der omtaler Magnus som de Nordliges og Vest- 
liges, d. e. Nordmændenes og Jydernes Anfører, Svend 
derimod som de Sydliges og Østliges, Øboernes og 
Skaaningernes Anfører. Naar man lægger Mærke til, 
hvorledes Jylland efter sin Beliggenhed stod i større 
Forbindelse med Tydskland og Norge end Øerne og 
Skaane, og til at denne Del af Danmark var den, der 
under Vikingetiden modtog den stærkeste Paavirkning 
fra England, ja først ad denne Vej egentlig blev christ- 
net, saa er det ikke saa paafaldende, at Landet kunde 
komme til at falde i to Dele, der med forskjellige Øjne 
betragtede det Herredømme, der udøvedes af den norske 
Helgens Søn og de norske Høvdinger. For Øvrigt næv- 
nes dog ogsaa en mægtig jydsk Høvding nemlig Thor- 
kil Geysa blandt Svends Tilhængere, forudsat, at man 
med Sagaen tør holde det for rigtigt, at han virkelig 
boede i Jylland. Sagaerne ere paa Grund af den nøjere 
Forbindelse mellem Norge og Jylland i Sammenligning 
med Øerne mest tilbøjelige til at henføre alt Stort og 
Mægtigt til Jylland som det, de bedst kjendte, eller til, 
som det hedder i Magnus den Godes Saga, at holde 
dette for »Danmarks Styrke«, Noget, som Historien 
ellers ikke kan bekræfte, ligesom dette i ethvert Fald 



Svend Estridseu. 59 

ikke kan passe for den ældre Tid, fra hvilken der fore- 
ligger en alt Andet end lystelig Skildring af Jylland i 
Adam af Bremens Nordens Beskrivelse, hvor det hedder, 
at kun Søkysten og Aaløbene udmærkede sig ved en 
større Frugtbarhed og en rigere Befolkning, medens Re- 
sten var en saltholdig og nøgen Hede, der næsten lig- 
nede en Ørk. Den samme Retning hos Sagaskriverne 
lader dem da ogsaa stadig omtale Viborg som Dan- 
marks Hovedthing, medens Historien ellers henlægger 
dette til Isøre paa Sjælland. 

Kampen mellem Magnus og Svend udmærkede sig 
mere ved den Haardnakkethed, der udvistes fra den 
Sidstes Side end ved hans Held. Alle Beretninger ere 
enige om, at Svend uafladelig tabte, men ogsaa om, at 
han ligesaa ofte kom igjen, saasnart han troede at se 
en Udsigt til dog endelig at vinde Sejr. 

At søge at fremstille disse Kampe, der ledsagedes 
af de voldsomste Hærjningstog og lode Byer og Gaarde 
rundt omkring paa Øerne og i Skaane gaa op i Brand, 
har ingen Interesse. Det er kun værdt at lægge Mærke 
til, hvorledes det under disse stadig gik tilbage for 
Svend Estridsen. Man skjelner temmelig tydelig tre 
Hovedkampe. Endnu 1043, ikke ret længe efter Lyr- 
skovslaget, mødes de to Medbejlere i et Søslag ved 
Aarhus, hvorefter Svend maatte flygte til Sjælland. 
Her forefaldt det andet Slag, til Lands, der ligeledes 
løb uheldig af for Svend. Men det største og mest af- 
gjørende Slag forefaldt paa Kysten af Skaane, ved Hel- 
genæs, hvilket viser, at Svend saaledes efterhaanden 
mere og mere trængtes ud af Danmark. 



60 Svend Estridsen. 

Man er rigtignok i Almindelighed tilbøjelig til at 
betragte dette Helgenæs som det samme, der nu bærer 
dette NaAQ og ligger ved Mols paa Jyllands Østkyst. 
Men at dette ikke kan være rigtigt, viser hele Sammen- 
hængen saavel hos Snorre som i den større Kongesaga, 
hvor Svends Ophold i Skaane baade før og efter Sla- 
get omtales. Hertil kommer, at Rygboerne nævnes 
som Deltagende i dette Slag paa Svends Side, hvilket 
ser meget gaadefuldt ud, hvis man tænker paa Helge- 
næs i Jylland, og det Samme gjælder om et af Mag- 
nus foretaget Tog til Falster, som derimod bliver let 
forstaaeligt, naar man tænker sig Svends Operationer i 
det flstlige Danmark.*) Dette Helgenæs er i saa Fald 
det samme som det, ved hvilket Saxo lader Harald 
Blaatands sidste Kamp med Svend Tveskjæg foregaa, 
idet det efter hele Forbindelsen, at Harald derfra brin- 
ges til Jomsborg, hvor han dør, ligeledes synes at maatte 
søges i denne Del af Danmark. Noget Helgenæs findes, 
saavidt vides, for Tiden ikke i Skaane. Man kan, om 
man vil , sætte Navnet i Forbindelse med Helgeaaen ; 
men paa en bestemt Angivelse af Stedet ligger der 
naturligvis ingen Vægt. 

Efter Slaget ved Helgenæs var Svends Magt for- 
saavidt brudt, som han nu ikke kunde haabe paa egen 
Haand at forny Kampen , men maatte holde sig oppe i 
den nordre Del af Sverig, indtil der frembød sig en 
gunstig Lejlighed til at komme frem igjen. Et Forsøg 
paa at drage England med ind i Striden løb uheldig 
af. Godvin, der jo var gift med Svends Faster, under- 



*) Se og Fagrskinna c. 145. 



Svend Estridsen. 61 

støttede vel hans Opfordring, idet han gjorde fæl- 
dende, at en saa stor Magt, samlet i Magnus' Haand, 
let kunde blive farlig for Edvards temmelig løst befæ- 
stede Throne. Men Leofriks Ord havde mere Vægt; 
han mente , at Svend let kunde blive England ligesaa 
farlig som Magnus, og der blev saaledes ikke Noget af 
Hjælpen fra England. Derimod frembød der sig plud- 
selig en Hjælp fra en anden Kant, som han hidtil ikke 
havde kunnet gjøre Regning paa. 

Mens han, fortvivlende om længere at kunne ud- 
rette Noget mod Magnus, opholdt sig i Sigtuna hos 
Kong Anund, ankom pludselig (1045) en berømt norsk 
Høvding, medbringende en umaadelig Mængde Skatte, 
som han havde samlet sig paa sine vidtudstrakte Vi- 
kingetog i Syden; det var Harald Haarderaade. Denne 
var ved Siden af Magnus, der ingen Sønner havde, den 
eneste mandlige Agnat af Harald Haarfager og desuden 
Halvbroder til Olaf den Hellige. Siden Slaget ved 
Stiklestad havde han mestendels opholdt sig i Syden, 
hvor han i den græske Kejsers Tjeneste havde udført 
Krigsbedrifter rundtom paa Middelhavets Kyster og er- 
hvervet sig Rigdomme i Mængde. Han stod i Svoger- 
skabsforhold baade til Svend og til Anund Jakob ; thi 
hans Hustru Ellisif var en Søsterdatter af Anund, og 
Svends Moder Estrid var Halvsøster til Anunds Fader 
Olaf Skjødkonge. Se nedenstaaende Stamtavle. 



62 Svend Estridsen. 

Sigrid Storraade. 



Olaf Skjødkonpe. Estrid. 

i "Ulf Jarl. 



Anund Jakob. Ingegerd. Svend Estridsen. 

*Jaroslaw af 
KjevT. 

Ellisif. 

^Harald Haarderaade. 



Imidlertid lader det til, at Svend og Harald dog 
ikke straks ere komne overens om at gjøre fælles Sag 
med hinanden. Tvertimod havde Harald først en Sam- 
menkomst med Magnus i Øresund, hvor han gjorde 
Fordring paa Halvdelen af Norge som Noget, der var 
hans arvelige Ret. Herpaa vilde Magnus ligesaalidt som 
de norske Høvdinger, der ved dette Møde ligesom ved 
flere andre lignende Lejligheder spillede en temmelig 
fremragende Rolle, indlade sig. Ejnar Tambeskjælver 
afviste Forlangendet med den Paastand, at, naar Magnus 
skulde dele Riget med Harald, saa var det rimeligt, at 
denne ogsaa delte sine Rigdomme med sin Frænde. For- 
hitret stak Harald da i Søen og sluttede sig nu paa 
det Nøjeste til Svend. 

De bleve enige om forenede at angribe Magnus, 
Harald skulde saa have hele Norge som et Lehn under 
Svend Estridsen. Adam af Bremen nævner endnu en 
Jarl ved Navn Tuph som virksom i det Felttog, der nu 
paafulgte. Man har villet gjætte paa den Tove Val- 
gautsøn , Jarl i Gøtland , der omtales som Høvding hos 
Olaf den Hellige; men noget Bestemt kan man ikke 



Svend Estridsen. 63 

sige herom; thi det synes ikke rimeligt, at han nuskulde 
være dragen i Kamp mod Olafs Søn Magnus. Desuden 
omtales han paa et enkelt Sted som værende falden ved 
Stiklestad. At Anund Jakob understøttede Svend er 
en Selvfølge, og det kan ogsaa være rimeligt nok, at 
han, som William af Malmsbury fortæller, fik Hjælp fra 
Venderne, saa det synes virkelig, at han nu var nær- 
mere ved sine Ønskers Maal end nogensinde tidligere. 

Det Tog, der nu paafulgte, Foraaret 1046, var et 
fuldstændigt Plyndringstog; Sjælland og Fyen bleve 
frygtelig medtagne med Ild og Sværd; særlig berettes 
det, at Roskilde blev opbrændt. Man fejler ikke, naar 
man antager, at denne vilde Krigsførelse navnlig maa 
skrives paa Haralds Regning, da han var vant hertil fra 
sine Tog mod Saracener og »Blaamænd«, medens der- 
imod Svend just havde Støtte hos Befolkningen i disse 
Egne og derfor ikke godt kunde falde paa at gaa saa- 
ledes tilværks imod dem. Nogen synderlig Modstand 
traf man næppe paa; thi Magnus var i Norge og opbød 
først Leding, saasnart Efterretningen om Anfaldet paa 
Danmark var naaet op til ham. 

Efter Tjodrek Munks gamle norske Krønike lykke- 
des det dem at underkaste sig det Meste af Danmark, 
og det gik saavidt, at Harald endogsaa gjorde et Anfald 
paa selve Norge. At det saa temmelig alvorligt ud for 
Magnus, kan man slutte af den Beredvillighed, med 
hvilken han nu gik ind paa Haralds Forlangende om at 
dele Riget med ham, en Fordring, han Aaret i Forvejen 
paa Høvdingernes Tilskyndelse havde forkastet. Det 
skal endogsaa have været Magnus, der aabnede de hem- 
melige Underhandlinger med Harald, der førte til, at 



64 Svend Estridseti. 

denne uden Videre forlod Svend og gik over paa Mag- 
nus' Parti. For at besmykke dette Forræderi søgte Ha- 
rald at vælte den Beskyldning over paa Svend, at denne 
omgikkes med Planer til at myrde ham. Han lagde en 
Træknub i sin Koje og begav sig selv til Ro paa et 
andet Sted, og da det saa var bleven Nat, saa man en 
Baad komme roende med en Mand i, der sprang ombord 
i Haralds Skib og gik lige lien til hans Koje, hvor han 
huggede af al Magt i Træknubben, saaledes at Øksen 
blev siddende efter ham. Saasnart han igjen havde for- 
ladt Skibet, sprang Harald op og viste sine Mænd, hvil- 
ket et farligt Anslag, han saaledes paa et hængende 
Haar nær havde sat Livet til ved. Alle vare enige om, 
at det var bedst at se at komme afsted i Stilhed, og 
saaledes tilførte han da Magnus sine Folk og sine Skibe. 
Magnus delte Norge med ham, men forbeholdt sig alle 
fortrinlige kongelige Ærerettigheder og saa hele Danmark. 
For Svend Estridsen var dette ensbetydende med 
atter at maatte slippe Danmark, som han troede nu 
endelig at være sikker paa. Thi medens han før ikke 
engang havde kunnet staa sig mod Magnus, fik han nu 
pludselig en Modstander til, som foruden sin Arm, bæ- 
rende det uovervindelige Banner Landøde, endvidere med- 
bragte sine umaadelige Rigdomme, som han ifølge For- 
liget fra sin Side maatte dele med Magnus eller vel 
rettere med hans Mænd, der uden dette Argument næppe 
vilde have været til at vinde for Haralds Sag. Imidler- 
tid droge de forenede Konger dog ikke ligestraks mod 
Svend, men forbleve Vinteren over i Norge, hvor de i 
Fællesskab udøvede Regeringsrettighederne, dog ikke uden 
adskillige stundom temmelig alvorlige Rivninger. Vinte- 



Svend Estridsen. 65 

ren 1046 — 7 var usædvanlig haard i hele Norden. »Havet 
mellem Danmark og Norge var tillagt, saa Ulvene løb 
over Isen mellem Landene«, hedder det. Der blev saa- 
ledes for det Første ikke gjort Noget for at forstyrre 
Svend i Besiddelsen af Danmark. Først langt ud paa 
Aaret 1047 kom Kongerne til Danmark ; men saa var 
der rigtignok heller ikke længere nogen Mulighed for, at 
Svend kunde holde Stand. Hvad der forefaldt, ved man 
ikke; men Svend maatte igjen tage Flugten til Sverig 
og opgav nu ganske Haabet om nogensinde at kunne 
vinde Danmark. 

Men, som det saa tidt gaar, naar Nøden er størst, 
er Hjælpen nærmest. Der skete paa een Gang en Ven- 
ding i Tingene og det en afgjørende Vending, idet 
Magnus pludselig døde. Saavel Saxo som Svend Aage- 
sen fortælle, at, da han forfulgte Svend gjennem Sjæl- 
land — den Første siger, at det var ved Alsted i Nær- 
heden af Ringsted — snublede hans Hest, hvorved han 
kom til at slaa sig saa haardt mod en Stub, at han 
ikke ret længe efter, ifølge Adam af Bremen, ombord 
paa Skibene, opgav Aanden. Hvad der berettes om ham 
fra denne hans sidste Tid, viser, at der maa være ind- 
truffet en væsentlig Forandring i hans Maade at betragte 
Svend paa, rimeligvis fremkaldt derved, at hans ny 
Forbundsfælle Harald saa lidet stemmede overens med 
ham, saa han ikke uden en vis Misstemning saa ud i 
Fremtiden, hvad enten han tænkte paa Kirken i Norden 
eller paa sin Moder, der efter hans Død vilde komme 
til at staa temmelig hjælpeløs. 

Det er i denne Tid, at den ovenfor omtalte Til- 
dragelse falder, at Svend sprænger frem af Skoven og 

Ræder: Danm. u. Svend Estridsen og hans Sønner. 5 



66 Svend Estridsen. 

erkjender sig selv at være »Nidiiig mod Kong Magnus,« 
ved hvilken Lejlighed den velvillige Ytring, der lægges 
Magnus i Munden, viser, hvor nær de to Modstandere i 
Grunden stode hinanden. Magnus begyndte endogsaa 
at indlede Forbindelser med dem af de Store i Danmark, 
der holdt med Svend; han frigav saaledes en Dag Thru- 
gils Birnesen, der sagdes at raade for Tredjeparten af 
Danmark, men var bleven tagen til Fange ved en uventet 
Landgang, Kongerne gjorde. Det Samme havde kort i 
Forvejen hans Moder Astrid gjort mod en anden mæg- 
tig Høvding Thorkil Geysa, skjøndt hun den Gang endnu 
paadrog sig Magnus' Bebrejdelser, fordi hun havde handlet 
paa egen Haand. Begge lovede de, at Dronningen frit 
kunde søge til dem, hvis hun nogensinde skulde komme 
til at trænge til Hjælp. Hvad der bevægede sig i Mag- 
nus, har Sagaen paa sin Vis baade smukt og klart 
fremstillet i den Drøm, som Magnus skulde have havt, 
kort før han døde. Han saa sin Fader Hellig Olaf staa 
foran sig og spørge: »hvad vil Du helst, min Søn! enten 
følge straks med mig eller vorde en stormægtig Konge 
og mæt af Dage, men begaa en Udaad, som du sent 
eller aldrig kan afsone?« »Fader! vælg Du for mig,« 
var Magnus' Svar; men Olaf sagde: »ja, saa skal Du 
følge med mig,« og kort efter indtraf ganske rigtig hans 
Død. Paa sit Sidste erkj endte han endnu udtrykkelig 
Svend som Konge i Danmark, rimeligvis i Henhold til, 
hvad der var vedtaget, da de i hans Regerings Begyn- 
delse mødtes paa Brenøerne, og lod sin Halvbroder 
Thore drage afsted til Sverig for at meddele Svend 
denne hans sidste Beslutning. Da Svend saaledes spurgte 
Magnus' Død, samt at den norske Flaade havde forladt 



Svend Estridsen. 67 

Danmark for at bringe Kongens Lig til Trondhjem, ud- 
raabte han højt: »nu hjelpe mig Gud, saasandt som jeg 
skal aldrig mere i mine Dage vende Danmark Ryggeni« 
Han ilede tilbage til Danmark og følte sig snart aldeles 
befæstet i Landets Besiddelse. 



Forholdene vare ogsaa i Øjeblikket overordentlig 
gunstige for Svend. Det var klart, at han stod lige- 
overfor et »Nu eller aldrig.« Som ovenfor antydet, kan 
der ikke være nogensomhelst Tvivl om, at Magnus jo 
har havt et mægtigt Parti for sig i selve Danmark, 
hvilket mere end alle hans Sejrvindinger bidrog til, at 
han kunde staa sig mod Svend. Dette Parti havde 
fremdeles nærmest hjemme i Jylland, der, som sagt, stod 
i mere levende Forbindelse baade med Norge og med 
Tydskland, hvilket sidste det væsentlig skyldte sin Chri- 
stendom, foruden at Jylland særlig maatte være Magnus 
taknemlig for det kraftige Forsvar, han ydede det mod 
Vendernes Angreb. Øerne havde derimod i forholdsvis 
stærkere Grad deltaget i Vikingetogene paa England og 
havde derfor mere modtaget aandelig Indvirkning, navn- 
lig Christendom, ad denne Vej. Det er derfor ikke 
saa urimeligt, at der virkelig i dette Tidsrum har været 
en vis Spaltning i Danmark, der, hvis den havde faaet 
Fasthed, vilde have ført til Landets Adskillelse i to 
Dele og dermed til den danske Nationalitets Opløsning. 
Man har fremhævet, hvorledes Lyrskovslaget reddede 
Danmark fra at blive en vendisk Forpost og mulig fra 
en Germanisering i Lighed med, hvad der senere fandt 

5* 



68 Svend Estridsen. 

Sted med det vendiske Nordtydskland; man kan med 
samme Ret fremhæve, hvorledes en modsat Vending i 
Tingene vilde have knyttet det østlige Danmark til den 
skandinaviske Halvø og dermed adskilt, hvad der nu er 
forenet. Det var dette, som Svend Estridsen reddede 
Danmark for. 

Det er ikke vanskeligt at gjætte, hvad det var, der 
bragte saa Mange i Danmark til at helde til Magnus. 
Det var det Samme, der gav ham hans Styrke i Norge 
og ligger for Dagen i det Tilnavn, han bærer i Historien. 
Naar han der kaldes »den Gode«, gaar det nemlig paa 
ingen Maade an at tænke paa Egenskaber, der skulde 
have gjort ham yndet af den egentlige Almue; dertil 
indtog denne endnu lang Tid efter en altfor beskeden 
Plads i Sammenligning med de indflydelsesrige Stormænd 
og mægtige Slægter. Kun i en ganske enkelt Retning 
lader det sig tænke, at ogsaa Almuen kan have følt sig 
draget henimod ham, nemlig forsaavidt den Omstændig- 
hed, at han var Hellig Olafs Søn, kan have omgivet 
ham med et vist Skjær fra Faderens Helgenglans, der 
fremkaldte en Del Sky for at staa ham imod, og hertil 
kan Maaden, hvorpaa Lyrskovslaget sagdes at være 
vundet, have bidraget meget; men derved kunde man dog 
paa ingen Maade komme til at kalde ham »den Gode«. 
Derimod fremgaar det af, hvad der ovenfor gjentagne 
Gange er bleven berørt, at de mægtigere Høvdinger have 
spillet en meget indflydelsesrig Rolle under hans Rege- 
ring. Rigtignok lægger han, og det endog flere Gange, 
saaledes baade overfor Ejnar Tampeskjælvers Forestil- 
linger mod, at han gjør Svend Estridsen til sin Jarl, og 
senere i Forholdet til Harald Haarderaade, en betydelig 



Svend Estridsen. 69 

Selvstændighed for Dagen; men at hans Stilling ikke 
godt kunde være ganske uafhængig, ligger ligefrem i den 
Maade, hvorpaa han var bleven Konge, idet han som 
ganske ungt Menneske var bleven hentet fra Rusland 
til Norge for der at tjene som et Tyngdepunkt for Ari- 
stokratiets egen Magtfylde. Denne Plads udfyldte han 
ogsaa, og derfor kaldte Aristokratiet ham »den Gode«. 
Da man nu ikke finder Spor til, at Magnus har med- 
delt Nordmænd Forlehninger i Danmark, en Omstændig- 
hed, som Snorre næppe vilde have undladt at omtale, 
saa er det rimeligt, at ogsaa de danske Høvdinger, i alt 
Fald de jydske, have staaet sig vel ved Magnus' Herre- 
dømme, der betryggede deres egen Interesse ikke mindre 
end de norske Høvdingers. 

Harald Haarderaade optraadte derimod, som ogsaa 
hans Tilnavn antyder, paa en hel anden Maade. Vel 
var han klog nok til at stille sig paa en god Fod med 
den mægtige Arnungeæt ved at ægte Thora, en Datter 
af Thorberg Arnesen paa Giske, medens hans ivrige 
Tilhænger og Rejsefælle Ulf Uspaksen giftede sig med 
hendes Søster .Jorun. Men ellers arbejdede han hele 
sin Regeringstid igjennem med urokkelig Conseqvens og 
Fasthed paa at haandhæve den kongelige Myndighed, 
idet han mødte ethvert Forsøg fra Stormændenes Side 
paa at gjenvinde deres Indflydelse fra Magnus' Dage 
snart med Snedighed snart med den ubønhørligste Streng- 
hed. Det er indlysende, at en saadan Forandring i For- 
holdet mellem Konge og Høvdinger i Norge ikke kunde 
blive uden tilbagevirkende Indflydelse paa Danmark. 
Den maatte medføre, at man nu ogsaa der kom i Oppo- 
sition til Harald, saaledes at denne med al sin Tapper- 



70 Svend Estridseii. 

hed, og uagtet Svend aldrig kunde staa sig mod ham i 
aaben Kamp, ingensinde kunde faa fast Fodfæste i Dan- 
mark, og det endskjøndt Svend, som Saxo gjentagne 
Gange fremhæver, paa ingen Maade blev modtagen med 
nogen synderlig Velvilje af de Danske. 

Men der var endnu et andet Danmark, det Danmark, 
som Vikinger, og Konger i deres Fodspor, havde grund- 
lagt paa den anden Side af Vesterhavet i England; 
ogsaa der var en Forandring indtraadt, som maatte faa 
Indflydelse paa Stillingen herhjemme. Efter Hardeknuds 
Død var Ethelreds og Emmas Søn Edvard Confessor 
bleven Konge i England, og om det end kan være, at 
den mægtige Jarl Godvin, der var gift først med Knud 
den Stores og senere med Ulf Jarls Søster og mest 
heldede til de Danske, begunstigede hans Valg, saa 
viste dog de senere Begivenheder, at denne Thronforan- 
dring var et Nederlag for det danske Parti. Efterhaan- 
den som Edvard følte sig mere sikker paa Thronen, til- 
tog hans Afhængighed dels af det gamle angelsaksiske 
Parti dels af en Del normanniske Gejstlige, som han 
havde kaldt over til England, og det varede da heller 
ikke længe, førend dette kom til at vise sig i Gjerning. 
Saaledes overfaldt han kort efter sin Thronbestigelse 
endogsaa sin Moder Emma, der altid havde foretrukket 
sine Sønner med Knud den Store for Ethelreds Børn, 
og udplyndrede hende for alle de kongelige Skatte, hun 
var i Besiddelse af. Ikke ret længe efter saa Knud den 
Stores Søsterdatter Gunhild, Enken efter den føromtalte 
Jarl Harald, der blev dræbt af Hertug Ordulf paa Til- 
bagevejen fra en Pilegrimsrejse til Rom, sig nødt til at 
forlade England tilligemed sine to unge Sønner Thorkil 



Svend Estridsen. 7 1 

Og Herning. Hun drog til Brygge i Flandern, hvorfra 
hun efter Magnus den Godes Død begav sig til Svend 
Estridsen, blandt hvis Tilhængere Sønnerne senere kom 
til at indtage en betydelig Plads. Af bekjendte Mænd 
nævnes ogsaa Osgod Clapa, Stalleren, i hvis Hus Hårde - 
knud var død saa pludselig, blandt dem, der bleve for- 
viste, og overhovedet hedder det, at alle saadanne Mænd, 
der havde modsat sig Edvards Thronbestigelse, efterhaan- 
den bleve drevne i Landflygtighed. 

En Del af dem. drog ligesom Osgod Clapa til Flan- 
dern for der at skafte sig Midler til at gjenvinde deres 
Magt og Indflydelse i England; men det kan ikke fejle, 
at Mange, i det Mindste efterat Svend var bleven Konge i 
Danmark, have begivet sig derhen, eftersom Slægtskabs- 
forbindelser knyttede dém til dette Land, og det ogsaa 
maatte falde dem naturligst at vende sig til Danmark 
for ved dets Hjælp at opretholde den danske Indflydelse 
i England. I den følgende Tid forekommer der i alt 
Fald flere Exempler paa Mænd, der efter at være for- 
drevne fra England henvendte sig til Danmark om Hjælp, 
ligesom der ogsaa overhovedet blandt Svend Estridsens 
varmeste Tilhængere nævnes adskillige Mænd, der havde 
vundet Navn og Anseelse ved den Stilling, de havde 
indtaget ved Knud den Stores Hof. Naar nu til alt 
dette føjes, hvad der ovenfor er bemærket, at de danske 
Øer, sammenlignede med Halvøen, havde Uget den langt 
overvejende Del i Vikingetogene til England, ligesom de 
ogsaa havde modtaget mest Paavirkning derfra, saa vil 
det være indlysende, at Svend Estridsen, der jo havde 
fundet størst Støtte paa Øerne, og hvis Brødre Bjørn 
og Asbjørn i det Mindste endnu en Tidlang vedbleve at 



72 Svend Estridseii. 

indtage deres fremragende Pladser i England, herfra niaa 
have faaet en betydelig Tilgang af Kræfter , der vare 
villige nok til at støtte hans Sag, være sig imod Harald 
eller mod mulig Fjendtligsindede i Landet selv. 

Vende vi os dernæst til det sydlige Udland, saa 
træffe vi, som ovenfor omtalt, Gotskalk i Spidsen for 
Hedningemissionen i Vendland. Ogsaa han havde i sin 
Tid opholdt sig ved Knud den Stores Hof og havde 
tidligere staaet i nøje Forhold til Svend Estridsen, og 
skjøndt han senere under Svends fortsatte Uheld skilte 
sin Sag fra hans, saa lader det dog ikke til, at dette 
har gjort noget egentligt Skaar i Venskabet. Man kan 
snarest sige, at det var af Gotskalk, at Svend lærte, 
hvilken Retning han til sine Hensigters Opnaaelse skulde 
slaa ind paa, og skjøndt han aWrig viste sig opfyldt af 
den Begejstring, der aabenbar i høj Grad har besjælet 
Gotskalk , men mere var den behændige og ufortrødne 
Politiker, dog endnu berørt af et lille Stænk af den 
ustyrlige Vikingeaand, der havde bevæget de foregaaende 
Slægtfølger og ligeledes ham selv i hans yngre Dage, 
saa er det dog ham mere end nogen Anden, der kan 
siges at have givet den danske Kirke dens Form og 
tilvejebragt dens Indordning under den almindelige euro- 
pæiske Kirkestat. Her bliver imidlertid endnu en Mand 
at nævne, hvis Indflydelse strakte sig langt ud over den 
Kreds , der var anvist ham ved hans Stilling , nemlig 
Hamborg-Bremens myndige Erkebisp Adalbert, der be- 
klædte Erkestolen omtrent samtidig med Svend Estrid- 
sen nemlig fra 1043 til 1072. Da denne Mand kommer 
til at beskjæftige os saa længe, fortjener han, at der 
skjænkes ham noget mere Opmærksomhed. 



Svend Estridsen. 73 

Han var udgaaet fra en meget anset saksisk Slægt 
og regnede Kejser Otto d. 2. og hans græske Dronning 
Theophano blandt sine Aner. Sin første gejstlige Ud- 
dannelse modtog han som Kannik i Halberstad; men 
da Domprovsten Hermann blev Erkebisp 1032, tog han 
den unge Adalbert med sig til Bremen og gjorde ham 
til sin Subdiakon. Allerede dengang skal han have til- 
draget sig almindelig Opmærksomhed ved sin stolte 
Holdning og sine højtflyvende Planer. Under Hermanns 
Efterfølger Eeselin (Alebrand) vendte han igjen tilbage til 
Halberstad, hvor han nu var bleven Domprovst, og da saa 
1043 Erkestolen paany blev ledig, saa man den unge, 
næppe trediveaarige Mand bestige Nordens rigeste og 
anseligste Erkesæde. Kejseren var imidlertid altfor 
beskjæftiget med andre Anliggender til, at Stadfæstelsen 
straks kunde meddeles ham , og der gik saaledes hele 
to Aar, før den højtidelige Investitur fandt Sted. I al 
den Tid kunde der ikke for Adalbert være Tale om 
nogen indgribende Virksomhed i Stiftets Anliggender; 
men ikke heller i den nærmest følgende Tid sporer man 
Noget til , at den nye Erkebisps Tiltrædelse har havt 
nogen Forandring i Stillingen til Følge. Navnlig vedblev 
Forholdet mellem ham og Hertug Bernhard endnu at 
være godt. 

Derimod forberedtes der store Ting for Fremtiden. 
Det lader til, at Adalberts Personlighed har gjort et 
mægtigt Indtryk paa Kejser Henrik d. 3., der første 
Gang traf sammen med ham, da han indviedes til Erke- 
bisp. Han var ikke blot med paa et Tog, Kejseren 
endnu 1045 gjorde mod Luitizerne; men Aaret efter tog 
han Del i det store Tog, Henrik førte til Rom for der 



74 Svend Estridsen. 

at gjøre Ende paa det forargelige Skuespil, Byen frem- 
bød, idet nemlig tre Paver, Benedikt d. 9., Silvester d. 3. 
og Gregor d. 6. samtidig gjorde Fordring paa Christen- 
hedens højeste Værdighed. Her var Adalbert ikke blot 
med som saamange Andre, men han fik straks et Bevis 
paa, hvilket højt Værd Kejseren tillagde ham, idet denne, 
uagtet Bekjendtskabet dog kun var saa kort, ikke tog i Be- 
tænkning at tilbyde ham Pavestolen, fra hvilken han havde 
bortjaget de Uværdige, der stredes om den. Adalbert havde 
imidlertid setTilstrækkeligt af denRaaddenhed, Pavestolen 
hvilede paa j han følte sig ikke som en Gregor, der var i Stand 
til at bygge videre paa den gamle Bygning — og saa 
rigtignok selv falde under Arbejdet. Pavemagtens For- 
fald bragte ham til saa meget mere udelukkende at vende 
Blikket mod Norden; her alene var der en glimrende 
Fremtid for ham at vente, ja, — det maa han have 
ment — ogsaa for Kirken, og han afslog altsaa Pave- 
kronen. For Øvrigt vil der næppe kunne være Tvivl 
om, at det endelige Pavevalg jo skete under hans Ind- 
flydelse; thi den Svidger, der kom til at bestige 
Pavestolen som Clemens d. 2., stod ham meget nær. 
Han var nemlig ligesom Adalbert kommen til Bremen 
fra Halberstad, den Gang Domprovsten Hermann hævedes 
op paa det erkebispelige Sæde. Ved en den 24. April 
1047 udstedt Bulle viste han ogsaa Adalbert den Villig- 
hed at give Hamborg Erkestol udtrykkelig Stadfæstelse 
paa dens paastaaede Overhøjhed over Lydbisperne i 
Sverig og Danmark ligesom over Venderne indtil Pene, 
og Adalbert besad da heri et ganske godt Grundlag til 
at bygge videre paa Udvidelsen af sin Magt i disse Egne. 
Først henimod Sommeren 1047 vendte Erkebispen til- 



Svend Estridsen. 75 

bage til Bremeu efter at have smagt al den Sødme, der 
kunde ligge i at være sin Tids mægtigste Fyrstes er- 
klærede Yndling. 

Hvad Adalberts Personlighed angaar, da er den saa 
fortræfiFelig skildret af Adam af Bremen, hvis Helt han 
fortrinsvis er, at man endnu er i Stand til at danne sig 
et ret levende Billede af ham. Hans Ydre betegnes 
som i højeste Grad indtagende og imponerende, og han 
besad tillige en overordentlig Hukommelse, Skarpsindig- 
hed og en saa glimrende Veltalenhed, at han meget 
hurtig maatte hæve sig ud over Mængden og henlede 
den almindelige Opmærksomhed paa sig. Men saa 
hurtig, han hævede sig i Vejret, saa hurtig steg ogsaa 
hans Ærgjerrighed og det i den Grad, at den, saa at 
sige, bemægtigede sig hele hans Sjæl. Han var en af 
disse begavede Naturer, der næsten i et Øjeblik hæve 
sig op til Samfundets højeste Trin i en vaklende Tid, der 
har tabt sin Enhed og sit samlende Midtpunkt, fordi de 
besidde en eneste Ting, som just alle Andre mangle, 
nemlig sig selv. Tilliden til egen Kraft. Der kan vel 
ikke være nogensomhelst Tvivl om , at Adalbert jo paa 
sin Vis alvorlig har villet afhjælpe Kirkens Brøst, at 
han har villet hæve Gejstlighedens Anseelse, og at han 
har skrevet Kampen mod de to Onder, Tiden fordi-ede 
fjernede, Simoni og »Nikolaitisme« (Tilsidesættelsen af 
Coelibatforskrifterne) paa sit Banner, skjøndt det just 
ikke vidner om nogen synderlig Strenghed, naar han for- 
maner Præsterne til, naar de ikke følte sig stærke nok 
til at overholde Coelibatet, saa dog i ethvert Fald at 
undgaa Forargelse: »si non caste, tamen caute.« Men 
Maaden, hvorpaa han arbejdede for sit Maal, var saa 



76 Svend Estridsen. 

aldeles phantastisk, at han efterlod sig sit Stift i den 
fuldstændigste Forvirring og selv endte i Fortvivlelse; 
thi til at gjennemføre Kirkens Fornyelse, ansaa han sig 
selv for den eneste Mulighed; at hæve sin egen Glans 
og fremme Kirkens Magt maatte forekomme ham at være 
Et og det Samme. Adam fortæller, at han tidt spottede 
sine Forgjængeres »gyldne Middelmaadighed« og ikke 
vilde høre Noget om at bygge paa et Grundlag, som en 
Anden havde lagt; tvertimod, alt det Gamle skulde 
brydes ned og bygges op fra Nyt. Det ser derfor næsten 
ud som en symbolsk Handling, naar han nedriver Dom- 
kirken i Bremen, som Beselin havde paabegyndt efter 
Køln Domkirkens Mønster, for at opføre den i Lighed 
med Kirken i Benevent, hvilken han havde lært at be- 
undre, da han ledsagede Kejseren til Italien. Pavekronen 
afslaar han; thi det ny Lys skulde jo udgaa fra Bremen 
ved Hjælp af unge og friske Kræfter, der dog først 
skulde udvikles i Venden og Norden. Derfor skulde 
Bremen hæves til en Glans, der kunde bringe det til at 
maale sig med selve Rom. Derfor førte han ved An- 
læggelsen af Haver og Vinbjerge »en formelig Krig med 
den fædrene Jordbund,« fordi han ikke kunde finde sig 
i, at Bremen skulde mangle Noget, af hvad man anden- 
steds havde, og satte Pris paa. Med Hensyn til hans 
nærmere personlige Forhold er det betegnende, hvad der 
fortælles, at han, der roste sig af at nedstamme fra en 
højfornem Slægt og af at have græsk Kongeblod i sine 
Aarer, og som ligeoverfor verdslige Fyrster og andre 
høje Gejstlige viste den største Grad af Overmod og al- 
drig lod en Lejlighed gaa forbi, hvor han kunde lade 
dem føle sin Overlegenhed, ligeoverfor Fattige og ringere 



Svend Estridseii. 77 

Gejstlige, satte en vis Ære i at vise den højeste Grad 
af Ydmyghed, saa han tidt om Aftenen, før han gik til- 
sengs, paa sine Knæ vaskede Fødderne paa tredive 
Tiggere eller flere. Man faar her Billedet af en tydsk 
Prælat, som man endnu i vore Dage i mindre Forhold 
kan træffe ham, der, naar han skal give Præsten, er 
Ydmygheden selv, men ellers, ude i Livet og overfor Læg- 
manden,- er umaadelig stolt af sin gejstlige Værdighed. 
Man faar tillige et Indtryk af Svaghed i det af Adam 
opbevarede Træk, at han ikke holdt af, at man bad 
ham om Noget, hvorimod han uanmodet, eller naar man 
smigrede hans Forfængelighed, var mere rundhaandet end 
nogensomhelst Anden, 

Men han vilde ikke blot saadan i Almindelighed 
glimre ved sin personlige Optræden, ved sit talrige Følge, 
og ved sit Stifts Rigdom; hans Tanke havde tvertimod samlet 
sig i en bestemtere Form. Ligesom han heftig attraaede 
selv at kunne sammenstilles med Ansgar, Rimbert og 
Unne, der i egen Person havde bragt Evangeliet til 
Nordens fjerneste Egne, og derfor lagde Planer om en 
storartet Rejse til Sverig og Norge, ja helt op til Ørken- 
øerne og Island, saaledes ønskede han ogsaa at kunne 
sammenstille Bremen med de store Navne, Christenheden 
hidtil havde kjendt i Patriar chater ne i Antiochia, Alex- 
andria, Rom og senere Constantinopel og Jerusalem. 
Det er nu rigtignok ikke Stedet her at gaa nærmere ind 
paa denne hans Ide; men det kan dog bemærkes, at 
det var i Kraft af den, at man ser Adalbert optræde 
efter de byzantinske Kirkefyrsters Exempel, saa at han 
endog kunde falde paa at anlægge græsk Dragt og ind- 
føre byzantinsk Kirketjeneste med dens brogede, glim- 



78 Svend Estridsen. 

rende Pragt, der ret var efter hans Sind. Derfor tænkte 
han paa at indføre byzantinsk Guldmønt i Hamborg, 
derfor modtog han med fortrinligst Gjæstfrihed Saadanne, 
der havde færdedes i Orienten, og som »roste sig af 
deres Lærdoms Mangfoldighed og af, at de paa tre Aar 
kunde omskabe dem til Philosopher, der ikke kjendte 
saameget som Bogstavers Brug,« o. s. v. 

Man ser, hvor udvortes, hvor phantastisk han greb 
sin Ide , og det kan da heller ikke forundre at finde 
denne rigt begavede Mand som sin Tids Wallenstein 
omgiven af Drømmetydere og Spaamænd, der ved Hjælp 
af Engleaabenbarelser og Røster fra Himlen kunde for- 
udse hans tilkommende Storhed, at se ham sysle med 
Varsler, før han tiltræder en Rejse eller at granske 
over Spaadomme, indeholdte i Skriften. Og da saa om- 
sider Lykken gik ham imod, da han saa sit Stift øde- 
lagt og sig selv i Unaade hos Kejseren, kjendte han, 
der havde spottet »den gyldne Middelvej,« igjen ingen 
Grændse for sin Fortvivlelse. Som en Rasende kunde 
han forgribe sig personlig paa sine Nærmeste eller i 
Græmmelse og Harme nedsynke til den usleste Modløs- 
hed. Han havde da tabt alt det, han havde bygget sit 
Liv paa, nemlig sig selv, og det tjener da til Afslutning 
af Billedet, naar det hedder, at det var Lægerne, der 
tilsidst førte Regimentet i den Mands Hus, der havde 
afslaaet en Pavekrone. 

Saaledes var altsaa den Mand, der skulde have en 
saa stor Indflydelse ogsaa paa vor kirkelige Udvikling. 
Svend Estridsen var bleven Konge i Danmark omtrent 
samtidig med, at Adalbert traadte i sin fulde Virksom- 
hed i Bremen, Gotskalk var allerede traadt i Forbindelse 



Svend Estridsen. 79 

med haui, og Svend skyndte sig med at følge det givne 
Exempel. 

For Øvrigt maa man ikke tro, at Tilnærmelsen fra 
Erkebispens saavelsom, paa Foranledning af ham, fra 
Kejserens Side var aldeles uegennyttig. Det er allerede 
tidligere omtalt, hvorledes Forholdet mellem Sakser- 
hertugen Bernhard og Erkebisp Unwan var i højeste 
Grad spændt, og at det kun var under Begivenhedernes 
Tryk, navnlig dem i Vendland, at et nogenlunde frede- 
ligt Forhold kom i Stand. Men heri havde de seneste 
Begivenheder fremkaldt en fuldstændig Forandring. For 
det Første havde i det Mindste en Del af de vendiske 
Folk i Gotskalk faaet en Fyrste , der i sin Begejstring 
for Christendommens Udbredelse maatte føle sig stærkt 
hendraget til en Mand som Adalbert; de havde da og- 
saa hyppig Sammenkomster med hinanden, og Adalbert 
undlod ikke end yderligere at anspore hans Iver, idet 
han foreholdt ham den evige Krone, der vilde være hen- 
lagt for ham, ifald han her paa Jorden skulde bukke 
under i sin Kamp for Guds Riges Udbredelse. Dernæst 
stod Erkebispen selv saa højt over alle sine Forgængere 
baa.de i Henseende til Evner og Iver for at udvide sin 
Magt, at Hertugen vel ikke saa ganske havde Uret, naar 
han beskyldte ham for at være ligesom sat til Spejder 
for at forraade Landets Skrøbeligheder for Fremmede og 
for Kejseren, og han lovede da ogsaa hellig, at Adal- 
bert ikke skulde faa nogen rolig Dag i sit Stift, saa- 
længe han eller nogen af hans Sønner var i Live. Naar 
hertil føjes, at Adalbert i en forbausende kort Tid havde 
opsvunget sig til den højeste Plads i Kejserens Gunst, 
og at denne Kejser var den, der mere end nogen anden 



80 Svend Kstridsen. 

siden Carl den Stores og Otto den l.s Dage var gjen- 
nemtrængt af Kongedømmets Ide og paa alle Punkter, 
hvorsomhelst han kunde , arbejdede paa at tage Fod- 
fæstet fra Tydsklands Smaafyrster, samt at Hertugen 
endelig ved Magnus den Godes Død ogsaa havde mistet 
det Støttepunkt, han siden Mødet i Slesvig havde havt 
i Norden , saa kan man vel forstaa, at det virkelig kan 
have set noget fortvivlet ud for Sakserhertugen , og at 
denne hans Fortvivlelse let kunde komme til at skaffe 
sig Luft i Gjerning. 

Thi fortvivlet maa hans Stilling have været, naar 
han kunde falde paa at gjøre et Forsøg paa at rydde 
Kejseren af Vejen ved et Snigmord. Adam fortæller 
nemlig, at Erkebispen havde indbudt Kejseren til dog 
engang at komme og besøge Bremen, og da de saa en 
Dag vare tagne ud til Lesum, et stort Gods paa 700 
Gaarde, der for ikke ret længe siden var hjemfaldet til 
Kejseren, saa denne sig pludselig truet af et Baghold, 
idet Hertug Bernhards Broder Ditmar havde lagt Raad 
op om at dræbe ham og vel Erkebispen med. Adalbert 
havde imidlertid i Tide faaet Nys om, hvad der var 
igjære og truffet sine Foranstaltninger, saa Kejseren 
undkom. 

For os har dette Møde mellem Adalbert og Kejser 
Henrik endnu en særegen Interesse, idet det lader 
til, at ogsaa Svend Estridsen har været tilstede der- 
ved. Dette siges vel ikke udtrykkelig; men Adam 
af Bremen fortæller dog, at Erkebispen havde ind- 
budt Kejseren til sig under Paaskud af, at de skulde 
hidkalde Kong Svend til en Samtale. Et saadant For- 
slag lader sig nu ikke godt tænke uden under den For- 






Svend Estridsen. 81 

udsætning, at Svend og Adalbert allerede før den Tid 
vare traadte i Forbindelse med hinanden, og man ser 
da altsaa, hvorledes det har været noget af det Første, 
Svend foretog sig, efterat han var vendt tilbage til 
Danmark, at slutte sig sammen med den mægtige Erke- 
bisp af Bremen, Men mest af Alting er der dog een 
Omstændighed, der tyder paa, at Mødet 1048 virkelig 
maa have fundet Sted ; man ser nemlig dets Virk- 
ninger. 

Blandt de Vasaller, der ligesom Bernhard af Sak- 
sen paa det mest Levende følte sig trykkede ved Kej- 
serens stedse stigende Magt, indtog Hertug Gotfred af 
Lothringen den mest fremragende Plads. ^ Ligesiden 
1044 havde der næsten uafbrudt været Krigstilstand 
paa denne Kant, og 1047 havde Gotfred paany fore- 
taget en Rejsning, under hvilken han understøttedes af 
Balduin af Flandern og andre Fyrster i denne Egn, i 
Hennegau og Holland. Kejseren selv drog ud imod dem; 
men Toget mislykkedes aldeles; den kejserlige Borg i 
Nymwegen blev opbrændt af Oprørerne, og Henriks An- 
seelse led et svært Knæk. Som et stort Savn havde 
man følt Manglen af en Flaade, uden hvilken det var 
umuligt at indeslutte Oprørerne fra Søsiden. Det var 
nu dette Savn, som Svend Estridsen maatte antages at 
kunne aflijælpe, og da Henrik endelig 1049 efter vidt- 
løftige Forberedelser drog afsted for at gjøre Ende paa 
Gotfreds og hans Forbundsfællers Opsætsighed, ser man 
Svend Estridsen tage Del i Toget med en Flaade, med 
hvilken han holder Flanderns, Lothringens og Hollands 
Kyster blokerede. 

Naar man tager Hensyn til den usikre Stilling, i 

RiDder: Danni. u. Svend Estridsen og hans Sønner. g 



82 Svend Estridsen. 

hvilken Svend den Gang maa have befundet sig, idet 
han havde Mange heri Landet selv imod sig og laa i 
Fejde med Harald Haarderaade, saa kan det se meget 
rimeligt ud, at Svend har deltaget i dette Tog ikke 
ifølge en Traktat afsluttet med Kejseren som af Lige- 
mand med Ligemand, men fordi han havde overtaget 
Forpligtelser i denne Retning som et Slags Vasal af 
Kejseren, og at han altsaa ad denne Vej har søgt en 
Støtte for sin egen vaklende Stilling heri Landet. En 
engelsk Skribent, der beretter om dette Tog til Flan- 
dern, siger ogsaa udtrykkelig, at Svend svor Kejseren 
Troskab*), hvilket har sin store Betydning derved, at 
ogsaa England deltog i dette Tog mod Flandern , saa 
Englænderne kunde i det Mindste være ret vel under- 
rettede om disse Ting. 

Men størst Rimelighed faar dog denne Efterretning, 
naar man lægger Mærke til det i Grunden aldeles Over- 
raskende, der ligger i at se Svend saaledes være paa 
Parti med Edvard Confessor, mod hvem han havde 
gjort Arvefordringer gjældende med Hensyn til England, 
og som just ikke havde vist synderlig god Vilje til at 
staa paa en god Fod med de Danske. Og saa gjaldt 
Toget ovenikjøbet Balduin af Flandern , der fremfor 
nogen Anden havde taget sig af de Danske, som Ed- 
vard havde tvunget til at forlade Landet. Alt dette 
viser, at Svend umulig kan have været umiddelbar in- 



^) Florents af Worcester. Mon. Britt. S. 602. Naar Adam af Bram. 
III. 31 blandt de Nationer, som Kejseren undertvang ved Kløgt 
snarere end ved Krig, ogsaa nævner Danskerne, saa kan dette kun 
forstaas, naar man tænker sig Danmark i en vis Lehnsafhængig- 
hed af ham. 



Svend Estridsen. 83 

teresseret i at slutte sig til dette Tog. Det var end- 
ogsaa saa langt fra at Edvard efter Magnus den Godes 
Død havde forandret System, at det tvertimod lader 
til, at de Danskes Stilling i England i den senere Tid 
var bleven endnu mere uholdbar end nogensinde før. 
Blandt dem, der landsfor\istes, forekommer ogsaa Svend 
Godvinsen, hvilket rigtignok var foranlediget ved, at han 
havde krænket Abedissen i et Nonnekloster. Han be- 
gav sig til Danmark for at faa Kong Svends Hjælp til 
igjen at indsættes i sine Forlehninger ; men Svend, 
der, som bemærket, just havde bundet sig i en hel an- 
den Retning, saa sig naturligvis ikke i Stand til at 
hjælpe ham, og i den største Forbitrelse forlod han da 
Danmark og begav sig til Balduin i Brygge. Her skulde 
han nu til sin yderligere Harme se Kysterne blive blo- 
kerede af den danske Flaade, og det kan da ikke vække 
nogen Forundring, at han under disse Forhold kunde 
udføre en saadan Beslutning som den at lokke Svends 
Broder Bjørn, der var en af Thingmændenes Anførere, 
ud paa sine Skibe og saa m3rrde ham ved et lumsk 
Overfald. Rigtignok blev han i den Anledning nødt til 
igjen at forlade Landet; men det lader alligevel til, at 
hans Gjerning er falden i god Jord; thi snart efter fik 
han ved sin Faders Indflydelse Lov til at vende tilbage 
til England igjen, hvorimod Svend Estridsens anden 
Broder Asbjørn tilligemed Bjørns unge Søn Asmund og 
en stor Del af de mest indflydelsesrige Danske maatte 
forlade England. 1049 afskedigedes hele ni Skibe med 
deres danske Besætning , og Aaret efter bleve fem 
andre Skibe sendte ud af Landet. 1051 maatte ende- 
lig ogsaa Godvin Jarl, der hidtil havde vidst med stor 

6* 



84 Svend Estridsen. 

Snildhed at krydse mellem de forskjellige Partier, men 
dog nærmest heldede til de Danske, tilligemed sin Hu- 
stru, Ulf Jarls Søster, og tre af sine Sønner drage i 
Landflygtighed til Flandern. Man ser altsaa, at For- 
holdet til England just ikke kunde lede Svend Estridsen 
til at gjøre et Søtog mod Balduin af Flandern; dette 
kan alene forklares af det Forhold, hvori han imidlertid 
var indtraadt til Kejser Henrik af Tydskland. 

Ogsaa senere, da Flandern igjen blev uroligt, og 
der overhovedet paa mange Punkter, saasom i Ungarn 
og Bajern, rejste sig Vanskeligheder for Kejser Henrik, 
gav dette Anledning til fornyede Forbindelser mellem 
Kejseren og Kong Svend. Det er i det Mindste i høj 
Grad sandsynligt, at den Sammenkomst, de i Paasken 
1053 havde i Merseborg, var foranlediget ved, at de 
vilde træflfe Aftale om et nyt Tog til Flandern, efter- 
som det, Kejseren havde foretaget 1051, saavelsom de 
Foranstaltninger, som senere vare trufne for at tilveje- 
bringe Ro paa Grændserne, ikke havde været ledsagede 
af synderligt Held, Man har imidlertid ingen Efterret- 
ninger om, at Svend har taget Del i dette Tog, som 
virkelig Aaret efter gik for sig, saa det maa antages, 
at han nu har følt sig fastere i Sadelen end i sin Re- 
gerings Begyndelse, og derfor har benyttet Kejserens 
vanskelige Stilling til at holde sig tilbage , eller ogsaa, 
at der efter Sammenkomsten i Merseborg er indtraadt 
en Forstyrrelse i det gj ensidige Forhold, der har bragt 
Svend til at misligholde Forpligtelser, han mulig kan 
have overtaget, og Mødet synes saaledes at være bleven 
uden nogensomhelst Frugt. 

Det er vel værdt i denne Anledning paany at er- 



Svend Estridsen. 85 

indre om , hvorledes Svend i Grunden kun igjennem 
Adalbert var kommen i Forbindelse med Kejseren og 
kun for hans Skyld og for at faa en Støtte i ham havde 
indladt sig paa at søge Kejserens Gunst, der ingen- 
steds umiddelbar er kommen ham tilgode. Men nu er 
det netop Sagen, at, den Gang Kejseren gjorde sit sidste 
Tog mod Balduin af Flandern, i Eftersommeren 1054, 
var der just kommen en Kurre paa Traaden mellem 
Kongen og Erkebispen, der var, som vi skulle faa at 
se, just opstaaet Tvist mellem dem i Anledning af 
Svends Giftermaal med Anund Jakobs Enke Gunhild, 
og det er da meget rimeligt, at dette kan have virket 
tilbage paa Svends Forhold til Kejseren og gjort ham 
uvillig til at støtte dennes Flaner. 

At komme til at staa sig godt med Erkebisp Adalbert, 
at faa hans mægtige Indflydelse at støtte sig til, det var 
altsaa Hovedsagen for Svend, den Gang han efter Mag- 
nus den Godes Død blev Herre i det Danmark, som 
han saalænge forgjæres havde kjæmpet om. Imidlertid 
maa man dog ikke tro, at han derfor kom i fuldstændig 
Afhængighed af Erkebispen. Det Modsatte fremgaar 
tvertimod af et Blik paa de Bisper, der ansattes her i 
Landet i de første Aar af Svend Estridsens Regerings- 
tid. Man skulde vente, at Adalbert vilde have gjort 
sit Muligste for at anbringe Tydskere i de ledige Plad- 
ser her i Landet, saameget mere som de to jydske Bispe- 
dømmer i Slesvig og Ribe allerede vare besatte med 
Tydskere nemlig Rudolf der indtil 1026 var Klerk i 
Køln og er bekjendt fra Mødet mellem Magnus den 
Gode og Beselin i Slesvig 1042, og Val, en Friser, der 
nævnes som Adalberts Ledsager paa Synoden i Mainz 



86 Svend Estridsen. 

1049. Men, som allerede bemærket, paa Øerne og i 
Skaane havde den tydske Indflydelse aldrig havt Noget 
at betyde, og selv under den myndige Erkebisp Adal- 
bert vedblev dette for vore indre Tilstande ejendomme- 
lige Forhold uforandret at gjøre sig gjældende. Da saa- 
ledes V. 1048 Roskilde Bispesæde blev ledigt, deltes 
Stiftet, der hidtil havde omfattet baade Sjælland og 
Skaane, i tre Bispedømmer med Sæde i Roskilde, Lund 
og Dalby, rimeligvis efter Tilskyndelse af Adalbert, der 
i det Hele begunstigede Oprettelsen af saa mange Bispe- 
dømmer i sin Embedskreds som blot muligt. 

Af de nyindsatte Bisper var den roskildske, Vil- 
helm, en Englænder, det vil vel sige , han var fra det 
danske England; thi han havde i sin Tid været Knud 
den Stores Kantsier og Capelian og blev nu Svend 
Estridsens mest betroede Ven og Raadgiver. Bispen 
i Lund, Henrik, var ligeledes fra England, hvor han 
havde været Almisseuddeler hos Knud den Store og 
desuden Bisp paa Ørkenøerne ; derimod er det ikke be- 
kjendt, hvorfra Bispen af Dalby, Egino, skriver sig.*) 
Endelig blev der ogsaa ved denne Tid indviet en ny 
Bisp for Fyen, nemlig Ejlbert, om hvem man ligeledes 
antager, at han var fra England, og herfor taler i alt 
Fald den Utilbøjelighed, han viste til at underkaste sig 
Erkebispens kirkelige Myndighed, den Gang denne havde 
paatænkt at holde et højtideligt Kirkemøde i Slesvig. 
At han, som man har ment, skulde være en Friser, 
siges ingen Steder udtrykkelig, idet det kun hedder, at 



') Se dog Langb. Script. VI. 640, hvor ogsaa han kaldes en Eng- 
lænder. 



Svend Estridsen. 87 

han blev forslaaet til Nordfrisland af Sørøvere, hvor han 
da grundede et Kloster og bidrog til at gjøre Landet 
beboeligt. Dette gav tillige Anledning til, at Nordfris- 
land (og ikke blot den lille Helgoland, som Adam af 
Bremen synes at sige; han fortæller nemlig, at »Øen« 
var otte Mile lang og fire Mile bred) forenedes med 
Fyens Bispestol, en Forening, der var temmelig unatur- 
lig og derfor uden Tvivl snart er bleven hævet*), skjøndt 
endnu et af Erik Lam 1141 udstedt Gavebrev til Odense 
Kloster paa 30 Mark af Øen Sild staar som et ^ist 
næppe ganske tilfældigt Vidnesbyrd om denne fordums 
Forbindelse, De endnu den Dag idag paa Sild fore- 
kommende Navne, Munkebølsjorderne og Munkmarsk- 
mølle ved Kejtum, ere vist ogsaa snarere Minder om 
Ejlberts Kloster der paa Øen end om Erik Lams oven- 
omtalte Gavebrev. 

Det var altsaa en hel Del ikketydske Mænd, der i 
Svend Estridsens første Regeringsdage bleve beklædte 
med de højeste Værdigheder i den danske Menighed. 
At dette nu skulde være en Tilfældighed, tør efter et 
Henblik paa de tydskfødte jydske Bisper ikke paastaas. 
Man har desuden bevaret os en Udtalelse af Svend, der 
viser, at han havde et klart Øje for Vigtigheden af at 
holde det Fremmede lidt paa Afstand. Det blev allerede 
ovenfor omtalt, hvorledes det var Adalberts Plan at 
foretage en storartet Rejse op til det yderste Norden; 
men at han bragtes til at afstaa derfra, skyldtes væsent- 
lig Kong Svend, der forestillede ham, at de raa Folke- 



') Jfr. Langb. Ser. VII 166, hvorefter Øen „sancta terra" forenes med 
Slesvig Stift under Bisp Sivard. 



88 Svend Estridsen. 

slag i Norden lettere lode sig omvende af Mænd, der 
kjendte disses Modersmaal og lignede dem i Sæder, end 
af Fremmede, der ikke kjendte nogen af Delene. 

Erkebispeu tog da i den Anledning det Parti at 
drage saa mange Gejstlige som mulig ned til Bremen for 
der at paavirke dem til at fastholde Enhedens Baand 
mellem Erkesædet og den udstrakte Diocese. Herved 
kan det forklares, at flere af de ovenfor omtalte Bisper, 
skjøndt Danske, før deres Udnævnelse havde været Klerke 
i Bremen. Det ser næsten ud, som om det var Noget, 
der ligefrem fordredes, at man skulde have gaaet denne 
Vej, før man kunde opnaa et Bispesæde under Ham- 
borgs Erkestol. 

Imidlertid viste Svend ved en enkelt Lejlighed, men 
rigtignok først efter længere Tids Forløb, da han havde 
opnaaet en fastere Stilling her i Riget, en endnu mere 
levende Iver for at hævde Modersmaalet dets Plads, 
nemlig da den slesvigske Bisp Rudolf døde. Med Til- 
sidesættelse af Erkebispen gjorde han nu paa egen 
Haand en dansk Mand, Sivard, til Bisp i Slesvig, idet 
han udtalte, at Folket kun blev daarlig oplært af dem, 
der sendtes ind i Landet af Erkebispen, idet disse vare 
ukyndige med Folkets Sprog og Sæder. Skjøndt der 
hersiker lidt Uklarhed med Hensyn til denne Bisp Si- 
vard*), taber Beretningen ikke derved Troværdighed, og 



*) Han forekommer 1085 i Knud den Helliges Gavebrev til Lunds 
Domkirke, saa hans Tilværelse forsaavidt er sikker. Derimod gjør 
Tiden det sandsynligt, at han er fulgt efter den af Adalbert ind- 
viede Bisp Rudolf (II), der ifølge Cypræus skal være død 1072, 
hvilket dog ikke forhindrer denne i at lade hans formentlige 
Efterfølger indvies af Erkebispen af Lund, altsaa efter 1104. 



Svend Estridsen. 89 

det maa da nødvendigvis gjøre et temmelig overraskende 
Indtryk at finde en saadan Tankegang udtrykt af en 
Konge i det 11. Aarhundrede. 

En Ytring af den samme Retning var det maaske, 
at Svend meget tidlig kom paa den Ide at se at faa 
et Erkebispedømme oprettet indenfor sit eget Riges 
Grændser. Det er for Øvrigt ikke let at se, hvorledes 
det i Grunden hænger sammen med Oprindelsen til denne 
Tanke. Thi tager man Forholdene i det Hele i Be- 
tragtning, ser det lidt usandsynligt ud, at det, som iVdam 
af Bremen vil, skulde have været Svend, der først frem- 
satte den, hvorefter saaAdalbert, skjøndt uvillig, skulde 
være gaaet ind paa den, imod at der til Gjengjæld blev 
tillagt ham selv en Patriarchs Værdighed, ligesom et 
Slags Melleminstans mellem Paven og Erkebisperne. 
Paa den ene Side trængte Svend i Begyndelsen af sin 
Regering altfor meget til Adalbert, til at man kan tænke 
sig, at han paa egen Haand skulde have arbejdet paa 
at blive stillet uafhængig af Erkestolen, saameget mere 
som den kirkelige Ordning i Norden den Gang endnu 
var i sin allerførste Begyndelse; paa den anden Side 
staar Tanken om Oprettelsen af et nordisk Patriarchat 
i altfor god Saraklang med Adalberts hele Væsen, saa- 
vel hans Forfængelighed som hans Iver for den af Ans- 
gar begyndte nordiske Mission, til at den saaledes skulde 
være bleven til, man kan sige ligesom A^ed en vis ydre 
Tilfældighed. Derfor fastholdt han den ogsaa lige til 
sit Sidste, medens derimod Svend, skjøndt Pave Gregor 
senere opfordrede ham til paany at fremsætte Andragen- 
det om Oprettelsen af den nordiske Erkestol, ikke synes 
at have vist synderlig Iver for videre at fremme Sagen. 



90 



Svend Estridsen. 



Der blev for Øvrigt heller ikke noget af Oprettel- 
sen af Adalberts nordiske Patriarchat, en Ide, der, naar 
den var kommen til Udførelse, uden Tvivl vilde have 
faaet en umaadelig Indflydelse : for det Første paa Nor- 
den, der derved vilde være bleven knyttet paa det 
Nøjeste til Tydskland, medens det nu blev skilt ad i 
flere Erkestifter, der paa en sideordnet Maade under- 
kastedes det fjerne, Alt forenende Rom, men dernæst 
ogsaa paa Kirkens Udvikling i hele Europa, der derved 
vistnok vilde være bleven sondret i et Norden og et 
Syden, saaledes som det senere skete ved Reformationen, 
og paa samme Maade som den just ved den herom- 
handlede Tid delte sig en østlig og vestlig Kirke. At 
Paven uden bestemt at modsætte sig Ideen, hvad han 
for Adalberts Venskabs Skyld ikke godt kunde gjøre, 
dog paa den anden Side ikke kunde være synderlig varm 
for den, er en Selvfølge. Forhandlingerne bleve derfor 
trukne i Langdrag, medens Adalbert dog opnaaede, at 
han fik en vis friere Stilling til paa Pavens Vegne og 
i hans Navn at ordne Kirkevæsenet i Norden, h\ålket 
blandt Andet gav ham en større Myndighed med Hen- 
syn til Udnævnelsen af Biskopper. Da Leo d. 9. saa 
døde 1054 og Kejseren to Aar efter, faldt Sagen fore- 
løbig hen, indtil Adalbart senere atter optog den under 
gunstigere Forhold. 

Spørge vi dernæst om, hvem der ved Siden af Adal- 
bert havde den største Indflydelse paa Kong Svend med 
Hensyn til de kirkelige Anliggender, og navnlig om hvem 
han i saa Henseende her i Landet fortrinsvis havde at 
støtte sig til, saa kan Besvarelsen heraf ikke volde nogen 
Vanskelighed. Hos Saxo er der ingen, der indtager en 



Svend Estridsen. 91 

mere fremragende Stilling i hans Beretning om Svend 
Estridsen end Biskop Vilhelm i Roskilde. Medens Svend 
ved sin Regeringstiltrædelse ikke kan have været mere 
end højst tredive Aar gammel, havde Vilhelm allerede 
beklædt en betydelig Stilling under Knud den Store og 
maa derfor have været meget ældre end Kongen. Som 
saadan og udrustet med de fortrinligste Evner, maatte 
han nødvendigvis faa en betydelig Indflydelse paa den i 
kirkelige Anliggender aldeles uerfarne Konge. Den ros- 
kildske Anonym, der skrev henvea 60 Aar efter Svend 
Estridsens Død, skildrer Vilhelm saaledes, at han næsten 
ser ud som en Viking; det var en virksom Mand, siger 
han, dertil kraftig og voldsom, legemlig var han saa 
stærk, at han kunde tage det op med den Stærkeste, 
og blev han vred, var der ikke let Nogen, som han 
skaanede. Svend havde selv fra sin bevægede Ungdom 
endnu bevaret en hel Del af en Vikings Natur; hans 
fortsatte Uheld i Kampen mod Magnus havde lært ham 
at søge en Støtte i Kirken ikke blot af ydre Grunde, 
men ogsaa fordi han troede at føle ligesom et Kald til 
at udbrede Kirken som den, der i sig indeholdt ethvert 
Salighedshaab, og som dernæst havde Culturen i sit 
Følge, saaledes som han havde lært denne at kjende 
under sit Ophold i England og Bremen og paa anden 
Haand gjennem Fortællinger om det Qerne, af saa mange 
Nordboer besøgte Constantinopel. 

Intet Under, at han maatte føle sig stærkt hen- 
draget til en Mand som Vilhelm, der med en mandig 
Charakter forbandt den -sdrksomste Iver for at hæve 
Kirken højt. I Folkesangen — thi det er uden T^åvl 
en saadan, der ligger til Grund for Saxos Fortælling — 



92 Svend Estridsen. 

staar Bisp Vilhelm derfor ikke blot som Kong Svends 
mægtigste Raadgiver, men tillige som hans varmeste 
Ven, der endog skulde være død samtidig med Kongen, 
fordi han ikke var i Stand til at bære Sorgen over 
Tabet af sin saa inderlig elskede Ven; og dog blev 
dette Venskab mere end een Gang sat paa den aller- 
haardeste Prøve. 

Fortællingen om Drabet i Roskilde er bekjendt nok. 
Kongen holdt en Nytaarsaften et stort Gilde, ved hvilket 
de fornemste af hans Mænd vare forsamlede. Efter- 
haanden som man havde drukket tæt, blev man snak- 
som, og man kom da frem med Historier, der ikke 
kunde Andet end paa det Dybeste saare Kong Svend. 
Hvad de gik ud paa, ved man ikke ; men naar man 
mindes Svends vedvarende Uheld mod Magnus, hans 
Forbindelser med Venderne, og hvorledes navnlig det 
vestlige Danmark villig sluttede sig til Magnus' Parti, 
saa ser man, at der var Ting nok at tage fat paa. For- 
bitret gav Svend Befaling til, at de Skyldige skulde 
dræbes. Men disse flygtede ind i den nærliggende Tre- 
foldighedskirke, hvor Morgensangen allerede var begyndt, 
og her dræbtes de da af Svends Folk midt under Guds- 
tjenesten. Det var den forfærdeligste Helligbrøde, der 
kunde begaas; men Biskop Vilhelm tabte dog ikke Fat- 
ningen. Da man berettede ham, hvad der var sket, tav 
han, og da Tiden kom, at Højmessen skulde begynde, 
drog han som sædvanlig til Kirke, hvor han paa saa- 
danne høje Helligdage selv plejede at forestaa Guds- 
tjenesten. Ogsaa Kongen kom, som han plejede, til 
Højmessen, omgiven af alle sine Mænd. Men saasnart 
han nærmede sig, gik Vilhelm ham imøde, stillede sig 



Svend Estridsen. 93 

tilligemed alle sine Klerke indenfor Kirkedøren og for- 
bød ham at komme indenfor. I de haardeste Udtryk 
foreholdt han ham hans Synd, kaldte ham en Morder, 
der paa det Skammeligste havde besmittet Guds Hus, 
stødte ham tilbage med Enden af sin Bispestav og er- 
klærede ham for udelukket af den kristne Kirkes Samfund. 

Kongens Mænd trængte i den første Forbitrelse ind 
paa Bispen og vilde hugge ham ned; men Vilhelm stod 
uforfærdet og veg ikke af Stedet. Svend tik uden Tvivl 
først i dette Øjeblik rigtig Øje for Storheden af sin 
Brøde, han bød sine Mænd at afholde sig fra enhver 
Voldsomhed mod Bispen, og selv ilede han tilbage til 
Kongsgaarden, hvor han atlagde sine Vaaben og sine 
kongelige Smykker. Paa bare Fødder og iført en simpel 
Kappe af grovt Klæde vendte han nu tilbage til Kirken, 
hvor han kastede sig udenfor Døren og som en bodfær- 
dig Synder kyssede Jorden. 

Messen var imidlertid begyndt; men Vilhelm lod, 
saasnart han erfarede, at Kongen laa ydmyg og anger- 
fuld udenfor Kirkedøren, straks Sangen standse og gik 
ud til Kongen, som han løftede op og trykkede i sin 
Favn, hvorefter han, da han hørte hans bodfærdige Be- 
kjendelse, igjen meddelte ham den kirkelige Velsignelse, 
og idet han højtidelig førte ham op til Alteret, fortsatte 
den afbrudte Messe under almindelig Jubel af Folket, 
der ikke vidste, hvad det mest skulde beundre, enten 
Kongens Ydmyghed eller Bispens Frimodighed. 

Tredje Dagen derefter stod Kongen, iført hele sit 
kongelige Skrud, offentligt Skriftemaal i hele Menighedens 
Nærværelse og skjænkede som Bod for den skete Udaad 
Halvdelen af Sokkelunds Herred til Roskilde Bispestol, 



94 Svend Estridsen. 

der saaledes lagde Grunden til sin umaadelige Rigdom. 
Det har uden Tvivl været det samme Gods, som Knud 
den Store i sin Tid havde givet i Mandebod til sin 
Søster Estrid for Ulf Jarls Drab og som altsaa nu gjen- 
nem Sønnen kom Kirken til Gode. Denne Opfattelse 
forklarer den dobbelte Fejltagelse, hos Snorre, der lader 
Ulf blive dræbt i Kirken og Knud den Store give God- 
set til Roskilde Bispestol som Bod for den begaaede 
Helligbrøde, og hos den Roskildske Anonym, der for- 
tæller, at det var Estrid, der under sin Søns Regering 
skjænkede Godset til Kirken. Aldeles tør man dog 
ikke forkaste den sidstnævnte velunderrettede For- 
fatters Beretning om, at Estrid viste stor Gavmildhed 
mod Roskilde Domkirke, ligesom han ogsaa fortæller, at 
hun var den Første, der begyndte paa dens Opførelse 
af Sten. Men ellers er det noksom bekjendt, at det 
først vår Biskop Vilhelm, der ret gjorde Alvor af dette 
Byggeforetagende, og hertil var lian just bleven i Stand 
ved den Mængde Jordegods, der ved Svend Estridsens 
Bod paa een Gang tilfaldt Bispestolen. 

Vi have gjentaget denne ellers noksom bekjendte 
Fortælling, fordi den kaster et levende Lys saavel paa 
Vilhelm som paa Kongen og overhovedet paa den Aand, 
der raadede i Tiden. Det kan ikke fejle, at en saadan 
Begivenhed jo maa have udøvet sin store Virkning i 
vide Kredse, om den end paa sine Steder, hvad heller 
ikke kan forundre, kan have virket til Forargelse. 

Foruden Bisp Vilhelm, der indtog den første Plads 
i Svend Estridsens Raad, maa man dog endnu fremhæve 
Bispen i Dalby, senere, nemlig fra 1060, ogsaa i Lund, 
Egino, som en Mand, der ragede særlig frem blandt 



Svend Estridsen. 95 

dem, der i kirkelige Anliggender havde Indflydelse under 
Svend Estridsen. Forholdene i Skaane, der først under 
ham fik deres fuldstændige kirkelige Ordning, og i Sverig, 
der for en stor Del igjen var falden tilbage fra Christen- 
dommen, lagde imidlertid i høj Grad Beslag paa hans 
Opmærksomhed, "saa at han allerede af den Grund ikke 
kunde have den stadige, personlige Indflydelse paa Svend 
som Vilhelm, der sad rolig i Roskilde. Han udøvede 
nemlig en formelig Missionsvirksomhed i Blekingen og 
paa Bornholm, hvor han blandt Andet paa det Ivrigste 
tog sig af Opførelsen af Kirker; ofte besøgte han tillige 
Menigheden i Skara, der i lang Tid var uden nogensom- 
helst kirkelig Hjælp, og han tænkte endogsaa en Gang 
paa at drage helt op til Upsala for der at nedbryde det 
store Gudehus, Noget, han dog snart saa sig nødt til at 
opgive. 

Medens Bisp Vilhelm egentlig ikke faar Ord for at 
være, hvad man kan kalde en lærd Mand, hvilket man 
efter den Maade, hvorpaa han skildres, heller ikke kunde 
vente, fremhæves det Modsatte derimod udtrykkelig om 
Egino. Men mærkelig nok udsiger Adam af Bremen 
just det Samme, og det endog i temmelig stærke Udtryk, 
om Kongen, om Svend Estridsen. Han var vel bevandret 
i Videnskaberne (scientia litterarum eruditus), siger han, 
— ogsaa den engelske Skribent Florents af Worcester 
V. 1076. kalder ham bene litteris imbutus — , og man 
fristes da til at spørge, hvor fik Svend, hvis hele Ung- 
dom saa at sige var et eneste Krigstog, først i Sverig 
hos Anund Jakob og saa i Danmark mod Magnus, hvor 
fik han sin Dannelse fra? 

Skjøndt det hedder, at Adalbert ofte havde Sammen- 



96 Svend Estridseu. 

komster med ham ved Ejderen , og at han omhyggelig 
indprentede sig og fastholdt Alt, hvad Erkebispen frem- 
drog og forklarede for ham af den hellige Skrift, saa 
kan man dog umulig ret tænke sig, at disse dog vistnok 
temmelig kortvarige Møder skulde have havt en saa 
indgribende Indflydelse paa ham, at man tør betragte 
Adalbert som den, hvem Svend skulde skylde den ud- 
mærkede Ros, som bliver ødslet paa ham. 

Derimod kan man langt snarere fristes til at gjætte 
paa Bisp Egino, der i ethvert Fald hørte til dem, der 
havde mest Indflydelse paa Svend Estridsen, og des- 
uden just virkede i de selvsamme Egne, hvor Svend 
havde tilbragt en stor Del af sin Ungdom, og hvor han 
besad adskillige just næppe saa ganske ubetydelige 
Farailieejendomme. Det er med Hensyn hertil et Mo- 
ment, som det dog er værdt at tage med, at just Egino, 
der paa Missionsmarken var den ivrigste og dygtigste af 
alle sin Tids Bisper her i Landet, ved Siden af Henrik, 
der havde været Bisp i Forvejen , er den eneste , der 
ikke før sin Udnævnelse, synes at have været Klerk i 
Bremen, Man maa derfor antage, at han har hendraget 
Opmærksomheden paa sig paa en anden Maade end de 
andre Bisper nemlig ved Missionsvirksomhed i de samme 
Egne, der senere bleve underlagte hans Bispestol.*) 
Mulig, han allerede dengang, og altsaa inden Svend 
Estridsen blev Konge , herigjennem er kommen i For- 
bindelse med ham, og i ethvert Fald synes man beret- 



*) Suhm. IV 183 siger dette ligefrem, skjøndt det vel næppe er 
muligt at fremføre en bestemt paalidelig Udtalelse til Bevis 
herfor. 



Svend Estridsen. 97 

tiget til at føre den mærkelige Iver, som Svend viste 
for Udbredelsen af Christendommen i Sverig, Norge og 
» Øerne i disse Egne , » hvor han lod sine egne Klerke 
drage omkring og forkynde Evangeliet, tilbage til Bisp 
Egino, der selv var virksom paa det samme Omraade. 



Det var altsaa straks, efterat han ved Magnus' Død 
var bleven Herre i Danmark, at Svend greb den Ret- 
ning, soria han ingensinde ganske forlod, om der end 
en Gang imellem kunde opstaa Vanskeligheder. Han 
sluttede sig nøje til Erkebispen af Hamborg, den mæg- 
tige Adalbert, og til Kejseren, idet han dels fornyede 
Forbindelsen med det hamborgske Erkestift, der i Tidens 
Løb var bleven slappet, og tillige gav den et fyldigere 
Indhold, dels fulgte den tydske Kejsers Vink, selv hvor 
ingen umiddelbar Fordel deraf lod sig skimte. Ved Siden 
heraf vare de indre Forhold dog endnu mægtige nok til 
at holde ham fra ganske at falde i Afhængighed af Ud- 
landet, idet han maatte støtte sig til den Del af Dan- 
mark, der havde spillet Hovedrollen under Vikingetiden 
og derfor havde modtaget mest aandelig Paavirkning fra 
England, mindre fra Syden. Det var denne Omstændig- 
hed , der frelste Danmark fra viljeløst at gaa op i 
Tydskland, saaledes som det snart skulde ske med hele 
det store vendiske Kystland. Hvad der med Hensyn 
til Ordningen af de enkelte kirkelige Forhold turde være 
athenføre til Svend Estridsen, behandles bedre i Sammen- 
hæng paa et andet Sted. 

Blandt de Vanskeligheder, der mødte ham i Be- 

Bæder: Danm. u. Sread Estridsen og hans Sønner. i 



98 Svend Estridsen. 

gyndelsen af hans Regering, indtager Kampen mod 
Harald Haarderaade en ganske overordentlig Plads i 
vore nordiske Kilder. Naar man imidlertid erindrer, 
hvorledes Svend Estridsen straks fra sin Regerings Til- 
trædelse og fremdeles viser sig i Stand til at træde i 
den nøjeste Forbindelse med Syden, hvorledes han holder 
Sammenkomster snart med Erkebispen snart med Kejseren 
og det endogsaa udenfor Landets Grændser , hvorledes 
han med Kejseren kan drage ud paa et temmelig fjernt 
Krigstog, hvorledes hans virksomme Haand straks lader 
sig spore i ludretningen af de kirkelige Forhold, kan 
man ikke saa godt tilbageholde en Tvivl, om der ikke i 
de almindelige Fremstillinger er lagt altfor megen Vægt 
paa Angrebene fra Norge, om der ikke er indrømmet 
dem en større Plads, end der svarer til de virkelige 
Forhold. 

Fra et norsk Standpunkt, i en Harald Haarderaades 
Saga, er det ganske i sin Orden, at der skjænkes denne 
Helts Kamp med Svend en saa overordentlig stor Plads, 
da den frembyder saa mange Enkeltheder, der charak- 
terisere ham paa det mest Betegnende, og Danmark — 
afset fra hans sidste, uheldige Kamp — var det vigtigste 
fremmede Land, Norge under ham kom i Berøring med. 
Men tager man Standpunkt i Danmark, maa man vel 
vogte sig for af Kildernes Rigdom at lade sig lokke til 
at overvurdere den Betydning, Haralds Vikingetog i 
Virkeligheden kunne have havt. 

Thi at Harald i hele den lange Tid, han hjemsøgte 
Danmark, kun foretog de alleralmindeligste Hærjnings- 
tog herned, uden Plan og uden Udsigt til at udrette 
Noget, der kunde have Varighed, fremgaar af Alt, hvad 



Svend Estridsen. 99 

der er efterladt os om dem. I Begyndelsen hedder det 
nok, at han udbød halv Almennmg d. v. s. Halvdelen 
af den Ledingsstyrke , han var berettiget til at forlange, 
naar Landet blev angrebet af en fjendtlig Hær, og at 
han med den drog mod Danmark. Men i Almindelighed 
havde han kun et mindre Antal Skibe med sig, saaledes 
at Dristigheden og Voldsomheden maatte erstatte, hvad 
der manglede paa andre Punkter. Blev der saa en Gang 
fra Svend Estridsens Side gjort en eller anden større 
Kraftanstrengelse for at holde Søen fri, kunde Haralds 
Magt naturligvis ikke længere forslaa, og han maatte da 
se at komme bort igjen. Om Vinteren blev han gjerne 
i Norge, hvorved han nødvendigvis opgav alle de Fordele, 
der vare vundne om Sommeren, og det Hele indskrænkede 
sig da til, at man havde hjemsøgt nogle Kyststrækninger, 
opbrændt en Del Gaarde, maaske hist og her ogsaa en 
hel By, røvet noget Bytte og slaaet en Del Mennesker 
ihjel. Saaledes gik det i en lang Række af Aar, idet 
det lader til, at Harald i Reglen hver Sommer gjorde 
et Krigstog ned til Danmark. 

I vore Dage vilde man næppe kalde dette en Krig; 
det var ikke Andet end aldeles personlige Hærjningstog, 
som Harald førte mod de danske Kyster. Den gamle 
Vikingetid var altsaa paa een Gang bleven fornyet, men 
kun i en enkelt Mand, og Samfundet gik derfor sin vante 
Gang uforstyrret af de Slag, der om end nok saa haardt 
kunde ramme den enkelte Egn, som det gik ud over. 
Derfor mødte Harald i Almindelighed heller ikke nogen 
anden Modstand end den, hver enkelt Egn i sig selv 
frembød, hvilket i Grunden allertydeligst viser, hvor 



100 Svend Estridsen. 

lidt det gaar an at gjøre Sagen til en formelig Krig 
mellem Danmark og Norge. 

Det er en Selvfølge, at det derfor heller ikke kan 
have synderlig Interesse at forfølge disse mange Tog i 
deres Enkeltheder, og meget vidt tillade de forhaanden- 
værende Kilder En heller ikke at naa , navnlig da ikke 
i chronologisk Henseende. Man ser, at Harald først har 
rettet sine Angreb paa Jylland, hvilket forsaavidt var 
naturligt, som Norge stod mest i Forbindelse med denne 
Del af Danmark, hvor ogsaa Magnus den Gode havde 
fundet sine nærmeste Tilhængere. Derimod er det et 
stort Spørgsmaal, om den Maade, hvorpaa Harald gik 
frem, egentlig var skikket til at bevare den gode Stem- 
ning, mod den norske Konge, der tidligere havde hersket 
i Jylland. Han for nemlig frem, som han var vant til 
fra sine Middelhavstogter, skjændte og brændte paa hele 
den jydske Kyst, hvor navnlig Randersfjord, Gudenaaens 
Udløb, og den saakaldte lille jydske Halvø medDyrsaa, 
nu Grenaa, bleve hjemsøgte paa det Allervoldsomste. 

Det er til et af disse Tog, at Snorre og Sagaerne hen- 
føre Tilfangetagelsen af den ovenfor omtalte Thorkil 
Geysas Døtre , der havde spottet Harald ved at skjære 
Ankere ud af Ost og sige, at disse skulde sagtens være 
stærke nok til at holde de Skibe, Harald kunde 
møde med. Denne gik pludselig i Land, opbrændte 
Gaarden og fangede Thorkils Døtre. I Førstningen 
forekom det ham at være ligesaa rigtigt at lade dem 
brænde inde med det Samme; men han betænkte sig 
dog og sagde, at han nok vilde prøve, om ikke norske 
Bøjler kunde passe til danske Møers Lægge. Pigerne 
fik da Lænker om Arme og Ben og bleve førte om Bord 



Svend Estridsen. 101 

paa Skibene, hvor de nu selv kunde overbevise sig om, 
at der skulde Andet til end Osteankere for at holde 
Haralds sejrvante Skibe; Thorkil fik kun mod en an- 
selig Løsesum sine Døtre tilbage. 

Det er naturligvis en Umulighed at sige, om 
denne Fortælling, der aabeubar er grundet paa en eller 
anden gammel Sang eller Drape, virkelig hører sam- 
men med Toget til Jylland Aaret efter Magnus' Død. 
Det er allerede paa sit Sted bemærket, at der kan være 
Meget, der taler for, at denne Thorkil Geysa, der »gav 
Svend Kongenavn«, havde hjemme paa Øerne, og ved 
denne Lejlighed taler Snorre ogsaa om, at hans Døtre 
bleve førte gjennem »Horneskoven« ned til Skibene. 
Skjøndt alle Gjætninger efter blotte Navne just ikke 
kunne have synderligt Værd, kan man dog ikke godt 
undgaa at tænke paa Horns Herred, hvor en stor nu 
raseret Strækning langs Nørreskoven endnu bærer Nav- 
net Skoven. 

I ethvert Fald nøjedes Harald ikke med at hærje 
i Jylland. Snart gik det ogsaa ud over Øerne, og helt 
ned til Falster strakte hans vilde Plyndringstog sig. 
Da han ingensteds mødte nogen ordentlig Modstand, 
gik hans Dristighed endog saa vidt, at han drog helt 
ned til Slesvig, hvilken blomstrende Handelsstad han 
udplyndrede og opbrændte. Byttet synes denne Gang 
endogsaa at have været overordentlig stort; thi for- 
uden hvad Byen ogsaa ellers indeholdt af Varer og 
Rigdomme, var der i samme endnu ophobet en hel 
Mængde Gods, som man af Frygt for Harald havde 
bragt derhen fra det nordlige Jylland, men som nu 
alligevel blev hans Bytte. 



102 Svend Estridsen. 

Men dette blev dog omsider Svend altfor broget. 
Omtrent ved samme Tid havde der været berammet et 
Møde mellem Kongerne paa den gamle Grændse ved 
Gøtaelven for at søge at udjevne deres Tvistigheder. 
Svend var imidlertid bleven borte fra Mødet, der maa- 
ske kun havde været aftalt paa Skrømt; men nu da 
Harald viste en saa overordentlig Dumdristighed, san- 
kede han sammen Alt, hvad han kunde faa af Mand- 
skab som af Skibe, og skyndte sig for at afskjære Ha- 
rald Tilbagetoget. Denne ilede afsted med sine 60 
Skibe alt, hvad Sejlene kunde holde, langs Østkysten 
af Jylland, hvor han uden Tvivl paa Henrejsen havde 
opbrændt Kirken i Aarhus, og søgte nu at naa Skagen 
og derfra over til Vigen. Men da han kom til Nord- 
pynten, mødte han Modvind, hvorved han blev aldeles 
forslaaet fra sin Cours og dreven henimod Læsø. 

Det var Nat; men den næste Morgen laa der en 
tyk Taage ude over Søen. Det varede ikke længe , før 
Solen begyndte at staa op, og da forekom det Haralds 
Mænd, som om de saa en hel Mængde sniaa Blus lyse 
ude paa den ene Side. Det blev sagt til Harald; men 
aldrig saasnart havde han set dem , førend han raabte : 
»klart Dæk, og alle Aarer om Bord ! det er den danske 
Flaade, der kommer sejlende, hvor Taagen er slaaet 
ned, og Solen skinner paa Skibenes forgyldte Drage- 
hoveder.« Det var ogsaa rigtigt, som han sagde. Kong 
Svend var i Farvandet med uhyre Magt, og nu roede man 
da paa begge Sider af alle Kræfter; men de norske Skibe, 
som baade vare meget vanddrukne og stærkt ladede, kunde 
umulig løbe saa let som de danske og havde dem da 
snart hartad i deres Kjølvand. Harald, som selv med 



Svend Estridsen. 103 

sin Drage sluttede Troppen, saa nu straks, at det aldrig 
gik godt, og befalede derfor sine Folk at kaste Brædder 
ud med Klæder og andre gode Sager paa. Der var 
saa smult Vande den Dag, at, hvad der blev kastet 
ud, drev med Strømmen, og da de Danske, som vare 
forrest, saa deres Ejendom drive paa Søen, drejede de 
af efter den, da de fandt, at det var meget nemmere 
at tage, hvad løst flød, end hvad fast laa inden Borde 
i Nordmænds Værge. Herved gik Forfølgelsen i Lang- 
drag, men kom dog paauy i Gang, da Svend kom til 
og muntrede de Danske op, forestillende dem, h\ålken 
uslukkelig Skam det var at have saadan en Flaade og 
dog ikke faa Fingre paa den Klat Skibe af Fjendens, 
Da nu Kong Harald saa, at de Danske nærmede sig, 
lod han for at lette Skibene dels kaste over Bord baade 
Malt og Hvede og Flæsk dels slaa Tønder op med 
Drikkevare i; men da saa heller ikke det kunde hjælpe, 
tog han Fangerne, bandt dem til Skjærme, Bælge og 
tomme Tønder og kastede dem ud. Da nu alt dette 
kom flydende , befalede Svend selv at bjerge Folkene, 
og under det Ophold fik Nordmændene saa stort et 
Forspring, at de Danske saa, de kunde ikke hindre 
dem, og vendte om*). Under Læsø fandt Svend endnu 
syv norske Skibe med Bønder fra Vigen. Disse lod 
Svend uagtet alle sine Folks Forestillinger slippe fri. 
Det syntes ham nemlig usselt at øve Hævn paa disse 
faa Folk, efterat den større Sejr var sluppen ham ud 



') Ved slige Gjengivelser er Grundtvigs Oversættelse af Snorre be- 
nyttet som den, der, naar man ikke lægger Vægt paa Enkeltheder, 
bedst synes at have truffet de Gamles Aand. 



104 Svend Estridsen. 

af Hænderne. Man ser, at Harald kjendte Svend godt 
og vidste, fra hvad Side han siculde tage ham; men 
man gjenkjender ogsaa Svend, den uheldige Kriger fra 
Magnus den Godes Dage. 

Efter dette Tog, der maa sættes ved Aar 1050, 
eftersom Svend 1049 var med paa Toget mod Balduin 
af Flandern, medens det dog maa ligge nær ved dette 
Aar, eftersom Adam af Bremen gjør Slesvigs Udplyn- 
dring omtrent samtidig med Drabet paa Svends Broder 
Bjørn i England, foretog Harald i lang Tid ikke noget 
større Tog til Danmark, men indskrænkede sig til 
mindre Plyndringstog, vistnok mere for at gjøre 
Bytte, end fordi han troede ad den Vej at kunne vinde 
Danmark. 

Hertil bidrog uden Tvivl mest, at Harald, saa at 
sige, med hver Dag var kommen i et mere og mere 
spændt Forhold til største Delen af det mægtige norske 
Aristokrati, der under Magnus den Gode var blevet 
temmelig forvænt ved den udstrakte Indflydelse, det 
den Gang havde erholdt. Fremfor Alle var den gamle 
Ejnar Tambeskjælver haard at faa Bugt med selv for 
Harald, der ellers ikke var bange for at udøve en eller 
anden Vilkaarlighed , naar han derved kunde fremme 
sine egne Interesser. I hele Trøndelagen var der ingen 
Mand saa mægtig som Ejnar; han syntes næsten at be- 
tragte enhver Udøvelse af Kongemyndigheden som et 
vilkaarligt Indgreb i Anliggender, der alene burde være 
afhængige af ham selv, og omgav sig, naar han drog 
til Trondhjera, med en formelig Livvagt paa 500 Hus- 
karle. Som ham saaledes tænkte ogsaa en stor Del af 
de øvrige mægtige Slægter, og uden at der fremkom 



Svend Estridsen. 105 

nogen egentlig Opstand, saa Harald sig hæmmet i Alt, 
hvad han foretog sig. 

Dette blev dog omsider for galt , og da en Gang 
en Lejlighed tilbød sig, lod han den gamle Kjæmpe snig- 
morderisk overfalde og dræbe midt i Kongsgaarden i 
Trondhjera. Men derved gjorde han naturligvis kun 
Ondt værre. Alle Ejnars mægtige Frænder i Oplandene 
skummede- af Forbitrelse; men de formaaede ikke at 
udrette Noget, da de manglede en Fører, der havde 
Mod og Dygtighed til at tage det op med en Konge 
som Harald Haarderaade. Denne havde nemlig været 
saa klog at vinde den mægtigste af Oplændingerne, 
nemlig Hakon Iversen, der nedstammede fra en Søster 
til Ejnars Hustru Bergljot, Hakon Jarls Datter, idet 
han havde givet ham Løfte om Magnus den Godes 
Datter Ragnhild, der rigtignok endnu var meget for 
ung til at kunne giftes bort, men dog var et saa godt 
Parti , at Hakon kunde vente en Gang at turde sætte 
Hæderstitlen Jarl bag ved sit ellers noksom berøm- 
melige Navn.. 

Forliget blev bragt i Stand ved Find Arnesen paa 
Østeraat, der stod i dobbelt Svogerskabsforhold til Kon- 
gen, idet han var gift med dennes Broderdatter, medens 
Harald paa den anden Side var gift med Finds Broder- 
datter Thora. Han udvirkede da ogsaa ved samme Lej- 
lighed, at hans Broder Kalf, der under Magnus var bleven 
fordreven uden Tvivl væsentlig ifølge Tilskyndelse af 
den den Gang almægtige Ejnar Tambeskjælver, og som 
endnu opholdt sig paa Ørkenøerne , hvorfra han gjorde 
Vikingetog paa Havet deromkring, lik Lov til at vende 
tilbage, og Harald havde saaledes vidst at knytte en 



106 Svend Estridsen. 

stor Del af de indflydelsesrigeste Mænd til sine egne 
Interesser. 

Nu kunde han igjen tænke paa sine Søtog mod de 
danske Kyster, der rimeligvis havde maattet lide en Af- 
brydelse paa Grund af de indre Vanskeligheder i Norge. 
Sættes Ejnars Drab til 1051, kan det Tog, der nu blev 
foretaget, være gaaet for sig 1052, skjøndt det vist sna- 
rere var noget senere. Der blev hærjet vidt og bredt, 
og tilsidst blev der ogsaa foretaget en Landgang paa 
Fyen. Kalf Arnesen var med og anførte den forreste 
Trop; men da han ikke blev behørig understøttet af 
Harald, der skulde have fulgt lige efter, blev han tvun- 
get til at vige for den Modstand, han mødte. Han mi- 
stede mange af sine Folk, og tilsidst maatte han end- 
ogsaa selv bide i Græsset. 

Det saa nødvendigvis ud, som om Harald med 
Overlæg havde fremkaldt dette Resultat, og han kunde 
ogsaa have Grund nok til det, da det jo fulgte af sig 
selv, at Find Arnesen og hans Broder kun havde slut- 
tet sig til hans Parti, fordi de vare skinsyge paa Ejnar. 
Denne havde nemlig været Magnus den Godes højre 
Haand og endnu under Harald villet hævde sin fordums 
Indflydelse paa deres Bekostning. Deres Ønske var 
naturligvis selv at modtage en lignende Plads, som den 
Ejnar i sin Tid havde havt, og derfor kunde Harald 
nok have Anledning til at skaffe sig af med dem. Saa- 
ledes tog i det Mindste Find Arnesen Sagen; thi da 
han indsaa, at den snedige Harald kun gik ud paa at 
bruge den ene Lendermandsslægt til at undertrykke den 
anden med, for saaledes selv at kunne sikre sin Magt, forlod 
han mistvivlende om at kunne udrette Noget herimod 



I 



Svend Estridsen. 107 

sit Fædreland og begav sig til Svend Estridsen. Denne 
tog naturligvis med Glæde imod ham og forlehnede ham 
med Halland, Grændselandskabet mod Norge, som han 
altsaa saaledes blev sat til at bevogte mod sine egne 
Landsmænd. 



For Svend, der, som vi have set, just ikke havde 
skjænket de gjentagne Angreb fra Norges Side stor 
Opmærksomhed, undtagen naar Haralds Dristighed aaben- 
bar greb altfor voldsomt om sig, var Finds Ankomst 
dog ikke destomindre værdifuld; thi hans Forhold til 
Syden, hvor han hidtil væsentlig havde søgt sin Støtte, 
var efterhaanden blevet saaledes forandret, at det 
snarere kunde kaldes Qendtligt end venskabeligt. Det 
blev ovenfor omtalt, hvorledes Svend endnu i Paasken 
1053 havde havt en Sammenkomst med Kejser Henrik 
i Merseborg, medens det dog ikke lader til, at han har 
deltaget i det Krigstog mod Balduin af Flandern, 
som Kejseren Aaret efter foretog. Aarsagen til, at 
Mødet i Merseborg saaledes blev uden Frugt, kan godt 
have været den, at Venskabet mellem Svend og Erke 
bisp Adalbert, gjennem hvem Svend jo var kommen i 
Forbindelse med Kejseren, pludselig havde lidt et be- 
tydeligt Skaar, saaledes at man til sine Tider kunde 
vente endogsaa det voldsomste Brud. 

Det var omtrent ved denne Tid, v. 1052*), at 



*) Adam Brem. III. 14 omtaler Knuds Død efter at have talt om, 
at Godvinssønnerne igjen flk Magten i England, hvilket skete 1052. 
Svends første Hustru var Anunds Datter Gyda. der skal væro 
bleven forgivet af hans Frille Thora, se Adam, Schol. 67. 



108 Svend Estridsen. 

Svends Fætter og Svigerfader Anund Jakob døde og 
efterfulgtes af sin Halvbroder Eraund Gamle med Til- 
navnet, den Slemme. Adam af Bremen tillægger ham 
allerede dette Tilnavn (pessimus); men hvad han selv 
anfører, viser dog, at der herved ikke saa meget betegnes 
en Reaction mod selve Christendommen, der skulde 
have fundet Sted under ham, som det antyder en Be- 
stræbelse for at løsrive Sverig fra Breraerstiftet, til 
hvilket det ved Oprettelsen af Bispedømmet i Skara 
allerede under Erkebisp Unwan var bleven knyttet. 

Skjøndt den Taage, der i hele Oldtiden og Begrun- 
delsen af Middelalderen hviler over Sverigs Historie, 
endnu ikke har begyndt at løfte sig, saa skimter man 
dog, at der ved den heronihandlede Tid maa være fore- 
gaaet Noget, der paa en eller anden Maade har bragt 
Sverig nærmere i Forbindelse med Østen , som just ved 
denne Tid var i Færd med i kirkelig Henseende at 
skille sig fra det vestlige Europa, hvor Hierarchiet, 
efterhaanden som det tiltog i Magt, ogsaa bestandig 
mødte mere og mere Modstand. 

At der under Emund den Slemme blev foretaget 
et Tog til Finland (Kvænernes Land, Kvindernes, »Ama- 
zonernes« Land), paa hvilket bl. A. Emunds Søn Anund 
tilsatte liivet, har i sig selv ikke nogen egentlig Inter- 
esse, men faar den, ved at det er en temmelig ene- 
staaende Efterretning om Berøringspunkter ad en Kant, 
der ellers er indhyllet i det dybeste Mørke. Derimod 
ligger der mere i, hvad der berettes om en vis Osmund, 
som Emund havde taget i sin Tjeneste, og som han 
benyttede til at lade forkynde Christendommen i Sverig. 

Adam af Bremen omtaler ham formelig med en vis 



Sveud Estridsen. 109 

Bitterhed; thi skjøndt han i sin Tid var bleven sat i 
Skole i Bremen, gik hans Bestræbelser dog, saasnart 
han kom til Sverig, ud paa intet Mindre end at f'aa 
den svenske Menighed løsnet fra Forbindelsen med Erke- 
stolen. ■ Det var allerede galt nok, at han havde hen- 
vendt sig umiddelbart til Rom for at faa Indvielse som 
Biskop ; men da han her blev afvist, siger Adam, lod han 
sig indvi af »en vis Erkebisp i Polen« og forførte nu det 
nvomvendte svenske Folk ved at lære det Ting, der 
ikke stemmede med den sunde catholske Lære. Selv 
teede han sig som Erkebisp og afviste Sendebudene fra 
Bremen, »som om de manglede Apostolikerens Be- 
segling«. 

ISaar man nu tillige husker paa, hvorledes Sverig 
maa have staaet i en forholdsvis langt livligere Forbin- 
delse med det ligeoverfor liggende Rusland end det 
øvrige Norden, samt at ogsaa Fyrstehusene paa begge 
Sider af Østersøen vare nøje sammenknyttede, ved at 
Anund Jakobs Søster, Emunds Halvsøster, Ingegerd var 
gift med den mægtige Jaroslaw, Storfyrste af Kjew, saa 
kan man ikke af\'ise den Tanke, at det er en kirkelig 
Strømning i byzantinsk Retning, man her har for sig. 
Endogsaa Emund den Gamle selv maa have været 
personlig berørt af denne Retning; thi han siges at have 
været en Søn af »en fangen vendisk Jarledatter « og 
tilbragte største Delen af sin Ungdom paa den anden 
Side af Østersøen, uvist hvor, men i alt Fald mellem 
slaviske Folkeslag, hvis Retning henimod den græske 
Kirke er aldeles gjennemgaaende. En Tilbøjelighed til 
Fordel for Byzantinismen laa overhovedet i hele Tiden, 
idet den danner liaesom Modvægten til de fra Rom 



110 



Svend Estridsen. 



udgaaende hierarchiske Reformbestræbelser. Det er oven- 
for berørt, hvorledes selv Adalbert af Bremen ikke var 
ganske fri for at helde til den, og 1054, altsaa just ved 
den heromhandlede Tid — man kan næsten sige, i samme 
^\ar, — var det, at Schismaet mellem Østen og ^Vesten 
højtidelig proklameredes. 

Man kan derfor heller ikke tage det saa nøje med 
Adam af Bremens Udtryk »en vis Erkebisp i Polen«, 
som om det nødvendigvis skulde være Erkebispen af 
Gnesen, et Stift, som Adam aldrig omtaler, ligesom han 
overhovedet kun er meget lidet bevandret i Lande og 
Forhold i det østlige Europa. Bemeldte »Erkebisp« kan 
derfor ligesaa gjerne være at søge i Rusland som i 
Polen, og Alting tyder saaledes virkelig paa, at der 
under Emunds kortvarige Regering har været en Til- 
bøjelighed til at slutte sig til den græsk-russiske Kirke. 

Men nu møder man Omstændigheder, der tyde paa, 
at ogsaa Svend Estridsen, der hidtil trolig havde holdt 
sig til Erkebisp Adalbert, i det Mindste en Tidlang har 
vist Tilbøjelighed i en lignende Retning. Han traadte i 
ethvert Fald i et meget venskabeligt Forhold til Emund 
den Gamle, ligesom han tidligere havde staaet i et saa- 
dant Forhold til Anund Jakob. Det berettes endogsaa, 
at de satte nyt Grændseskjel mellem Rigerne, hvorved 
Bleking, der hidtil altid havde hørt til Sverig, kom til 
at høre under Danmark. Muligt, at det Ægteskab, som 
Svend indgik med Anunds Enke Gunhild, og som vakte 
saa megen Forargelse, staar i Forbindelse med denne 
Grændseordning, og har skullet ligesom tjene til at 
bekræfte Samme. Herom er det ikke godt at skaffe 
nogen formelig Vished tilveje; men saameget synes i 



Svend Estridsen. 111 

ethvert Fald rimeligt, at det ikke hænger rigtig sammen 
med Adams Fortælling om, at Ægteskabet paa Grund 
af det nære Svogerskabs- og Slægtskabsbaand, der for- 
enede Svend og Gunhild'), i høj Grad fortørnede Adalbert, 
og at det var dette, der var den væsentligste Aarsag 
til det Brud, der nær var opstaaet imellem dem. Saa 
ivrig var Adalbert dog ellers aldrig for at haandhæve 
den canoniske Ret i dens fulde Strenghed, at han derfor 
skulde ville lægge sig ud med Svend, der var en saa 
væsentlig Støtte for ham overfor den fjendtligsindede 
saksiske Hertug, og som tillige stod i det mest ven- 
skabelige Forhold til Gotskalk ovre i Venden, hvilket jo 
var Adalberts anden store Missionsmark. Og paa den 
anden Side er det heller ikke godt forklarligt, hvorfor 
Svend skulde holde saa ivrig fast ved Giftermaalet med 
Gunhild, der maa have været adskilligt ældre end han 
selv, medmindre der bag ved det har ligget noget Mere, 
Noget, der egentlig var dets Bærer, og som det ligesom 
skulde tjene til Symbol for. 

Det er derfor langt sandsynligere, at det var selve 
Forbundet med Emund den Gamle, med ham, der lod 
lære Ting, »der ikke stemmede med den sunde Lære«, 
der vakte Forargelsen, og derimod kun paa anden Haand 



^) Vi hidsætte paany vedkommende Stamtavle: 
Sigrid Storraade. 



Olaf Skjødkonge. Holmfred. Estrid. 



Anund Jakob. Gunhild. Svend. 



Gyda. 



112 Svend Kstridsen. 

Ægteskabet, nemlig fordi det indeholdt en Besegling af 
dette Forbund. Man maa da antage, at Svend ligesom 
Emund en Stund har følt sig dragen henimod den græske 
Kirke, og ser man hen til Danmarks Forbindelser med 
Rusland og Byzants, da stode disse vistnok næppe saa 
langt tilbage for Sverigs, at dette Antagende skulde 
være saa ganske usandsynligt. Haade Wulfstans Rejse- 
beretning til Alfred den Store og langt senere Adam 
af Bremen give Vidnesbyrd om Slesvigs levende Handels- 
forbindelse med Østersøkysterne og Rusland samt derved 
ogsaa om en Forbindelse med Byzants. Byzants — 
det betød jo, for Fyrsten en større Samling af Magt til 
Enhed i hans Haand, for Granskningen en større Tumle- 
plads for den frie Bevægelighed og for Mængden en 
større Hensyntagen til Modersmaalets Rettigheder, end 
Romerkirken nogensinde vilde se sig i Stand til at ind- 
rømme, og i saa Henseende er det jo allerede ovenfor 
vist, hvorledes Svend Estridsen følte en egen og i 
Grunden ganske overraskende Iver i samme Retning. Den 
hamborgske Erkebisps Venskab var fremdeles af en tem- 
melig trykkende Art, medens den nordiske Menighed under 
Byzants vilde faa langt større Uafhængighed. Mærkeligt 
er det ogsaa at se Saxo lægge Svend Estridsen de Ord 
i Munden, at »han i fornødent Fald hellere vilde slippe 
Religionen end sin Ægtehustru« '). Hermed kan Svend 
umulig have ment, at han vilde vende tilbage til Heden- 
skabet, men vel at han vilde forlade »den sunde Lære«, 
d. e. nærme sig den græske Kirke. Naar det hos Adam 
af Bremen hedder, at Svend tog sig af Oprettelsen af 



') Saxo S. 558: religionis quam nuptæ desertor esse inaluit. 



Svend Estridsen. 113 

en Kirke i Kurlaud, saa er dette ogsaa et Vidnesbyrd, 
om hvorledes hans Opmærksomhed endogsaa i høj Grad 
var dragen hen imod hine østlige Egne. 

Hvorom Alting er, som Beretningen nu engang lyder, 
saa blev Ægteskabsspørgsraaalet skudt frem i Forgrun- 
den, og det kan da heller ikke godt nægtes, at Familie- 
forholdet mellem Svend og Gunhild var meget nært. 
Gunhild var paa een Gang hans Sødskendebarn, hans 
Sødskendebarns Enke og navnlig ogsaa Stifmoder til 
hans afdøde Hustru. Adalbert forlangte nu, at han 
skulde skille sig ved hende og truede ham i Vægrings- 
tilfælde med Kirkens Ban. Men Svend tog Sagen i 
højeste Grad alvorlig. Uagtet Alt, hvad Bisp Vilhelm 
og Bisp Egino af Dalby gjorde ham af Forestillinger, 
vilde han paa ingen Maade rette sig efter Adalberts 
Befaling; han truede med at opbrænde Hamborg og 
ødelægge Stiftet i Bund og Grund, saa Adalbert ordent- 
lig blev bange for at komme til Hamborg. Her plejede 
han ellers at tilbringe alle de store Helligdage, navnlig 
Paasken, Pintsen og Guds Moders Fester, ligesom Byen 
overhovedet stod i største Yndest hos ham og blev 
betragtet som Stiftets egenthge Hovedstad. 

Af det haarde Brev, som Erkebispen i denne An- 
ledning tilstillede Svend, er der endnu bevaret et Uddrag. 
Svend trues med Ban, naar han imod Kirkens Forbud 
fortsætter Forbindelsen med »sin Moder«; hans Trusel 
om at ville bruge sit Riges Magt*) til at sætte sin Vilje 



') Der staar %-is paterna, et Udtryk, der ikke godt kan oversættes 

med Andet end den „fædrelandske Magt". I Svend Estridsens 

Mund og overfor den tydske Prælat har denne Fædrelandets 
Fremhæven en ganske ejendommelig Klang. 

Ræder: Danm .u. Svend Estridsen og hans Sønner. 8 



114 



Svend Estridsen. 



igjennem afvises som afmægtig; og endelig hedder det, 
at Paven, fra hvem Erkebispen har Fuldmagt i Norden 
og Østen, vil blive paakaldt for at lade Christi sejrrige 
Kors svinges og prædikes imod ham, saa han ikke skal 
høste Nytte af sin skammelige Forbrydelse. Dette Brev 
henføres i Almindelighed til 1054, og skjøndt det hoved- 
sagelig omtaler Ægteskabet med Gunhild, saa ligger der 
dog saavel i Paaberaabelsen af Missionskaldet for Norden 
og Østen som i Bemærkningen om, at Svend ikke skal 
høste nogen Nytte af Forbindelsen, en vis Antydning af, 
at det egentlig var noget Mere, det gjaldt om, end blot 
Hævdelsen af et Ægteskabsforbud. 

Da hverken Brevet eller de Sendebud, Erkebispen 
lod afgaa til Danmark, nyttede til Noget, udvirkedes der 
ogsaa en pavelig Skrivelse til Svend om at skille sig 
ved sin Hustru, indtil han endelig opgav sin Modstand 
og sendte hende fra sig til Sverig. Her skal hun endnu 
have henlevet en rum Tid, mulig paa de Ejendomme, 
Svend havde derovre ; thi at hun vedblev at staa i For- 
bindelse med Danmark, fremgaar af, at der endnu paa 
Saxos Tid fandtes en kostbar Chorkaabe i Roskilde 
Domkirke, som hun skulde have forfærdiget og oversendt 
til Kirken. 

Hvad der mere end alle Bisp Vilhelms Forestillinger 
og pavelige Trusler maa have bevæget Svend til at 
opgive sin Modstand, var imidlertid den Omstændighed, 
at selve Forholdene i Sverig, til hvis Kongehus Ægte- 
skabet med Gunhild end yderligere skulde knytte ham, 
meget snart forandrede sig, saa det blev mere end tvivl- 
somt, om han vilde kunne opnaa Noget ved den tilsig- 
tede Forbindelse. Udsigten til at drage Nytte af den 



Svend Estridsen. 115 

regnerske Mandsstammes Uddøen med Emund den 
Gamle spærredes meget hurtig, ved at Emunds Sviger- 
søn Stenkil endnu i Svigerfaderens levende Live fik 
betydelig Indflydelse og efter hans Død opnaaede Konge- 
værdigheden i Sverig. I nogle senere og derfor mindre 
paalidelige Kilder tales der ogsaa om en Krig, som 
Stenkil skulde have paaført Svend Estridsen. Har den 
fundet Sted, kan den have staaet i Forbindelse med 
Arvefordringer, som Svend kan have gjort gj ældende 
paa Grund af sit Ægteskab med Gunhild, Stenkil 
sluttede sig i ethvert Fald nøje til Erkebispen og tog 
sig navnlig af de Sendebud, som Adalbert lod afgaa 
til Sverig, men som bleve af\nste af Emund og hans 
Erkebisp. I Skara, imellem Goterne, hævdede han 
Bremeren Adelward i Besiddelsen af Bispesædet, medens 
han paa den anden Side med klog Forsigtighed undgik 
Alt, hvad der kunde forstyrre Forholdet til Svearne, 
blandt hvilke Hedenskabet endnu var aldeles overvejende, 
og hvor i det Mindste Kirkemagten kun var meget lidet 
grundfæstet. Adelward tog sig ligesom Bisp Egino af 
Dalby meget ivrig af Missionen i Mellemsverig, hvor det 
lykkedes ham at udbrede Christendommen til Værmeland, 
og han traadte endelig ogsaa i Forbindelse med Harald 
Haarderaade, der hidtil bestandig havde afvist enhver 
Fordring af Erkebispen paa Overhøjhed over den norske 
Menighed. 

Det lader nemlig til, at Harald just har benyttet 
det spændte Forhold mellem Svend og Adalbert til at 
fiske i rørte Vande og altsaa har begyndt at nærme sig 
Erkebispen i samme Forhold, som Svend trak sig tilbage. 
Hidtil havde han ^•idst at holde sig uafhængig, idet han 

8* 



116 Svend Estridsen. 

saa lidt som mulig gav sig af med Bremen, men derimod 
haanede Erkebispens Sendebud og uden Videre jog dem 
ud af Landet igjen, idet han raabte paa, at i Norge var 
der ikke nogen Erkebisp eller overhovedet Nogen, der 
havde Noget at sige, uden Harald. 

Nu derimod indkaldte han formelig den ovenfor 
omtalte Adelward, der drev Missionsvirksomhed paa 
Grændsen, og behandlede ham paa den mest forekom- 
mende og rundhaandede Maade. Erkebispens Ret til at 
indvi Bisper for Norge fik nu fuldstændig Anerkj endelse, 
og hele to norske Bisper, Tjodolf og Sigurd, modtoge af 
Adelward deres Indvielse i Bremen. Denne paaskjøn- 
nede atter paa sin Side den velvillige Stemning, der nu 
fra Norges Side vistes imod ham, saaledes ved med rige 
Gaver at frigive den norske Bisp Asgot, der havde 
faaet Indvielse i Udlandet og paa Hjemrejsen var bleven 
fængslet og bragt til Bremen. 

Det lader ogsaa til, at det var i denne for Erke- 
bispen saa heldige Periode, at det lykkedes ham at 
udvide sin Myndighed til Øerne i Nordhavet, der alle 
stod i en mere eller mindre nøje Forbindelse med Norge. 
I det Mindste var det i Aaret 1055, at Bisp Islejf 
modtog Indvielse for Island*), og den Gang kan der 



*) Med Hensyn til Tidsfølgen bemærkes: 

Mødet med Kejseren 1 Merseborg falder 1053; 1054 fore- 
gik Toget mod Flandern, som Svend ikke synes at have del- 
taget i; til samme Aar henføres det ovenfor omtalte Uddrag af 
en Skrivelse fra Adalbert til Svend ; om 10 5 5 som Tiden for 
Jslejfs Indvielse se Munch II. S. 215. Det Uaar, der hos Adam 
III. 15 sættes samtidigt med Emund den Gamles Død, indtraf 
105 6, se Ann. Ilildh. 



Svend Estridsen. 117 

næppe endnu være indtraadt et bedre Forhold mellem 
Svend og Adalbert. Til Ørkenøerne sendtes Thurolf, 
foruden at endnu to, Johannes og Adalbert, udførte 
Missionsgjeruingen i disse nordlige Egne. 

Alt dette Held kunde nok bringe Svend til at 
tænke paa, om det saa dog ikke var bedre at se at 
slutte Forlig med Adalbert end at forfølge Selvstændig- 
hedsplaner, der tilsidst kunde føre til, at han stod alene. 
Men ogsaa Adalbert maatte ønske snart at faa det 
gamle Forhold gjenoprettet; thi sammenlignede han 
Svend og sin ny Ven Harald med hinanden, maatte 
Sammenligningen rigtignok afgjort falde ud til Fordel 
for den Første. Svend havde altid været Adalberts 
lærvillige Discipel, Danmark laa nær for Haanden 
og kunde derfor let blive meget farligt for Stiftet; 
endelig var den danske Menighed oprindelig stiftet fra 
Bremen af og begyndte nu saa smaat at vænne sig til 
den bremiske Overhøjhed. Derimod var den hensyns- 
løse og uregerlige Harald kun i meget ringe Grad til 
at lide paa, hvorfor der ogsaa ikke ret længe efter 
paany udbrøde Tvistigheder mellem ham og Erkebispen, 
der klagede over, at han indkaldte Bisper fra England 
og Frankrig eller sendte Nordmænd derover for at ind- 
vis. Hertil kom, at man i Norge saa at sige maatte 
begynde aldeles forfra med at lære Menigheden at bøje 
sig for den bremiske Erkestol , der aldrig havde havt 
nogen synderlig Del i Christendomsforkyndelsen i dette 
Land, hvor Hellig Olafs Navn havde udøvet en saa 
overordentlig styrkende og forenende Indflydelse, der kun 
vilde blive sløvet ved den fremmede Indblanding. 

Men der kom endnu noget Andet til, der maatte 



118 Svend Estridsen. 

bringe Adalbert til at erkjende , hvor vigtigt Svends 
Venskab kunde være for ham, og at ikke Alting hjemme 
stod saa sikkert, at ikke ogsaa han maatte ønske at 
forny det tidligere Forbund. Sagen var den, at nu 
begyndte Venden paany at røre sig. Her havde det 
i længere Tid været meget roligt; Gotskalk forstod at 
haandhæve sin Magt og arbejdede ivrigt for Christen- 
dommens Fremgang blandt sine Landsmænd. Men nu 
udbrød der paa een Gang en voldsom Krig i hans 
umiddelbare Nærhed imellem Viltzerne eller som de 
ogsaa kaldtes Luitizerne. Disse bestode at fire mindre 
Stammer, der boede paa begge Sider af Penefioden, 
som dannede Grændsen for den hamborgske Diocese. 
At Christendommen havde faaet synderlig Indgang blandt 
dem, er imidlertid næppe rimeligt; thi den Strid, der 
opstod imellem dem, gik just ud paa at afgjøre, om 
Rethrene havde Ret i deres Paastand paa at udøve et 
Slags Overherredømme over de andre Stammer, fordi 
det berømmelige Tempel for Radegast laa i deres Land, 
i Rethra. Rethrerne bleve imidlertid fuldstændig slagne af 
Circipanerne ') , ikke en, men flere Gange, og i deres 
Nød henvendte de sig til Gotskalk om Hjælp. 

Et mægtigt Tog blev nu foretaget mod Venden; 
men mellem dem, der stode i Spidsen for det, finder 
man foruden Gotskalk Hertug Bernhard af Saksen og 
— Kong Svend. Men Bernhard af Saksen var, som 
ovenfor bemærket, Adalberts allerheftigste og farligste 
Fjende, saa det formelig lader til, at Svend Estridsen 



') De der boede .,cis Panim", paa denne Side, d. e. paa Nordsiden 
af Penefloden. 



Svend Estridsen. 119 

— hvad der for Resten ogsaa faldt naturligt nok — 
har sluttet sig til ham for ad denne Vej at komme 
Erkebispen til Livs. Dette vinder Bekræftelse, naar 
man ser hen til, hvorledes Krigen førtes. Gotskalk, 
hvis Iver for Christendommen bliver fremhævet saa 
stærkt, kan umulig have givet Toget dets ejendomme- 
lige Charakter, hvorimod hans for Øvrigt ikke ganske 
opklarede Forpligtelsesforhold til Hertug Bernhard maa 
have nødsaget ham til at deltage i Krigen; Æren 
for den maa derimod væsentlig skjæukes Hertug 
Bernhard og Kong Svend. Den førtes nemlig til Fordel 
for Afgudstemplet i Rethra og imod Circipanerne , der 
hørte til Hamborg Stift, om man end ikke tør paastaa, 
at deres Christendom havde stort at betyde. I hele 
syv Uger maatte Fyrsterne kjærape imod dem, indtil 
det tilsidst lykkedes at faa Bugt med dem; de maatte 
betale 15000 »Talenter« for at faa Fred, og Penge var 
Noget, som navnlig Hertug Bernhard prægtig kunde 
bruge. Om Christendom var der, som Adam siger, 
aldeles ikke Tale, Sejrherrerne tænkte kun paa Bytte. 
Da Adam af Bremen senere besøgte Kong Svend, vilde 
denne gjerne skyde Skylden over paa Sakserne; »havde 
Saksernes Pengegridskhed ikke været, vilde Venderne 
uden Tvivl for længe siden være omvendte fra Heden- 
skabet,« siger han; men man ser, at Adam ved denne 
Lejlighed ikke rigtig vil tro ham ; thi han , der ellers 
er saa ivrig i at fremhæve Svend Estridsen som sin 
Kilde, nævner denne Gang »en højtstaaende Mand i 
Nordalbingien« som Kilde og det angaaende en Begi- 
venhed, Svend selv har taget Del i. Man kan nok 
antage, at det Mismod, der giver sig tilkjende i Adams 



120 Svend Estridsen. 

Ord, giver et Billede af den Forbitrelse, disse Begiven- 
heder have fremkaldt i Adalberts Bryst. 

Krigen havde dog endnu langt værre Følger. Det 
Tryk, der var blevet udøvet mod Venderne, maatte have 
Luft paa en eller anden Maade , og da de forbundne 
Fyrster vel næppe have taget det saa nøje med, hvem 
deres Slag traf, enten dem , der havde indkaldt dem, 
eller de Andre, saa udbrød der en almindelig Vender- 
opstand langs hele den tydske Grændse. Kejseren var 
den Gang i Italien, hvor han forblev indtil midt i No- 
vember 1055, saa Besætningen i Markerne, navnlig 
Nordmarken, maatte se at hjælpe sig alene. Den 
kunde imidlertid ikke udrette Nogetsomhelst ; Mange 
faldt eller kom i Fangenskab; og da saa Kejseren xVaret 
efter anordnede et større Felttog imod Venderne, led 
Hæren et større Nederlag, hvorunder Markgrev Vilhelm 
af Nordmark selv fandt Døden og Mange af de Store 
med ham. Kejseren blev dybt rystet ved Efterretningen 
om dette Nederlag, og da hans Sind i det Hele taget 
var nedbøjet paa Grund af en hel Del Skuffelser, han 
just i den senere Tid havde maattet lide paa forskjel- 
lige andre Kanter af Riget, kan det vel have sin Rig- 
tighed, naar man tillægger dette Uheld en vis Indfly- 
delse med Hensyn til hans kort efter indtrufne Død, d. 
5. Oktober 1056. 

x\lt dette behøver nu ikke at have foreligget Adalbert, 
den Gang han paany traadte i venskabeligt Forhold til 
Svend, da man ikke bestemt kan angive, paa hvilket 
Tidspunkt dette ny Forhold begyndte. Men Forbindelsen 
knyttedes dog under Trykket af de Forhold, der frem- 
kaldte hele denne Række af sammenhængende Begi- 



Svend Estridsen. 121 

venheder, saa det maa have staaet ligesaa klart for 
Adalbert som for Svend, at det var i Begges velfor- 
staaede Interesse, ja ligefrem nødvendigt, at de sluttede 
Forlig. Dette blev da baade sluttet og drukket med al 
mulig Glans. Svend og Adalbert holdt en glimrende 
Sammenkomst i Slesvig, hvor de overøste hinanden med 
Gaver og, »som det er Skik og Brug hos Barbarerne«, 
holdt Gilde otte Dage i Træk. Naturligvis kom ogsaa 
kirkelige Anliggender paa Bane, der blev talt om Guds- 
freden mellem de Christne og om Missionens Fremme 
mellem Hedningerne. Alt var igjen bragt paa den 
gamle, venskabelige Fod, og navnlig Svend følte sig 
beroliget med Hensyn til Følgerne af sit Kirkebrud. 
Det kan ikke have været saa meget længe efter, og 
senest 1058, at han knyttede endnu en Forbindelse paa 
den samme Kant, idet han giftede sin Datter Sigrid 
bort til Venderfyrsten Gotskalk, der altid havde været 
Adalberts trofaste Ven og, som bemærket, næppe var 
den, der havde givet Toget mod Luitizerne sin ejen- 
dommelige, uheldsvangre Charakter. 

Virkningerne af Svends og Adalberts fornyede Ven- 
skab tøvede ingenlunde med at indfinde sig. Omtrent 
samtidig med, at Forholdet mellem dem var spændt, 
eller dog ikke ret længe efter, døde nemlig Bisp Val 
af Ribe, til hvis Stift hele det nuværende Nørrejylland 
hørte'). Adalbert havde altid lagt stor Vægt paa at 



') Om Tiden, da Bisp Val døde, og Nørrejylland deltes i fire Bispe- 
dømmer, har der altid været Tvivl. I Almindelighed sætter man 
den meget senere, endogsaa efter Helvader til 1065; men dette 
kan paa ingen Maade forenes med den samtidige Adam af Bremen, 
der ved Udtrykkene i III. 24, („I de Dage døde den danske Bisp 



122 Svend Estridsen. 

faa saa mange Bispedømmer, som mulig, oprettede i sit 
Stift og den med samme forenede Missionskreds, dels 
fordi dette forøgede hans Glans, dels fordi han derved 
mente at rykke nærmere henimod Opfyldelsen af sin 
store Tanke, Oprettelsen af det nordiske Partriarchat, 
der havde maattet hvile efter Pave Leo d. 9s Død, 
foruden at naturligvis Striden med den danske Konge 



Val") viser, at han her har tænkt paa et bestemt Tidspunkt. 
Tager man nemlig Hensyn til den Skrivemaade, der følges af 
Adam af Bremen, som ikke er aandløs nok til slavisk at binde sig 
til en bestemt Tidsfølge, men, hvor Lejlighed tilbyder sig, paa eet 
Sted medtager, hvad der kan oplyse det, der just er paa Tale, 
er det ikke saa vanskeligt at se, hvad Tidspunkt der her er ment. 
I c. 11 omtales Svends Thronbestigelse, og hvorledes han i An- 
ledning af Giftermaalet med Gunhild lægger sig ud med Erke- 
bispen. Denne bringes herved til at nærme sig Harald Haarde- 
raade, medens Svend derimod slutter sig til Hertug Bernhard og 
fremkalder Vansknligheder i Venden , og Adam ledes da herved 
til at omtale først de norske Forhold i c. 12' — 16 og Forliget 
mellem Svend og Adalbert motiveret ved, at ikke Alt i Norge gik 
efter Ønske i c. 17, derefter de vendiske Forhold i c. 18—22, 
idet der dog først gaas lidt tilbage, hvorefter han med lignende 
Udtryk som i c. 24 nemlig i c. 21 („Ved den samme Tid — ") 
gaar over til at tale om Venderkrigen , som Kong Svend tog Del 
i. Alt dette er samtidigt med Bisp Vals Død, hvad ogsaa tydelig 
ses deraf, at han saavel i c. 24 som i c. 23 omtaler Missionairers 
Sendelse til Island, Grønland og overhovedet det fjernere Norden, 
hvilket uden Tvivl skete, den Gang Forholdet mellem Erkebispen 
og Harald endnu var godt, altsaa før Forliget med Svend. Den 
samme Fremgangsmaade fortsættes desuden endnu i de følgende 
Capitler, af hvilke c. 25 — 26 omtale Forholdet til Hertug Bernhard 
og c. 27—32 Forholdet til Kejseren og Paven, hvorefter der i 
c. 33 afsluttes med Kejserens Død 10.56, der er det Tidspunkt, 
som alle disse parallele Rækker af Begivenheder ere førte frem til, 
og ved hvilken Tid man altsaa omtrent maa kunne sætte Bisp 
Vals Død. 



Svend Estridsen. 123 

gjorde det til en Umulighed i det Mindste saa længe at 
fremme Sagen. Nu derimod var Striden bilagt, og hvad 
Mere var, Adalberts Indflydelse voksede bestandig mere 
og mere under Mindreaarsregeringeu, der fulgte efter 
Kejserens Død, saa der er al mulig Grund til at antage, 
at han igjen har optaget sine Patriarchatsideer, saameget 
mere som Adam bevidner, at han endnu paa det Sidste 
vedblev at fastholde dem og arbejde for dem. 

Den ved Biskop Vals Død givne Lejlighed blev nu 
benyttet til at dele Jylland i fire Bispedømmer. For 
Ribe indviedes Oddo, uden Tvivl Klerk i Bremen, for 
Aarhus Christian, en Søn af Odinkar den Yngre, der 
indtil 1045 havde været Bisp i Ribe og var beslægtet 
med Kongehuset, for Viborg Heribert og endelig for 
Vendsyssel med Bispesæde ved Hjørring Munken Magnus. 
Denne Sidste skulde imidlertid aldrig opnaa at faa sit 
Stift at se. Da han paa Hjemvejen fra Ordinationen i 
Bremen sejlede over Elben, led han Skibbrud og druk- 
nede, hvorpaa Alberik, en for Øvrigt ubekjendt Mand, 
blev Bisp i Vendsyssel. Det forstaar sig af sig selv, 
at der maatte skaifes Indtægter tilveje, der stode i 
Forhold til den Glans, et saa stort Antal høje Gejst- 
lige maatte udvikle, og dette sørgede Svend Estridsen 
for, idet han lagde Gods til Bispesæderne, sandsynligvis 
fra det kongelige Jordegods. 



Det var ogsaa nok Umagen værdt at se at komme 
rigtig paa god Fod med Erkebispen; thi nu begyndte 
Indfaldene fra Norge, der siden Haralds skyndsomme 



124 Svend Estridsen. 

Flugt fra Læsø kun havde havt meget lidt at betyde, 
igjen at tiltage og det saavel i Voldsomhed som i Om- 
fang. At de i den mellemliggende Tid nogensinde ganske 
skulde være ophørte, tør næppe paastaas, og det ovenfor 
omtalte Tog til Fyen, hvor Kalf Arnesen blev dræbt, 
ligger jo ogsaa efter Flugten fra Læsø. Men Harald 
havde dog i det Hele været saa optagen af de indre 
Anliggender, derunder ogsaa de kirkelige, og Striden med 
de norske Stormænd, at der ikke i samme Forhold som 
tidligere kunde blive Lejlighed til at hjemsøge Danmark 
med Vikingetog. 

Efterhaanden — og man kan, for under den usikre 
Chronologi dog her at nævne et Aarstal, sige henved 
1058 — havde han endelig opnaaet omtrent, hvad han 
vilde i Indlandet, saa han nu igjen kunde tænke paa at 
hærje paa Danmark. Hertil havde han endnu en særlig 
Anledning, idet foruden Find Arnesen ogsaa adskillige 
andre af de norske Stormænd, misfornøjede med For- 
holdene der hjemme, havde begivet sig til Kong Svend, 
der overøste dem med Gaver og i dem underholdt en 
krigersk Skare, som under givne Forhold kunde blive i 
højeste Grad faretruende for Norge og for Haralds Magt. 

Blandt dem, der droge ud, hørte ogsaa Hakon 
Ivarsen, ved hvem det i sin Tid efter Ejnar Tambe- 
skjælvers Drab var lykkedes Harald at vinde Oplændin- 
gerne for sig. Men nu vilde han dels ikke opfylde 
Hakons Forlangende om at erholde Jarletitlen og en 
hertil svarende Myndighed, dels trykkede han Oplændin- 
gerne med allehaande Paalæg, som disse ikke vilde finde 
sig i. Enden paa det blev, at Hakon maatte fortrække 
over Grændsen og ind i Værmeland, hvor Stenkil gav 



Svend Estridseii. 125 

ham en Forlehning. Herfra bred han gjentagne Gange 
ind i Norge og hævede Skatter paa Oplandene og det 
omkap med Kongen, der paa bedste Maade udsugede 
Bønderne uagtet al den Modstand, de rejste mod saa- 
ledes to Gange at maatte betale Skat. Hakon traadte 
ogsaa i Forbindelse med Find Arnesen, sin gamle Kamp- 
fælle, der jo nu var Jarl i Halland, og muligvis ogsaa 
med Kong Svend, men kunde alligevel ikke udrette 
Noget. Harald gjorde et Krigstog imod ham op ad 
Gøtaelven og jog ham paa Flugt; hjemkommen til Norge 
tog han en frygtelig Hævn over de Oplændinger, der 
havde holdt med Hakon*). 

Efterat Harald saaledes var beroliget med Hensyn 
til Norge, kunde han igjen tænke paa alvorlig at angribe 
Danmark. Togene fornyedes altsaa paa den vante Vis; 
med sine smaa Skibe løb han ind mellem Kysterne og 
plyndrede, hvor han kunde komme til; han var, som 
Adam siger, ret et Nordens Lyn og en frygtelig Svøbe 
for alle de danske Øer. Ogsaa til Vendland strakte hans 
Hærjninger sig; thi efter Gotskalks Giftermaal med 
Svends Datter Sigrid, henved 1058, maatte ogsaa de 

•) Alt vel overvejet, synes Kildernes i høj Grad uoverenstemmende 
Beretninger (se Sammenstillingen hos Munch II S. 269 — 291 i 
Noterne) bedst at kunne forenes, naar man antager, at Snorre og 
de Sagaer, der følge ham, have ombyttet Hakons to Ophold i 
Udlandet med hinanden, saa han altsaa før Nisaaslaget har færdedes 
i Gøtland og anden Gang har begivet sig til Kong Svend. Man 
forstaar da hans Forbindelse med Find Arnesen før Slaget, og at 
Svend Estridsen ifølge Morkinskinna skal have været med at gjøre 
et Forsøg paa at lukke Gøtaelvens Munding for Harald. Af denne 
Forbindelse med Svend kunde ogsaa let opstaa den Fortælling, at 
Hakon to Gange skulde have begivet sig til Danmark. 



126 Svend Estridsen. 

vendiske Kyster betragtes som fjendtlige. Svend søgte 
enkelte Gange at standse ham; men den snilde Viking 
var uudtømmelig i at finde paa Udveje, saa Svend ingen 
Magt kunde faa over ham. 

En Gang var han løben ind i Limfjorden, hvor 
han hærjede vidt og bredt, da han pludselig fik Efter- 
retning om, at Svend havde lagt sig udenfor Mundingen 
for at spærre ham Tilbagevejen. Det var just ikke 
mange Skibe, han havde, og store vare de heller ikke, 
saa han kunde ikke tænke paa at hugge sig igjennem 
med Magt. Der var derfor ikke Andet for ham at 
g.jøre end at søge længere ind i Limfjorden. Men som 
han nu saaledes sejlede, saa han pludselig Vejen spærret 
for sig, ved at der kun stod ganske lavt Vand over 
Grundene forude. Belæssede med Bytte, som Skibene 
jo vare, kunde de ikke sejle, og Svend var i Hælene 
paa ham med hele den danske Flaade. Dog, Harald 
var ikke den, der opgav Modet for saa Lidt. Han fik 
udsøgt sig det smalleste Sted, og om Natten lod han 
sine Folk i al Stilhed losse Skibene og bringe Godset 
over til det dybe Vand paa den anden Side. Skibene, 
der jo vare smaa, lod han trække over, og da saa Alt 
omsider var bragt om Bord, sejlede han ganske rolig 
hjem til Norge, udenat Svend med sine større Skibe 
var i Stand til at følge ham*). 



') Det har ikke megen Interesse at faa oplyst, paa hvilket Sted det 
var, at Harald trak Skibene over, da Limfjordens Forbindelse med 
Vesterhavet i alt Fald fremgaar deraf, at Knud den Hellige faa 
Aar efter samlede Flaaden i Limfjorden for derfra at tage over 
til England. Men naar Knytlinga c. 32 i Overensstemmelse med 
Nordboernes almindelige Opfattelse siger, at Limfjorden gik fra 
Nord til Syd, og kort efter, at Haraldsejdet var Nord for Fjorden 



Svend Estridseu. 127 

Saa meget ser man nu af denne Fortælling, at Svend 
endelig begyndte alvorlig at tænke paa at faa Ende paa 
disse Stridigheder med Norge, og det med det Onde, da 
der ikke var stort Haab om at faa dem endte med det 
Gode. I sidstnævnte Henseende var der rigtignok, 
ligesom i sin Tid kort efter Magnus den Godes Død, 
igjen blevet aftalt et Fredsmøde paa Rigernes Grændse 
i Mundingen af Gøtaelven; men et saadant var ligesaa 
lidt denne Gang som tidligere kommet i Stand, uden 
Tvivl fordi begge Kongerne vare ligemeget opsatte paa 
at vinde Afgjørelsen med Sværdet. Store Rustninger 
var der ogsaa blevet foretaget saavel fra Haralds som 
fra Svends Side. Harald havde blandt Andet ladet 
bygge et stort Skib i Trondhjem, der sagdes at ligne 
Olaf Trygvesøns berømte Ormen hin lange. Fortil havde 
det et Dragehoved og bagtil en Dragestjert; det var 
udstyret med den størst mulige Pragt og førte 70 Aarer. 
Skjalden Tjodolf var uudtømmelig i at beskrive det 
straalende Syn, som det frembød. 

Dog skal den prude Snekke 
Ej let isonder gaa, 
Mens sytti Aarer flække 
Hver Bolge »orteblaa 
For Dragen, der sig svinger 
Med Klippekuld om Bord 
Paa staalgraa Ørnevinger 
Ud over Trondhjemsfjord. 



og imod Vesterhavet, saa fremgaar heraf, at man ikke uden at 
forudsætte en fuldstændig Forvirring i Henseende til Himmelegnene 
hos Nedskriveren, kan antage, at han har tænkt sig Stedet omtrent 
ved det nuværende Agger. 



128 Svend Estridsen. 

Harald opbød tillige Leding fra hele Norge og drog med 
den saaledes samlede Flaade afsted til Vigen. 

Her maatte han imidlertid udholde en svær Storm, 
der drev største Delen af Flaaden fra hverandre og 
henimod Læsø; og først betydelig formindsket naaede 
den over til Gøtaelven. Nogen dansk Flaade var der 
ikke at se; det hed sig, at Svend laa nede ved Fyen 
og Smaalandene, og Harald besluttede sig da til at 
drage videre langs Kysten af Halland og hærje. Derved 
gik Krigen imidlertid igjen over til at blive en Angrebs- 
krig udenfor Landets Grændser, hvorfor Harald, der i 
saadant Tilfælde ikke var berettiget til at beholde den 
fulde Almenning, som han havde udskrevet, saa sig 
nødsaget til at hjemsende en stor Del af sine Skibe. 
Det Antal han beholdt tilbage, henved 180 Skibe, var 
dog anseligt nok, saa han alligevel maatte haabe at 
kunne udrette ikke saa lidt endda, og i alt Fald ikke at 
komme i en saadan Knibe som den, han kun ved sin 
store Dristighed var sluppen godt ud af i LimQorden. 

Svend havde imidlertid ikke været uvirksom. Han 
havde samlet en Flaade navnlig fra Skaane, Sjælland 
og Smaalandene, der var Haralds langt overlegen i 
Antal, hvorimod det lader til, at de norske Skibe have 
været de største. Med den gik han nu Nordmændene 
imøde, og Sammenstødet skete i Laholmsbugten, lige 
ved Udløbet af Nisaaen, der lidt søndenfor Halmstad 
løber ud i Kattegattet. Det var den 9. August 1062. 

Begge Kongerne vare omgivne af deres første Mænd, 
Harald navnlig af de mægtige Svogere af Arnungeætten, 
Ejsten Orre til Giske og Ulf Uspaksøn, gift med en 
Søster til Ejsten og Haralds Dronning Thora. Ogsaa 



Svend Estridseii. 129 

hans Sønner Magnus og Olaf vare med i Slaget, og 
skjøndt de begge endnu vare Drenge, førte i alt Fald 
den Første af dera allerede Skib. Svend skal have havt 
hele seks Jarler med sig i Slaget; men Navnene paa dem 
ere ikke overleverede. At Find Arnesen, der var Jarl 
i Halland, var med. er en Selvfølge. Foruden ham 
nævnes som Deltager Skjalm Hvide , der var Absalons 
Stamfader og uden Spørgsmaal hørte til de mest Ind- 
flydelsesrige blandt de verdslige Store i Danmark. Imid- 
lertid maa han dog den Gang endnu have været meget 
ung; thi han forekommer jævnsides med alle Svend 
Estridsens Sønner som en Mand, der rager højt op 
over alle sine Samtidige, saavel hvad Rigdom som 
Anseelse angik. For Øvrigt maa man nøjes med Gjæt- 
ninger; men man kan vel nok være berettiget til den 
Antagelse, at der næppe har manglet synderlig mange 
af de første Mænd i Landet ved en Lejlighed som denne, 
hvor det gjaldt om dog endelig en Gang at skaffe 
Landet Fred for en Viking, der i en lang Række af 
Aar havde gjort alle Kyster ligened til Yenden usikre. 
Saaledes kan Ulf Galiciefarer, der var dansk Jarl 
og gift med Svends Næstsødskendebarn Bodil, for Tidens 
Skyld gjerne have været med; han er for Resten mest 
bekjendt ved sine dristige Vesterhavstogter, der strakte 
sig helt ned til Galicien i Spanien, hvoraf hans Tilnavn, 
ligesom han ogsaa omtales af Adam af Bremen i Anled- 
ning af et Tog, han skal have gjort helt op i de nord- 
lige Have. Endnu rimeligere er det, at hans Søn Thrund 
Fagerskind, der var Svends Hirdstyrer, har ledsaget 
Kongen. Af andre Kongens Slægtninge opholdt sig ved 
den Tid i Danmark Sønnerne af den 1042 myrdede 

Kæder: Danm. u. Svend Eetridsen og hans Sanner. 9 



130 Svend Estridsen. 

Jarl Harald, Thorkil og Herning, fremdeles Svends Bro- 
der Asbjørn og hans Brodersøn Asmund Bjørnsen. Endelig 
var ogsaa Kongens Søn, den senere Harald Hejn, en 
Yngling paa over tyve Aar og altsaa vel i Stand til at 
spille en Rolle, der var hans høje Stilling værdig. 

De nævnte Personers Slægtskabsforhold ses af efter- 
følgende Stamtavle: 



Svend Tveskjæg. 



Gyda. Datter. Kuud. Estrid. 

^Erik Jarl. I *Ulf Jarl. 



Hakon Eriksen. Gunhild. Svend. Bjørn. Asbjørn. 

»Gunhild. * Harald Jarl. ! 

I 
- ^ 

Bodil. Thorkil. Herning. Harald. Asmund. 

'Ulf Galiciefarer. 



Thrund Fagerskind. 



Lige meget, hvem der nu tog Del i Slaget, — man 
ordnede sig altsaa til Angreb. Harald og Svend lagde 
begge deres eget Skib forrest i den spidse Fylking og 
deres bedste Mænd saa nær op til sig, som mulig. 
Skibene bleve for største Delen koblede sammen; men 
en stor Mængde lod man dog ligge løs for at hjælpe 
til, hvor det kunde gjøres Behov. Det var først hen ad 
Aften, at Kampen kom rigtig i Gang; i alt Fald er det 
vist, at Slaget vedblev at rase den hele Nat. 



Svend £slridseD. 131 

Dristig Oplands Drot, hin bolde, 
Klog som Faa paa Bueskud, 
Voldte Daners hvide Skjolde 
Hele Natten Bræk og Brud ; 
Ja, fra Onnen fløj fuldofte 
Finneskat med Liv og Lyst, 
Pilen, gjennem Bondekofte 
Ind at rødme dybt i Bryst. 

Ikke destomindre tegnede i Begyndelsen Alt til, at 
Nordmændene skulde bukke under. Danskernes Anfald 
var i højeste Grad voldsomt, saaledes at Intet kunde 
staa sig imod dem. Saxo omtaler navnlig meget om- 
stændelig, hvorledes en af Skjalms Hvides Skibsførere, 
Aslak, lagde stor Uforfærdethed for Dagen, idet han ikke 
alene tappert værnede om sit eget Skib, men ogsaa 
ryddede en Mængde norske Skibe, saa det formelig gav 
en hel Standsning i Slaget, fordi man paa begge Sider 
vilde se Udfaldet af denne mærkværdige Kamp. Da 
Nordmændene altsaa trængtes haardt, og den norske 
Høvding Skjalg Erlingsen endogsaa nødtes til at søge 
ind under Land, hvor han blev angreben og fældet af de 
Krigsfolk, Svend havde efterladt paa Kysten, var det ikke 
saa underligt , at der var Mange, der tænkte paa at af- 
bryde Slaget, idet de sagde, det var umuligt at holde 
Stand mod en saadan Magt. Svend havde nemlig af- 
skaaret en Del af Haralds venstre Fløj og trængte nu 
Resten af hans Fylking ud paa Søen. 

Flugt Adlde Harald imidlertid paa ingen Maade vide 
Noget af: »nej, før skal vi ligge med Næsen i Vejret, 
saa mange vi er, før jeg skal fly«, lægger Snorre ham i 
Munden. Men hvad der mere end alt Andet gjorde Ud- 

9* 



132 Sveiid F^stridseii. 

slaget, var, at Nordmændene just i det skjæbnesvangre 
Øjeblik fik Forstærkning af den ovenfor omtalte oplandske 
Høvding, Hakon Jvarsen, der, skjøndt han var landflygtig 
og nylig havde ligget i Krig med Kongen, der ikke vilde 
føje sig efter hans Ønsker, dog ikke vilde svigte sine 
Landsmænd, der vare stedte i Nød. Mulig, han just 
haabede at faa, navnlig Jarleværdigheden af Harald ved at 
hjælpe ham i denne Kvide, hvorimod Svends tyveaarige Uheld 
overfor Norge ikke skulde give ham Lyst til at knytte sin 
Sag til hans. Han foreholdt nu Nordmændene, at Danskerne 
kunde være kjække nok i det første Anfald, men at de 
sjelden holdt ud i Længden , saa naar man bare blev ved 
med at trætte dem, skulde man nok vinde Sejr. 

Efterat Slaget saaledes havde varet hele Natten og 
var i Færd med at vende sig til de Danskes Fordel, 
blev det altsaa henad Morgenstunden fornyet, idet Hakon 
med sine lette Skibe omroede hele den danske Fylking 
og anfaldt den, medens Svend troede, at Slaget allerede 
var vandet. Hans Folk, der naturligvis mente det Samme, 
holdt sig ikke længere saa godt sammensluttede som i 
Slagets Begyndelse, og navnlig bleve Skaaningerne, der 
befandt sig paa højre Fløj, i den Grad overraskede ved 
det pludselige Anfald, at de skyndsomt satte ind paa 
Land og gave sig paa Flugt. Svend var nu afskaaren 
fra Kysten, og da saa Harald i det Samme fornyede 
sit Anfald fra Søsiden, varede det ikke længe, før Alting 
befandt sig i den fuldstændigste Forvirring. Mange 
sprang fra Borde. Andre toge Flugten med de løst- 
liggende Skibe, medens Hovedmassen, der var koblet 
sammen, ikke kunde røre sig fra Stedet. Her blev Skib 
paa Skib ryddet fra Stavn til Stavn; Svend kjæmpede 



Svend Estridsen. 133 

selv som en Løve, indeklemt, som han jo var ; men da saa 
ogsaa hans Skib var ryddet og Banneret nedhugget, kastede 
han sig endelig i en Baad for at se at redde sig i Land. 

Ej var det uden g^'ldig Grund, 

At Svend forlod sin Snekke, 

Thi kyst af Sværdets hvasse Mund 

Blev Hjelmen paa den Kjække ; 

Han ilyg'ted kun af Folketrang 

Og' svigted kun de Døde ; 

Der Jyders Ven fra Borde sprang. 

Var Kongeskibet ode. 
Find Arnesen blev tagen om Bord paa sit eget Skib, 
som han ikke havde villet forlade. Harald spottede 
ham, der nu var gammel og næsten blind og gottede 
sig kostelig ved hans Arrigskab over paa denne Maade 
igjen at være falden i Haralds Magt. Denne lod ham 
dog faa Dage efter igjen slippe fri og føre over til 
Halland, hvor han synes at være død kort Tid efter, 
mulig som Følge af Saar, han kan have modtaget i 
Slaget.*) Ogsaa Skjalm Hvide blev tagen til Fange og, 
skjøndt han var saaret, ført afsted nordpaa. Da man 
var kommen til Gjedderø tæt ved det nuværende Varberg, 
lykkedes det ham imidlertid at skuffe sine Vogtere og 
begunstiget af Nattens Mørke at slippe i Land. 

Hvad Kong Svend selv angik, da var han, som sagt, 
taget fra Borde, da Kongeskibet var ryddet; men han 
kunde ikke saa let komme bort, da han var afskaaren 



') Naar der hos Snorre tales om, at. Find foruden at være gammel 
ogsaa var blind, og om at han ikke vilde forlade Skibet, kan 
dette maaske forstaas saaiedes , at han i Slaget modtog et Saar, 
der berøvede ham Øjnenes Brug. 



134 Svend Estridsen. 

fra Kysten , ved at Hakon Ivarsen havde lagt sig der 
med sine Skibe. Denne kunde paa den anden Side ikke 
deltage i Forfølgelsen, da alle de mange sammenkoblede 
Skibe laa ham i Vejen, og han var derfor rolig bleven 
liggende, hvor han var. 

Som han nu her var i Færd med at forbinde en 
Mands Saar, lagde pludselig en lille Baad til Skibet, i 
hvilken der stod en høj Mand med en sid Hat og 
spurgte efter Hakon. Denne skottede til ham og spurgte 
om hans Navn. »Jeg hedder Vanraad,« svarede han, 
»og ønsker at tale med Dig.« Hakon bøjede sig nu ned 
til ham; da sagde Vanraad: »Jeg vil bede Dig om mit 
Liv, ifald Du vil skjænke mig det.« Hakon svarede 
Intet, men gik hen til to af sine Folk og gav dem kort 
Befaling til at følge Manden i Land og føre ham op 
til Bonden Karl, der boede nær ved Kysten, og bede 
ham om at laane Manden den Hest, han havde faaet af 
Hakon, tillige med sin egen Sadel og sin Søn som Følge- 
svend. Folkene gjorde, som det var paalagt dem; 
Vanraad sad ved Roret; men ikke uden Besvær lykkedes 
det at naa i Land og op til Karl. Denne lod dem først 
faa Noget at spise; men mens de vare i Færd hermed, 
kom Karls Kone ind og spurgte, hvad det var for et 
forfærdeligt Bulder, der havde været den Nat, saa man 
næppe havde kunnet lukke sine Øjne. »Ved Du da 
ikke, at Kongerne have slaaedes i Nat?« sagde Karl. 
»Naa, hvem vandt da?« , sagde Konen. »Det gjorde 
Nordmændene.« »Skam faa vi, saadan en Konge vi har; 
han er jo baade halt og ræd.« »Ræd er han ikke,« 
faldt Vanraad nu ind, »men han er ikke sejrsæl.« Siden 
tik den Fremmede Vand at vaske sig med; men da han 



Svend Estridsen. 135 

88,a tørrede sig midt paa Haandklædet, rev Konen det 
fra ham og sagde, at han dog skulde skamme sig ved 
saaledes at gjøre Haandklædet ganske vaadt paa een 
Gang. »Aa, jeg lever vel nok den Dag, hvor jeg kan 
faa Raad til at tørre mig midt paa Haandklædet,« mente 
Vanraad. Endelig kom de da afsted, Vanraad og Bondens 
Søn, medens Hakons Mænd roede tilbage til Flaaden. 
Harald lod imidlertid hele Svends Skib gjennemsøge, 
men ingensteds fandt man Kongens Lig. Derimod fandt 
man et Skrin med den hellige Vincentius' Levninger i, 
hvilket Nordmændene førte hjem med sig. 

Straks efter Slaget hed det sig , at Svend lykkelig var 
undsluppen til Sjælland og igjen havde rejst en Stridsmagt 
for i Nødsfald paany at værne om sit Rige. Harald, der 
Natten efter Slaget nær havde mistet sin Søn Magnus, 
der uforsigtig haA'de gjort Landgang, men var bleven 
overvældet af den danske Krigshær paa Kysten, for 
hvilken ogsaa Skjalg Erlingsen var bukket under, fandt 
det dog ikke raadeligt videre at forfølge sin Sejr, men 
vendte kort efter tilbage til Norge med de erobrede 
Skibe, og disse naturligvis rigt belæssede med Bytte. 

Svend glemte ikke at belønne Karl, hvem han skyldte 
sin Frelse; han kaldte ham over til sig til Sjælland og 
skjænkede ham rundeligt Gods; men han huskede ogsaa 
hans Kone ; hende tillod han ikke Karl at tage over med 
sig. Det hedder endogsaa, at han fik ham til at skille 
sig ved hende og skaffede ham et anseligt Giftermaal, 
altsaa mulig med Nogen af Kongefamilien. Saameget er 
i alt Fald vist, at Navnet Karl pludselig opdukker blandt 
Svends nærmeste Descendenter, udenat man ser, hvor 
det skriver sig fra. Knud den Hellige er Fader til den be- 



136 Svend Estridseii. 

kjendte Karl Danske af Flandern og endnu to Slægtled se- 
nere forekommer Navnet. Under Niels træffer man en Bro- 
der, det vil vel sige Halvbroder til Kongen, der hedder Karl. 

Hvad Harald Haarderaade angik, skyldte han Hakon 
Ivarsen i det Mindste ligesaa meget, som Svend skyldte 
Karl Bonde, Alligevel lader det ikke til, at han har 
fundet Anledning til at betænke Hakon med en større 
Belønning. Navnlig kan man ingenlunde antage, at denne 
først nu skulde have faaet Magnus den Godes Datter 
Ragnhild til Ægte, eftersom det hedder, at han paa 
Toget til Værmeland førte Magnus' Banner med sig, 
hvilket han rimeligvis var kommen i Besiddelse af tillige- 
med Ragnhild, medens paa den anden Side Gifterraaalet 
rigtignok heller ikke godt kan være indgaaet synderlig 
tidligere, da Ragnhild endnu var meget ung. Hakons 
Ønske var jo bestandig endnu det at blive Jarl ; 
men det vilde Harald aldeles ikke gaa ind paa, idet han 
fremhævede, at siden Hellig Olafs Tid havde der aldrig 
været mere end een Jarl ad Gangen i Norge, og Jarl 
var for Tiden Orm Jarl, en Dattersøn af Hakon Jarl. 
Skjøndt det nu rigtignok lader til, at Orm er død ikke 
ret længe efter Nisaaslaget, saa vilde Harald dog ikke 
efterkomme Hakons Ønske ; dels var han nemlig 
meget fortrydelig over, at han skulde takke Hakon for 
Sejren — »her maatte jo Alle være tilfreds, de hed 
Hakon,« sagde han, naar Folk sad og talte om Slaget 
og mente, at Hakon havde størst Fortjeneste af dets 
heldige Udfald — dels kom det ham omsider for Øre, 
hvem der havde hjulpet Svend bort, og dermed var natur- 
ligvis al Tale om Jarletitel eller anden Belønning forbi. 

Hakon tog da den Beslutning paany at forlade 



Svend Estridsen. 137 

Landet og forberedte Alt til Afrejsen. Saasnart Harald 
fik dette at vide, samlede han sine Folk for ved et 
pludseligt Overfald at gjøre denne Plan til Intet; men 
Hakon havde i rette Tid faaet Underretning om, hvad 
der truede ham for en Fare, og kun ved en ilsom Flugt 
vidste han at unddrage sig Haralds Hævn. Han drog til 
Danmark, hvor han ved sin kloge Adfærd efter Nisaa- 
slaget havde sikret sig en god Modtagelse. Svend gjorde 
ham til Jarl i Halland, hvilken Landsdel Find Arnesen 
havde havt under sig, og det var saaledes atter en Nord- 
mand, der blev sat til Grændsevogter overfor Norge. 
Senere, dog næppe før efter 1066 , da efter Gotskalks 
Død Forholdet til Venden atter var blevet fjendtligt, 
blev han Jarl over Smaalandene og dermed Landets 
Vogter overfor »Vender og Kurer«. 

I denne Stilling var det uden Tvivl, at han 
havde det Sammenstød med Svends Brodersøn Asmund, 
der kostede denne Livet. Saa vidt man kan se , var 
Asmund bleven Jarl i Halland eller dog beklædt med 
en vis højere Myndighed. Denne misbrugte han imid- 
lertid og drev Røverhaaudværket paa egen Haand, saa 
han gjorde de danske Kyster usikre. Kongen tog Lehnet 
fra ham og lod ham opholde sig ved Hirden; men As- 
mund unddrog sig snart dette trykkende Tilsyn, skaf- 
fede sig Folk og Skibe og drog igjen ud paa Vikingetog. 
Naar nu Folk klagede til Kongen over den Overlast, 
de led, henviste denne dem til Hakon Ivarsen, hvis 
Bestilling det var at holde Søen ren. Denne drog da 
ogsaa en Gang ud efter ham, leverede ham et Slag og 
dræbte ham. Hovedet skal han have afliugget og kastet 
ind til Kongen, der just sad ved Spisebordet og havde 



138 Svend Estridsen. 

udtalt sig temmelig haardt om , at Hakon ikke behørig 
sørgede for Sikkerhed paa Søen. Svend, som gjorde 
meget af Asmund, hvem han havde opfostret efter Fa- 
derens, Bjørn Ulfsens, Død, tog sig derfor hans Død 
meget nær og havde helst set, om han var bleven 
fangen levende. Imidlertid kunde han, som Forholdene 
nu en Gang vare, ikke godt slaa Haanden af Hakon for 
den Sags Skyld, og det hedder da ogsaa, at han ud- 
trykkelig skal have ladet sige til Hakon, at han ikke 
skulde have Noget at frygte af ham, men at han der- 
imod ikke kunde svare for, hvad Asmunds øvrige Fræn- 
der kunde falde paa at gjøre. Der ligger heri ligesom 
en Antydning af, at der fra disse Frænders Side, alt- 
saa navnlig af Svends Broder Asbjørn, virkelig er 
blevet foretaget Noget mod Hakon i Anledning af Dra- 
bet, og det stemmer ogsaa hermed, at man fra nu af 
aldrig hører Tale om Hakon Ivarsen, og det uagtet hans 
Slægt kom til at nyde stor Anseelse i Danmark, hvor 
en af hans Efterkommere, Erik Lam, endogsaa op- 
naaede at blive Konge. Se efterfølgende Stamtavle : 

Hakon Ivarsen. 
^Ragnhild, Magnus' Datter. 

Sunniva. 

1 

Hakon. 

'Ragnhild, Erik Ejegods Datter. 

Erik Lam. 



Magnus Eriksen. 



Svend Estridsen, 139 

Slaget ved Nisaa havde været Resultatet af en 
meget stor Kraftanstrængelse fra Norges Side. En saa 
stor Flaade var næppe nogensinde før løbet ud fra de 
norske Havne; en krigersk Konge havde staaet i Spid- 
sen for den og havde været omgiven af sine bedste 
Mænd, og dog var Slaget paa et hængende Haar nær 
blevet tabt og blev kun vundet ved, at en enkelt ufor- 
færdet Høvding i det afgjørende Øjeblik bragte en uventet 
Hjælp. Nu var denne Mand, hvis Ros var paa Alles 
Læber og som i sin Tid, efter Ejnar Tambeskjælvers 
Drab, havde givet Kongen en mægtig Støtte, igjen 
gaaet i Landflygtighed. Intet Under, at man i Norge 
var led og kjed af denne evindelige Fejde, der nu i tyve 
Aar havde vedligeholdt Ufred mellem Landene, udenat 
man havde opnaaet den allerringeste Fordel. 

Svend, der i Begyndelsen havde havt en stor Del 
indre Vanskeligheder, navnlig i det vestlige Danmark, 
at kjæmpe imod, havde efterhaanden mere og mere 
vundet Fodfæste. Man kjender intetsomhelst Exempel 
paa, at nogen af de mere Fremragende i Landet har 
skilt sig fra ham eller modsat sig hans Planer, hvor- 
imod saavel Danske fra England som Nordmænd, der 
vare misfornøjede med Haralds Vilkaarlighed, i Mængde 
strømmede til ham og bleve modtagne med Velvilje og 
Gavmildhed. Han havde fremdeles sluttet sig nøje til 
den myndige Erkebisp af Bremen uden dog at blive et 
viljeløst Redskab i hans Haand, og nu da Adalbert stod 
paa sin Magts højeste Tinde som Formynder for den 
unge Kejser, var han, efterat Rivningerne mellem dem 
vare ophørte , igjen kommen i et godt Forhold til ham. 



1 40 Sven«! Estridsen. 

Venderfyrsten Gotskalk var hans Svigersøn, og med Sten- 
kil, sin Nabo i Øst, stod han sig ligeledes godt. 

At der efter Nisaaslaget er forefaldet Fjendtlijr- 
heder mellem Norge og Danmark, bliver ingensteds 
berettet, saa det virkelig lader til, at Krigen uagtet 
Nordmændenes Sejr er døet hen, og to Aar efter Slaget, 
1064, blev der igjen indledet et af disse Fredsmøder 
ved Gøtaelven , som man to Gange , men rigtignok for- 
gjæves, havde forsøgt. Det kostede Vanskeligheder at 
forene de stridige Gemytter, Fordringer paa Erstatning 
for lidt Skade bleve fremsatte og med Haardnakkethed 
forfægtede ; men Stormændene vilde for enhver Pris 
endelig en Gang have Fred, og under deres Medvirkning 
kom Forliget da tilsidst ogsaa i Stand. Det skulde gjælde 
for begge Kongers Livstid. Enhver af dem skulde be- 
holde sit Rige med det Grændseskjel, som fra Arilds 
Tid var sat, og den Skade, Enhver havde lidt, skulde 
være hans egen. Forliget blev bekræftet med højtide- 
lige Eder af de Vidner, der toge Del i Freden, foruden 
at der stilledes Gidsler til desmere Sikkerhed. 

Det er muligt, at Harald, den Gang han gik ind 
paa dette Forlig, allerede havde Øjnene henvendt paa 
en ny Valplads, der synes at love ham langt mere 
Fordel, end Danmark nogensinde kunde byde ham, 
nemlig England, saameget mere som han allerede 1058 
havde afsendt et Tog til disse Egne for at hævde det norske 
Herredømme paa Øerne ved Skotland og sin Indfly- 
delse paa Forholdenes Udvikling i selve England. Da 
han senere tik saa rundelig Hjælp til sit store Eng- 
landstog, kan man tænke sig, at ogsaa de norske Stor- 
mænd have delt den samme Tanke og fundet det uri- 



Svend Estridseii. 141 

meligt at øde Landets Kraft paa Danmark, der efter- 
haanden mere og mere samlede sig i frodig Udvikling, 
medens derimod England søndersledes ved indre Tvi- 
stigheder. 

Den nærmeste ydre Anledning til Toget blev i 
Øvrigt given af Toste, Godvin Jarls Søn, der følte sig 
forurettet ved, at hans Broder Harald var bleven hyldet 
som Konge efter den svage Edvard Confessors Død, 
under hvis Regering Harald i Grunden havde været den, 
der havde havt mest at sige i England. Mulig paa 
Foranledning af Vilhelm Erobreren drog han til Dan- 
maz-k for at formaa Svend Estridsen, der jo var hans 
Søskendebarn, til at tage Del i Englandstoget; men 
denne indvendte ganske rigtig, at han ikke kunde stille 
sig ved Siden af Knud den Store, der havde arvet 
Danmark og taget England med Magt og Norge med 
List, og han afslog derfor rent ud Begjæringen. Des- 
uden kan man nok tænke sig, at en Forbindelse med 
Vilhelm Erobreren, for hAis Ordholdenhed han, naar 
England en Gang var vundet, ikke havde nogensom- 
helst Sikkerhed, og med Toste, der som Jarl i Nord- 
humberland langtfra havde vundet sig noget godt Navn 
blandt de derboende Danske, just ikke var efter Svends 
Hoved, og han holdt sig derfor fuldstændig neutral*). 
Større Held havde Toste derimod i Norge. Han fik Harald 



') Lappenberg, Gesch. v. Engl. I. S. 549 og efter ham Worsaae, deu 
daaske Erobr. S. 372, antage, at Svend Estridsen har seudt 
Harald Godvinsen en Rytterhær til Hjælp. Denne Formodning 
er dog for dristig til at kunne benyttes, Terra Danorum er en 
ordret Oversættelse af Danelagen , hvor Harald navnlig i Modsæt- 
ning til Toste havde et meget stort Tilhæug. 



142 Svend Estridsen. 

til at udruste eu stor Flaade paa 240 Skibe , hvormed 
denne mente nok at skulle kunne vinde England. Som 
bekjendt, løb Toget i højeste Grad uheldigt af. Slaget 
ved Standfordbro gjorde Ende paa Haralds og Tostes 
Liv og nedbrød for en Tid Norges Betydning i de vest- 
lige Farvande. 



I Norden havde altsaa Alting føjet sig for Svend 
paa det Bedste. Vel kunde han ikke rose sig af sit 
Krigerheld; men alligevel havde Lykken dog i høj Grad 
været med ham, idet den havde tilført ham omtrent 
ligesaa Meget, som han kunde vente sig af den mest 
glimrende Sejr. Vender man dernæst Blikket mod 
Syden, hvor for os navnlig Adalbert er af mest frem- 
trædende Interesse, ser man ved den samme Tid ogsaa 
Forholdene der undergaa væsentlige Omskiftelser, som 
ikke kunde Andet end blive følelige ogsaa for Danmark. 

Det er allerede løselig berørt, hvorledes Erkebisp 
Adalbert efter Kejser Henrik d. os Død mere og mere 
A'oksede i Magt og Indflydelse. Dette gjælder dog ikke 
saa fuldelig for den nærmeste Tid efter Kejserens Død, 
idet det tvertimod lader til, at Adalbert i Begyn- 
delsen har holdt sig ikke saa ganske lidt tilbage 
fra de offentlige Forhold. Grunden hertil er ingen- 
lunde saa vanskelig at se. For det Første havde 
Adalbert i sin umiddelbare Nærhed en hel Del overor- 
dentlig vanskelige Forhold at bekjæmpe, der kunde give 
ham Tilstrækkeligt at tænke paa. Som bekjendt, havde 
han, lige siden han tiltraadte Erkesædet, levet i den 



Svend Estridsen. 143 

heftigste Strid med Hertug Bernhard af Saksen; men 
ingensinde havde Striden dog været voldsommere end i 
Tiden umiddelbar før og efter Kejserens Død. Vi have 
set, hvorledes Bernhard traadte i Forbindelse med Svend 
Estridsen og med ham foretog det saa uheldsvangre 
Tog imod Venderne, ligesom det overhovedet maa an- 
tages, at Erkebispens Strid med den danske Konge har 
givet Hertugen nyt Mod til at skaffe sit brændende Had 
Luft. Selv var han ior Resten nu bleven gammel og 
døde ikke ret længe efter Kejseren, 1059; men hans 
Sønner Ordulf og Hermann gave Faderen Intetsomhelst 
efter i Had til Adalbert, ja, gik snarere langt videre. 
Endnu mens Bernhard levede, blev Borgen paa Still- 
berg i Nærheden af Hamborg, som Adalbert havde ladet 
rejse, og hvor han grundede et Provsti, ødelagt paa 
Foranstaltning af Hertugen, og til Bremens frisiske Be- 
siddelser foretoge Ordulf og Hermann et Tog, ved hWlket 
deres Rovbei£Jærlighed næsten blev overgaaet af deres 
Grusomhed mod Kirken og Kirkens Personer. Præ- 
sterne stak de Øjnene ud paa, ligesom de ogsaa lode 
Erkebispens Sendebud , der bleve sendte ud imod dem 
for at mægle Fred, offenthg piske og Haaret rage af 
dem. Det nyttede kun lidt, at Erkebispen excommuni- 
cerede de Skyldige, — dette lo man kun ad — og en 
Klage til Kejserhoftet nyttede ligesaa lidt. Thi ogsaa 
her savnede Adalbert i Begyndelsen den fornødne Støtte. 
Det var nemlig et meget svagt Regimente, der var 
traadt i Stedet for Kejser Henrik den os kraftige Sty- 
relse. 1 Spidsen for Formynderregerlngeu stod hans 
Enke, Agnes af Poitiers; men med al sin gode Vilje 
besad hun ikke Fasthed nok til at styre navnlig de 



144 Svend Estridseii. 

verdslige Store, der troede nu at have fundet det rette 
Øjeblik til at g,jenvinde den Magt, de under Henrik d. 
3. havde sat til. De gejstlige Herrer, som hun nær- 
mest var henvist til at søge Bistand hos, laa indbyrdes 
i Strid , og Følgen blev en almindelig Vaklen i alle 
Forhold. Ved List eller, naar det ikke gik, ved Magt 
søgte Enhver at skaffe sig al den Fordel , han kunde 
faa, og som det hedder i en gammel Levnetsbeskrivelse 
af Henrik d. 4. fra det 12. Aarhundrede: »da den barn- 
lige Alder indgyder saa liden Skj , saa skete det , at 
Retten tabte sin Skræk«. 

De Kloge holdt sig under disse Omstændigheder 
tilbage for at oppebi , hvad Fremtiden kunde bringe, 
og til disse holdt sig ogsaa Adalbert. Men af denne 
hans Stilling fulgte da atter, at han raaatte komme 
til at staa temmelig ene og udsat for sine Fjenders 
Angreb uden klar Udsigt til at se Tingene forbedrede 
for det Første. Det Eneste, han vidste at gjøre, var at 
søge at skille de to Hertuger ad ved at give den 
Ene af dem, Hermann, Stiftets Gods til Lehn; 
men dette var et Middel, der let kunde blive meget 
værre end Sygdommen, eftersom Adalbert vanskelig 
vilde kunne have synderlig Magt over en saadan Lehns- 
mand. 

1062 skete der imidlertid en Vending i Sagerne, 
der atter bragte Adalbert den Glans og Magt, han saa 
meget attraaede. Nærmest paa Foranstaltning af Erke- 
bispen af Køln, Anno, en stolt og af sin egen Betyd- 
ning aldeles opfyldt Mand, blev Kejserinden nemlig 
fjernet fra Regeringsmagten, og Tilsynet med den unge 
Kejser overgivet til Anno og hvem han vilde indrømme 



Svend Estridsen. 145 

nogen Betydning ved Siden af sig selv. Denne var dog 
i saa Henseende ikke saa ganske ubunden; thi den 
Maade , paa hvilken Kejserinden var bleven skubbet af 
Vejen, — man havde lokket den unge Kejser ud paa et 
Skib paa Rhinen og med Magt bortført ham til Køln 
— havde vakt levende og almindelig Misfornøjelse. Saa- 
ledes var da ogsaa Adalbert, der ingen Del havde i 
den mod Kejser Henrik udøvede Vold, kommen i nær 
Forbindelse med Anno, med hvem han fra Midten af 
Aaret 1063 delte Rigsforstanderskabet, og da Kej- 
seren i Marts 1065 blev erklæret for myndig, opnaaede 
Adalbert, der imidlertid havde forstaaet at erhverve sig 
den unge Mands Gunst, ligesom han i sin Tid havde 
besiddet Faderens, endogsaa større Indflydelse paa Rigets 
Anliggender end nogensomhelst Anden. 

Denne Tid var i Et og Alt Adalberts Glans- 
periode. Dette fik Hertugerne af Saksen at føle. Her- 
mann havde, skjøndt han var Erkebispens Lehnsmand, 
paany gjort et stort Plyndringstog omkring i Stiftet, hvor 
han endogsaa ødelagde en Mængde Borge, som Erke- 
bispen havde ladet opføre. Men denne fik ham nu ind- 
stævnet for en Domstol af Fyrster, der dømte ham til 
Landsforvisning; tillige maatte han og hans Broder 
Ordulf afstaa 50 Gaarde til Hamborg Erkestift. Ved 
kejserlig Rundhaandethed fik Bremen nu ogsaa en hel 
Del Gods, som Adalbert længe havde ønsket at kunne 
forøge Stiftet med, og endelig tilkjøbte han sig med 
kejserlig Stadfæstelse Overhøjhedsretten over største 
Delen af de indenfor Stiftet beliggende Grevskaber. Vel 
sandt, at han derved styrtede Bremen i den mest bund- 
løse Gjæld og ved sin Freragangsmaade forberedte 

Bæder: Danm. u. Svend Estridsen og hans Sønner. 1" 



146 Svend Estiidsen. 

Stiftets Fald fra dets store, ja man kan sige, for store 
Højde. Men dette tænkte Adalbert dog vistnok sidst af 
Alle paa. Han troede tvertimod snart at skulle staa 
ved Opfyldelsen af sine store Ønsker, og badede sig ret 
af Hjertens Lyst i sin Lykkes Solskin. 

Ogsaa i Norden skulde det kjendes, at dets gejst- 
lige Overhoved var en Mand, der havde baade Myndig- 
hed og tillige Opgaven at ordne, hvad der endnu var 
ufuldkomment, og at samle, hvad der var adspredt. Til 
den Ende besluttede Adalbert engang at samles med 
alle sine Lydbiskopper') i et højtideligt Kirkemøde, der 
skulde aflioldes indenfor Nordens egne Grændser, ved 
Byen Slesvig. At han just bestemte sig for denne 
Samlingsplads, hænger uden Tvivl sammen med hans 
Tilbøjelighed til at stille sig ved Siden af Ansgar som 
sin Tids »Nordens Apostel«, hvorfor han ogsaa, og 
vistnok ikke uden Opofrelser, igjen fik Klostret Turholt 
i Flandern, som Ansgar i sin Tid havde modtaget af 
Kejser Ludvig den Fromme, forenet med Hamborg 
Erkestift. 

Dette Møde ved Slesvig behøver for Øvrigt paa 



') Det er i Anledning af dette Udtryk, der her med Overlæg benyttes 
for at betegne de nordiske Bisper i deres Forhold til den hani- 
borgske Erkestol, vel værdt at lægge Mærke til, at det ikke staar 
i Forbindelse med Stammen i lyde, lydig o. s. v., saaat det skulde 
udtrykke Lydighedsforholdet, men kommer af det nordiske lySr, 
Leute, Folk, og altsaa betegner Folkebiskopper, Missionsbiskopper. 
Adam af Bremen bruger just paa« det Sted, der her er benyttet, 
3. Bog, Tillæget, Udtrykket episcopos gentium, der aldeles betegner 
det Samme og tillige klart antyder Nordens Forhold til Hamborg 
Erkestift som en Missionsmark, der uden at være indlemmet i 
Stiftet er underordnet dets Erkebisp som et Slags Primas. 



Svend Estridsen. 147 

iugeii Maade at staa i nogen umiddelbar Forbindelse 
med Ideen om Oprettelsen af et nordisk Patriarchat, 
som i sin Tid var undfangen af Adalbert. Dette frem- 
gaar paa en aldeles umiskj endelig Maade deraf, at man 
ser Pave Alexander d. 2. understøtte Bestræbelserne for 
at faa Kirkemødet i Stand, hvilket ikke godt var tænke- 
ligt, ifald Patriarchatet havde været aabent udtalt sam 
Mødets Formaal. Da Ideen første Gang kom frem, blev 
den just ikke omfattet med nogen synderlig Varme af 
Paven, og dog stod denne, Leo d. 9., den Gang i et 
overordentlig godt Forhold til Adalbert saavelsom til 
Kejseren, der sluttede sig nøje til ham. Med Pave 
x\lexander d. 2. og den under ham almægtige Hilde- 
brand forholdt det sig derimod fuldstændig anderledes. 
Pavedømmet havde nu begyndt at vikle sig ud af den 
Foruedrelsestilstand, i hvilken det saa længe havde stag- 
neret; med skinsyg Iver holdt det Øje med enhversom- 
helst Magt, der kunde opholde det eller standse det paa 
dets Vej, medens derimod Adalbert fremdeles var for- 
bleven den Samme, nemlig en ivrig Tilhænger af Kejse- 
rens Magt og tillige den, der havde mest Del i at 
indprente den unge Kejser de Gruudsætninger, der om 
kort Tid skulde kaste ham ind i den heftigste Kamp 
med Gregor d. 7. Baade under Alexander og under 
Gregor var det en Umulighed at faa Noget sat igjennem, 
der kunde fremme et nordisk Patriarchat, som uund- 
gaaelig, tidlig eller sildig, vilde fremkalde et Schisma 
og i ethvert Fald kunde give Kejsermagten en Støtte i 
en fjern, af Romerhoffet forholdsvis temmelig uafhængig 
Prælat. 

10* 



148 Svend Estridsen. 

Derimod kan man meget godt forstaa, at Paven og 
Hildebrand kunde linde det hensigtsmæssigt at støtte en 
Mand som Adalbert, naar det var Anliggender af mindre 
indgribende og vidtbærende Natur, der laa ham paa 
Hjerte. Siden Midten af 1063 vare han og Erkebisp 
Anno af Køln jo bleven udnævnte til Rigsforstandere, 
og fra Efteraaret 1064, da Anno, misfornøjet over sin 
stadig synkende Indflydelse, drog afsted paa en Pile- 
grimsrejse, stod Adalbert endogsaa højst af Alle i den 
unge Kejsers Gunst. Paa den anden Side var Pave 
Alexander d. 2s Stilling paa ingen Maade sikret. Alle- 
rede 1061 havde der rejst sig en Modpave, Honorius d. 
2., der havde vidst at erhverve sig et betydeligt Tilhæng, 
og blandt Andre blev ogsaa Adalbert i Begyndelsen 
mistænkt for at helde til hans Parti. Dette gjorde han 
dog vistnok mere for at modarbejde sin Collega i Rigs- 
forstanderskabet, Anno, end fordi han havde Grund til 
at foretrække den ene Pave for den anden, saameget 
mere som han vist aldrig tik Øje for Pavemagtens 
Betydning eller anede den Storhed, den var i Færd med 
at gaa i Møde. Da Anno navnlig vilde støtte Pavemag- 
ten ved Hjælp af Kejseren, hvis Myndighed for Tiden 
i det Væsentlige var i hans egen Haand, en Vej, hvis 
Farlighed Ingen havde klarere Øje for end just Hilde- 
brand, blev der Lejlighed for Adalbert til at gjøre Paven 
adskillige ikke saa ringe Tjenester, navnlig ved at for- 
hindre, hvad Anno havde paatænkt, at Kejseren foretog 
et Romertog, hvilket, som man af tidligere Exempler 
saa, vilde have endt med at bringe Paven i Afhængig- 
hed af Kejseren; og derved vilde altsaa Intet være 
vundet. Den ene Tjeneste var den anden værd, og 



Svend Estridsen. 149 

der kan saaledes nok have været Grund for Pave 
Alexander til at gjøre sig Adalbert forbunden ved at 
begunstige hans Planer i Norden, forudsat, at disse ikke 
gik saa vidt, at selve Pavedømmets Interesser derved 
traadtes for nær. 

Den anførte Betragtning giver ogsaa et Bidrag til 
at at'gjøre, hvad Tid det omtalte Kirkemøde ved Slesvig 
har været paatænkt. Det kan nemlig ikke godt have 
været før 1064; thi først i dette Aar fik Adalbert en 
saadan Betydning ved Kejserhoftet, at det kunde synes 
særdeles ønskeligt at vinde ham. Forsaavidt der i det 
hos Adam (i Tillæget til 3. Bog) optagne Pavebrev 
tales om, at Adalbert ved Sendebud har henvendt sig 
til Paven, kan det bemærkes, at saadanne vides at være 
afgaaede i Mai Maaned 1065, og skjøndt det naturligvis 
ikke gaar an at slaa disse mulig forskjellige Sendebud 
sammen, saa kan dog den korte Tid, i hvilken Adalbert 
befandt sig paa sin Magts højeste Tinde, gjøre det sand- 
synligst, at dette Pavebrev skriver sig fra den sidste 
Tid, altsaa fra 1065. 

Spørger man nu, hvorfor Adalbert kunde ønske 
at samles med sine Lydbiskopper i Norden, saa 
kan dette meget godt forstaas, uden at man just 
behøver at forudsætte storartede Planer til en Omdan- 
nelse af Kirkeordningen. Adam af Bremen nævner 
saaledes flere Anliggender, der vare bestemte til at 
være Gjenstand for Forhandlingerne, navnlig Spørgs- 
maalet om Gejstlighedens Indtægter og om Foranstalt- 
ninger til at møde den herskende Drikfældighed og 
Løshed i Ægteskab. I førstnævnte Henseende kom det 
navnlig an paa at se at faa indført Tienden, der hidtil 



150 Svend Estridsen. 

kun i meget ringe Grad havde vundet Indgang, hvorfor 
Gejstligheden brugte at gjøre sig betalt for hver enkelt 
Forretning ved Sportler, der erlagdes for Alting, Stort 
eller Smaat, ligened til Sygebesøg og Velsignelser. Men 
dette gav naturligvis Anledning til alle Slags Vilkaarlig- 
heder og Udsugeiser, idet der navnlig ikke kunde være 
Tale om at udøve nogetsomhelst Tilsyn dermed; men 
fremfor Alt stemte det dog ikke med, hvad der paa 
andre Steder i Christenheden var vedtaget og gjennem- 
ført, hvorefter der, saavidt muligt, skulde sikres Kirken 
faste Indtægter, uden hvilke enhver Ordning maatte 
blive aldeles vaklende og ufyldestgjørende. 

Hvor stor en Vigtighed man i de Tider tillagde 
denne Sag, og hvorledes man i saa Henseende just 
havde sin Opmærksomhed henvendt paa Danmark, ser 
man af en Skrivelse fra Pave Alexander til Kong Svend 
selv, hvori denne opfordres til at virke hen til, at »den 
Afgift« af Danmark, som hans Forgjængere i sin Tid 
havde erlagt til Pavestolen, ogsaa fremdeles blev betalt, 
men saaledes, at den ikke ligesom en Gave henlagdes 
paa Alteret, men at den for bedre Vidnesbyrds Skyld 
umiddelbar indbetaltes til Paven. Herved mentes uden 
Tvivl den saakaldte Romeskat, som navnlig i England 
forlængst havde antaget Charakteren af en fast Afgift, 
hvilende paa hvert Hus, hvorfor der ved Svend Estrid- 
sens Forgjængere sandsynligvis er tænkt paa de tidligere 
dansk-engelske Konger. Dette var det nu, som man 
havde til Hensigt ogsaa at faa sat igjennem i Danmark, 
ligesom det senere blev Regel saavel i Sverig som i 
Norge. Imidlertid lader det dog ikke til, at disse 
Bestræbelser have været kronede med Held: i alt Fald 



Svend Estridsen. 151 

ere alle Spor af, at en saadan fast Skat nogensinde 
har existeret ogsaa hos os, nu forsvundne. 

Hvad det andet af de af Adam nævnte Formaal 
for Kirkemødet angaar, nemlig at hæve de sædelige 
Forhold til en lidt større Højde, da er det tilstrækkeligt 
her at henvise til Svend Estridsen selv. Thi hvor meget 
Adam end tror at burde fremhæve hans Iver for Kirken 
og øvrige Fortjenester, saa maa han dog gjentagne 
Gange med et Suk hekjende, at han, hvad verdslig Lyst 
angik, aldeles stod paa lige Trin med sit Folk, 

Men hvad der fremfor Alt maatte gjøre det klart 
for Adalbert, hvor nødvendigt det var, at han en Gang 
viste sig mellem sine nordlige Lydbisper og det i sin 
fulde Glans som »det hellige romerske og apostoliske 
Sædes Legat, samtlige nordiske Folks Erkebisp samt 
uværdig Forstauder for den Hamborgske Menighed«, 
som han plejede at kalde sig, det var de Begivenheder, 
der vare indtrufne i de senere Aar, og som i høj Grad 
maa have bidraget til at slappe det varme Forhold, der 
havde begyndt at udvikle sig mellem Bremen og Menig- 
heden i Norden. Med Svend Estridsen havde Erke- 
bispen ført en fleraarig Strid, der, om den end blev 
bilagt til alle Parters bedste Tilfredshed, dog nødvendig 
maa have efterladt sine Følger, som, naar man tager 
Hensyn til, hvor ung og ubefæstet den hele Plantning i 
Grunden var, ikke kunne have været saa ganske ube- 
tydelige. 

Adam anfører just i Anledning af Kirkemødet et 
Exempel paa, hvorlidt Adalbert var i Stand til at skaffe 
sine Ord Lydighed endogsaa ligeoverfor en af de første 
Gejstlige i Landet, idet han afskriver et Pavebrev, der 



152 Svend Estridsen. 

er stilet til samtlige Bisper i Danmark') og hvori der 
føres alvorlig Klage over, at flere af dem havde bestyr- 
ket Bisp Ejlbert af Fyen i hans Opsætsighed mod den 
erkebispelige Myndighed. Denne havde nemlig gjort sig 
skyldig i flere grove Forseelser, for hvilke han rettest 
burde tiltales og dømmes paa canonisk Maade; men i 
hele tre Aar havde han ikke villet lystre Erkebispens 
Stævning. Naar han under saadanne Forhold kunde 
finde Medhold hos sine Colleger i Danmark, saa er det 
et alvorligt Tegn paa, hvorledes de kirkelige Tilstande 
vare begyndte at slappes. 

I Norge og Sverig stod det ikke synderlig bedre 
til. Med Harald Haarderaade havde Venskabet kun 
været meget kort, og det holdt kun, saalænge Striden 
mellem Svend og Adalbert stod paa. Saasnart den var 
bilagt, og Harald derfor ikke troede længere at kunne 
have nogen Nytte af Adalbert, blev han igjen ligesaa 
egenmægtig og hensynsløs, som han tidligere havde 
været; han lod Bisper ordinere i England og Frankrig 
og brød sig ikke i ringeste Maade om Erkebispen. For 
Resten støttede ogsaa her Paven Hamborgstolens Inter- 
esser i Norden: det Pavebrev, der i den Anledning blev 
udstedt til Kong Harald selv, har sin største Mærkelig- 
hed derved, at det saa klart fremhæver, at Paven paa 
Grund af Afstandens Størrelse ikke saa sig i Stand til 
selv at føre det fornødne Tilsyn med Kirkens Tilstand 
i Norge, hvorfor han havde bemyndiget Adalbert til som 
hans Vikar og som fungerende paa hans Vegne at 



•) Omnibus episcopis in regno Danorum constitutis apostolicæ sedi 
et iiostro vicario obedientibus. 



Svend Estridseii. 1 53 

vaage over, at Kirkens hellige Rettigheder ikke lede 
noget Afbræk. 

Hvad endelig Sverig angik — da var Befolkningen 
i det Nordlige igjen falden tilbage fra Christendommen 
og havde fordrevet Bisp Adelward af Sigtuna, der derfor 
søgte at skaffe sig en ny Virksomhed i Skara, hvor 
hans Navne, Adelward den Ældre, dengang laa dødelig 
svg. Men dette tog Adalbert, som i denne sin Glans- 
periode synes at have været en meget nøjeseende Vogter 
af Kirkens Rettigheder, ham meget ilde op. Han stæv- 
nede ham til at møde og svare for sig i Bremen og 
afsendte i den Anledning et særligt Sendebud til ham 
for at faa Vished om Sammenhængen. At dette skete 
samtidig med Forberedelserne til Kirkemodet ved Sles- 
vig, ser man af den Skrivelse, der medgaves bemeldte 
Sendebud til Bisp Vilhelm i Roskilde ; thi i Forbigaaende 
omtales deri ogsaa Ønskeligheden af at faa Underret- 
ning, om Bisp Vilhelm agtede at give Møde paa For- 
samlingen, for Resten uden nogensomhelst Antydning 
af, at der i saa Henseende ventedes nogen Vanskelighed. 

Men en saadan skulde dog alligevel opstaa, saa at 
der aldrig blev Noget af det paatænkte Møde ved Sles- 
vig. De jydske Bisper A-iste sig meget villig stemte for 
Planen; derimod vare de andre vedblivende imod den, 
saa at den ikke kunde komme i Stand. Ved dem, der 
modsatte sig, maa navnlig tænkes paa Bisp Vilhelm og 
BispEgino; thiEjlbert af Fyen og Adelward af Sigtuna 
skulde nærmest møde som Anklagede. Adelward den 
Ældre laa for Døden eller var maaske allerede død, og 
i Norge var Kirkeordningen endnu meget ufuldkommen, 
saaledes at Bisperne ikke en Gang havde faste Sæder, 



154 Svend Estridsen. 

men droge omkring og prædikede, hvor det kunde falde 
sig; det er desuden meget uvist, om de to af Adalbert 
indviede norske Bisper den Gang endnu vare i Virk- 
somhed, og at de andre, i England og Frankrig viede 
Bisper skulde give Møde, havde man næppe turdet for- 
udsætte. Men nu Bisp Vilhelm og Bisp Egino, de to 
mest fremragende Gejstlige i den danske Kirke — hvor- 
ledes kom de til at modsætte sig et Ønske af Erkebispen 
om at samles med sine Lydbisper? De havde begge 
været virksomme for at tilvejebringe en J'orsoning mellem 
Svend og Adalbert, og vare begge lige ivrige for at 
haandhæve Kirkens Magt og Ære ; Vilhelm havde endnu 
ganske faa Aar i Forvejen, nemlig 1061*), været i 
Bremen, og der forlyder ellers aldrig Noget om, at han 
har staaet Erkebispen imod. 

Sagen var den, at, om det end nok saa meget 
maatte indrømmes, at Kirkemødet umiddelbart kun havde 
til Formaal at tilbageføre den Tilstand, der i sin Tid 
var paa gode Veje til at udvikle sig, og at det var 
naturligt, at en Erkebisp, der havde en saa udstrakt og 
saa lidet ordnet Embedskreds, som Adalbert, kunde 
ønske en Gang at se sine Biskopper samlede om sig 
for gjennem dem at styrke og oplive, hvad der endnu 
var svagt, saa kunde det dog umulig undgaa dem, der 
stode nærmere ved Forholdene end det pavelige Hof, at 
det alligevel var Patriarchatsideen, der, om end skjult. 



') Det hos Lappenberg, Hamb. Urkb. I. S. 82 aftrykte Diplom maa 
være fra lOtil, ikke fra 1060, som Udgiveren mener. Adalbert 
blev nemlig f«rst ordineret 1045, hvorfor Rettelsen S. 77, Note d;, 
fra octaua til decimo er urigtig. Paa den anden Side er den 
tilsvarende Angivelse i Dipl. 53 og 54 ikke correct. 



Svend Estridseii. 155 

laa til Grund for alle disse Bestræbelser. Den stod jo 
i en vis Forbindelse med Tanken om Oprettelsen af et 
eget Erkesæde i Norden; men da maatte ogsaa navnlig 
Bisp Vilhelm, der fremfor alle Andre kunde vente at 
blive den, der kom til at beklæde denne høje Plads, 
nære en alvorlig Frygt for at se sig indskrænket i sin 
Myndighed, naar han i Stedet for Paven i det fjerne, 
med Nordens Forhold kun lidet bekjendte Rom, skulde 
have en nordisk Patriarch i Bremen til sit Overhoved. 

Til et Patriarchat eller dog til noget Lignende 
maatte det nemlig komme, hvis ikke Bremen skulde se 
Forbindelsen mellem Norden og den hamborgske Stol, 
der havde bestaaet saa længe, omsider aldeles opløst. 
Norden hørte nemlig, strengt taget, slet ikke med til 
Hamborg Erkestift, og det er et Overgreb, naar Adalbert 
ved Siden af »pavelig Legat« og »Hamborgmenighedens 
Forstander« kalder sig: »de nordiske Folks Erkebisp«. 
Thi Stiftet begrændsedes mod Nord af Ejderen, medens 
alle de nordlige Lande, saavel Danmark som Norge og 
Sverig, kun forsaavidt stode i Forbindelse med det, som 
Missionen der ifølge pavelig Fuldmagt var underlagt de 
i Bremen fungerende Erkebisper som de nærmeste. Det 
kunde unægtelig ske, at Erkestiftet, alteftersom Kirke- 
ordningen vandt Fremgang i Norden, kunde udvides ud 
over Ejderen, ligesom det var sket i Venden, der heller 
ikke oprindelig var Andet end en udyrket Missionsraark 
under Tilsyn af Erkebisperne af Bremen og Verden, 
men som dog tilsidst lagdes under Hamborg Erkestift 
som en uadskillelig Del af Samme, forsaavidt den Stræk- 
ning angik, der laa Nord for Penefloden. Men det var 
paa den anden Side indlysende, at en saa umaadelig 



156 



Svend Estridsen. 



Tilvækst som den, der her vilde være Tale om, ikke 
godt lod sig virkeliggjøre. Føjedes hele Norden til 
Hamborgstiftet, vilde dette faa en Udstrækning, større 
end enhversomhelst anden Diocese i Christenheden, og 
det vilde desuden komme til at indeslutte saa uensartede 
Elementer, baade tydske, vendiske og nordiske Folke- 
slag, at dets Sammenhæng let vilde blive udsat for 
alvorlig Fare, og paa den anden Side syntes de nordiske 
Folk, saasnart Kirkevæsenet hos dem havde vundet 
nogenlunde Orden og Fasthed, at have et naturligt Krav 
paa at faa den foreløbige Forbindelse, i hvilken de paa 
Grund af Forhold, der nu havde forandret sig, vare 
komne til Hamborgstolen, opløst, derved at de selv 
stilledes umiddelbart under Paven som en selvstændig 
Kirkeprovins. 

Dette indsaa vistnok Adalbert og de danske Bisper 
med samme Tydelighed og de Sidste navnlig derfor 
klart, fordi Erkestolen, der i lang Tid havde holdt sig 
saa temmelig tilbage fra sin nordiske Mission og des- 
uden i Mellemtiden i mange Retninger var bleven over- 
fløjet af den, der udgik fra England, med Adalbert 
igjen var traadt i nøje Forbindelse med Norden og der 
havde udviklet en meget betydelig Virksomhed. Det 
var Alle klart, at en Forandring i en eller anden Ret- 
ning meget snart maatte komme, og som et Forsøg paa 
at bøje af for disse Forhold udeu dog at opgive Forbin- 
delsen mellem Bremen og Norden er det, at Patriar- 
chatsideen nødvendig maa opfattes; ved den skulde 
Bremen ikke blot redde sit Supremati i Nordeu, men 
ogsaa bevare sin høje Stilling i Sammenligning med 
andre Erkestifter. Det der manglede den var imidlertid 



Svend Estridsen. 157 

just det Allenågtigste, en Tanke, der som et fælles 
Baand kunde sammenholde alle de enkelte Lemmer, 
fremdeles Sandsynligheden for, at Pavemagten, der just 
opvoksede til forhøjet Magtfylde, \i\åe kunne finde sig 
i at indrømme et saadant Mellemtrin mellem sig og 
Menigheden, endelig blot saa meget som et Spor af 
Tilbøjelighed her i Norden, der jo dog udgjorde den 
større Del af den fremtidige Patriarchs Embedskreds, 
til at underkaste sig den fremmede Kirkefyrste. 

For Danmarks Vedkommende maa man desuden 
erindre, hvorledes dettes Stilling i de Aar, hvori Under- 
handlingerne om Kirkemødet ved Slesvig stode paa, 
1064 — 5, var bleven en ganske anden, end den var, da 
Tanken om Oprettelsen af Patriarchatet første Gang kom 
frem. Det var igjen kommet paa en fredelig Fod med 
Norge, der hidtil saa væsentlig havde forulempet det, 
og, som allerede Striden mellem Svend og Adalbert 
viser, det begyndte nu selv at føle sig som en Magt; thi 
ved Eginos Missions^irksomhed i de svenske Grændse- 
landskaber havde det vist sig, at der for Danmark selv 
laa en Opgave for, og man begyndte derfor ligesom at 
føle sig trykket af den fremmede Tilsynsmand. At dette 
mest maatte blive følt paa Øerne og overhovedet i 
Østdanmark, laa ganske i Forholdenes Natur. Her var 
Bremens Magt mindst grundfæstet, baade fordi Chri- 
stendommen der var yngre, og fordi den her oprindelig 
mere skyldtes Forbindelsen med England end med 
Syden, medens det Modsatte just var Tilfældet med hele 
den jydske Halvø. Danmarks Tyngdepunkt, der nu 
saalænge havde ligget i Syden og Vesten og under 
Knud den Store endogsaa var faldet aldeles udenfor 



158 Svend Ksf ridsen. 

Landet, var igjen begyndt at rykke mod Øst og Nord, 
hvor det i alle lyse Tider altid har ligget, og som et 
Vidnesbyrd herom kan man uden Tvivl betragte den 
Modstand, der rejstes mod Adalberts Bestræbelser for 
at faa et nordisk Kirkemøde i Stand, Det er det, der 
giver Forsøget dets overordentlig store Betydning, som 
næppe kunde have været større, ifald Mødet virkelig 
var blevet afholdt. For Øvrigt er det vanskeligt at 
sige, om det ikke alligevel vilde være kommet i Stand, 
naar ikke Adalberts egentlige Glansperiode saa hurtig 
var bleven afbrudt. 

Med sin saa tidt udtalte Foragt for »den gyldne 
Middelmaadighed«, der, fordi Verden nu engang mere 
har Brug for nøgterne og jævnthen nyttige Folk end for 
urolige, om end geniale Mennesker, altid kaster den Frem- 
ragende og derfor Enkeltstaaende en mægtig Skranke i 
Møde, kunde Adalbert, selv om haus Foragt for Middel- 
raaadigheden havde været mindre phantastisk, og selv 
om hans Formaal havde været mere rene, vanskelig 
erhverve sig nogen varig Betydning. Nu da han til 
Grundlag for Alt, hvad han byggede, strengt taget kun 
havde sig selv, var dette en ligefrem Umulighed. Han 
havde intet Parti og hørte ikke til noget Parti; men 
Partier havde nu alt i ti Aar, siden Kejser Henrik d. 
3s Død, været det tydske Samfunds Liv. Der var en 
Gejstlighed, som vilde en Reform fraoven, eller som 
ønskede en Forøgelse af Erkebispernes Magt og Rigdom, 
eller som modsatte sig denne Forøgelse ; der var Fyr- 
sterne, som vilde bekjæmpe baade Præstevælde og Konge- 
magt for at bære Tydskland frem paa deres egne Skuldre ; 
der var endelig ogsaa Repræsentanterne for den umid- 



Svend Estridsen. 159 

delbare raa Egennytte, alle vare de indbyrdes uenige, 
men paa eet Omraade enige ; de vilde ikke underordne 
sig en Kejser, der var et Barn eller dog nylig udtraadt 
af Barnealderen, og som stod under Ledelse af en ind- 
bildsk Kirkefyrste, der med Foragt saa ned paa dem 
Allesammen, og hvis eneste store Tanke, forsaavidt den 
var dem forstaaelig, kun opvakte deres Skinsyge. Saa- 
ledes sluttede man sig da sammen, og paa en Rigsdag, 
der i Januar Maaned 1066 afholdtes i Tribur ved Maintz, 
forelagde man Kejseren uden Videre det Valg enten at 
skille sig ved Erkebispeu eller at nedlægge Kronen. 
Adalbert vidste ikke, hvad han nu skulde gjøre; snart 
tænkte han paa at skaffe Kejseren hemmelig bort snart 
ogsaa paa væbnet Modstand; men Intet vilde lykkes for 
ham. »Hans Haand var imod Alle, og Alles Haand 
imod ham« ; og kun ved en natlig Flugt lykkedes det 
ham at slippe bort og naa til Bremen. Men ogsaa her 
kunde hans Fjender ikke lade ham være i Ro. Han 
blev formelig belejret af Hertug Ordulfs Søn Magnus, 
saa han paany maatte give sig paa Flugt, og først et 
halvt Aar efter og mod umaadelige Opofrelser lykkedes 
det ham at komme tilbage ti! sit udplyndrede Stift. 
Med hans Indflydelse ved Hoffet var det foreløbig forbi. 
Han kunde for det Første ikke tænke paa Andet end 
at se at faa bødet paa sin økonomiske Forfatning, som 
Begivenhederne havde rystet ligened til Grunden, og 
derfor traadte nu Udsugeiser af Skatteopkrævere saavel- 
som Vilkaarligheder af enhver Art til for at fuldende 
Bremerstiftets fuldkomne Ruin. 

Fra 1066 kan man regne Adalberts Fald ; thi vel 
kom han faa Aar efter atter til Hoffet; men med For- 



160 Svend Estridsen. 

beredelserne til den mindeværdige Kamp imellem Gregor 
og Henrik d. 4. for Øje var der ikke ret Mange, der 
længere tænkte paa det afsides beliggende , fattige 
Bremen. For Danmark havde denne Forandring om- 
trent samme Betydning som Harald Haarderaades 
Fald nogle Maaneder efter. Ligesom Norge nu ikke 
mere tænkte paa at hjemsøge Danmark med Vikin- 
getog, saaledes opgav ogsaa Bremen efterhaanden sine 
Fordringer paa at udøve et gejstligt Hegemoni i Dan- 
mark, saavelsom i det øvrige Norden, og efterat 
Danmark i halvhundrede Aar havde været afhængigt, 
først af et mægtigt, højt civiliseret Rige, der, skjøndt 
erobret, havde forvandlet Danmark til sit Biland, saa af 
Norge, der endnu, efterat Forbindelsen var ophørt, ved- 
blev at plage det med Overfald, og endelig udsat for 
hele den store kirkelige Indflydelse fra det mægtige og 
med Kejseren nøje forenede Bremen, blev det nu paa 
een Gang stillet ganske frit saavel mod Nord som mod 
Syd, og det kunde nu selv begynde at samle sine Kræfter 
og ordne, hvad det havde modtaget af Fremmede. 



Men Aaret 1066 skulde endnif fremkalde yderligere 
Forandring i Danmarks Omgivelser. Harald Haarde- 
raades Fald ved Standfordbro efterfulgtes meget snart 
af Harald Godvinsens endnu mere skjæbnesvangre 
Nederlag ved Hastings ; derved fuldbyrdedes den norman- 
niske Erobring af England, saa at Danmark, der i flere 
Slægtled havde modtaget saa mangen aandelig Paavirk- 



:*' 



I 



Svend Estridsen. 161 

ning fra sine Frænder hinsides Havet, ogsaa paa denne 
Kant saa sig henvist til sine egne Kræfter. 

Endelig foregik der ogsaa i dette Aar vigtige Be- 
givenheder i Vendland , der ved Svend Estridsens Svi- 
gersøn Gotskalk var traadt i nøje, venskabelig Forbin- 
delse med Danmark. For en stor Del af Vendland havde 
Christendommen, der ved Gotskalks og Adalberts Bestræ- 
belser havde gjort en ikke saa ganske ringe Fremgang, 
væsentlig ingen anden Betydning end at paalægge Indbyg- 
gerne en hel Mængde nye Afgifter saavel til Kirke som 
til verdslige Fyrster. Det store Nederlag 1056 var Aaret 
efter blevet hævnet. Venderne maatte igjen betale Skat 
og stille Gisler, og Trykket var ligesaa tungt som nogen- 
sinde tidligere. Nu derimod troede de at have fundet 
et passende Øjeblik til at forsøge at afkaste Aaget. 
Blusso, Gotskalks Svoger, havde stillet sig i Spidsen for 
en Opstand, hvis Hovedsæde synes at maatte søges i 
Rethra syd for Penefloden, hvor, som ovenfor omtalt, 
det fornemste Gudetempel var beliggende, og hele Vend- 
land rejste sig, saavel hvad der hørte til Hamborg Stift, 
som hvad der laa udenfor det. 

Det første Offer, Opstanden kostede, var Gotskalk 
selv, som d. 7. Juni myrdedes i Lenzen tæt ved Elben 
tilligemed en hel Mængde Gejstlige og Lægfolk paa for- 
skjellige Steder i Landet. I Ratzeborg blev Abbeden i 
det derværende Benedictinerkloster Ansverus greben og 
stenet tilligemed 28 af Munkene; han skal have havt 
hjemme i Slesvig By eller dog der i Egnen, hvorfor 
han, da han senere blev canoniseret, blev anraabt som 
Helgen saavel i Ratzeborg som i Slesvig ligeindtil Re- 
formationen. I Meklenborg gik det ligeledes vildt til; 

Ræder: Danm, u. Svend Eatridaen og hans Sønner. H 



162 Svend Estridsen. 

den gamle Bisp Johannes blev mishandlet og slæbt til 
Rethra, hvor han paa den grusomste Maade blev dræbt ; 
endelig blev ogsaa Sigrid, Gotskalks Hustru og Svend 
Estridsens Datter, mishandlet og nøgen jagen ud af 
Byen. Hendes unge Søn Henrik, der den Gang endnu 
var et Barn, kom til Danmark, hvor han opdroges ved 
Svend Estridsens Hof; om hendes egen senere Skjæbne 
erfarer man Intet, man raaa formode, at hun ogsaa har 
begivet sig til Danmark. En ældre Søn, Gotskalk havde 
af et tidligere Ægteskab, Butue, begav sig til Hertug 
Ordulf for ved hans Hjælp at blive indsat i sin Faders 
Rettigheder. Dette lykkedes ogsaa senere, skjøndt ikke 
ved Hertugens, men ved Kejserens Hjælp. Dog kun 
for en Tid; thi snart rejste Venderne sig, som vi senere 
skulle se, frygteligere end nogensinde, og i ethvert Fald 
vedblev det usikre Forhold til disse Folkeslag at bestaa 
lige til Valdemarernes Dage. Navnlig havde Christen- 
dommen hos dem paa een Gang faaet et saa voldsomt 
Knæk, at den vendiske Mission saa at sige maatte be- 
gyndes aldeles forfra. 

Naar til alt det Anførte endnu føjes, at ogsaa 
Stenkil, der i høj Grad havde befordret Christendommen 
i Sverig, døde omtrent ved den samme Tid eller dog 
Aaret efter, hvorpaa hele Svearige igjen faldt til- 
bage i Hedenskabet, og de til Danmarks Østgrændse 
stødende Landskaber nødtes til at henvende hele deres 
Opmærksomhed paa de Begivenheder, der foregik i 
Sverig, kan man sige, at Danmark omtrent ved Aaret 
1066 paa een Gang saa sig omgivet af lutter nye Naboer. 
Ingen af dem stod i noget umiddelbar Qendligt Forhold 
til det; de havde Allesammen store indre Vanskelig- 



Svend Estridsen. 163 

heder at kjæmpe imod; det beroede paa Danmark, 
det vil sige paa Svend Estridsen, hvorledes han vilde 
stille sig til alle disse mange og indgribende Foran- 
dringer. 



Det er ikke saa underligt, at der i Begyndelsen 
niaatte indtræde en hel Del Vaklen ; thi mærkelig havde 
Forsynet leget med Svend Estridsen og hans Folk. 
Man kan i fuldeste Maal sige, at de rigtignok havde 
havt Lykken med sig. Folket havde efter i Vikinge- 
tiden at have styrtet sig ind i Opgaver, der ikke stode 
i nogetsomhelst rimeligt Forhold til dets Magt og aande- 
lige Indhold, maattet gjennemgaa et langt Tidsrum, 
fuldt af Usselhed og udvortes Svaghed, der stak sært 
af mod den glimrende Tid, da Knud den Store gjorde 
Danmarks Navn europæisk. En norsk Konge havde 
maattet redde Danmark fra at oversvømmes af Vender, 
og en anden norsk Konge vedblev i en lang Række af 
Aar jævnlig at hjemsøge Danmarks værgeløse Kyster 
ved Vikingetog. Medens Landets Blomst var i England, 
hvor de Danske kjæmpede en haabløs Strid for Beva- 
relsen af deres Nationalitet og deres Frihed, underka- 
stede man sig herhjemme, rigtignok kun uvillig, en Fyrste, 
der just ikke kunde siges at udmærke sig ved nogen 
Egenskab, der lod ham glimre i den menige Mands Om- 
dømme. Naar Bonden Karls Hustru siger: »Skam faa 
vi, saadan en Konge vi har; han er jo baade halt og 
ræd,i) saa kan man heri se et Udtryk for, hvordan en 
stor Del af Samtiden tænkte om Svend Estridsen. Dels 

11' 



164 Svend Estridsen. 

fordi han ikke kunde Andet, da han ellers manglede 
enhver Støtte overfor den Uvilje, der navnlig i Begyn- 
delsen herskede imod ham, dels vel ogsaa ifølge uklare 
Forestillinger om Civilisationens Goder, som han havde 
fattet i sin Ungdom under de korte Ophold i England 
og Bremen, var han kommen i Forbindelse med Erkebisp 
Adalbert, der snart blev eneraadig over den danske 
Kirke og dermed over en af Hovedaarerne, gjennem 
hvilke Danmark fik Del i den almindelige europæiske 
Cultur. 

Nu derimod var Danmark med eet Slag blevet uaf- 
hængigt, og det ikke som Følge af nogen Kraftanstræn- 
gelse fra dets egen Side, men fordi Forholdene hos Na- 
boerne havde taget en Vending, der bragte dem til saa 
at sige at vende Ryggen til Danmark eller til over deres 
egne Anliggender mindre at bekymre sig om det lille 
Folk, der hverken frembød Rigdom, som kunde lokke 
en Erobrer, eller saa stor materiel Kraft, at det kunde 
blive nogen synderlig vigtig eller ønskelig Forbunds- 
fælle. Paa den anden Side \'il man dog ogsaa faa at 
se, hvorledes man endnu i den første Tid i det øvrige 
Europa nærede temmelig overdrevne Forestillinger om 
Danmarks Magt, der paa Grund af den Glans, som efter 
Erobringen af England omgav dets Navn, nødvendigvis 
maatte forekomme Udlandet langt større, end den i 
Virkeligheden var. Efterhaanden som man lærte det 
bedre at kjende, tabte dette sig naturlig^^s, og Dan- 
mark blev nu en Tidlang ganske overladt til sig selv 
eller dog væsentlig kun til Forbindelsen med det øvrige 
Norden. Ogsaa saa vidt strakte dets vidunderlige Lykke 
sig; thi efter Alt, hvad det havde gjennemgaaet, efter 



Svend Estridsen. 165 

den umaadelige Mængde nye Indtryk, det i Løbet af de 
sidste 50 Aar havde modtaget, kunde det nok trænge 
til Ro for gjennem indre Kampe at bearbejde det Mod- 
tagne og saaledes vinde Styrke til at udfylde sin Plads 
i Folkenes Række. 

At nu dette umulig kunde staa klart for Samtiden, 
er en Selvfølge ; men allerede Tanken herom er i Grun- 
den meningsløs, eftersom vi jo her tale om en Tid, hvor 
man endnu ikke havde lært at skuffe baade sig selv 
og Andre ved at sammenknytte sine egne personlige 
Interesser med Ideer af et mere almindeligt Indhold. 
Nærmest følte man naturligvis kun Glæde over det 
Gunstige i den forandrede Stilling og begyndte saa 
smaat at drømme om Fornyelsen af de store Dage fra 
Svend Tveskjægs og Knud den Stores Tider. 

Under Indtrykket heraf fæstede man for det Første 
Blikket paa Norge. Den med Harald Haarderaade af- 
sluttede Fred var nemlig udløben med hans Død, og 
Svend fandt nu Øjeblikket gunstigt til at forny Krigen, 
saameget mere som Olaf, Haralds mest krigerske Søn, 
endnu i Vinteren efter hans Fald forblev ovre i de vest- 
lige Farvande. Han vendte dog saa tidlig paa Aaret 
1067 tilbage til Norge, at han kunde møde Kong Svend 
med sin Flaade ; der blev leveret en Søtræfning et Sted 
i Skagerak, uden at dog nogen af Parterne vandt nogen 
videre Fordel over den anden, og omsider fandt man 
det ligesaa godt at se at faa en Ende paa Striden, der 
i Grunden ikke havde noget fornuftigt Øjemed efter de 
Begivenheder, der vare forefaldne i England, hvor en 
Fremmed havde opkastet sig til Herre i et Rige, som 
man fra dansk Side havde gamle Fordringer paa, og 



166 Svend Estridsen. 

som man fra Norge af just havde gjort et Forsøg paa 
at erobre. 

Paa et Møde i Konghell blev man da enig om at 
slutte bestandig Fred og Venskab mellem Rigerne, og 
til yderligere Bekræftelse heraf fik Olaf Svends Datter 
Ingerid tilægte, medens paa den anden Side Svend selv 
giftede sig med Olafs Moder Ellisif af Rusland, der 
just var kommen tilbage med ham fra Englandstoget. 
Dette stærke Forbund synes at vidne om , at der ikke 
her er Tale om en slet og ret Fredslutning, men at 
man maa have havt et videregaaende Formaal, og dette 
kan da ikke have været noget Andet end et nyt Eng- 
landstog, der, som Forholdene i Øjeblikket vare, maatte 
omfattes paa begge Sider med omtrent ligestor Inter- 
esse og jo ogsaa foretoges ganske kort Tid efter. 

Dermed er det imidlertid ingenlunde sagt, at begge 
Kongerne personlig vare synderlig ivrige for det eller 
endog ønskede det. Om Olaf, hvis fredsommelige Cha- 
rakter endogsaa skaffede ham Tilnavnet Kyrre, den 
Stille, kan dette saaledes ikke antages; men ikke desto - 
mindre finder man en Afdeling Nordmænd omtalt som 
deltagende i det danske Englandstog 1069. Svend ud- 
rustede rigtignok Toget; men skjøndt han endnu var i 
sin bedste Alder, henved 50 Aar, var han dog ikke saa 
ivrig, at han selv gik med, Noget, der er aldeles ene- 
staaende ikke blot i de Tider, men endnu mange Aar- 
hundreder efter. Sagen er uden Tvivl den, at det lige- 
som ved Fredslutningen mellem Svend og Harald 1064 
nærmest var Stormændene, der ønskede Freden mellem 
Rigerne, denne Gang med det bevidste Formaal for 
Øje at gjøre et nyt Forsøg paa at gjenvinde det tabte 



Svend Estridsen. 167 

Herredømme i England eller dog vinde den Rigdom og 
Glans, et saadant Tog maatte føre med sig, hvorimod 
det ingenlunde er nødvendigt at antage, at Kongerne 
selv have delt dette deres Høvdingers Ønske. Det maa 
jo erindres, at navnlig Danmark i Løbet af hele Svend 
Estridsens Regeringstid havde modtaget bestandig flere 
og flere Flygtninge fra England, der ikke længere vilde 
yde dem det glimrende Hjem, som det tidligere havde 
skjænket dem. Det var da naturligt, at disse fremfor 
Alting kun tænkte paa at gjenvinde, hvad de havde tabt; 
thi det var jo derfor, de havde begivet sig til Danmark ; og 
jo flere de bleve ,. desto mere maatte deres Betydning 
naturligvis vokse. Som vi senere skulle faa at se, 
møder der os i Slutningen af Svends Estridsens Regerings- 
tid et mærkeligt Exempel paa en Opposition fra Stor- 
mændenes Side , der sætter sig op imod Kongens egne 
Planer, Noget, der — afset fra den første, meget vanske- 
lige Tid — i det Mindste ingen Steder ellers er overleveret 
os, og efter hans Død viser Stormandsvælden sig endelig 
i en saadan Styrke, at det kommer til den voldsomste 
og blodigste Kamp med Kongemagten. 

Vilhelm Erobreren havde et meget aabent Øje for, 
at der kunde true ham og hans nys erhvervede Rige 
alvorlig Fare af et Angreb fra Danmark og det med 
Samme nu forbundne Norge; men ligesom han indadtil 
vidste med kraftig Haand at haandhæve sin mægtige 
Erobring, saaledes viste han ogsaa den største Omsigt 
for at sikre sig det Erhvervede udadtil, ikke blot overfor 
Danmark, men navnlig ogsaa overfor det øvrige Europa. 

Allerede inden han drog over til England, havde 
han forstaaet at vinde Pave Alexander d. 2. og Hildebrand 



168 Svend Estridsen. 

for sit Foretagende, og Paven havde endogsaa oversendt 
ham St. Peders hellige Korsbanner, hvilket paa det be- 
rømte Tapet i Bajeux tindes tydelig betegnet paa det 
Skib, der fører Vilhelm over Canalen. Senere da Er- 
obringen var lykkedes, fremmede Vilhelm ogsaa paa 
enhver Maade Gejstlighedens, d. v. s. den romerske 
Gejstligheds Interesser, og skjøndt han allerede havde 
ladet sig krone faa Maaneder efter Slaget ved Hastings, 
fandt han det dog rigtigst at føje den til England an- 
komne pavelige Legat i at lade ham, understøttet af de 
ham ledsagende to Cardinaler, foretage den højtidelige 
Akt om igjen, skjøndt han derved ligesom underkastede 
sig Paven som sin Lehnsherre. Ved Indkaldelsen af den 
berømte Lanfranc, der nu blev Erkebisp af Canterbury, 
og Besættelsen af flere af de højeste gejstlige Poster 
med Normanner, knyttedes den engelske Menighed meget 
nøje til den romerske Stol, og om end Paven i Et og 
Andet kunde ønske sig en villigere Lehnsmand, end 
Vilhelm var, saa maatte den normanniske Erobring ikke 
destomindre betragtes som en Udvidelse af den pavelige 
Myndighed og derfor i god Overensstemmelse med dennes 
Interesser. 

I Tydskland kunde Vilhelm just ikke ligefrem vente 
Understøttelse for sine Planer; thi det var jo altfor 
øjensynligt, at med den normanniske Erobring af Eng- 
land flyttedes Tyngdepunktet i Europa over mod 
Vesten, over mod de romanske Nationer; han maatte 
derfor være tilfreds, naar der blot fra Kejserens 
Side iagttoges Neutralitet og navnlig ikke foretoges 
Noget for at understøtte Kronprætendenten , Edmund 
Jernsides Sønnesøn Edgar Etheling. Det lykkedes ham 



I 



Svend Estridsen. 169 

da ogsaa at vinde Erkebisp Anno af Køln, der efter 
Adalberts Fordrivelse fra Hoffet havde størst Magt 
over den unge Kejser, og skjøndt der er Nok, der tyder 
paa, at Begivenhederne i England have vakt almindelig 
Opmærksomhed over hele Tydskland, saa blev der dog 
fra Kejser Henriks Side ikke foretaget Nogetsomhelst 
for at hindre Erobringen i at vinde Fasthed. Ogsaa 
Adalbert havde Vilhelm Opmærksomheden henvendt paa; 
thi skjøndt han havde tabt sin store og indflydelsesrige 
Plads ved Kejserens Side, saa var det dog bekjendt nok, 
at han altid havde fundet et villigt Ore hos den danske 
Konge, og just fra den Side var det, at en stor Fare 
syntes at true. Den Pengetrang, hvori Adalbert svævede, 
gjorde ham mere tilbøjelig, end man ellers skulde for- 
mode, til at lade sig paavirke ved de Gaver, Vilhelm i 
rundelig Mængde overøste ham med, og han lagde sig 
da formelig imellem for at se at faa Svend bevæget til 
at afstaa fra en Strid, der, som Forholdene i Øjeblikket 
vare, umulig kunde faa noget heldigt Udfald. 

Svend var imidlertid selv næppe Herre over Sagen. 
De mange dansk-engelske Flygtninge i Danmark trængte 
paa og ventede med Utaalmodighed , at der vilde blive 
gjort Xoget for dem; fra den danske Del af England 
kom der Sendebud, der gave Udsigt til en Rejsning og 
og forlangte Bistand; Glansen af Danmarks Navn, der 
med Knud den Stores var gaaet ud over den hele Verden, 
berusede mange unge Gemytter og vist næppe mindst 
Kongens to ældste Sønner, Harald og Knud, af hvilke 
den Sidste endnu senere som Konge gjorde et Forsøg 
paa at gjenvinde Danmarks gamle Herredømme over det 
vestlige Ørige. Men ogsaa Svend selv havde i den 



1 70 Svend Estridsen. 

første Opbrusning ladet afgaa et Sendebud til England, 
der vel ikke bestred Vilhelms Ret til det Rige, han 
havde vundet med Sværdet, men dog forlangte, at han 
skulde anerkjende Danmarks Overhøjhed og i den Anled- 
ning sende ham den skyldige Tribut. 

Vilhelm var ikke den, der greb Tyren ved Hornene. 
Ligesom han havde fundet sig i en formel Underkastelse 
under Paven, saaledes var han ogsaa langt fra at afslå a 
den danske Konges Forlangende. Samtidig med, at han 
foretog en almindelig Udrustning af alle befæstede Pladser 
for det Tilfælde, at Danskerne skulde gjøre Landgang, 
afsendte han et glimrende Gesandtskab paa fire af sine 
første Folk til Danmark, dels for at overbringe rige 
Gaver ikke blot til Kongen, men ogsaa til hans Om- 
givelser, dels for at udforske, hvad Hensigter man nærede, 
og vel ogsaa, hvad Magt Danmark kunde stille paa 
Benene, hvis det virkelig skulde gjøre Forsøg paa at 
skaffe sit gamle Overherredømme Anerkjendelse. Svend 
modtog Sendebudene med den største Forekommenhed, 
og de opholdt sig største Delen af Aaret 1067 i Dan- 
mark. Ogsaa til Norge blev der afsendt et Gesandtskab 
uden Tvivl ligesaa rigelig forsynet med Gaver til Kongen 
og hans Mænd, ligesom Vilhelm ogsaa meget hurtig 
efterkom Olaf Kyrres Ønske om at faa sin Faders Lig 
udleveret, for at det kunde bisættes i Trondhjem. 

Det var dog kun en Udsættelse af det danske Angreb, 
der opnaaedes, en Udsættelse, der desuden fulgte af, at 
Striden med Norge i ethvert Fald først maatte bilægges. 
Uagtet den politiske Stilling var alt Andet end gunstig, 
uagtet Paven og Hildebrand holdt med Vilhelm, uagtet 
Adalbert fraraadede Toget, og Olaf Kyrre ikke havde 



Svend Estridsen. 171 

synderlig Iver for det, saa man i Midsommeren 1069 
240 danske Skibe stikke i Søen og staa over mod den 
engelske Kyst, Hvad der tilsidst er kommet til at gjøre 
Udslaget, er det ikke muligt med Bestemthed at udsige. 
Man kan tænke sig, at Vilhelm efter at have modtaget 
sine Sendebuds Erklæringer har indset, at den Fare, 
der truede fra Danmark, langtfra var saa stor, som han 
med Erindringen om Danmarks forrige Storhed for Øje 
havde tænkt sig, og at han i Overensstemmelse hermed 
har forandret sit Forhold navnlig ophørt med Gave- 
sendingerne. Svend kan have følt sig personlig berørt 
ved den Behandling, der overgik Godvin Jarls Enke, 
Ulf Jarls Søster Gyda, der efter en Opstand, hun havde 
havt Del i at fremkalde i Exceter, med stor Møje und- 
slap til Flandern, hvor den gamle Kone, som var en af 
de sidste Repræsentanter for Danmarks glimrende Tider, 
synes at have sluttet sine tungt prøvede Dage. I Aaret 
1068 lykkedes det endelig ogsaa Vilhelm at kue en al- 
mindelig Rejsning i det Nordlige og erobre de danske 
Femborge i Nordhumberland, hvilket atter drev en stor 
Del Danske tilbage til Moderlandet, hvor da deres An- 
komst kan have givet Stødet til, at Toget omsider kom 
i Stand; den Omstændighed, at Harald Godvinsens unge 
Sønner, der havde fundet et Tilflugtssted i Irland, endnu 
stadig holdt Søen og vedbleve at forurolige Sydenglands 
Kyster, kan desuden have fremkaldt et Slags Haab om, 
at man, naar Vilhelm saaledes blev sysselsat paa flere 
Kanter, endda ikke vilde kunne udrette saa Lidt. 

For Resten ser det noget paafaldende ud, at Størrelsen 
af den danske Flaade angives forholdsvis temmelig ringe, 
der siges 240 Skibe,- men i Slaget ved Nisaa skal Svend 



172 Svend Estridsen. 

have ført 360 Skibe, og 240 var ogsaa Antallet af de 
Skibe, med hvilke Harald Haarderaade drog til England. 
Med henved 700 Skibe skal dog Vilhelm være gaaet 
over Canalen; den Flaade, hvormed Knud den Store 
erobrede England, angives derimod saa forskjelligt, at 
intet Sikkert kan siges om dens Størrelse^). En nor- 
mannisk Skribent, der skrev henimod 100 Aar senere, 
giver ikke destomindre en temmelig storartet Fremstilling 
af de Stridskræfter, Svend skulde have sendt afsted; 
men det er aabenbart, at han har været smittet af den 
i England herskende temmelig overdrevne Forestilling 
om Danmarks formentlig umaadelige Magtfylde; thi han 
taler om Hjælpetropper fra Polen, Frisland, Saksen og 
Leutikerne, som man nødes til aldeles at henvise til 
Phantasiernes Rige. For Øvrigt fortjener det dog Op- 
mærksomhed, at den samme Forfatter taler om, at der 
var »Angler« i Følgeskab med Danske paa Flaaden, og 
at Hjælpetropperne vare udrustede »for angelske Penge,« -) 
dette antyder nemhg, at det væsentlig vare de fra Eng- 
land fordrevne Danske og de Stormænd i Danmark, 
der sluttede sig til dem, der havde givet Stødet til dette 
Englandstogs Foretagelse. 

At Svend Estridsen ikke selv drog med, er allerede 
anført. Hovedanførselen var overdragen Svends Broder 
Asbjørn, der jo hørte til dem, der vare fordrevne fra 
England. Fremdeles nævnes som Deltagere Svends 
Sønner Harald og Knud, Thorkil Jarl, en Søn af den 



1) Angivelserne gaa fra 160 Skibe til lOOU Skibe, hvilket Adam af 

Bremen liar. 
^) se Odericus Vitalis (født 1075) hos Duchesne S. 513. 



Svend Estridsen. 173 

ovenfor omtalte Harald Jarl, der 1042 blev dræbt af 
Hertug Ordulf paa Hjemvejen fra en Pilegrimsrejse, 
endelig Bisp Christian af Aarhus, en Søn af Odinkar 
den Yngre, det første Exempel paa en dansk Bisp, der 
ikke ansaa det for uforeneligt med sin gejstlige Værdig- 
hed at svinge Sværdet. 

Flaaden drog først afsted til Sydengland, hvor man 
forgjæves forsøgte at lande ved Dover. Derfra løb den 
hærjende langs Østkysten og endelig op ad Humberen 
og imod York, der blev erobret med stormende Haand. 
Men dermed var det ogsaa forbi med al Vaabendaad i 
dette Krigstog. Saasnart Vilhelm for Alvor rykkede 
frem mod York, drog den danske Hær bort derfra og 
tildels endogsaa over paa den anden Side af Humberen, 
hvor den ved et voldsomt Angreb af Normannerne led 
et meget betydeligt Nederlag, saaledes at man saa sig 
nødsaget til at vende tilbage til Skibene. Mest Nytte 
havde Vilhelm dog af Anvendelsen af sit meget yndede 
Forsvarsmiddel, Bestikkelse. Navnlig var man enig om, 
at Asbjørn Jarl ikke havde kunnet modstaa Vilhelms 
Gaver; han skal endogsaa formelig have sluttet en Over- 
enskomst med Vilhelm, hvorefter han det følgende Aar 
skulde forlade England, og indtil da ikke lade det komme 
til noget alvorligt Slag, men holde det gaaende med 
Strejftog efter Bytte langs Søkysterne. 

Man træffer ham ogsaa Aaret efter tilligemed Bisp 
Christian af Aarhus i Klosteret Ely i Østangel, hvor de 
mødtes med den berømte Forkjæmper for den angel- 
saksiske Frihed, Herevard Leofriks Søn, med hvem de 
aftalte et fælles Plyndringstog mod Klosteret Peter- 
borough, der havde faaet en ny normannisk Abbed. 



174 Svend Estridsen. 

Byttet var overordentlig stort; Skibene bleve fyldte med 
kostbare Gjenstande, hørende til Gudstjenesten, og ikke 
ret længe efter, i Juni 1070, vendte Flaaden langs 
Østkysten af England og forbi Flandern tilbage til Dan- 
mark. I England vidste man senere at fortælle om, 
hvorledes kun den mindste Del af Byttet var naaet over 
til Danmark; saasnart Flaaden var kommen noget ud 
paa Søen, blev den nemlig overfalden af en voldsom 
Storm, der adsplittede den til alle Kanter, og man for- 
talte endogsaa, at de Kostbarheder, der virkelig naaede 
til Danmark, skulde være opbrændte ved en Ddsvaade, 
der overgik den Kirke, i hvilken de vare opbevarede. 

Den almindelige Stemme i Danmark udpegede 
Asbjørn som den, der væsentlig havde Skylden for 
Togets yderst uheldige Udfald; han blev derfor dømt 
fredløs for sit Forræderi og nævnes ikke mere under 
Svend Estridsens Regering. Fra den samme Tid af 
opgave ogsaa Harald Godvinsens Sønner deres Forsøg 
paa at gjenerhverve den Magt, som deres Fader saa 
hurtig havde maattet slippe. To af dem kom tilligemed 
deres Søster Gyda til Danmark, hvor Svend Estridsen 
modtog disse sine nære Slægtninge med den største 
Gjæstfrihed. Gyda giftedes bort til Vladimir Mono- 
machos, Storfyrst af Rusland, ved hvem hun blev Stam- 
moder til Valdemarerne og en hel Række af Konger 
efter dem. Vladimir var en Brodersøn af Harald 
Haarderaades Enke Ellisif, som Svend i Henhold til 
Forliget i Konghell havde ægtet, og ved hvem han uden 
Txiv] er kommen i Forbindelse med den russiske Konge- 
familie. 

Se omstaaende Stamtavle: 



Svend Estridsen. 



175 



Sigrid Storraade. 



Olaf Skjedkonge. 



Anund. Ingegerd. 
*Jaroslaw. 



Estrid. 



Ellisif. Ysevolod. 



Vladimir Monomachos. 



Thorgils Spragelæg. 



Ulf Jarl. Gyda. 

' *Godvin. 



Svend. 



Mstslaw eller Harald. 



Ingeborg. 
*Knud Lavard, 



Valdemar d. Store. 



Harald. 



Gyda. 



Man ser, at en noget ijernere Forbindelse allerede 
havde bestaaet tidligere, nemlig gjennem Giftermaalet 
mellem Anund Jakobs Søster Ingegerd og Storfyrst 
Jaroslaw af Rusland. 

Medens dette Tog til England næppe kan have efter- 
ladt noget synderlig kj endeligt Spor herhjemme — det 
omtales ikke af Saxo og heller ikke i de islandske Sagaer 
— havde Forholdene i Danmarks umiddelbare Nærhed 
udviklet sig med stor Bestemthed i den Gjænge, i 
hvilken de siden 1066 vare komne. Navnlig lykkedes 
det Vendland at bevare sin Uafhængighed og at holde 
Christendommen ude. Som tidligere bemærket, var det 
rigtignok lykkedes Kejser Henrik at føre Gotskalks Søn 
Butue tilbage og gjengive ham i -det Mindste en Del af 



176 Svend Estridsen. 

hans Faders Herredømme. Men længe varede det ikke, 
førend Butue atter saa sig nødsaget til at forlade Landet 
og søge Tilflugt hos Hertug Ordulf. Under den For- 
virring, der efter Gotskalks Dod opstod i de vendiske 
Lande, lykkedes det omsider en hidtil ingensteds omtalt 
Fyrste, Kruto, Grins Søn, at tilrive sig største Delen 
af Venden, som han vedblev at beherske i en lang 
Række af Aar. 

Der haves desværre aldeles ingen Efterretninger 
om, hvorledes det hænger sammen med Tilblivelsen af 
denne hans Magt. Saa meget synes man dog at kunne 
anse for sikkert, at den er nøje sammenknyttet med den 
store hedenske Reaction i Vendland, for hvilken Got- 
skalk var falden som Offer, idet det synes, at Kruto 
har vidst at støtte sig til den store Nationalhelligdom 
paa Rygen, som i det Mindste en meget stor Del af de 
vendiske Stammer saa op til og betragtede som Hoved- 
sædet for deres Gudsdyrkelse. Noget dristigere maa 
det indrømmes at være her at tilbagekalde i Erindrin- 
gen den ovenfor omtalte mærkelige Strid mellem Circi- 
panerne paa den ene Side og tre andre vendiske Stam- 
mer paa den anden, angaaende hvilken Stilling der 
skulde tilkomme Radegasts Helligdom i Rethra. Naar 
man lægger Mærke til, at der kort, førend Kruto svinger 
sig op til Magten, atter er Tale om Rethra, der bliver 
ødelagt og plyndret af Biskop Burkhardt af Halberstad 
og derefter forsvinder af Historien, og at Circipanerne, 
der beboede Kyststrækningen paa Fastlandet ligeoverfor 
Rygen, synes at have havt en Støtte hos de uafliængige 
Fyrster, som herskede paa denne 0, saa kan det maaske 
nok være, at den tidligere Strid mellem Circipanerne og 



Svend Estridsen. 177 

Forsvarerne af Helligdommen i Rethra i Virkeligheden 
var en Strid mellem de to Helligdomme i Arkona og i 
Retlira om Overherredømmet, og at nu Rethras Fald 
gav Helligdommen paa Rygen en saadan Overvægt, at 
den under de forvirrede Forhold, navnlig i Nordtydsk- 
land, kunde blive Bæreren for en fælles national-religieus 
Rejsning af det hidtil adsplittede Venderfolk. Ved at 
gaa endnu længere tilbage, nemlig til 955, træffer man 
atter et Exempel paa, at Rygboerne understøttede den 
tydske Hærmagt imod andre vendiske Folkeslag i de 
samme Egne, saa det lader til, at Modsætningsforholdet 
mellem Arkona og Rethra har været Aarhundreder 
gammelt. 

Hvorom nu Alting er, med en Høvding som Kruto 
i Spidsen gjorde Vendernes Rejsning snart aldeles knu- 
sende Fremskridt. Gotskalks Søn Butue blev dreven 
paa Flugt, og de Befæstninger, han havde anlagt, aldeles 
ødelagte. Understøttet af Hertug Magnus af Saksen, 
kastede han sig rigtignok ind i Pløn; thi saalangt var 
allerede Venderhæren rykket frem; men uden rimelig 
Udsigt til Undsætning blev han nødt til at overgive sig, 
hvorpaa Kruto paa underfundig Vis lod ham og alle 
hans Folk springe over Klingen. Dette skete d. 8. 
August 1071. Venderne hærjede nu frygtelig i hele det 
værgeløse Holsten. Hamborg blev plyndret og ødelagt, 
og selv ud over Ejderen trængte Vendernes Strøm, idet 
Slesvig ved et pludseligt Overfald blev indtaget og 
opbrændt. 

Svend Estridsen behøvede ikke en saadan Paamin- 
delse for at faa Opmærksomheden henvendt paa de 
vendiske Forhold. Han havde jo for ikke ret længe 

Ræaer: Danm. u. Svend Estridsen o? hans Socner. 12 



178 Svend Estridsen. 

siden selv kjæmpet i disse Egne og maaske i sin Ung- 
dom været knyttet temmelig nær til dem. Hans Datter 
var efter sin Mands Fald paa en haanlig Maade bleven 
jagen ud af Landet, og hendes Søn levede nu som en 
Landflygtig ved lians eget Hof. Men hertil kom endnu 
andre, rigtignok fjernere, men dog ikke mindre indtræn- 
gende Opfordringer. 

Fra 1069 af var Erkebisp Adalbert igjen vendt 
tilbage til Kejserens Hof. I sine Lidelsesdage havde 
han lært at optræde med noget større Forsigtighed, 
navnlig gjorde han sig Umage for at komme til at stille 
sig i et godt Forhold til Erkebisp Anno af Køln, der 
dog havde havt saa megen Del i hans ulykkelige Skjæbne. 
Men i Øvrigt er der ingen Anledning til at tro, at han 
skulde have opgivet nogen af sine Planer. At Begiven- 
hederne i Vendland have berørt Adalbert paa det mest 
Følelige, kan der ikke være to Meninger om. Han saa 
en stor Del af hele sit Livs Arbejde ligesom synke 
tilbage i Havet igjen; ogsaa en Mand af et andet 
Temperament end Adalbert maatte føle sig rystet ved 
at skulle opleve Saadant. Men ved Siden af den 
Opgave, der saaledes paatrængte sig ham, igjen at 
begynde forfra med at bringe Liv i Hedningemissionen 
blandt Venderne, havde han endnu en anden, der laa 
ham nærmere, fordi den var mere personlig, nemlig at 
tage Hævn over Sakserhertugen, hans gamle Fjende, 
der havde udplyndret baade ham og hans Stift. 

Her mødtes han paa en mærkelig Maade med Kejser 
Henrik d. 4., der efterhaauden havde forstaaet mere og 
mere at gjøre sig uafhængig af Fyrsternes Tvang. Men 
blandt disse indtog just Hertugen af Saksen ved Siden 



Svend Estridsen. 179 

af Hertug Otto af Bajern en Stilling, der fortrinsvis 
maatte nedkalde den kejserlige Harme over ham. Alle- 
rede under Henrik d. 3., der saa tillidsfuldt havde 
skjænket Adalbert sin hele Fortrolighed, var Forholdet, 
som paa sit Sted bemærket, overordentlig spændt. 
Under Sønnens Miudreaarighed, og efterat Adalbert 
havde været fordreven fra Hoffet, viste der sig ingen 
Forandring i det bestaaende Misforhold. Men i det 
Hele var Saksen vistnok den Del af Tydskland, hvor 
Bestræbelserne for at styrke den kejserlige Myndig- 
hed mødte mest Modstand saavel hos Høje som hos 
Lave, og som fremfor alle andre Egne med størst 
Skinsyge vaagede over sin partikulaire Selvstændighed. 
Vistnok ikke uden Tilskyndelse fra Adalberts Side 
begyndte Kejseren derfor formelig at spække Landet 
med en hel Række af de stærkeste Borge, udstyrede 
med al den Krigskunst og Pragt, som Tiden var i Stand 
til at skaffe til Veje. I Begyndelsen troede man rigtig- 
nok, at de vare bestemte til at holde Venderne i Tømme; 
men efterhaanden viste deres Mængde og Beliggenhed, 
at de vare rettede mod Sakserne selv, og nu udspredte 
man de mest taabelige Rygter om, at Kejseren agtede 
at gjøre Befolkningen til Trælle og fordele Landet 
til de Svabere, han altid mest plejede at omgive 
sig med. 

Saa vidt strakte hans Hensigter sig nu rigtignok 
ikke ; men i ethvert Fald vilde han knække de saksiske 
Hertugers Magt, der var til Hinder for Gjenoprettelsen 
af den kejserlige Myndighed, som under hans lange 
Miudreaarighed havde maattet lide saa mange og føle- 
lige Skaar. Hertil var ethvert Middel ham lige kjært; 

12* 



180 Svend Estridsen. 

ung og hensynsløs, som han jo var, følte han sig ikke 
synderlig besværet ved Betænkeligheder med Hensyn til, 
hvem han her skulde søge Hjælp hos, og man saa da 
til sin Forundring Kejseren træde i Underhandlinger med 
Venderne, der nylig vare faldne fra Christendommen, for 
ved deres Bistand at bringe Sakserne til at underkaste sig 
hans Vilje. Disse vare paa den anden Side ingenlunde sene 
med at gjøre Overbud, for at Venderne skulde holde 
sig rolige, og de opnaaede da virkelig i det Mindste 
saa Meget, at Venderne, som ikke kunde blive enige 
med hverandre om, til hvad Side de skulde vende sig, 
i alt Fald ikke understøttede Kejseren. At dette ogsaa 
var det Fornuftigste , de under de bestaaende Forhold 
kunde gjøre, kan der vel næppe være Tvivl om; de fik 
nu, saalænge Striden mellem Henrik d. 4. og Gregor d. 
7. varede, al den Ro, de kunde ønske sig, til at be- 
fæste deres Uafliængighed og den sejrende hedenske 
Reaction. 

Langt naturligere end Forbundet med Venderne var 
det, som Kejseren i det samme Øjemed afsluttede med 
Svend Estridsen, uden Tvivl paa Foranledning af Adal- 
bert, der nu indtog samme Plads hos Henrik d. 4., 
som han i sin Tid havde havt hos Faderen. Ligesom 
tidligere, i Begyndelsen af Svends Regjering, blev For- 
bundet aftalt under en personlig Sammenkomst , der 
denne Gang afholdtes i Bardevik i Nærheden af Lyneborg, 
Sommeren 1071. Foruden Henrik og Svend var der 
ingen Andre tilstede undtagen Adalbert og en af Svends 
Fortrolige, uvist hvem. Det er derfor ikke saa under- 
ligt, at man kun har saa sparsomme Efterretninger om, 
hvad det var, der egentlig blev aftalt. Men for Øvrigt 



Svend Estridsen. 181 

lader dette sig i Grunden nok udfinde, naar man ser 
hen til de den Gang forhaandenværende Omstændig- 
heder. 

I Almindelighed set, var Forbundet egentlig ikke 
Andet end en Fortsættelse af den Politik, der med mere 
eller mindre Tydelighed var bleven fulgt lige siden 
Henrik d. 2s og Svend Tveskjægs Dage. De fælles 
Fjender havde i Løbet af de 70 Aar været forskjellige; 
det havde snart været Polen og Venden, snart Flandern 
og Saksen; men under alle Omskiftelser havde et vist 
Fællesskab i Interesser altid holdt Danmarks Konge 
og Tydsklands Kejser forenede. Ogsaa nu var et saa- 
dant Fællesskab vistnok vedblivende tilstede; men ved 
Siden heraf var der dog i Øjeblikket indtraadt en vis 
Forandring i Stillingen, der med Styrke maatte gjøre 
sig gjældende. For her blot at nævne et enkelt Punkt, 
— var den normanniske Erobring af England en saa 
mægtig og opsigtvækkende Begivenhed , at dens Betyd- 
ning med Nødvendighed allerede maatte blive Samtiden 
klar ; den skjæukede Overvægten i Europa til de ro- 
manske Stammer og afgjorde i Grunden forud Kampen 
mellem Pave og Kejser til Fordel for den Første. Men 
alligevel ser man Kejseren være saa optagen af de indre 
Anliggender i Tydskland, at han ikke rører en Haand 
for at støtte Angelsaksernes Selvstændighed, medens 
der dog fra Danmark gjøres et Tog derover , der i det 
Mindste viser, at der fandtes Elementer her i Landet, til 
hvilke man i fornødent Fald kunde støtte sig, selv om 
det, som ovenfor vist, maa indrømmes, at Svend Estridsen 
personlig ikke var synderlig ivrig for Englandstogets 
Foretagelse. 



182 Svend Estridsen. 

Ved denne Lejlighed gik det nu ligesaa. Fællesskab 
i Interesser var der tilstede ; men man skiltes ved 
Spørgsmaalet om, hvad man skulde stille først og hvad 
sidst. Saavel Kejseren som Adalbert lagde nemlig Hoved- 
vægten paa, at Sakserhertugeu blev kuet, medens de 
lode Vendernes Undertvingelse og Tilbageførelse til 
Christendommen staa i anden Linje, og det, som oven- 
for bemærket, endogsaa i den Grad, at Kejseren ikke 
en Gang tog i Betænkning — for Resten efter et Exempel, 
som allerede Henrik den 2. i sin Tid havde givet — at 
indlede Forhandlinger med Venderne imod Sakserne, 
skjøndt det vel næppe tør paastaas , at disse Forhand- 
linger allerede skulde være begyndte saa tidlig som 1071 
eller overhovedet i Adalberts Dage. Derimod er det 
klart nok , at for Svend Estridsen maatte det være 
Hovedsagen, at Venden igjen blev bragt til Ro; thi fra 
den Kant var det, at der var sket Indfald over Ejderen; 
herfra var det, at man kunde vente Angreb over Søen; 
her var det, at hans Ven Gotskalk var bleven myrdet, 
og herfra var hans Datter Sigrid haanlig bleven jagen 
paa Flugt, medens han derimod i Grunden aldeles ikke 
havde nogen Anledning til Fjendtskab mod Sakserne, 
hos hvem Gotskalks Søn Butue havde fundet Bistand, 
om man end just heller ikke tinder Tegn paa, at For- 
holdet kan have været saa meget varmt. Til alt dette 
kommer endnu den ovenfor omtalte Omstændighed, at 
Danmark siden 1066 var kommen til at staa i en temme- 
lig uafhængig Stilling, saaledes at det nu frit kunde 
vælge sine Forbindelser. 

Man kan under disse Forhold vistnok antage, at det 
har kostet ikke saa ringe Overtalelse at formaa Svend 



Svend Estridsen. 183 

Estridsen til at forny det tidligere Forbund og at rette 
det mod Sakserne, saa meget mere som den danske Stor- 
mand, der alene var tilstede ved Sammenkomsten i 
Bardevik, gjorde sit Mulige for at forhindre Overens- 
komsten og senere endogsaa forraadte Hemmeligheden 
til Sakserne.*) Svend Estridsen blev vistnok kun vunden 
for Kejserens Planer mod Sakserne ved Løftet om, at 
han til Gjengjæld skulde erholde en Landstrækning i 
Tydskland, formodentlig Ditmarsken, som tilhørte Mark- 
grev Udo af Stade, der ligesom Hertug Ordulf havde 
gjort sig Fordel ved Bremerstiftets Udplyndring. I det 
Mindste var det denne Egn, der senere, da Forbundet 
skulde træde i Virksomhed, maatte taale et Angreb af 
Svend Estridsens Flaade. 

Udførelsen af de aftalte Planer blev der rigtignok 
for det Første ikke Noget af. Kort før Mødet i Barde- 
vik var det nemlig lykkedes Kejseren at faa Hertug 
Magnus i sin Magt, saaledes at han foreløbig kunde 
spille Mesteren, og først da han vedblev at holde ham 
fast, endogsaa i over to Aar, tog Misfornøjelsen saaledes 
Overhaand, at en udbredt Sammensværgelse mellem de 
saksiske Store tiisidst nødte ham til at slippe Hertugen 
fri og samle alle de Stridskræfter, han kunde overkomme, 
for at dæmpe den almindelig herskende Gjæring. Der 
var desuden saa Meget , som tog en uheldig Vending 
for Kejser Henrik i de to Aar, der fulgte efter Mødet 



*) Det er denue sidste Omstændighed alene, der viser, at den unævnte 
kongelige Raad, der var nærværende ved Sanunenkomsten, var 
Svend Estridsens Ledsager; thi af Udtrykkene paa vedkommende 
Sted , Brunos Sakserkrig c. 20 , kan i saa Henseende Ingenting 
udledes. 



184 Svend Estridsen. 

med Svend Estridsen 1071. Vi skulle her blot frem- 
hæve to Ting, som ogsaa berørte Norden, nemlig Erke- 
bisp Adalberts Død 1072 (d. 16. Marts) og Hildebrands 
Ophøjelse paa Pavethronen, 1073 (d. 22 April.) 

I Adalbert tabte Kejseren en trofast Hjælper, men, 
dette maa ogsaa tilføjes, en svag, en vaklende Stotte. 
Naar man har fulgt Adalbert paa hans lange og om- 
skiftelige Løbebane og tillige er i Stand til at overskue, 
hvad der tilsidst kom ud af hin mærkelige og gjærende 
Tid, vil man ikke kunne tilbageholde den Dom, at han 
med al sin overordentlige Begavelse kun besad et meget 
indskrænket Blik for, hvad der rørte sig i Tiden, hvad 
den trængte til, og hvor den bar hen. Den, der sejrer, 
har altid Ret; dette gjælder vel ikke i legemlig, men 
derimod om enhver aandelig Kamp , og Adalbert har i 
ingen Henseende sejret. Fra sit lille og afsides beliggende 
Bremen fik han kun en meget indskrænket Synskreds. 
Hans Blik kunde vel naa helt op til Øerne i Nordhavet, 
som han vilde besøge, og overhovedet til Norden, hvor 
han, fortvivlet over Christenhedens Tilstand, vilde grunde 
en ny Kirke, og ligeledes til Kejseren, der for ham var 
Indbegrebet af al jordisk Magt og Storhed, men som 
dog navnlig skulde beskytte ham i hans smaalige Kampe 
med den saksiske Hertug. Men under sit korte Ophold 
i Italien i Begyndelsen af Henrik d. 3s Regering havde 
han faaet et saa daarligt Billede af den pavelige Magts 
Betydning, at han aldrig kunde faa Øje for, hvad der 
her begyndte at udvikle sig. Han var samtidigt Vidne 
til Hildebrands hele Fremvækst til en verdenbeherskende 
Skikkelse; men for ham vedbleve Kejserhoffet og — 
Bremen at være de to Støtter, hvorpaa hele Christen- 



Svend Estridseii. 185 

heden skulde hvile. Adam har i Slutningen af hans 
Biographi en kort Notits om, at han endnu i sine sidste 
Dage gjorde offentlige Skridt t'or at bringe det nordiske 
Patriarchat i Stand. Man ved ikke, hvori disse Skridt 
have bestaaet; men man ser dog, at han lige til det 
Sidste syslede med denne sin kjære Tanke, der tilsidst 
vilde have ført ham som Kejserens trofaste Forkjæmper 
i aabenbar Strid med Paven, hvis ikke Døden forinden 
havde forhindret det. 

Det er kun enkelte Gange, at der ovenfor har været 
Anledning til lejlighedsvis at berøre Hildebrand, som 
Pave Gregor d. 7. Hans Betydning er imidlertid saa 
overordentlig stor ikke blot for Europas og Kirkens 
Historie i Almindelighed, men ogsaa — hvad der for os 
har mere Betydning — derved , at det er fra hans Tid 
af, at Danmark først rigtig bliver inddraget under Pave- 
stolens Indflydelse, medens denne hidtil i Grunden her 
havde været aldeles sporløs, saaledes, at man endogsaa 
kan sige, at Nordboen kjendte mere til Constantinopel 
og Riget ved Bosporos end til Staden paa de syv Høje. 
Det bliver derfor nødvendigt — men rigtignok i størst 
mulig Korthed — her at kaste et Blik paa Gregor, 
uden hvem man ikke vil kunne forstaa den Tid, der nu 
er i Færd med at aabne sig. Ogsaa Meget, af hvad 
der i det Foregaaende er behandlet, vil vinde bedre For- 
klaring ved at betragtes under Henblik paa ham. 

Paa Forhaand niaa det dog straks bemærkes, at det 
vilde være en meget stor Fejltagelse, om man vilde til- 
bageføre hele Kirkereformen og Vækkelsen af det religieuse 
Liv i det 11. Aarhundrede udelukkende til Gregor. 
Ogsaa han maa, hvor stor man saa end vil gjøre ham. 



186 Svend Estridsen. 

ses i Forbindelse med de herskende Tidsideer, under 
hvilke han var vokset op, og som det igjen blev hans 
Opgave at føre ud i Livet. 

Gaar man nu behørig langt tilbage, da vil man til- 
sidst stanse ved et Kloster, der i Aaret 910 var blevet 
anlagt af en burgundisk Grevesøn i en afsides Egn af 
Frankrig, men ikke langt fra den burgundiske Grændse ; 
det var Cluny. Lys og Skygge have altid boet meget 
nær ved hinanden, og enhver udpræget Aand fremavler 
paa Grund af den saavel ethvert enkelt Indiv' id som enhver 
Tidsretning indpodede Stræben efter Ligevægt og Harmoni, 
saa at sige af sig selv sin Modsætning; derfor kan det 
heller ikke vække Forundring, at der i hine yppige 
Egne af Sydfrankrig, hvor en herlig Natur, en sydlandsk, 
nydelsesrig Befolkning, en gammel Cultur og en for 
Handelen gunstig Beliggenhed mellem Frankrig, Italien 
og de spanske Arabere kappedes om at fremkalde Rig- 
dom og Vellevnet, at der i denne Troubadourernes, men 
ogsaa Korstogenes, Valdensernes og Albigensernes Hjem- 
stavn, tillige maatte opstaa en asketisk Retning, der 
maatte besidde ligesaa megen Styrke og Bærekraft, som 
Livet ellers var nydelsesrigt og forfængeligt. Men 
Clunyklostret er ikke alene charakteristisk derved, at 
det paany pustede Liv i Muukeforskrifterne, nemlig 
den hellige Benedikts Regler, der i Tidernes Løb vare 
gaaede i Glemme ; det mest Betegnende er det , at det 
ligefra Begyndelsen af blev stillet i umiddelbart For- 
hold til Rom. Klostret var skjænket den hellige Stol 
til Ejendom og stod som Følge heraf ikke under nogen- 
somhelst anden gejstlig eller verdslig Myndigheds Tilsyn. 
Under en Række dygtige Abbeder voksede dets Anseelse 



Sveud Estridsen. 187 

ligesom ogsaa dets Rigdom , og en Mængde Klostre i 
Frankrig og Burgund traadte i nøjeste Forbindelse med 
Climy, idet de fandt sig i at modtage deres Abbeder fra 
Cluny og i mere eller mindre Grad fulgte de herfra ud- 
gaaende Anordninger. Ogsaa adskillige Klostre i Italien 
og Tydskland bleve dragne ind i Congregationen, og man 
regner, at tilsidst benved 2000 Klostre bave sluttet sig 
til den. Selv det gamle Benediktinerkloster paa Monte 
Cassino maatte underkaste sig en Reform efter Cluny- 
abbedens Anordning. For Roms Vedkommende vil det 
være nok blot at nævne det herlig beliggende Kloster 
St''. Maria in Aventino*), eftersom det var her, at den 
berømte Abbed Odilo til Cluny tog ind, naar han be- 
søgte Rom, og at Hildebrand tilbragte hele sin Ungdom 
indtil sit 25. Aar. 

Alle disse Klostre med en monarchisk Organisation, 
der i Meget minder om Jesuiterordenen flere Aarhundreder 
senere, stode umiddelbart under Rom; men den Uaf- 
hængighed, de som Følge heraf gjorde Fordring paa, kastede 
dem naturligvis meget snart i heftig Strid med Biskop- 
perne, der ikke vilde anerkjende denne deres undtagne 
Stilling. Herved bragtes de dog kun til saa meget fastere 
at knytte sig til Rom; det blev dem da ikke længere 
nok at tilvejebringe en Reform af Munkevæsenet, det 
canoniske Liv hos Gejstligheden i det Hele skulde bringes 
paa Fode igjen, Simoni og Præsteægteskab skulde be- 
kjæmpes, og de i de pseudoisidorske Decretater inde- 



^) Nutildags bekjendt for Enhver, der har besøgt Rom, ved det be- 
rømte Nøglehul i Havedøren , gjeuuem hvilket mau ser Peters- 
kirken. 



188 Svend Estridsen. 

holdte Grundsætniuger om den gejstlige Magts, navnlig 
Pavens Uafhængighed af den verdslige Magt, kaldes til 
låv og Virksomhed igjen. 

At Paverne meget snart maatte komme efter, hvad 
xsytte de kunde have af disse i deres Væsen demokratiske 
Reformbestræbelser, er en Selvfølge. Det varer derfor 
heller ikke længe, før man ser dygtige Paver slaa ind 
paa denne Retning, saaledes Tydskeren Gregor d. 5. 
(996-999), der tog Cluny under sin særlige Beskyttelse, 
Franskmanden Silvester d. 2. (999-1003), der skrev 
derhen, at saalænge han var ved Magten, skulde Con- 
gregationen ikke have at frygte nogensomhelst Overlast, 
og Italieneren Benedikt d. 8. (1012-1024), der bestemtere 
end nogen af sine Forgjængere arbejdede for de fra 
Cluny udgaaende Ideer. Derimod kunde det synes mere 
paafaldende, at ogsaa de tydske Kejsere kunde komme 
ind paa den samme Vej og efterhaanden mere og mere 
forfølge et Spor, der omsider maatte lede til, at der op- 
stod øjensynlig og alvorlig Fare for deres egen Magt. 

Hertil maa imidlertid svares, at det dog ikke laa 
saa ganske lige for eller kunde forudsættes, at en aande- 
lig Magt som Pavens skulde kunne vinde saaledes Over- 
magt over Kejseren, der havde alle mulige physiske 
Hjælpekilder til sin Raadighed, saa meget mere som ogsaa 
Kejseren gjorde Fordring paa at holdes for Guds Øvrig- 
hed paa Jorden og altsaa ligeledes besad en vis aande- 
lig Myndighed. Men fremfor Alt maa der endnu ligefrem 
søges Berøringspunkter mellem Kejserdømmet og den ny 
Retning deri, at denne paa een Gang udmærkede sig ved 
en meget udpræget monarchisk Tendens, og tillige derved, 
at den paa Grund af sin demokratiske Oprindelse lige- 



Svend Estridsen. 189 

som af sig selv kom til at staa i Modsætningsforhold 
til det herskende gejstlige og verdslige Aristokrati, der 
jo med samme Skinsyge saa paa enhver Udvidelse af 
Pavens som af Kejserens Myndighed. 

Allerede de Rejsere, der gaa forud for det Tidsrum, 
der her ligger for, vare i stadig voksende Grad traadte 
i Forbindelse med Cluniacenserne, saaledes Otto d. 3. 
(982-1002), der havde opført sit Kejserpalads i Nærheden 
af det ovenfor omtalte Mariekloster paa Aventinerbjerget 
og her traf sammen med Clunyabbeden Odilo, fremdeles 
Henrik d. 2. (1002-1024), hvis Gaver man paaviste i 
Ciunyklostret, idet man endogsaa vilde vide, at han per- 
sonlig, som Pilegrim, skulde have besøgt dette berømte 
Kloster, endelig Conrad d. 2. (1024-39), der forenede 
Burgund, Clunyretningens oprindelige Hjemstavn med det 
tydske- Rige og, om han end i det Hele skjænkede 
Kirkevæsenet langt mindre Interesse end sineForgjængere, 
dog vedblev at følge en Retning, som i høj Grad be- 
gunstigede Udbredelsen af de fra Cluny udgaaende 
Ideer. 

Ingen af dem traadte dog saa nøje i Forbindelse 
med Cluny som den Kejser, der ovenfor saa ofte har 
været paa Tale, Henrik d. 3. (1039-56). Vel var haus 
sidste og endelige Formaal himmelvidt forskjelligt fra 
Clunys; han vilde oprette et Verden beherskende Kejser- 
dømme , Cluniacenserne vilde have en af al verdslig 
Myndighed uafhængig Pavemagt; men alligevel tog han 
ikke Kejserdømmet simpelthen som en Magtudfoldelse 
uden Øjemed og Ansvar, blot for Magtens egen 
Udøvelses Skyld; han saa i Kejserdømmet den af Gud 
selv indsatte højeste Øvrighed paa Jorden, der blandt 



190 Svend Estridsen. 

Andet ogsaa havde at vaage over Kirkens Sikkerhed 
og Renhed, og som for tillige at kunne sikre Kirkens 
Sammenhold og Enhed nødvendigvis maatte enten op- 
rette eller dog arbejde heniraod et Universalmonarchi. 
Hertil var der allerede under hans Forgjænger gjort et 
Skridt ved Erhvervelsen af Burgund, som denne væ- 
sentlig kunde takke de i dette Rige saa at sige almæg- 
tige Cluniacensere for. Nu kastede han selv Blikket 
paa Frankrig, og han saa da meget snart, at Intet bedre 
vilde fremme hans Hensigter i dette af indre Opløsning 
sønderslidte Rige end det nøjeste Forbund med Cluny, 
hvis Ideer her ligesom i det tilgrændsende Lothringen 
bestandig vandt mere og mere Indgang, fordi de til- 
fredsstillede den Trang til Samling, som under Konge- 
dømmets Svaghed og de overstore Vasallers uaflade- 
lige Kampe her gjorde sig dobbelt saa stærkt gjældende 
som i Tydskland. 

Efter sit Giftermaal (1043) med Agnes af Poitiers, 
der tilhørte et Fyrstehus , som altid fortrinsvis havde 
staaet i Forbindelse med Cluny, blev Forholdet mellem 
dette og Henrik mere varmt end nogensinde tidligere ; 
men det var nu tillige en Selvfølge, at Spørgsmaalet om 
Kirkereformen, der hidtil af Kejserne kun var taget 
meget udvortes, maatte stilles frem i første Række og 
navnlig tages alvorlig i Overensstemmelse med Clunia- 
censernes Grundsætninger. Disse udpegede nu navnlig 
to Onder, hvoraf Kirken led, og uden hvis Afhjælpning 
der aldrig kunde være Haab om dens Løsrivelse fra alt 
verdsligt Væsen , nemlig Præsteægteskabet og Simoniet, 
og ganske rigtig ser man Kejseren snart efter sit 
franske Giftermaal rette sin alvorlige Formaning just 



Svend Estridsen. 191 

mod disse to Onder, navnlig det sidste, Noget, som 
ingen af hans Forgjængere nogensinde havde bekymret 
sig synderlig om. »Ogsaa min Fader«, siger han selv 
i en Forsamling af Rigets Bisper, »han, for hvis Sjæls 
Frelse jeg uærer saa dyb Bekymring, har desværre kun 
altfor meget trællet for den forfærdelige Havesyge«. 
Mærkelig nok ser man just ved samme Tid en cluniacen- 
sisksindet Pave , Gregor d. 6, bestige Pavestolen ved Si- 
moni, idet han formelig tilforhandlede sig den af sin 
Forgjænger, men vistnok i den bedste Hensigt af Ver- 
den, nemlig fordi han troede sig og sine Venner særlig 
skikkede til at gjennemfere den saa alvorlig paatræn- 
gende Kirkereform. Denne Pave var det, der fremdrog 
Hildebrand, idet han gjorde ham til sin Capellan og 
skjænkede ham sin fulde, udelte Fortrolighed. 

Hildebrand frembyder ved hin Tid ikke Andet end 
et klart Billede af de blandt Cluniacenserne herskende 
Ideer. Som Barn var han bleven sat ind i Marieklo- 
stret paa Aventinerbjerget, og her havde han modtaget 
hele sin Uddannelse; Rom har han, saavidt bekjendt, i 
al den Tid aldrig forladt; og at han, der her havde 
Lejlighed til at træffe sammen med de Første af C'luny- 
retningens Repræsentanter, allerede den Gang skulde 
have dannet sig en selvstændig Anskuelse angaaende 
Kirkens Reform, er derfor meget lidet sandsynligt. Men 
efterat han nu ved Gregor d. 6. var kommen til at ind- 
tage en mere fremragende Stilling, forandrede dette sig 
efterhaanden mere og mere, og hele det store Aandens 
Rige, som Cluniacenserne havde erobret, tilfaldt, altsom 
han udviklede sig, ham, deres store, begavede Discipel. 
Med Gregor d. 6., der havde draget ham frem, maatte han 



192 Svend Kstridseii. 

naturligvis dele Skjæbne; thi det var jo en Selvfølge, 
at, saasnart det kom for Dagen, paa hvilken Maade 
Gregor havde erhvervet Pavestolen, kunde der ikke 
længere være Tale om at lade ham beholde den. For 
Øvrigt er den Maade , paa hvilken denne Pave blev 
afsat, saa aldeles betegnende for Forholdet mellem 
Kejser Henrik og Cluniacenserne, at den her maa for- 
tælles. Han blev nemlig, strengt taget, slet ikke afsat; 
thi da han tilligemed Kejseren drog til det Kirkemøde, 
der skulde ordne Sagen, blev han vedblivende betragtet 
som Pave og modtaget med al den Pragt og Ærefrygt, 
der tilkom ham som saadan. Han førte selv Forsædet 
paa Mødet og gav da en aldeles uforbeholden Frem- 
stilling af, hvordan det var gaaet til ved hans Valg, 
hvorpaahan selv afsagde den Kjendelse : »Jeg, Gregor, Guds 
Tjeneres Tjener, tilkj endegiver herved, at jeg paa Grund 
af den afskyelige Handel og det simonistiske Kjætteri, 
som har indsneget sig ved mit Valg, bør afsættes fra 
det romerske Bispedømme«. Da de tilstedeværende 
Bisper bekræftede dette ved deres Tilraab, steg han ned 
af Thronen og sønderrev selv sin pavelige Kaabe. Det 
kan man kalde en conseqvent Gjennemførelse af Clunia- 
censernes Principer. 

For Hildebrand havde dette imidlertid den Betyd- 
ning, at han nu maatte forlade Rom, hvorved han kom 
til Tydskland, til KejserhofFet, og endelig ogsaa til 
selve Cluny, hvor han blev end yderligere styrket i 
sine Anskuelser og i det Hele befandt sig saa vel , at 
han kun meget nødig forlod dette Kloster for at ledsage 
Leo d. 9. til Rom, da denne 1049 skulde bestige Pave- 
stolen. Fra nu af stod han næsten uafbrudt ved de 



Svend Estridseii. 193 

paa hverandre følgende Pavers Side; han arbejdede med 
Iver for Gjennemførelsen af de reformatoriske Principer 
og vedligeholdt, saalænge Henrik den 3. levede, det 
inderlige Forbund mellem de af Cluny beherskede Paver 
og KejserhoflFet. 

Men efter Henrik den 3s Død indtraadte der for- 
saavidt en Forandring heri, som det mere og mere 
begyndte at gaa op for Hildebrand, at denne Forbin- 
delse mellem Kejser og Pave, under hvilken den Sidste 
i Grunden kun beklædte sin høje Stilling af den tydske 
Kejsers Naade, umulig i Længden kunde fremme Kirkens 
sande Interesser. Hertil ledtes han uden Tvivl først 
og fremmest ved et Blik paa Tilstandene i Tydskland 
efter Henrik d. 3s Død. Hos Formynderregeringen var 
der ingen Støtte| at vente ; det var jo de verdslige 
Store og Bisperne, en Anno og en Adalbert, der førte 
Regimentet; men hos disse maatte Clunys og Hildebrands 
paa en Gang demokratiske og monarchiske Retning med 
Nødvendighed være forhadt. Men dernæst var der ogsaa, 
aldeles afset herfra, man kan sige lige fra Begyndelsen 
af, noget fuldstændig Bagvendt i den hele Maade, hvor- 
paa den tydske Kejser var kommen til at staa til en 
Række Ideer, der forholds^^s kun havde faaet liden 
Indgang i Tydskland, idet de havde deres Oprindelse 
saavel som deres Hjemstavn udenfor Tydskland, først i 
Sydfrankrig navnlig Burgund, dernæst i Italien, Spa- 
nien, Nordfrankrig og tildels i Elsas og Lothringen, 
kort sagt, hos de romanske Nationer og i de tilgrænd- 
sende Landstrækninger. 

Medens der i Tydskland under en Række dygtige 
Kejsere havde udviklet sig en Kongemagt, stærk nok 

RKder: Uanm. u. Svend Estridseu os haus Sønner. 13 



194 Svend Estridseii. 

til at holde det Hele sammen og de mange stridige 
Enkeltviljer i Tømme, men rigtignok ogsaa saaledes, at 
det i Grunden kun var den physiske Magt, der herved 
kom til sin Ret, havde de romanske Nationer gjennem 
uafbrudt Kamp og Arbejde uddannet aandelige Kræfter, 
der kun ledte efter Veje og Midler for at komme til at 
røre sig. Masserne begyndte at komme i Bevægelse; 
thi under de Stores Tyranni søgte den menige Mand 
Trøst i Religionen ; Klostre rejste sig og fyldtes med 
andægtige Brødre, Reliqvierne havde aldrig havt saa 
megen Kraft som netop den Gang, Pilegrimsvandringer 
til det hellige Land bleve mere og mere hyppige, og 
endelig fandt ogsaa Videnskaberne baade de exacte, 
som Retsvidenskaben og Medicinen, og Theologien, der 
saalænge havde været forsømt, atter deres flittige Dyr- 
kere. Blandt disse var der Ingen, der indtog en saa 
fremragende Plads somltalienerenLanfranc, der var Abbed 
i Klostret ]5ek i Normandiet og senere Erkebisp i 
Canterbury. Som ivrig Tilhænger af Ideen om Pave- 
magtens Reform drog han med Vilhelm Erobreren over 
til England, hvis Kirke han omordnede i Hildebrands 
Aand. Derved blev et helt, stort og livskraftigt Rige 
vundet for Kirken; thi Hildebrand havde fuldelig op- 
fattet, hvad der var at vinde, den Gang han tilsendte 
Vilhelm, der drog over at erobre England, den indviede 
Korsfane. 

Men ogsaa til Danmark strakte hans vidtsvævende 
Blik sig. Allerede før han blev Pave, var han traadt 
i Brevveksling med Svend Estridsen, hvis personlige 
Fortrin og Fortjeneste af Kirkevæsenets Ordning i 
Norden havde vakt Opmærksomhed. Men ved Siden 



Svend Estridsen. 195 

heraf niaa man vistnok ogsaa anse det for givet, at 
han ligesom Vilhelm Erobreren har havt temmelig store 
Forestillinger om Danmark, saaledes at han har ment 
at kunne gjøre Regning paa betydelig physisk Bistand 
herfra, dersom en saadan under Forholdenes UdAikling 
skulde vise sig at være nødvendig. Han vidste jo ogsaa, 
at det ikke var mere end Noget over t)^e Aar siden, 
at Danmarks Konge herskede over det store og rige 
England, ja over Norge med, samt at det danske Navn 
havde gjenlydt længe og frygtelig paa alle Nordeuropas 
Kyster, at ogsaa Normannerne i hans umiddelbare 
Nærhed, skjøndt nærmest udgaaede fra Normandiet, 
kunde føre deres Oprindelse tilbage til det Qerne 
Danmark. Simple politiske Betragtninger maatte gjøre 
ham det indlysende, hvor vigtigt det var at skille dette 
Rige fra Kejserens Sag. Paa den anden Side havde 
der i Løbet af de sidste ti Aar i Danmark udviklet sig 
Anskuelser, der, omend uklare, dog kom disse Bestræ- 
belser ganske godt i Møde. Thi selv om Svend Estridsen 
personlig lige til det Sidste — hvad jo Sammenkomsten 
i Bardevik 1071 endnu tjener til Vidnesbyrd om — 
havde Vanskelighed med at løsrive sig fra den Indfly- 
delse, som Erkebisp iVdalbert nu i Løbet af 25 Aar i 
rigeligt Maal havde udøvet over ham, saa var det dog 
meget langt fra, at hans Omgivelser eller de Store i 
Landet delte hans Beundring for den mærkelige tydske 
Prælat. Selv en Biskop (og mulig endogsaa to) havde 
deltaget i Toget til England 1069, som dog Adalbert, 
tilskyndet af Vilhelm Erobreren, havde søgt at forhindre, 
og Resultatet af Sammenkomsten i Bardevik var ikke 
bedre. 

13* 



196 Svend Estridsen 

To Aar efter (1073) blev der nemlig Anledning til 
at bringe den paa samme trufne Overenskomst til Ud- 
førelse, idet Kejser Henrik d. 4. paa alle Sider trængtes 
af sine oprørske Vasaller. Svend Estridsen stak da i 
Søen og begyndte at forberede et Anfald paa de sak- 
siske Kyster, idet han lod sine Skibe trække langt op 
i Landet ad en Flod, mulig Støren, der syntes at egne 
sig til derfra at hærje omkring i Landet, da paa 
en Gang hans egne Folk nægtede ham Lydig- 
hed, Man paastod, vel nærmest med Henblik paa 
den Hjælp , Sakserhertugen unægtelig havde ydet 
Magnus den Gode under Lyrskovslaget, at Danmark, 
naar det var blevet angrebet af udvortes Fjender, altid 
havde fundet en god Støtte hos Sakserne og aldrig 
havde maattet lide Overlast fra den Side; fremdeles 
mente man, at Sakserne nok en Gang vilde komme og 
tage Hævn for det Overfald, Kongen saaledes vovede at 
true dem med. Der var under saadanne Omstændig- 
heder ikke noget Andet at gjøre for Svend Estridsen 
end at se at trække sig tilbage. Han forlod da, saa 
hurtig han kunde , Saksen , og Bardevikoverenskomsten 
blev saaledes uopfyldt. 

Det er efter Alt, hvad der foreligger, temmelig 
kj endeligt, at med Danmarks større Uafhængighed siden 
1066 havde Svend Estridsens Stilling indadtil just ikke 
vundet i Frihed og Styrke. Saalænge Krigen med 
Norge stod paa, var der en naturlig Trang til at holde 
sammen, der nødvendig^as maatte styrke Kongens Magt 
og neddæmpe Stormændenes Lyst til at gjemdnde den 
Betydning, de havde havt under Magnus. Nu da Krigen 
derimod var endt, 1064, og Harald falden i England, 



Svend Estridsen. 197 

1066, hævede Stormandsvælden sig paany. Toget til 
England 1069 var den første, men umodne Frugt af 
denne Forandring, medens man allerede 1073, da man 
nægtede at fortsætte Kjigen med Sakserne, dog var 
bleven klarere. Svends fortsatte Forbindelse med Kejseren, 
h\ds hele Higen og Tragten kun gik ud paa at hæve 
Kongedømmet saavel paa Pavens som paa sine egne 
Vasallers Bekostning, maatte nødvendigvis kaste de 
t danske Stormænd over paa disse Sidstes Parti; thi det 
var samme Sag, der kjæmpedes for paa denne og paa 
hin Side af Ejderen. Heri Landet havde man desuden 
en Ting mere at føle sig foruroliget over, det var den 
Magt, som Gejstligheden, støttet af Kongen og en 
fremmed Kirkefyrste, aabenbar var i Færd med at 
tilvende sig. I Tydsklaud var denne allerede gammel; 
men i Danmark var den i det Mindste i det Væsent- 
lige noget Nyt , og store Kampe for Fremtiden blev der 
derfor i dette Tidsrum nedlagt Spirerne til. 

Men ved Siden heraf var der i Gejstlighedens Tanke- 
gang indtraadt en Forandring, der i alt Fald maatte 
fremkalde Vaklen ogsaa hos Kongen. Det maatte 
nemlig være den klart, hvad det var for en daarlig 
Støtte , den havde i Erkebisp Adalbert , og det ikke 
saa meget, fordi han var en Fremmed, som fordi det 
efter Rigsdagen i Tribur 106l3, der pludselig styrtede 
Adalbert ned fra den umaadelige Højde, til hvilken han 
havde svunget sig, paa en Gang kom for Dagen, hvor 
hul den Grundvold var, paa hvilken han og hele hans 
stolte Bygning hvilede. Om den Magt, der i Paven voksede 
op, havde man derimod kun meget dunkle Forestillinger 
heri Norden; men alligevel er det nok værdt, at lægge 



198 Svend Estridsen. 

Mærke til, at der just ved denne Tid, i Slutningen af 
Svend Estridsens Regering, var flere danske Gejstlige, 
der kom endogsaa i personlig Forbindelse med Pave- 
stolen, og deriblandt i det Mindste En, der stod i den 
nærmeste og indflydelsesrigeste Berøring med Svend 
Estridsen , nemlig Bisp Egino til Lund. 

Det er allerede ovenfor berørt, hvorledes denne 
Mands Indflydelse paa Svend Estridsen i visse Dele vel 
kunde maale sig med den, der udgik fra Bisp Vilhelm 
af Roskilde, der mere havde Øje for Kirkens ydre Ord- 
ning og Anseelse, medens Eginos Virkekreds væsentlig 
var Missionen, foruden at man synes at maatte tillægge 
ham en betydelig Andel i det Dannelsestrin, der ud- 
mærkede Svend Estridsen personlig. Denne Mand foretog 
just kort før sin Død 1072 en Pilegrimsrejse til Rom, 
saa man maa antage, at han har begyndt at faa Øje for 
det ny Lys, der igjen var i Færd med at udgaa fra 
denne Stad. I en Skrivelse fra Gregor d. 7. til Kong 
Svend af 25. Jan. 1075 tales der ogsaa om en dansk 
Biskop, der skulde have medbragt \åsse Forslag fra 
Kongen til Paven; at dette har været Egino, er det 
ingenlunde nødvendigt at antage ; men der er dog en vis 
Rimelighed derfor. 

Ogsaa Bisp Ejlbert af Fyen begav sig ved den samme 
Tid til Rom, hvor han døde samme Aar som Adalbert 
og Egino; han var nemlig bleven anklaget af Adalbert 
paa Liv og Død og afsat fra sit Embede ; men denne 
sidste Omstændighed, der gjør det sandsynligt, at han 
nærmest i sine egne Anliggender har begivet sig til Rom, 
gjør det ikke rimeligt, at han tillige er bleven benyttet 
som Sendebud af Kong Svend. 



Svend Estridsen. 199 

Endelig har man ogsaa fremsat den Formodning, at 
en af Svend Estridsens den Gang højt betroede Mænd, 
hans Capellan Svend Norbagge, der blev Vilhelms Efter- 
følger som Bisp i Roskilde, omtrent ved denne Tid har 
opholdt sig i Italien nemlig ved Universitetet i Bologna. 
Saa meget ved man dog kun, at han drog til Udlandet 
for at fuldstændiggjøre sine Kundskaber navnlig i Latinen, 
der vare meget mangelfulde, eftersom han tidligere havde 
været Sysselmand, altsaa Lægmand. Bet er nemlig ham, 
man har den pudsige Fortælling om, at han, da han 
skulde messe Bønnen for Kongen, kom til at kalde denne 
»Guds Æsel« (mulus) i Stedet for »Guds Tjener« (famu- 
lus) , fordi Klerkene, der saa skjævt til den Yndest, 
han nød hos Kong Svend, havde bortkradset den første 
Stavelse fa- paa vedkommende Sted i Messebogen, hvilket 
han ikke havde lagt Mærke til eller ikke forstaaet. Det 
hedder, at da han vendte hjem fra sin Udenlandsrejse, 
var han kommen saa vidt, at han kunde gjælde for en 
formelig Grammatiker, og desuden traadte hans naturlige 
Begavelse nu end yderligere frem ved det i høj Grad 
slebne Væsen, han havde forstaaet at lægge sig til. 

Heraf fremgaar imidlertid Litet med Hensyn til, hvor 
det var, han havde gjort disse Studier. Universitetet i 
Bologna begyndte først en 50 Aar senere at naa sit store 
Ry ; derimod havde Lanfrancs Lærestol i Normandiet og 
de Skoler, der i Frankrig havde rejst sig som Følge af 
den ved ham vakte Bevægelse, allerede i nogen Tid 
draget unge Mænd i Tydskland til sig. Naar man tager 
Hensyn til den stærke Tilstrømning af danske Klerke 
til Paris, der senere fandt Sted, og til hvorledes Svend 
Nordbagge ved siden som Bisp at slutte sin Virksomhed 



200 Svend Estridseii. 

med en Pilegrimsrejse til det hellige Land viser sig at 
være greben af den samme phantastiske Aand, der navnlig 
raadede i Frankrig, er det rimeligst, at han har søgt til 
dette Land for der at gjøre de Studier, som Hjemmet 
ikke var i Stand til at byde ham. Men i ethvert Fald 
kan- man være vis paa, at ogsaa han har tilført den 
danske Gejstlighed en klarere Anskuelse om den romerske 
Paves Magt, end den tidligere besad; dens Synskreds 
udvidedes, saa Paven ikke længere traadte i Skygge for 
Erkebispen af Bremen og den tydske Kejser. 

Svend Estridsen fulgte ogsaa med, men rigtignok 
kun ganske langsomt og vaklende. Han hørte hel og 
holden til den gamle Tid og forstod uden Tvivl kun i 
meget ringe Grad de Bevægelser, der foregik i Europa. 
Hvorledes det ikke gik Adalbert synderlig bedre, ser 
man deraf, at han søgte at bevæge Svend Estridsen til 
at forhindre Englandstoget 1069. At den normanniske 
Erobring af England stod i Forbindelse med Pavemagtens 
Sejr over Kejser og Bispemagt, og at hans Plads var 
blandt Vilhelm Erobrerens Modstandere, havde han aaben- 
bar aldeles ingen Anelse om. Men Svend Estridsen var 
dog bleven foruroliget ved de nye Ideer, der bevægede 
sig blandt hans Omgivelser; ligesom ogsaa hans Tillid 
til Adalbert, der en Tidlang var sunket saa dybt, og til 
Kejseren, hvisMindreaarighedsperiode havde kastet Tydsk- 
land i den grændseløseste Forvirring, nødvendigvis maa 
have modtaget et haardt Stød. Under disse Forhold 
kan man forstaa, at han allerede, før Gregor blev Pave, 
kunde begynde paa Underhandlinger med Rom, der ikke 
drejede sig om Mindre end om at lægge Danmark umid- 
delbar under den pavelige Stols Beskyttelse. Ogsaa 



Svend Estridsen. 201 

Oprettelsen afÆrkesædet i Norden kom igjen paa Tale, 
mulig i Forbindelse med Adalberts Patriarcliatsideer, som 
han jo mod Slutningen af sit Liv igjen skal have plejet; 
men dette staar dog i Vigtighed langt tilbage for det 
første Spørgsmaal, der ligefrem gik ud paa at inddrage 
Danmark i den forestaaende Kamp mellem Pavemagt og 
Kejser. 

Ogsaa Vilhelm Erobreren modtog en Gang, skjøndt 
rigtignok senere, en Opfordring til at tage sit Rige til 
Lehn af Paven; men han afviste det kort, idet han er- 
klærede, at Lehnseden hverken var hjemlet ved Sædvane 
saaledes som Pederspengene eller var Noget, han per- 
sonlig havde forbundet sig til. Svend Estridsen, der 
saa tidt havde havt Lejlighed til at prøve, at det under 
vanskelige Forhold kunde være ganske godt at have en 
Støtte, som man i paakommende Tilfælde kunde holde 
sig til, selv om man derved kom til at opgive en Del 
af sin Uafhængighed, var derimod langt fra saa skinsyg 
paa sin Magts Vegne. Men mest var det dog uden 
Tvivl hans egen Gejstlighed, der efter Striden med 
Adalbert i Anledning af Conciliet i Sles\'ig og ligeledes 
efter hans Fald, senere ogsaa hans Død, søgte at vinde 
Fodfæste overfor de verdslige Store igjennem en Til- 
slutning til Paven. Forsaavidt var der ogsaa en Forskjel 
mellem Forholdene i Danmark og Tydskland, som Bisperne 
hos os ikke endnu havde opnaaet den Magt, de besad i 
Tydskland, og derfor holdt sig til Kongen og Paven for 
at opnaa den, medens den højere Gejstlighed paa den 
anden Side af Ejderen ikke i fjerneste Maade ønskede 
en Udvidelse af Pavens Magt, der vilde komme til at 
indskrænke Bispemagten. 



202 Svend Estridsen. 

Imidlertid, saalænge Pave Alexander d. 2. levede, 
kom der ikke Noget ud af Underhandlingerne med Rom, 
i alt Fald blev det ved blotte Løfter fra begge Sider, 
og det er ovenfor vist, at Svend endnu 1073 drog ud 
for at kjæmpe for Kejseren. Hvad der uden Tvivl gjorde 
ham endnu mere vaklende, var den Omstændighed, at 
han just ved samme Tid mistede de to Bisper, der 
fremfor Alle havde erhvervet sig hans Fortrolighed og 
Tillid, nemlig Egino 1072 og Vilhelm 1074; uden disse 
sine to gamle Venner ved sin Side, maatte han let faa 
Betænkeligheder ved at se sig dragen ind i de nye og 
delvis uforstaaelige Forhold^). Men 1075, da Gregor 
d. 7. trængtes haardt af den gjenstridige Robert Guiscard 
af Apulien, der endnu ikke havde aflagt ham Lehnsed, og 
han ved Siden heraf var optagen af storartede Planer 
om at gjenforene den orientalske og den occidentalske 
Kirke, indlededes der atter Underhandlinger, og det fra 
Pavens Side ved den ovenfor omtalte Skrivelse af 25. 
Jan. 1075. I denne beklager Gregor først, at Svend i 
den senere Tid har været mere tilbageholdende imod 
ham end tidligere, da han endnu kun var Pavens Erke- 
degn, Noget, der jo finder tilstrækkelig Forklaring i 



') At Vilhelm er død før Kongen, meddeles af de ikke meget senere 
Skribenter AnonymusRoskild. (Lgb.I. S. 378) ogÆtnothus (Lgb.III. 
S. 338). At fremdeles Svend Estridsen døde I07t5 og ikke allerede 
1074, er ligeledes hævet over enhver Tvivl; naar nu ikke desto- 
mindre en hel Række Kildeskrifter lader ham dø allerede 1074, 
saa synes dette at hænge sammen med det allerede tidlig opstaaede 
og hos Saxo opbevarede Sagn om, at Vilhelm døde faa Dage efter 
Kongen og af Sorg over hans Død. Det kan da tænkes , at man 
har draget Kongens Død tilbage til Bispens Dødsaar 1074, ligesom 
Nyere (t. Ex. Molbech, hist. Aarb. III S. 19) drage Bispens Dødsaar 
frem til 1076 for at faa Begges Dødsaar til at falde sammen. 



Svend Estridsen. 203 

Kongens Forhold til Kejseren. Den gaar dernæst over 
til at berøre de tidligere Underhandlinger om det danske 
Riges Forherligelse (honorificentia) og adspørger Svend, 
om han, som han gjentagne Gange ved sine Sendebud 
havde meddelt Pavestolen, endnu var til Sinds at over- 
give sig og sit Rige til Apostlernes Fjrste og støtte sig 
ved hans Myndighed. Endelig slutter Brevet med det, 
for hMis Skyld det uden Tvivl egentlig er blevet skrevet, 
nemlig med en Opfordring til at komme det apostoliske 
Sæde til Hjælp med Krigsfolk, navnlig saaledes, at Svend 
sendte en af sine Sønner til Italien, der skulde erholde 
den Landstrækning, der tilhørte Robert Guiscard, som 
siden Marts Maaned 1074 var i Kirkens Ban. 

Svend Estridsens Svar paa denne Skrivelse er ikke 
bekjendt. Imidlertid lader det virkelig til, at han er 
gaaet ind paa Pavens Ønske ou det ikke saa meget, 
fordi det i Tillægene til Adam af Bremen hedder, at en 
Søn af Svend Estridsen og hans Frille Thora, Magnus 
(eller som Knytlingasaga kalder ham, Knud) blev sendt 
afsted til Rom »for at salves til Konge« , men døde 
under Vejs, eftersom det dog altid kun bliver en Gis- 
ning, at Sønnens Afsendelse til Rom staar i Forbindelse 
med Gregors Opfordring; men derimod giver en ny 
Skrivelse, som Paven afsendte til Svend d. 17. April 
s. A., En det bestemte Indtryk, at der i Mellemtiden er 
foregaaet Noget, hvorved Svend har gjort sig Paven 
forbunden, hvilket ikke godt kan være iVndet end i det 
Hele eller tildels det , der tales om i Skrivelsen faa 
Maaneder i Forvejen. 

Vel synes det, at Svend endnu har havt Vanske- 
ligheder ved at rive sig løs fra Forbundet med Keiseren; 



204 Svend Estridsen. 

thi Gregor indleder Skrivelsen med en Række Udtalelser, 
der skulle slaa det fast , at Paven staar over Kejseren. 
»De romerske Pavers Lov har omspændt mere Land end 
Kejsernes. Deres Bud er udgaaet over Alverden, og 
Christus hersker over alle dem, som Augustus herskede 
over« o.s.v. Men i Øvrigt indeholder Brevet ikke Spor 
af noget Forlangende eller Ønske fra Pavens Side ; det 
er skrevet blot for at erfare Kongens Ønsker, idet det 
ikke utydelig giver tilkjende, at ethvert blot nogenlunde 
rimeligt Andragende skal blive behandlet paa gunstigste 
Maade. »Vi vide,« siger han, »at Du og dit kjække 
Folk yde alle Kirkers Moder den skyldige Underdanighed 
(reverentia). Derfor bede vi Dig at lade os vide, om 
Du trænger til Noget, som den romerske Kirkes Myn- 
dighed kunde give Dig, paa det at vi kunne ære Dig 
saa meget, som billigt er, og gjengjælde dit herlige Riges 
føromtalte Underdanighed (atter reverentia) paa den 
værdigste Maade.« Naar det saa fremdeles hedder, »at 
St. Peder er bleven Svends Skyldner,« og tales om, 
hvorledes den Sidste vilde opnaa »for sig og sit RigeM 
St. Peders ædle Beskyttelse« -), saa kan man ikke godt 
afvise den Forestilling, at Svend i det Mindste for en 
Del maa være gaaet ind paa Pavens Ønsker og altsaa 
har trukket sig tilbage fra Forbundet med Kejseren. 

Stor praktisk Betydning har det dog næppe havt, 
om Svend virkelig skulde være gaaet saa vidt at aner- 
kjende et Lehnsforhold mellem sig og Paven , da han 



') Ligesom ovenfor „Du og dit kjække Folk" , ,Dig og dit herlige 

Rige'' og i Januarskrivelsen „Dig og dit Rige". 
') patrocinium, hvilket just er det almindelige Udtryk for, hvad der 

lagdes umiddelbart under Pavestolen, vide Patrimonium Petri. 



Svend Estridsen. 205 

døde Aaret efter, og Forholdet vistnok væsentlig har 
været rent personligt. Imidlertid er det dog nok værdt 
at lægge Mærke til, hvorledes man ogsaa i Brevene fra 
Gregor til Svends Efterfølger Harald Hejn kan spore, 
at det har været et meget nøje Forhold, som Svend har 
staaet i til Paven. Den Ros, der ødsles paa ham, er 
nemlig aldeles paafaldende stor. I det ene Brev hedder 
det, at »hans Mage ikke tindes mellem Kongerne, hvorfor 
Paven med Kjærlighedens Heftighed erindrer ham i sine 
Bønner«, i det andet, at »han udmærker sig saaledes i 
Sammenligning med de andre Konger, at de alle maa 
sættes bag efter ham, og det endogsaa Kejseren selv, 
som dog skulde staa den romerske Kirke nærmest.« 
Ogsaa mangler det ikke paa meget stærke Udtryk 
angaaende den Hyldest, Svend viste Pavestolen*), og 
paa Opfordringer til at følge hans Exempel, ligesom 
Harald ogsaa modtager Ros for det Samme-). Ved 
Siden heraf er det tillige paafaldende, hvilken faderlig 
Tone der gaar igjennem Brevene fra Gregor til Harald. 
Kongen kaldes i Almindelighed »hans elskede Søn«, 
medens f. E. et samtidigt Brev til Olaf Kyrre i Norge 
er koldt og forretningsmæssigt. Olaf kaldes »vestra 
excellentia«, »vestra eminentia« o. s. v. 

Fra den nærmest efterfølgende Tid hører man Intet 
om nogen videre Forbindelse mellem Danmark og Rom; 
men det maa dog fremhæves , at man fra en noget 



') Der tales om hans „puram semper et in omnibus servitutis et 
debitæ obedientiæ reverentiam et honorem" imod Peder Apostel, 
foruden at han kaldes „tam devotum tam iidum tamque unicum 
in amoris mei studio filium". 

') For sin „pronam obedientiam debitamque reverentiam". 



206 Svend Estridsen. 

sildigere Tid virkelig tinder Spor til, at Danmark har 
indtaget en særegen begunstiget Stilling overfor Pave- 
stolen i alt Fald i Sammenligning med de øvrige Riger 
i Norden. Danmark har nemlig aldrig kjendt nogen 
fast aarlig Afgift til Pavestolen som den, der allerede 
den Gang i flere Aarhundreder var bleven erlagt fra 
England og snart skulde blive indført i Norge og Sverig 
under Navn af Pederspenge , Romeskud , og dog var 
Spørgsmaalet om Omordningen af de friA^llige Gaver, 
der, som man ser af en Paveskrivelse af 1204 til Andreas 
Sunesen angaaende deres Indsamling, ogsaa fremdeles 
tilflød Pavestolen fra Danmark, just bleven bragt paa 
Bane af Hildebrand, da han under Alexander d. 2. 
ledede Pavemagtens Anhggender. Men at der ikke kan 
have været en saadan Forbindelse mellem Erlæggelsen 
af Pederspengene og et Underdanighedsforhold til Paven, 
at det Første skulde have medført det Sidste, ses for- 
uden deraf, at Pederspengene indsamledes af Bisperne 
hver i sit Stift, meget tydelig af den Maade, hvorpaa 
Vilhelm Erobreren besvarede Pavens Opfordring om 
foruden Pederspengene at vise ham Lydighed,*) idet 
han, som ovenfor bemærket, indrømmede det Første, 
men afslog det Sidste. Paa den anden Side er der 
naturligvis derfor ikke Noget til Hinder for, at et muligt 



') Der bruges tre Gauge Udtrykket obedientia, der gauske svarer 
til Udtrykket reverentia i Brevet til Svend (Collect. concil. XXVI. 
Udg. 1644. S. 412) og i det af Lanfranc forfattede Svar (Op. omn. 
Udg. 1648. ep. 7. S. 304) erstattes med fldelitas. Se og In- 
struxen til Gesandterne (Collect. S. 383), der har „honorem" og 
„debitas gratias". Jfr. det paa forrige Side citerede Brev til 
Harald Hejn. 



Svend Estridsen. 207 

Lehnsforhold mellem Danmark og Pavestolen kan have 
været ledsaget af Ydelsen af en vis aarlig Afgift. . Sligt 
var just det Sædvanlige, hvor saadanne Forhold bestode; 
men xVfgiften havde da i Almindelighed aldeles ikke 
nogen fiscai Betydning; dens Hensigt var kun formel, 
at holde Afhængighedsforholdet præsent, og dette kunde 
ogsaa enhver nok saa ubetydelig aarlig Afgift gjøre. 
Der kan, for her at nævne et Exerapel, saaledes hen- 
vises til det ovenfor saa ofte omtalte Clunykloster. 
Dette stod just umiddelbar under Pavestolen og var 
skjænket til denne ; men i den Anledning maatte det 
aarlig betale en Afgift af 10 Solidi til Rom, aabenbar 
en Sum , der kun var bestemt til symbolsk at fastholde 
Retsforholdet. 

For Danmarks Vedkommende har man nu rigtignok 
ikke nogen bestemt Angivelse fra en senere Tid, om at 
et saadant Forhold vedblivende bestod, dertil spillede 
det ogsaa en altfor ubetydelig Rolle paa Grund af 
Danmarks afsides Beliggenhed og ringe Vægt i de 
Anliggender, der berørte Europa i det Hele. Men 
ganske uden Antydninger om , at der bestod et særlig 
inderligt Forhold mellem Danmark og Pavestolen, er 
man dog heller ikke , saaledes naar Innocents d. o., 
under hvem Danmark under Valdemar Sejr igjen kom 
til at spille en Rolle i Europa, taler om, at »Danmark 
vides specielt at høre under den romerske Kirkes 
Jurisdiction«, (1210j, eller naar Honorius d. 3. siger, at 
»Danmark var betroet til det apostoliske Sædes Vare- 
tægt«, (1220), og at det »specielt henhører under den 
romerske Kirke, og som Tegn paa denne specielle 



208 Svend Estridseii. 

Afhængighed vides at være den Afgift skyldig«. 
(1223) '). 

Som man ser, ere Antydningerne af et nærmere 
Forhold mellem Svend og Pavestolen kun meget svage, 
idet der paa ingen Maade foreligger nogen streng Nød- 
vendighed for at føre enten Danmarks Begunstigelse i 
Henseende til Erlæggelsen af Pederspengene eller den 
ved de anførte pavelige Udtalelser hjemlede senere Til- 
stand tilbage til Svend Estridsen allerede. Desuden 
møder man, og det endogsaa fra flere aldeles uafliæn- 
gige Sider, Udtalelser, der indskrænke det, der maa 
være foregaaet, til noget meget Mindre, medens de dog 
paa den anden Side bekræfte, at et vist om end mindre 
nøje Forhold virkelig er indtraadt i Svend Estridsens 
sidste Dage. 

Man træffer nemlig i Hejmskringla i Magnus Er- 
lingsens Saga, en mærkelig Ytring af Erling Skakke, 
der for at godtgjøre, at der ikke var noget Nyt og 
Paafaldende i at gjøre hans Søn Magnus til Konge, frem- 
hæver, hvorledes Vilhelm Erobreren , skjøndt ingen 
Kongesøn, dog var bleven kronet til Konge, og hvor- 
ledes Svend Ulfsøn i Danmark, der heller ikke var 



») Se Baluzius: Epist. Iiinoc. III. II. S. 394 jfr. S. 441, og Ray- 
naldi Annales Eccl. Udg. 1692. S. 277 „lllud regnum ab Aposto- 
lica sede flduciario jure penderet'' , og S. 301 , „primo enim reg- 
num Daniæ specialiter ad Romanam spectat Ecclesiam et ad spe- 
cialis ditionis indicium ei esse noscitur censuale". Det sidste 
Sted er navnlig klart. Det er en Skrivelse til Birkebispen af 
Køln, hvem det forudsættes at være notorisk bekjendt, at 
Danmark stod i et speciellere Forhold til Pavestolen. Den antyder 
fremdeles Afgiftens væsentlige Charakter som Symbol paa Af- 
hængighedsforholdet, (se o. Pavebrev 1226 Suhm. IX. 765. 



Svend Estridsen. 209 

nogen Kongesøn, dog ogsaa var bleven kronet og efterlod 
Riget til sine Sønner og til deres Børn , som siden 
havde udgjort en Række af kronede Konger. Med 
Vilhelms Kroning forholder det sig nu ganske rigtigt; 
den foregik 1070 anden Gang ved nogle i den Anled- 
ning oversendte pavelige Sendebud, hvorved der lige- 
som indrømmedes Paven et Slags Stadfæstelsesret over- 
for det engelske Kongedømme; derimod savner man 
ellers ganske Efterretninger angaaende en formentlig 
Kroning af Svend Estridsen. Men ligesom det i sig 
selv kan se ganske sandsynligt ud, at dette Spørgs- 
maal er bleven rejst i Danmark, naar det har været 
for i England blot fem Aar i Forvejen, og at Svend 
ligesaavel som Vilhelm har maattet finde sig i paa 
denne Maade at anerkjende en vis Overhøjhed hos 
den pavelige Stol, saaledes forelaa der for Svend end- 
ogsaa meget stærke og bydende Grunde til at indrømme 
Paven en Stadfæstelsesret med Hensyn til den danske 
Krone. 

Knytlingasaga indeholder nemlig en mærkelig For- 
tælling om, hvorledes Svend Estridsen i Slutningen af 
sin Regeringstid skulde have afholdt et Thing og her have 
forestillet Folket, hvilken Ufred der let vilde kunne 
opstaa efter hans Død ved de mange Sønner, han efter- 
lod sig, idet de rimeligvis alle vilde gjøre Fordring paa 
Riget eller dog Andel i Kongedømmet. Da man ved 
Navnene paa ikke mindre end fjorten Sønner, der over- 
levede Faderen, maatte Sagen være Thinget temmelig 
indlysende, og det skulde da ogsaa efter Kny tlinga have 
tilstaaet Svend den Ret selv at udnævne sin Efter- 
følger. Knytlinga er nu rigtignok ikke en Kilde , der 

Rioder: Danm. u. Svend Eetridscn og hans Sønner. J4 



210 Svend Estridsen. 

fortjener den allerbedste Tiltro; men ganske ud af 
Luften kan en Beretning, der fremtræder med en vis 
Brede og staar i en ganske god Sammenhæng med, 
hvad der skete efter Svends Død, dog heller ikke 
være greben. Men hertil kommer, at et Par engelske 
Skribenter, Vilhelm af Malmsbury (f 1141) og Robert 
af Elgin (paa Erik Emuns Tid) berette det Samme 
kun med den Forskjel, at Svend skulde have fastsat, 
at Sønnerne vilde have at efterfølge hverandre paa 
Thronen efter deres Aldersorden, navnlig for at Riget 
paa denne Maade kunde forblive samlet; og kaster 
man et Blik paa Kongerækken efter Svend Estridsens 
Død, saa finder man, at denne Regel virkelig ogsaa er 
bleven fulgt. 

Men denne Ordning var nu paa ingen Maade af 
en saadan Beskaffenhed, at det kunde være Samtiden 
en saa aldeles let Sag at optage den. Den var den 
Gang noget aldeles Nyt. Thi naar der hidtil, d. v. s. 
saalænge man har nogenlunde paalidelige Efterretninger 
om Danmark, — og det er jo kun for et temmelig kort 
Tidsrum , — aldrig har syntes at være Fare for en 
Udstykning af Riget, saa var Aarsagen dels den, at 
ingen af de tidligere Konger efterlod sig en saadan 
Mængde arveberettigede Sønner som Svend Estridsen, 
dels den, at Danmark den Gang tillige indbefattede 
England og stundom ogsaa Norge, hvorved der aab- 
nedes Mulighed for, at hver kunde affindes med sit 
Rige. Man gjorde i de Tider ikke, saaledes som nu, 
nogen skarp Forskjel mellem privat og offentlig Ret; 
Kongen ejede, kan man godt sige, sit Rige med samme 
Ret som Bonden sin Odel, og efterlod han sig flere 



Svend Estridseu. 211 

Arvinger, maatte Riget ligesaavel som , hvad Gods der 
umiddelbar tilhørte ham efter særlig Adkomst, skiftes 
mellem Arvingerne. Disses Rettigheder traadte altsaa 
ubetinget i Forgrunden, saaledes at der for Folket eller, 
rettere sagt, Thinget, Stormændene, kun blev tilbage en 
Beføjelse til at prøve og dernæst godkjende Adkom- 
sterne, foruden at der, hvor en Deling skulde finde Sted, 
mulig kunde tales om en vis Medvirkning med Hensyn 
til Bestemmelsen af, hvilken Part hver af Arvingerne 
skulde have. Den Afgjørelse, der saa tilsidst blev 
truffen , synes bedst at kunne opfattes som en Dom ; 
Thinget prøvede Arvingens Adkomst, hvorefter det til- 
dømte ham Riget. 

Dette var imidlertid, som bemærket, allerede i en 
lang Række af Aar kun kommet meget svagt frem her 
i Danmark. Saavel Gorm som Harald Blaatand efter- 
lode sig hver kun een Søn, der da uden videre Vanske- 
ligheder efterfulgte Faderen, medens det vistnok beror 
paa en Misforstaaelse, naar Islænderne fortælle, at 
Guldharald gjorde Arvefordringer paa Danmark gjæl- 
dende, eftersom det umulig allerede den Gang kan have 
været Retsregel, at Sønnen traadte i sin afdøde Faders 
Sted for at tage Arv paa hans Vegne. Men da Svend 
Tveskjæg døde, var der to Arvinger, Knud og Harald, 
og man ser da ganske i Overensstemmelse med det 
ovenfor Anførte Riget blive delt; Knud, den Ældste, fik 
det større Rige, England, og Harald fik Danmark. Men 
uheldigvis skulde Knud miste England næsten lige 
saa hurtig, som han havde faaet det. Han blev 
da nødsaget til at forlade det og vendte tilbage til 
Danmark. Det Første, han her gjorde, var at rejse 

14* 



212 Svend Estridsen. 

Arvefordringer mod sin Broder Harald. Han fandt sig 
nemlig i det første Øjeblik brøstholden ved den Deling, 
der var sket, idet Harald nu sad ganske rolig inde med 
sit Rige, medens han selv Ingenting havde, og han for- 
langte altsaa, at Danmark skulde deles mellem Brødrene ; 
var en Gang England atter erobret, saa skulde ogsaa 
det skiftes imellem dem. Alt dette blev der nu rigtig- 
nok ikke Noget af; thi Brødrene bleve snart enige om 
at hjælpes ad med at erobre England, som saa Knud 
fik Lov at beholde ubeskaaret, og Harald døde faa Aar 
efter, saaledes at Danmark og England igjen bleve for- 
enede ; alligevel viser dog denne lille Episode, hvorledes 
Forholdet opfattedes, og at Arvelighedens Princip, som 
det anvendtes , væsentlig udelukkede saavel Talen om 
Rigets Udelelighed som det Hensyn til Sammes Interesser, 
der tages, hvor der er indrømmet Folket et Valg. 

Hvad der foregik efter Knud den Stores Død, da 
man i Norge indkaldte Magnus og i England hyldede 
Harald Harefod, kan paa ingen Maade kaldes et saadant 
Valg; saavel Norge som England vare Skuepladsen for 
et Oprør, og de tre Riger skulde nu aldrig mere forenes. 
Imidlertid er det mærkeligt at se, hvorledes man holdt det 
for nødvendigt at give Forliget mellem Hardeknud og Magnus 
Formen af en Arvepagt, og det uagtet dette Forlig ikke 
saa meget var Kongernes som de ledende Stormænds Værk. 

Dette viser, hvor dybt Ideen om, at Arveretten 
ordentligvis var den, der gav Adkomsten, var grund- 
fæstet. Da nu Magnus døde, var Svend Estridsen 
simpelthen den eneste arveberettigede Cognat af Konge- 
huset, der existerede; thi den anden, der ved Siden af 
ham havde kunnet komme i Betragtning, Harald Jarl, 



I 



Svend Estridsen. 213 

var nogle Aar i Forvejen bleven myrdet i Holsten af 
Hertug Ordulf, ved hvilken Lejlighed det just bliver 
fremhævet, at Magnus frygtede for, at han skulde ville 
gjøre Arvefordringerne gjældende, og hans to unge Sønner, 
Thorkil og Herning, kunde efter de herskende Retsregler 
ikke træde ind i Faderens Plads. 

Som man ser, var det altsaa en Række særdeles 
gunstige Omstændigheder, der i over hundrede Aar 
havde holdt Danmark samlet. Rigets Udelelighed stod 
for den dalevende Slægt ligefrem som Noget, der for- 
længst var overleveret. Den var bleven en saa levende 
Nødvendighed, at en senere Tid uden Videre har op- 
stillet en lang Række af Enekonger i Danmark lige fra 
Dan og Frode og indtil Valdemars Dage, Noget, der 
med de i hin Tid herskende Grundsætninger om Arv 
eller FamiHefællesskab for Øje ikke godt lader sig tænke; 
og saa skulde man nu paa een Gang gaa en Tilstand i 
Møde, hvor der efter Loven maatte indtræde den fuld- 
stændigste Forvirring. Man kan uden Tvivl dristig paa- 
staa, at, selv hvis der ikke havde været en saa stor 
Mængde Thronarvinger at vente, som der denne Gang 
var, vilde Nødvendigheden af her endelig at træffe en 
Foranstaltning dog alligevel have paatrængt sig. 

Om hvad der nu skete, har man ikke nogen anden 
Efterretning, end hvad der ovenfor er meddelt af uden- 
landske Kilder. Man ser, der blev aflioldt et Thing, 
paa hvilket Rigets Udelelighed blev fastsat, medens det 
er uvist, om ogsaa Arvefølgen blev slaaet fast; men 
Svend Estridsen indsaa tillige, at dette umulig kunde 
være tilstrækkeligt, da en stor Mængde Interesser paa 
een Gang sattes til Side. Der kunde være Fare for, at 



214 Svend Estridsen. 

i det Mindste en af Sønnerne vilde fastholde sine tid- 
ligere Rettigheder, og skete det, vilde uden Tvivl alle 
de øvrige Sønner gjøre fælles Sag med ham; men det 
kunde ogsaa tænkes, at man vel fastholdt Rigets Udele- 
lighed, men at Stormændene, idet de gjorde Fordring 
paa at træffe et Valg mellem de forskjellige Sønner, i 
Overensstemmelse med deres afvigende Interesser delte 
sig i Partier, hvorved Opløsningen vilde være given lige- 
fra Begyndelsen af. 

Her var det da, der tilbød sig en gunstig Udvej, 
idet man kunde lade Kirken gjennem Paven bekræfte 
den trufne Afgjørelse; det stod jo til at haabe, at den 
vilde have Myndighed nok til at hævde det danske Riges 
Enhed, med hvilken den danske Menigheds Fasthed stod 
i nøjeste Forbindelse, og hvor vigtig en saadan Støtte 
var, vidste Ingen bedre end Svend Estridsen, der, da 
han tiltraadte Riget efter Magnus den Godes Død, havde 
fundet sin bedste Hjælp hos Erkebisp Adalbert og den 
tydske Kejser. Men at det nu ikke er en blot Gisning, 
at en saadan pavelig Stadfæstelse ved denne Lejlighed 
blev erhvervet, ses tydeligt af de Udtryk, som den oven- 
for nævnte Forfatter, Robert af Elgin, her betjener sig 
af. Han tilføjer nemlig, at, hvem der handlede mod den 
vedtagne Lov, »skulde straffes med den evige For- 
bandelse, og Loven maatte Sønnerne bekræfte med en 
hellig Ed.«') Det er nemlig første Gang, man her i 
Danmark hører Tale om dette Anathema, der snart hos 
os som allevegne ellers skulde ledsage de pavelige Be- 



i 



*) Qui secus faneret, perpetuo feriretur anathemate. Eam legem 
fllii Sacramento flrmabant juramenti. Lgb. IV. S. 258. 



Svend Estridsen. 215 

kræftelsesskrivelser , og det ligger da nær i de anførte 
Ord at se en ordret Gjengivelse af den pavelige Be- 
kræftelse, som den i dette Tilfælde er bleven meddelt. 
Nogen anden gejstlig Myndighed var der desuden ikke, 
der kunde have tilføjet en saadan Stadfæstelsesformel; 
thi Danmark havde endnu ikke nogen Erkebisp eller 
nogen anden, fælles dansk, gejstlig Myndighed, og Erke- 
bisp Liemar af Bremen, der havde sluttet sig nøje til 
Kejseren, ligesom hans Forgjænger havde gjort det, 
havde Paven den Gang suspenderet fra hans Embede, 
ja endogsaa udelukket fra Nadverens Brug. 

Hvad endelig Svends og hans Sønners formentlige 
Kroning angaar, saa kan man sige, at den i alt Fald 
har en \as Sandsynlighed for sig. En Stadfæstelse een 
Gang for alle vilde ikke have havt Stort at betyde, 
dersom den ikke bestandig fornyedes, og hertil benyttedes 
overalt i det sydligere Europa som i England den høj- 
tidelige Akt, Kroningen. Man har da aabenbart villet 
søge at indbringe den Tankegang, at Kongen ikke var 
ret Konge, ikke Guds Salvede, før han havde modtaget 
den højtidelige Bekræftelse, og der kan i saa Fald heller 
ikke være nogen Tvivl om, at ogsaa Svend Estridsen, 
skjøndt allerede Konge i 28 eller 29 Aar, har fundet 
det nødvendigt nu mod Slutningen af sin Regering at 
underkaste sig denne Ceremoni. Nu kunde han først 
med rigtig Ro se tilbage paa sit Livs Gjerning; thi idet 
han var i Fred med alle sine Naboer, ligesaavel 
som hjemme, og medens den Eneste, der kunde blive 
ham farlig, nemlig den tydske Kejser, hvis Sag han 
havde maattet forlade, var optagen af fortvivlede Kampe 
med Paven og sine egne Undersaatter , modtog han nu 



216 Svend Estridsen. 

i sit Livs Aften ogsaa den højtidelige Indvielse fra den 
højeste Haand, der gaves i Christenheden. 

Hvad ellers Danmarks Forhold til Udlandet i de 
sidste Aar af Svend Estridsens Regeringstid angaar, da 
udmærkede de sig ikke ved nogen Begivenhed af videre 
fremtrædende Art, der kunde efterlade Virkninger for 
Fremtiden. I Norge fulgte Olaf Kyrre, Svends Sviger- 
søn, hvad de kirkelige Anliggender angik, i det Væsent- 
lige detExempel, der var givet ham af Svend Estridsen. 
Han anerkjendte 1 Modsætning til Harald Haarderaade 
Bremerstolens Overhøjhed og sluttede sig senere, da 
Kirkestriden udbrød, nøje til Paven. Saavel om ham, 
som om Stenkils Søn Inge, der fordreven fra Svithiod 
tog sin Tilflugt til Vestgøtland, hvor han i Modsætning 
til Nordsverig holdt Christendommens Fane oppe, maa 
man antage, at de have staaet i venskabelig Forbindelse 
med Svend Estridsen. Derimod vedblev Misforholdet til 
Vilhelm Erobreren at bestaa, idet der paany fra Danmark 
gjordes et Tog over til England skjøndt næsten med 
endnu mindre Udbytte end 1069. 

Det er ligesom den Gang meget lidet sandsynligt, 
at Toget er foregaaet ifølge Svend Estridsens egen Til- 
skyndelse og efter hans Ønske ; thi kunde der end 1069 
herske nogen Uklarhed med Hensyn til Vilhelm Erobrerens 
Stilling overfor de Retninger, der delte Europa, saa var 
Saadant ikke længere muligt efter Vilhelms højtidelige 
Kroning ved pavelige Gesandter 1070, og ikke heller, 
naar man saa hen til den almenbekj endte Lanfrancs 
nøje Forhold saavel til Paven som til Vilhelm. Snarere 
maa man holde for, at det var Stormændene, der, lige- 
som de 1073 modsatte sig at rykke ind i Saksen som 



Svend Estridsen. 217 

Kejserens Forbundsfæller imod Hertugen, saaledes nu 
Aaret efter paa egen Haand gjorde et fornyet Forsøg 
paa at gjenvinde deres tidligere Magt og Rigdom i dette 
England, som de med en vis Ret kunde kalde deres, 
men som reves ud af Hænderne paa dem ved deres egne, 
rigtignok nu af en fremmed Cultur aldeles opfyldte 
Landsmænd. 

Anledning til Toget gav en Sammensværgelse mellem 
tre engelske Stormænd, der gik ud paa intet Mindre 
end at rydde Vilhelm af Vejen og selv dele Magten 
imellem sig. Men en af dem Valtjof Jarl, en Søn af 
den danske Jarl Sigurd Digre, fortrød, hvad han havde 
indladt sig paa, og aabenbarede hele Planen for Vilhelm. 
Som Følge heraf bleve de Sammensvorne overrumplede 
og en af dem. Radulf, Greve aføstangel, forlod skynd- 
somst Landet og begav sig til Danmark. Hans Fore- 
stillinger havde Held med sig; thi det lykkedes ham at 
faa samlet en dansk Flaade paa 200 Skibe, der med 
Svends Søn Knud og Hakon Jarl, formodentlig en Søn 
af Svend Godvinsen , i Spidsen stak i Søen for at vove 
et Angreb paa England. Vilhelm havde imidlertid truffet 
sine Foranstaltninger, og Lanfranc ikke mindre, saaledes 
at Toget ikke udrettede noget Synderligt. Det lykkedes 
vel at udplyndre York, men derfra maatte man søge 
ned til Flandern og voldgive de Sammensvorne og dem, 
der havde sluttet sig til dem, til Vilhelms Hævn. Hakon 
Jarl skal ligesom i sin Tid Asbjørn have ladet sig paa- 
virke af Vilhelms Bestikkelser, hvorfor han ved sin 
Hjemkomst i det Mindste for en Tid blev erklæret fredløs. 

I ethvert Fald var det Knud, der var Hovedsjælen 
i dette Tog; thi endnu som Konge syslede han senere 



218 Svend Estridsen. 

med Tanken om at gjenvinde England. Ogsaa paa 
andre Punkter var han virksom. Han gjorde Danmarks 
Navn frygtet paa de fjerne samlandske og estlandske 
Kyster, og naar man ikke hører Noget om sørøverske 
Angreb fra Vendland, der vedblev at være uafhængigt 
under den mægtige Krutos Haand, saa skyldes dette 
uden Tvivl Knud, der forstod at holde Østersøens 
Vande fri. 

Det skjønnes tydeligt, at en ny Slægt var i Færd 
med at komme op. De Mænd, der havde staaet Svend 
nær i hans Ungdom, en Vilhelm, en Egino, vare døde; 
Stormandsvælden begyndte at røre sig paa egen Haand 
og samle sig til Kamp mod den aandelige Magt, der i 
Gejstligheden var i Færd med at hæve sig som jævn- 
byrdig med den; og saa man sig om blandt Naboerne, 
fandt man disse saaledes optagne af deres egne Anlig- 
gender, at man herhjemme havde temmelig frie Hænder 
til at bevæge sig i Overensstemmelse med sin egen 
Trang og Tilbøjelighed. Fremmed Indflydelse udgik nu 
desuden mere fra det fjerne Rom end fra det nærlig- 
gende, tydske Bremen. 

Men ogsaa Svend Estridsen skulde nu som sidste 
Mand af sin Tid gaa i Graven. Medens han opholdt 
sig paa Kongsgaarden i Søderup tæt Nord for Urnehoved 
Thingsted i Nærheden af Aabenraa, blev han anfalden 
af en heftig Feber og døde d. 29. April 1076 i en 
Alder af 58 — 60 Aar. Hans Lig blev ifølge hans 
eget Ønske ført til Roskilde, hvor det skal være ind- 
muret i en af de sydlige Piller i Choret i Domkirken. 
Pillen ved Siden af skal gjemme Benene af hans trofaste 
Ven, Bisp Vilhelm. 



Svend Estridsen. 219 

Det er stor Skade, at Adam af Bremen ikke har 
givet os en nøjere Skildring af Svends Personlighed. 
Han, der saa glimrende har skildret Erkebisp Adalbert, 
og som personlig har opholdt sig hos Svend, vWåe uden 
Tvivl have kunnet gjøre det. Imidlertid vil man dog 
have faaet et Slags Forestilling om ham ved, hvad der 
i den foregaaende Fremstilling er samlet. Hans Ungdom 
faldt i Danmarks mægtige Tid under Knud den Store; 
men alligevel kom han paa Grund af sin Faders Forhold 
til at staa udenfor det Liv, der den Gang rørte sig, og 
i hvilket England dannede Midtpunktet. Men just 
derfor kom han til at være forud for sin egen Tid, der 
ikke rigtig var i Stand til at tinde sig i de forandrede 
Forhold, men vedblev at vugge sig i Haabet om at forny 
Danmarks gamle Storhed, medens derimod han ganske 
naturlig kom til at begrændse sig til et opnaaeligt Maal, 
Herredømmet i det egentlige og oprindelige Danmarks 
Rige. Hans bevægede Ungdomsliv havde ladet ham 
fremfor nogen Anden stifte nøje Bekjendtskab med de 
fleste af Nordens Lande og tillige udrustet ham med en 
Erfaring og Menneskekundskab, der kom ham ypperlig 
til Gode, naar han senere skulde bøje af for vanskelige 
Forhold eller søge Støtte, være sig hos fremmede Magt- 
havere eller hos indenlandske Raadgivere. Skjøndt han 
en stor Del af sit Liv færdedes paa Krigstog, synes 
Krigerdygtighed egentlig ikke at have udmærket ham. 
Det hedder jo, at han var halt, og skjøndt dette i sig 
selv ikke kunde have nogen synderlig Betydning, saa 
tjener det dog straks til at give Billedet af en Fyrste, 
hos hvem de krigerske Egenskaber just ikke vare de 
overvejende. Dette maatte i Forbindelse med hans 



220 Svend Estridseii. 

Tilbøjelighed for Gejstligheden og for aandelige Anlig- 
gender i det Hele drage Mange fra ham; thi Vikinge- 
naturen, der havde fyldt de foregaaende Slægter, var 
endnu paa ingen Maade uddød. x\lligevel vedblev han 
med en ufortrøden Haardnakkethed at fastholde sit 
Maal; Tanken om at forny det danske Herredømme i 
England opgav han efterhaanden som uudførlig; men 
for Danmark kjæmpede han med alle de Midler, han 
kunde bringe under sin Raadighed, med Vaaben mesten 
Dels uheldig, lykkeligere ved sit Snille. Dertil knyttede 
han vedvarende det mest aabne Blik for Civilisationens 
Goder, som han stræbte at gjøre sit Land delagtigt i. 
Naar man fra saa forskjellige Sider, som hos Adam af 
Bremen, i Gregor d. 7s Breve og hos engelske Skri- 
benter ser ham blive rost for, hvad de kalde Lærdom, 
kan man næppe tvivle om, at han alvorlig har stræbt 
at komme til at staa paa Tidens, ellers ikke meget 
betydelige, Højdepunkt; men navnlig udmærkede det 
ham dog, at han saa klart greb og fastholdt Nødvendig- 
heden af at indordne Danmark under det almindelige 
europæiske Kirkesamfund, først gjennem Erkebispen af 
Bremen, senere gjennem Paven. Men han glemte dog 
alligevel aldrig at bevare sin Selvstændighed ved Siden 
af; navnlig overfor Erkebisp Adalbert er hans Optræden 
i saa Henseende betegnende. At Meget, af hvad der 
skete ved ham, kan skrives paa Andres Regning, kan 
føres tilbage navnlig til Bisp Eginos og Vilhelms Ind- 
flydelse, er en Selvfølge; men det var dog ham, der 
dannede det forenende Midtpunkt. Egentlig Begejstring 
som den, der udmærkede Gotskalk i Venden, besad han 
ikke; hans Religieusitet var, som Begivenheden med 



Svend Estridseu. 221 

Bisp Vilhelm i Roskilde Domkirke viser, i Overensstem- 
melse med Tiden, nærmest den dybeste Ærbødighed for 
Kirkens Hellighed. Den søgte han at grundfæste, saa 
han næsten kan kaldes Grundlæggeren af Kirken i Dan- 
mark; men personlig var han den livsglade Herre, der 
nok kunde lide et lystigt Lag, ved hvilket Kvinderne 
heller ikke maatte mangle. 

Man har en Fortælling om en Islænder Auduns 
Besøg hos Kong Svend, som det nok er værdt at tage 
med, da den er ganske betegnende saavel for ham som 
for hans Modstander Harald. Paa sin Rejse til Grøn- 
land havde Audun kjøbt en vel afrettet Bjørn, som han 
havde betalt omtrent med Alt, hvad han ejede. Med 
den kom han til Norge, idet han havde bestemt sig til 
at tage ned til Danmark for at forære Bjørnen til Kong 
Svend, om hvis Gavmildhed og Vennesælhed han havde 
hørt saa megen Tale. Kong Harald havde imidlertid 
erfaret, i hvad JErinde han rejste, og lod ham kalde til 
sig for at bevæge ham til at afstaa Bjørnen, om det saa 
skulde være for det Dobbelte af, hvad han havde givet 
for den; men Audun vilde ikke gaa ind derpaa. Harald 
forestillede ham nu rigtignok, hvorledes han og Svend 
just laa i Fejde med hinanden, saa han for den Sags 
Skyld meget godt kunde tage Islænderen med samt hans 
Bjørn; men da Audun alligevel ikke vilde falde tilføje, 
enedes de om, at han nok maatte rejse, men skulde 
komme igjen og fortælle, hvad Svend havde givet ham 
til Vederlag for Bjørnen, og Audun rejste da. 

Det gik ham imidlertid meget uheldig i Begyndelsen. 
Hans Penge slap op, saa han saa sig nødt til at hen- 
vende sig til en af Svends Ombudsmænd Aage, hvem 



222 Svend Estridsen. 

han maatte bede om Levnetsmidler til sig selv og Dyret. 
Kjøbe dem af ham, som Aage tilbød ham, kunde han 
ikke, saa han tilsidst maatte gaa ind paa Aages Forslag 
at sælge denne Halvdelen af Dyret for Rejsen og Føden. 
Saaledes toge de da begge til Kong Svend, der blev 
meget vred paa Aage, saasnart han hørte, hvorledes 
han havde handlet med Audun. Han mistede sin Stil- 
ling, og Svend modtog Bjørnen fuldt som Gave fra 
Audun. Nogen Tid efter ytrede Islænderen Ønske om 
igjen at komme ud at rejse; det syntes Kongen i Først- 
ningen ikke videre om, men da han hørte, at han agtede 
at gjøre en Pilegrimsrejse til Rom, fandt han, at det 
var et smukt og christeligt Forsæt, saa han selv skaffede 
ham Penge til at rejse for foruden Rejseselskab og bad 
ham besøge sig, naar han vendte tilbage. 

Audun havde imidlertid igjen Uheld med sig; han 
kom vel til Rom, men paa Tilbagevejen faldt han i en 
svær Sygdom, saa alle de Penge, han havde faaet af 
Kong Svend, slap op, og han maatte tigge sig frem paa 
Tilbagevejen til Danmark. Ussel og pjaltet, som han 
var, skammede han sig ved at komme Kongen for Øje; 
men han mente nok, det kunde gaa, naar han stillede 
sig Paaskeaften i en Krog af Kirken, hvor han kunde 
møde Kongen, naar han gik til Aftensang. Kongen og 
hans Folk vare imidlertid saa prægtig klædte, at han 
ikke havde Mod til at komme frem, og han lod da 
Toget passere forbi. Kongen gik nu til Bords, og 
Audun tænkte da paa at gjøre et nyt Forsøg, naar 
Kongen gik til Nattesang; men da det kom til Stykket, 
havde han endnu mindre Mod; thi nu vare Hoffolkene 
aldeles drukne, saa han maatte vente baade Spot og 



Svend Estridsen. 223 

ilde Behandling. Kongen havde imidlertid lagt Mærke 
til, at der løb en Mand over Vejen, hvorfor han, saa- 
snart Hoffolkene efter endt Nattesang vare gaaede ind 
i Huset, traadte udenfor og raabte ud i Mørket: »er 
der Nogen derude, som vil tale med mig, men skammer 
sig ved at vise sig, saa maa han nu komme frem ! « 
Audun tog da Mod til sig og kastede sig for Kongens 
Fødder. Denne havde rigtignok Vanskelighed ved at 
kjende ham igjen, men da han saa, hvem det var, førte 
han ham ind i Hallen. Hoffolkene lo rigtignok ad hans 
usle Udvortes; men Svend irettesatte dem, idet han 
sagde, at Audun havde sørget bedre for sin Sjæls 
Salighed end de, saa i Guds Øjne vilde han se baade 
ren og smuk ud. Han kom derefter i Bad, fik gode 
Klæder paa og opholdt sig i længere Tid hos Kong 
Svend, der skjænkede ham sin særdeles Yndest. Han 
vilde endogsaa hæve Islænderen op til en af de højeste 
Poster ved sit Hof; men denne længtes for meget efter 
at komme hjem igjen til saaledes at slaa sig til Ro i 
Danmark, Han maatte dog love Svend at blive hos 
ham, til det led saa langt hen paa Foraaret, at Skibene 
løb ud. 

En Dag tog Svend ham nu med sig til Stranden, 
hvor Skibene laa sejlfærdige til de forskjelligste Lande, 
til Østerleden og Saksland, til Sverig og Norge. Her 
viste han Audun et stort og prægtigt Skib, der var 
under Udrustning, og sagde: »dette Skib vil jeg give 
dig, Audun, til Gjengjæld for Bjørnen, som Du skjænkede 
mig, og saa skal Du faa en Ladning af Varer med, som 
jeg ved, vil være velkommen paa Island«. Audun 
takkede og mente, han havde faaet rigelig Vederlag for 



224 Svend Estridsen. 

Bjørnen. Men da Skibet var fuldt udrustet og ladet, 
gik de atter ned til Stranden, og Kongen mente da, at 
det, efter hvad han havde hørt sige, tidt kunde have 
sine store Vanskeligheder at komme vel i Land paa 
Island, og hvis han nu led Skibbrud, saa kunde det 
kun lidet kjendes, at han havde nydt Gjæstevenskab hos 
Kong Svend. Han gav ham da en Læderpose fuld af 
Sølvpenge til ; thi led han nu ogsaa Skibbrud, saa havde 
han da i alt Fald den tilbage. Men Svend var endnu 
mere betænksom; thi Pengene kunde jo ogsaa gaa tabte, 
og han gav ham derfor endnu en kostbar Ring, som 
han drog af sin Haand. »Kommer Du bare levende 
eller død i Land med Ringen paa, saa vil man dog 
endda kunne se, at Du har været Gjæst hos Kong 
Svend. Du maa derfor ikke give Ringen bort, det 
skulde da være til en højst anselig Mand, som Du er 
særlig Taknemmelighed skyldig og derfor føler Dig for- 
pligtet til at give denne Kostbarhed«. Med disse Ord 
sagde Kongen ham Farvel og lod ham sejle. 

Sit Løfte tro, drog han da først til Norge for at 
melde Kong Harald Udfaldet af sin Rejse. Denne 
spurgte ham da om, hvad han havde faaet for sin 
Bjørn. »Jeg tik det, at Kong Svend tog min Gave«, 
svarede Audun. »Naa, det vilde jeg da ogsaa have 
gjort«, svarede Harald, »men fik Du ikke mere«? »Jeg 
fik Penge til en Romerrejse«. »Det faar saa Mange, 
uden at de just bringe en Gave«, mente Harald. »Saa 
fik jeg Tilbud om en høj Plads ved hans Hof«. »Det 
er godt nok; men fik Du ikke en særlig Foræring til 
Gjengjæld«? »Jeg fik et stort Skib med en kostbar 
Ladning«. »Det var en kongelig Gave; men den ^ilde 



Svend Estridsen. 225 

Du ogsaa have kunnet faa hos mig«, sagde Harald. 
»Saa fik jeg en Pose fuld af Sølv, forat jeg ikke 
skulde komme fattig i Land, hvis jeg led Skibbrud 
under Vejs«. Det, mente Harald, var mere, end han 
vilde have gjort, han vilde troet at have gjort nok ved 
at skjænke ham Skib og Ladning oven i Kjøbet. »Saa 
gav han mig denne Ring, for at jeg, selv om jeg ellers 
mistede Alt, dog skulde have en Erindring tilbage om, 
at jeg havde besøgt Kong Svend; men den Ring skal 
Du nu have, Harald; thi det stod jo i din Magt at 
berøve mJg baade Bjørnen og Livet, og dog lod Du mig 
drage med Fred«. Kongen tog naturligvis med Fornøjelse 
imod Gaven og gav Audun andre gode Ting til Gjen- 
gjæld derfor og lod ham saaledes drage hjem til Island. 
Saadant var i det Mindste det Billede, som Islæn- 
derne nogle hundrede Aar efter dannede sig af Kong 
Svend, og om det end kan være udsmykket, saa passer 
det dog ganske godt med det godmodige, hyggelige 
Indtryk, man faar af Adams Beretninger om sine Sam- 
taler med Svend Estridsen, saasom naar han sidder og 
skildrer for sine Hofmænd den kongelige Pragt og Rig- 
dom, han havde forefundet, da han i sin Ungdom opholdt 
sig i Bremen, eller omtaler Harald Blaatands Død og 
da, naar Adam \i\ have nojere Besked om Sagen, »bliver 
taus som en anden Tydeus« (Tydide), men derefter dog 
tilføjer: »Det er det, som vi, hans Efterkommere, nu 
maa bode for, og som Fadermorderen selv maatte afsone 
ved sin Landflygtighed«*) Ogsaa passer det ganske 



*) Det er maaske tilladeligtved denne Lejlighed at berøre dette meget 
omstridte Sted hos Adam af Bremen, II. 26. 

Jeg kan nemlig umulig skjønne rettere, end at Svend Estridseus 

Keder: Dania. u. Svernl Estridseu og hans Sonner. 15 



226 Svend Estridsen. 

godt med Fortællingen om Haralds Flugt fra Læsø, hvor 
denne kun kan standse Forfølgelsen ved at kaste de 
danske Fanger over Bord, idet Svend ikke kan bære 
det over sig at se dem omkomme og derfor standser for 
at fiske dem op, og Harald saaledes undslipper. 

Hvad Svend aldeles afset fra sin Personlighed har 
været for Danmark og det danske Folk, er det efter 
den Fremstilling, der ovenfor er given, næppe nødven- 
digt yderligere at paapege. Under ham og for største 
Delen ved ham er Danmark først egentlig bleven til i 
den bestemte Begrændsning , det beholdt hele Middel- 
alderen igjennem ; thi før hans Tid havde Landets Blomst 
allerede længe søgt Tumlepladsen for sin Virksomhed 
mere i Udlandet end hjemme, saaledes at Tyngdepunktet 
tilsidst endogsaa var faldet helt udenfor Landet. Den 
derved fremkaldte engelske Indvirkning paa Danmark 
var dernæst falden højst ulige paa de forskjellige Dele 
afLandet, saaledes at en Adsplittelse, der kastede Halv- 
øen mod Syd og Øerne mod Nord, meget let kunde være 



Ord standse med: non oarebit, saaledes at der ikke kan udledes 
af Stedet, at Harald Blaatand har givet Love for Danske, Holstenere 
og Frisere, hvad jo ogsaa har Sandsynligheden imod sig. Mine 
væsentlige Grunde ere: 

1- Den umiddelbar efterfølgende Angivelse af Haralds Re- 
geringstid og Dødsdag, navnlig uden Anførelse af Dødsaar, er ifølge 
sin Form ligefrem tagen af et bremersk Necrologium. 

2. De følgende Ord: hæc in diebus Adaldagi pontiflcis com- 
perimus facta, svare ganske til den Maade, hvorpaa Adam paa 
andre Steder, saasom H. 60, hæc veraciter comperta memoriæ tra- 
didi, afslutter Skildringen af en Biskops Levnetsløb. 

3. Kort efter tales der om, hvorledes der mellem Brødrene, 
altsaa i Bremen, gik Ry om Undergjerninger ved hans Grav. 



Svend Estridseu. 



227 



blevet Følgen, hvis ikke Danmark i sin Helhed just fra 
Svend Estridsens Tid var traadt i nøjeste Forbindelse 
med det øvrige Europa gjennem Bremen, Derved lagdes 
Grunden til den danske Kirke , og skjøndt denne under 
Svend Estridseu bestandig vedblev at være afliængig af 
den hamborgske Erkestol, og ligeledes de Projekter, der 
fremkom om Oprettelsen af en euen nordisk Erkestol, i 
Reglen ledsagedes af Tanken om Oprettelsen af et fælles 
nordisk Patriarchat, hvorved Afhængigheden af Tydsk- 
land vilde været bleven bevaret, saa var Svend Estridseu 
dog aldrig et aldeles viljeløst Redskab i Fremmedes 
Haand; den Adskillelse, der senere indtraadte, og som 
gjorde Norden uafhængig, lik allerede sin Forberedelse 
under ham, og hans Virksomhed som Kirkens Grund- 
lægger fortjener derfor, at man betragter den noget 
nærmere. 



Hermed skal det dog ingenlunde være sagt, at der 
før hans Tid ikke var nogen Kirkeorden i Danmark ; thi 
en saadan var der her naturligvis ligefra det første Øje- 
blik, da Christendommen blev herskende Religion i Landet. 
Heller ikke blev Kirkens Ordning saaledes tilendebragt 
under Svend Estridseu, at der for hans Efterfølgere ikke 
blev Nok at iijøre med at bringe det til Fuldkommenhed, 
der i den oprindelige Bygning kun var antydet eller 
trængte til at stilles paa sin rette Plads. Alt dette 
udelukker aldeles ikke, at man jo kan sige, at den 
Ordning, der sammenholdt den danske Kirke lige til 
Reformationen , i det Væsentlige blev til i Svend 

Estridsens Dage. 

15* 



228 Kirkevæsenets Ordning. 

Det var en Selvfølge, at der maatte gaa meget lang 
Tid hen, før man kunde tale om, at Christendoramen 
var bleven den almindelige Religion her i Landet. Skjøndt 
allerede Ansgar ved sin Ankomst til Slesvig fandt Chri- 
stendommen temmelig udbredt, saaledes at endogsaa flere 
af Byens første Mænd bekjendte sig til den, saa blev 
dog saavel haus som hans nærmeste Efterfølgeres Virk- 
somhed kun en Missionsvirksomhed, der gik ud paa at 
kalde enkelte Sjæle til Evangeliet, og saaledes forberede 
dets Sejr, medens Hovedmassen af Folket med Kongen 
i Spidsen vedblev at helde til Hedenskabet. Først hele 
100 Aar efter, under Harald Blaatand, hører man igjen 
for Alvor Tale om Christendom i Danmark, og det er 
nu naaet saa vidt, at denne har vundet Fodfæste som 
Landets offentlige , af hele Folket anerkjendte Religion. 

Man er let tilbøjelig til at antage, at denne Udvik- 
ling skulde være gaaet ganske jævnt fremad, saaledes 
at de Christne, der oprindelig vare et Mindretal, efter- 
haanden skulde være blevne de Fleste, og Christendommen 
altsaa lidt efter lidt have faaet saaledes Overhaand, at 
den var bleven herskende. Dette beror dog vistnok paa 
et Fejlsyn og stemmer paa ingen Maade med, hvordan 
det gik til i historiske Tider, naar et Folk skiftede 
Religion. For en Tidlang kan det vel have sin Rigtighed, 
at en ny Aandsretniug gjennem Kamp og Nederlag ar- 
bejder sig frem til Herredømme i de enkelte Sind; 
men enhver Religion har tillige en Tilbøjelighed til at 
gjøre sig gjældende som samfundsordnende Magt, og 
saasnart det er kommen saa vidt, at dette kan have 
Udsigt til at lykkes, saa vil den ogsaa paa ydre formel 
nemlig retslig Maade indtage den højeste Plads, den vil. 



Kirkevæseiiets Ordning. 229 

for at bruge et Udtryk fra en enkelt Del af Norden, 
blive lovtagen. 

Saaledest.Ex.vedReformationen. En Tidlang kan nok 
Kampen have staaet mellem de forskjellige Retninger, som 
den Enkelte efter Tilbojelighed og Interesse holder sig til; 
men tilsidst ser man Kongen slutte en Overenskomst med 
de verdslige Medlemmer af Rigsraadet om Indførelsen af 
den evangeliske Lære og Afskaffelsen af den biskoppelige 
Magt, hvorefter Reformationen ligefrem gjennemføres ved 
den paa Rigsdagen i Kjøbenhavn vedtagne verdslige Lov, 
Recessen af 30. October 1536. Efter den var der ikke 
Tale om noget nok saa lidet Mindretal, der kunde hævde 
sin Ret til at afsondre sig fra Helheden ; med eet Slag og i 
eet Spring var Religionsforandringen gjennemført. Vender 
man sig til de andre nordiske Lande for at komme paa 
Spor efter, hvordan det gik til med Christendommens 
Indførelse der, saa finder man, at dette ingenlunde skete 
ved nogen videre jævnt fremskridende Udvikling, men 
tvertimod pludselig, tildels med Magt og 1 alt Fald 
gjennem Bekræftelse af de almindelige verdslige Myndig- 
heder, Thingene. I Norge ser man saavel Olaf Trygvesen 
som Olaf den Hellige drage omkring fra Thing til Thing, 
naturligvis ikke for at forkynde Christendommen, men 
for at faa den antagen, og dette lykkedes dem da ogsaa, 
for en stor Del rigtignok ved voldsomme Midler. Men 
herved udelukkes aldeles ikke, at det jo skete ifølge et 
Slags virkelig Overbevisning; thi Mange tænkte vistnok, 
som Guldbrand svarede Olaf den Hellige , at han nok 
kunde se, at Olafs Gud maatte være stærk, hvorimod 
deres egen Gud var svag, siden han ikke havde hjulpet 
dem, hvorfor de nu vilde hævne sig paa ham ved at 



230 Kirkevæsenets Ordning. 

lade ham fare og tro paa Olafs Gud. Mest betegnende 
er det dog, hvorledes Olaf Aaret efter sin Død ligefrem 
»dømtes« hellig af Folket. Derefter var Christendommen, 
som efter den Maade, hvorpaa den var indført, mulig 
endnu kunde betragtes som vaklende, en Gang for alle 
og afgjort antagen af Folket, saa der fra den Tid af 
ikke oftere bliver Tale om nogen anden Retning. Der 
var nu, hedder det, »ikke nogensomhelstAfdal eller Udø 
i Riget, hvor nogen hedensk Mand maatte findes«. Paa 
Island gik det endnu mere uomtvistelig tydelig til. Efter 
adskillige Rivninger mellem Hedninger og Christne enedes 
man tilsidst om at overgive Afgørelsen til Thorgejr Gode, 
og efter en Dags Betænkningsfrist afgav han da den 
Kjendelse, at Island skulde christnes, dog saaledes at 
de hidtil gjældende Love om Børneudsættelse og Spis- 
ning af Hestekjød skulde vedblive at gjælde, samt at 
Enhver, der bevistes at have blotet til Guderne, skulde 
straffes med Fredløshed. Ved denne Kjendelse var 
Christendommen lovtagen paa Island. 

At noget Lignende er sket ogsaa hos os , kan der 
i Grunden aldeles ikke være nogen antagelig Tvivl om. 
Selv om der ikke forelaa disse Sammenligningsforhold 
fra det øvrige Norden, vilde man ikke kunne lukke Øjnene 
for, at Religionen af vore Forfædre saa bestemt som 
Noget betragtedes som Samfundssag, fra hvilken end ikke 
en Eneste kunde skille sig. Den var jo i det Hele taget 
et Resultat af den hos hele Folket gjennem Generationer 
herskende Cultur ; men desuden førte Samfundstilstanden 
i Oldtiden med Nødvendighed med sig, at ingen Enkelt- 
mand i nogetsomhelst Forhold kunde tænkes at staa 
alene. Han hørte paa det Nøjeste sammen med sin 



Kirkevæsenets Ordning. 231 

Slægt, der tog Hævn eller Mandebod for hans Drab 
eller understøttede ham i Rettergang. Sit Gods kunde 
han ikke frit raade over; thi ogsaa her traadte Slægten 
til som den egentlige Ejer, saaledes at han selv i Grun- 
den kun bestyrede det paa hele Slægtens Vegne; ved 
sine Naboer i Landsbyen fandt han sig fremdeles ind- 
skrænket paa Grund af det Fællesskab, i hvilket Jorderne 
dreves; med sit Herred A-ar han sammenknyttet med 
Hensyn til Krigstjenesten og mangfoldige økonomiske og 
communale Forhold ; hørte han til Stormændene , saa 
voksede ogsaa dermed hans Afhængighed af Kongen, 
hans Krigsherre, og stod han i Hirden, blev han endnu 
til Fordel for sine Ligemænd underkastet alle de Baand, 
der skulde sammenholde denne som en af det øvrige 
Samfund uafhængig indadtil stærk Institution; var han 
endelig Træl, saa var hans Afhængighed først rigtig 
fuldkommen, han var kun en Gjenstand, ganske bunden 
ved sin Herres Vilje, skjøndt paa den anden Side just 
af den Grand i visse Henseender langt friere stillet end 
den fri Mand; thi næppe har Nogen i Hedenskabets 
Tider gjort synderlig Ophævelse over, at hans Træl 
bekjendte Christendommen. Det maa overhovedet med 
Nødvendighed paa det Stærkeste fremhæves, at det først 
er med Protestantismen, at den Enkeltes Forhold til 
Gud træder i Forgrunden paa Samfundssidens Bekostning. 
Catholicismen, navnlig paa den Tid, her er Tale om, og 
i den Retning, der mest fik Indflydelse i Danmark, op- 
traadte nok saa meget som en Samfundsmagt; det var 
som saadan, at den kastede sig ud i Kampen mod det 
med de naturlige og sædelige Forhold nøje sammen- 
voksede Hedenskab. 



232 Kirkevæsenets Ordning. 

Paa alle Punkter mødte den Enkelte altsaa Skranker, 
som paa een Gang holdt ham oppe og tillige indskrænkede 
ham; men af disse Forhold fulgte atter, at en Grund- 
forandring i Livsopfattelse og Retning ikke uden Und- 
tagelse kunde foregaa enkeltvis. 1 Hovedsagen maatte 
Forandringen nærmest rettes mod selve de Livskredse, 
i hvilke den Enkelte saa at sige alene havde Existens, 
og det fremgaar saaledes med Nødvendighed af selve 
Forholdenes Beskaffenhed, at den store Forandring, 
Christendommens Indførelse, er foregaaet ikke efter- 
haanden, men ved en eneste Akt, ved en Beslutning 
paa Thinge, euLov, og en deraf følgende Daab af Konge 
og Folket i Masse. 

Hermed stemmer ogsaa ganske godt de faa Efter- 
retninger, man har tilbage om Christendommens Indførelse 
i Danmark. Man er i Almindelighed enig om at hen- 
føre denne til Harald Blaatand, idet man tillige sætter 
den i Forbindelse med Kejser Ottos Tog imod Danmark. 
I ethvert Fald vidner saavel Indskriften paa den ene 
Runesten i Jellinge, hvordan man saa end udfylder den, 
som Adam af Bremens Udsagn om Harald gjennem 
Svend Estridsens Mund, at »han først paabød det danske 
Folk Christendommen, og at han fyldte hele Norden med 
Kirker og Prædikanter«, om at det er under ham, at 
det store Vendepunkt maa sættes. Ogsaa er det i 
fuldeste Overensstemmelse hermed, naar Saxo lader Isøre 
være det Sted, hvor Poppo ved Jernbyrd bekræftede Chri- 
stendommens Sandhed. Det er ligefrem en Antagelse af 
Samme paa Thinge, der herved antydes. 

Ser man imidlertid noget nøjere til, saa opdager 
man snart, at det kun stod svagt nok til med den 



Kirke væsenets Ordning. 233 

Christendom, der under Harald Blaatand var bleven 
antagen af Landet, ikke fordi dens Sandheder kun i 
ringe Grad havde fundet Anerkjendelse, — thi dermed stod 
det vistnok endnu længe temmelig langt tilbage, og i alt 
Fald unddrager dette sig Ens Blik, — men fordi de 
Institutioner, ved hvilke den skulde gjøre sig gj ældende 
som samfundsledende Magt, i Begyndelsen endnu vare 
svage. Man kom i Haralds Tid ikke stort længere end 
til at faa oprettet nogle faa Bispedømmer i Danmark, 
nemlig i Slesvig, Ribe og Aarhus, v. 948, samt til Slut- 
ningen ogsaa i Odense; men tager man Hensyn til, 
hvorledes Missionsværket dreves fra de tydske Kejseres 
Side, saa vil man finde, at den Omstændighed, at der 
saaledes bestod fire Bispedømmer her i Landet, taber en 
meget stor Del af sin Vægt. Man gik nemlig ikke saa 
meget frem paa den Maade, at man sendte omrejsende 
Lærere, Missionairer, ind i det Land, som man agtede 
at omvende til Christendommen; men man tillod sig med 
en som oftest næsten forbausende Dristighed at oprette 
Bispedømmer midt inde i det hedenske Land, som man 
ad krigersk Vej havde bragt i mere eller mindre stærkt 
Afhængighedsforhold til det tydske Rige. Fra disse 
Bispesæder , der rigtignok stundom beklædtes af Gejst- 
lige, der vel fik Udsigt til med Tiden at erholde Bispe- 
\delse, men dog ikke straks modtoge den, fremmedes 
saa Christenhedens Sag fraoven ganske iOverensstemmelse 
med den højkirkelige Retning, der gjennem Ottonernes 
Forbindelse med Pavestolen endnu stærkere end tidligere 
var bleven herskende i den tydske Mission, og skjøndt 
denne Fremgangsmaade aldeles afveg fra den Maade, 
hvorpaa Christendommen oprindelig havde vundet Fod- 



234 Kirkevæsenets Ordning. 

fæste, og desuden mindre bidrog til at fremme et virkelig 
christeligt Liv blandt dens nye Bekjendere, saa havde 
den i det Mindste den Fordel, at Missionsvæ senet og 
Kirkeordenen lige fra først af gik nøje Haand i Haand, 
saaledes at, naar Landet først var christnet, dets Indordning 
under Kirkeriget var en forholdsvis meget let Sag. Saaledes 
gik det navnlig til i Venden, der laa Tydskland nærmest 
og blev den Egn, man kan sige af hele Europa, hvor 
Christendommen senest vandtlndgang. Naar man erindrer, 
hvorledes endnu 1066 en stor Del af Venden samtidig med 
Gotskalks Drab for længere Tid vendte tilbage til Heden- 
skabet, forekommer det En lidt besynderligt allerede henved 
940 at se Bispedømmet Oldenborg blive oprettet, 946 
Bispedømmet Havelberg, 949 Bispedømmet Brandenborg, 
968 Erkebispedømmet Magdeborg med Bispedømmerne 
Merseborg, Meissen og Zeitz, samt Aar 1000 det polske 
Erkebispedømme Gnesen. Man maa derfor være yderlig 
varsom med at bygge for Meget paa den Omstændighed, 
at der under Harald Blaatand oprettes en Del Bispe- 
dømmer i Danmark, og at, som anført, en formelig Lov- 
tagelse af Christendommen synes at maatte være fore- 
gaaet i hans Tid, hvad enten man nu vil sætte dette i 
Forbindelse med Oprettelsen af Bispedømmerne eller med 
Haralds Daab, som, hvis det er rigtigt, hvad der for- 
tælles om Poppo, at han var Pavens Capelian*), maa 



') Se Ry Annaler (Chroii. e rure Regis forvansket til Chron. Erici 
Regis. Langb. I. S. 158): ad prædicationem Popponis, capellano 
domini papæ, baptizatus fuerat, jfr. Joh. Staindelii Chronicoii 
(Oefele, Script, rerum Boicarum I. S. 464) ad ann. 964 : Dacia 
convertitur a Poppone capellano papæ. Fra Aaret 965 er ogsaa 
Kejser Ottos Privilegier for de jydske Bisper. 



Kirkevæsenets Ordning, 235 

være foregaaet henved 965; thi den Pave, der her kan 
være Spørgsmaal om, kan ikke være nogen Anden end 
Pave Benedikt d. 5, som Kejser Otto d. 1. havde givet 
i Forvaring til Erkebisp Adeldag, og som just i dette 
Aar opholdt sig i Hamborg, hvor han døde. 

Tager man fremdeles Hensyn til, hvor lidet Chri- 
stendommen synes at være trængt igjennem i Holsten, 
der laa Hamborgkirken nærmest, men dog paa Ansgars 
Tid kun besad tre Kirker foruden den i Hamborg, og helt 
ned i det 11. Aarhundrede var meget fattig paa Kirker, 
saaledes at Bremen Stifts Optagelse i Hamborg Erke- 
stift synes at have været en ved Forholdene paabuden, 
temmelig nødvendig Foranstaltning, saa kan man ikke 
være varsom nok med at tillægge Ansgars og hans 
Efterfølgeres Virksomhed her i Landet altfor stor Be- 
tydning. Og at det nu ogsaa i Virkeligheden kun var 
meget daarlig bevendt med den kirkelige Tilstand, der 
var bleven grundlagt under Harald, skulde allerede 
meget snart komme til at vise sig. Det er bekjendt 
nok, hvorledes Harald faldt som et Oifer for den 
hedenske Reaction, som hans Søn Svend havde stillet 
sig i Spidsen for. Den kirkelige Ordning blev nu ifølge 
Saxos Vidnesbyrd i Bund og Grund omstyrtet, og at 
det er gaaet endogsaa temmelig voldsomt til, fremgaar 
af, hvad Svend Estridsen berettede Adam af Bremen 
(2 — 26 og 2 — 41) , idet han kun nødig vil indlade sig 
paa at skildre, hvad der gik for sig, men dog siger, at 
Blodvidnernes Antal var saa stort, at de neppe vilde 
kunde rummes i en Bog. Det har rimeligvis været ved 
denne Lejlighed, at Bispen af Ribe, Leofdag, fandt 
Martyrdøden; han blev forfulgt af Hedningerne og 



236 Kirkevæsenets Ordning. 

dræbt med et Kastespyd, da han vilde vade over Nibsaa. 
Aarhus Bispedømme gik ganske ind og blev først igjen 
oprettet under Svend Estridsen tilligemed de andre 
nørrejydske Bispestole. For Slesvig endelig nævnes der 
vel en Bisp, nemlig Ekkihard; men ham træft'er man 
baade Aar 1000 og 1001 helt nede i Tydskland hos 
Bisp Bernhard af Hildesheim, for hvem han gjentagne 
Gange giver Møde i dennes Strid med Erkebisp Villiges 
af Maintz angaaende Jurisdi etionen over Gandersheim 
Kloster, og da Villigis farer løs paa ham med Bebrej- 
delser og siger, at han skulde hellere se at vende hjem 
til sit Bispesæde i Danmark, svarer han ham, at det 
kunde han ikke godt gjøre, for baade Slesvig By og 
Kirken der vare ødelagte af Hedninger, nu tjente han 
derfor Bispen af Hildesheim. Man ser altsaa, at saa- 
længe, d. v. s. i hen ved tyve Aar, vedvarede Heden- 
skabets Sejr under Svend Tveskjæg, og det er ganske i 
Overensstemmelse hermed, uaar Adam af Bremen siger 
om den senere Bisp Odinkar af Ribe, at han blev ind- 
viet for Hedningerne og tog Sæde i Ribe. Men det er 
ligesaa bekjendt, at mod Slutningen af sin Regering 
blev Svend ganske anderledes sindet. Under Paavirk- 
ning af, hvad han havde lært at kjende i England, 
begunstigede han nu Christendommen, som han hidtil 
havde forfulgt, og i Henhold til det Foregaaende maa 
det antages, at en ligefrem Indførelse af Christendommen 
atter er foregaaet, hvilket ogsaa bekræftes ved, hvad 
Saxo beretter om den formentlige Bisp Poppos Præ- 
diken og Jertegn paa det almindelige danske Lands- 
thing paa Isøre ved Isefjordens Munding. 

Imidlertid var der dog en stor Forskjel paa, hvad der 



Kirkevæsenets Ordniug. 237 

i saa Henseende foregik under Svend Tveskjæg — og der 
kan straks her tilføjes Knud den Store, — og hvad der skete 
under Harald Blaatand. Denne havde nemlig antaget Daa- 
ben væsentlig ifølge tydsk Indflydelse; thi Kejseren havde 
gjort Indfald i Danmark og betragtede dette, som man ser 
af de I^'ivilegier, der meddeltes de jydske Bisper, som 
en tydsk Missionsmark, og den kirkelige Ordning lededes 
ogsaa af Erkebispen af Bremen. Svend Tveskjæg havde 
derimod lært Christendommen at kjende mest i engelsk 
Skikkelse og havde sluttet sig til den, fordi han der 
var kommen til at faa Syn paa den langt højere Cultur, 
der fulgte i dens Spor. Ad denne Vej havde den ogsaa 
gjennem hele Vikingetiden fundet Indgang hos mang- 
foldige Danske, hvad enten de nu vare bosatte hin- 
sides Havet, eller de som Tilbageblivende havde Slægt- 
ninge i det christne England, og det er da saa tem- 
melig klart, at denne Christendom, som de modtoge 
gjennem personlig Paavirkning i det christne Land og som 
Sejrherrer i dette, maatte faa ganske anderledes Fod- 
fæste end den, de antoge, fordi de vare blevne besej- 
rede i Hjemmet og deraf paa ganske hedensk Vis slut- 
tede, at den fremmede Gud maatte være en vældig Gud, 
som det nok var værdt at holde sig til. Fra nu af 
hører man da heller aldrig mere Tale om Hedenskab 
i Danmark, det er, ligesom om dette paa en Gang er 
henvejret for Vinden. Svend Tveskjæg tog selv Del i at 
grundfæste Christendommen herhjemme; han indkaldte 
Gejstlige fra England, saaledes en vis Gotebald til 
Skaane, hvilken Landsdel uden Tvivl stod længst til- 
bage, foruden at han indsatte Præster og oprettede 
Kirker med tilhørende Præsteconventer. Et saadant. 



238 Kirkevæsenets Ordning. 

ved hvilket Præsterne uden Tvivl vare forenede ved 
klosterlig Tugt, indrettedes ved den nyoprejste Trefoldig- 
hedskirke i Roskilde, og her fik ogsaa Svend Tveskjæg 
ligesom i sin Tid hans Fader en christelig Begravelse. 

Under Knud den Store blev der uden Tvivl gjort 
endnu Mere for Kirkens Befæstelse i Danmark, men 
navnlig dog ved Indkaldelse af engelske Gejstlige, hvad 
jo ogsaa maatte falde ham mest naturligt. Største Delen 
af, hvad Saxo henfører til Kong Svend, er saaledes 
snarere at tillægge Knud den Store. Den Bisp 
Gerbrand af Roskilde, han omtaler, er f. E. bleven 
indsat af Knud, der derover kom i Strid med Erkebisp 
Unwan af Bremen, som endogsaa dristede sig til uden 
Videre at tage Gerbrand til Fange og tvinge ham til 
at anerkjende den hamborgske Kirkes Overhøjhed. Det 
var jo i det Hele taget en Selvfølge, at denne stærke 
Indflydelse fra engelsk Side ingenlunde kunde være 
Bremerstolen behagelig ; Adam af Bremen antyder ogsaa 
dette, skjøndt han snart vil give det Udseendet af, at 
det skete med Erkebispens Minde (2 — 47), snart aflfec- 
terer Glæde over, at der dog paa den Maade gjordes Noget 
for Evangeliets Udbredelse blandt Hedningerne. »Ham- 
borg Moderkirke«, siger han, (2 — 35) »er ikke skinsyg 
over, at Fremmede (!) have gjort vel imod hendes Børn; 
hun siger med Apostelen: Nogle prædike vel for Avinds 
og Kivs Skyld, men Nogle ogsaa af en god Mening. 
Men hvad? Christus forkyndes dog paa enhver Maade, 
være sig paa Skrømt eller i Sandhed; og derover glæder 
jeg mig, ja vil og glæde mig.« 

Men uagtet al denne megen Glæde, saa kunde der 
dog nok være Fare for, at Hamborgkirkens Stilling til 



Kirkevæsenets Ordning. 239 

den nordiske Menighed blev alvorlig truet ved den ny 
Retning, Sagerne havde taget. Den Kirkeorden, den 
havde indført, var bleven omstyrtet, og selv havde den 
ikke været med at indrette den paany, idet dette 
var tilfaldet »de Fremmede«, d. v, s. de engelsk- 
danske Gejstlige. Missionen i Sverig og Norge var 
desuden ganske falden den ud af Hænderne, og skjøndt 
det maa indrømmes, at det navnlig var i den østlige 
Del af Danmark, at den engelske Indflydelse fik Indgang, 
saa faar man dog et Indtryk af, at i alt Fald Knud 
havde temmelig bevidste videregaaende Hensigter , naar 
det nemlig hedder, at han sendte Odinkar den Yngre, 
som henved 1012 blev Bisp i Ribe og havde gjennem- 
gaaet Skolen i Bremen under Erkebisp Adeldags per- 
sonlige Tilsyn, til England for der at uddannes i Viden- 
skaberne (Adam, schol. 26). Thi hvad skulde mon 
denne Mand, der ragede højt op over alle Andre, be- 
høve yderligere Uddannelse, naar det ikke var, at han 
fandtes at staa altfor stærkt under den tydske Syns- 
maades Indflydelse. Senere da denne igjen tik Over- 
haand , toge Bestræbelserne en modsat Retning , og vi 
have en meget talende Parallel i Bisp Vilhelm af Ros- 
kilde, der skjøndt han havde været Knud den Stores 
Kantsier, først maatte blive Klerk i Bremen, før han 
kunde opnaa sin høje Værdighed i den danske Kirke. 

For Øvrigt er man, som bekjendt, kun meget lidet 
underrettet om Knuds Virksomhed herhjemme i Dan- 
mark. Det er saaledes ikke let at sige, hvad Adam 
(schol. 111.) mener med, at Knud vilde ,^øre Lund, 
Skaanes Hovedstad, til Londons Medbejlerske. Kun maa 
man antage, at det er under ham, at Lund fik sin første 



240 Kirkevæsenets Ordning. 

Kirke, St. Drotten eller Trefoldighedskirken, skjøndt 
Saxo henfører dette til Svend Tveskjægs Tid; thi Saxo 
siger selv (S. 501), at den stod under Roskilde Bisp 
Gerbrand; men denne indkaldtes, som bemærket, først 
af Knud den Store. Den er derfor uden Tvivl en Af- 
lægger af Trefoldighedskirken i Roskilde. 

Men nu bliver Spørgsmaalet, hvad er det, der saa- 
ledes berettiger til at tale om en Forskjel mellem den 
engelske og den tydske Indflydelse? Indtog den engelske 
Menighed i den Grad et fra den øvrige Kirke afvigende 
Standpunkt, at det gjør en væsentlig Forskjel, om 
Christendommen fremmedes ad den ene eller den anden 
Vej? 

Her at tale om en væsentlig Forskjel er maaske 
for Meget. Dette kan man derimod gjøre , naar man 
sammenligner den engelske med den af samme tilbage- 
trængte, gamle, britiske Kirke. Denne stod nemlig 
saavel i sin Oprindelse som ved den Maade , hvorpaa 
den senere fastholdt det Gamle, mærkelig nok, den orien- 
talske Kirke langt nærmere end den vestlige, hvorfor 
ogsaa Klostervæsenet ligesom i Orienten saaledes ogsaa 
hos Britterne indtog en saa overordentlig betydelig 
Plads, at f. E. Abbeden for det berømte St. X^olumbas 
Kloster paa Øen Jona endogsaa stod over Bisperne*), 
og dette hænger igjen sammen med, at den britiske 
Kirke i det Hele skjænkede sine Bekjendere langt større 
individuel Frihed end den almindelige Kirke, men saa 



*) Beda III. 4: habere autem solet ipsa insula rectorem semper abba- 
tem presbyterum , cujus juri et omnis prorincia et ipsi etiain 
episcopi ordine inusitato debeant esse subjecti. 



Kirkevæsenets Ordning. 241 

rigtignok til Gjengjæld langt større AnsA^ar. Den kom 
derfor heller aldrig til en Anerkjendelse af den pave- 
lige Stols Overhøjhed, medens den engelske Kirke i saa 
Henseende paa ingen Maade adskilte sig fra det øvrige 
Vesten. Heller ilike var der noget Dogme eller nogen 
særegen kirkelig Indretning, der i den Grad udeluk- 
kende tilhørte den engelske Kirke, at man derfor skulde 
kunne give den en ejendommelig Plads indenfor den al- 
mindelige Kirke. Men alligevel er det aldeles uimod- 
sigeligt, at det er en anden Aand, der lufter En i Møde, 
naar man nærmer sig hint store af saa mange forskjel- 
ligartede Befolkninger beboede Øland, end den, der 
plejer at møde En paa Fastlandet. 

Det er allerede ovenfor paa sit Sted blevet berørt, 
hvorledes Paven støttede Vilhelm Erobreren under hans 
Angreb paa England, og hvorledes man maatte tillægge 
dette Togs heldige Udfald en vis afgjørende Betydning 
med Hensyn til Pavemagtens Overvægt i hele Europa. 
Dette bliver imidlertid endnu temmelig uforklarligt, saa- 
længe man ikke har faaet Syn paa den afvigende Aand, 
der gik igjennem den engelske Kirke. 

Man kan søge Oprindelsen til denne, hvor man nu 
vil, enten i endnu levende Gjenmiuder fra den bri- 
tiske Kirke eller i den liberale Maade, hvorpaa Chri- 
stendommen blev indført hos Angelsakserne , idet Mis- 
sionairen Augustinus i Henhold til Pave Gregors Befa- 
ling, saavidt mulig, lempede sig efter Hedningernes 
Forestillinger, ja endogsaa modtog det Paalæg at ud- 
vælge, hvad han fandt, han kunde forsvare for Gud, 
hvadenten det fandtes i Romerkirken, Gallerkirken eller 
hvilkensomhelst anden Menighed, eftersom »man ikke 

Kæder: Danm. u. Svend Estridsen og hans Sønner. 16 



242 Kirkevæsenets Ordning. 

skulde ynde en Ting for Stedets Skyld, men Stedet for 
Tingens Skyld. » Noget kan vel ogsaa den Qerne Belig- 
genhed og det angelsaksiske Folks deraf følgende mindre 
Delagtighed i den almindelige Cultur, om man vil, større 
Naturkraft, have bidraget til, at Folket ogsaa i kirkelig 
Henseende udviklede sig selvstændigt; det er i ethvert 
Fald ubestrideligt, at den hele højkirkelige Retning, som 
den almindelige Kirke mere og mere arbejdede sig hen 
til, aldrig forraaaede at vinde synderlig Fodfæste i 
det angelsaksiske England. 

Den romerske Kirke tog det i en vis Forstand 
lettere med Evangeliets Forkyndelse end den engelske. 
Vel var den, den Gang Evangeliet forkyndtes i Eng- 
land, endnu ikke naaet til den Opfattelse, der med de 
pseudoisidorske Decretaler og Gregor d. 7. blev den 
herskende. Man tog Kirken som en Fortsættelse af 
det gamle Testamentes Pagt, som en ny Pagt, der til- 
sikrede samtlige Kirkens Medlemmer blot som saadanne 
Salighedens Vished, medens den senere ad Veje, som 
det vilde lede for vidt at gaa videre ind paa, kom til 
at drage en dyb Kløft mellem Kirken i streng Forstand, 
Præsteskabet, og Lægfolket. Kirken kom nu til at staa 
som det paa umiddelbar Succession fra Christus gjen- 
nem Peder grundede, hellige Guds Rige paa Jorden, der 
alene var i Besiddelse af alle Frelsens og Forsonin- 
gens Midler, og som derfor med Ængstelighed afson- 
drede sig fra det naturlige Samfund. Dette lod man 
saa i det Væsentlige blive staaende, som det var, nemlig 
i sin oprindelige Vildhed, idet det for Lægfolket kun 
gjaldt om under Samvittighedens Angst udvortes at 
modtage de Naadegaver, som Kirken tilbød det. (^m 



Kirkevæsenets Ordning. 243 

nogen dybere Indtrængen, om noget personligt Ansvar, 
var der ikke Tale. 

Men man ser let, at begge Opfattelser, skjøndt 
forskjellige, dog alligevel hvile paa det samme Grund- 
lag; de skyde begge det Folkelige bort fra sig, de 
tilstede ikke noget Selvarbejde, eller dog ikke noget 
andet end det, Kirken som Bod eller paa anden Maade 
paalægger den Enkelte, og det er da i saa Fald atter 
Kirken, der ved at tage dette for Fyldest meddeler 
Naaden. Dens Fordringer vare derfor kun meget faa. 

Anderledes er det i den engelske Kirke. Den store 
Mængde angelsaksiske Kirkelove, der er opbevaret, 
peger allerede ved sin blotte Tilværelse hen paa en 
Ejendommelighed, der ikke fandtes paa Fastlandet. 
Men ogsaa de verdslige Love give ofte baade ved deres 
Form og Indhold rig Anledning til at spørge, hvorledes 
disse Forskrifter egentlig kunne kaldes verdslige; i den 
Grad findes det Verdslige og Kirkelige blandet mellem 
hinanden. At oplyse dette meget i det Enkelte vilde 
føre for langt fra, hvad der her nærmest foreligger. 
Det hviler imidlertid allerede saaledes paa Overfladen, 
at en kort Paavismni£ vil være i Stand til at godt- 
gjøre det. 

Ines Love (han regerede til 725) indeholde helt 
igjennem aldeles verdslige Forskrifter; men ikke desto 
mindre indledes de med en Del aldeles kirkelige Bestem- 
melser om Tvangsdaab, Helligbrøde, Tiende og Kirkernes 
Asylret, og i Spidsen hedder det: »først og fremmest 
byde vi, at Guds Tjenere behørig holde deres hellige 
Ret. Dernæst byde vi, at ogsaa Alfolkets Love og 
Vedtægter blive saaledes holdte«. Loven taler altsaa 

16* 



244 Kirkevæsenets Ordning. 

baade til Gejstlige og Lægfolk; men her holdes de dog 
bestemt ude fra hinanden. Til andre Tider gjøres der 
ikke denne Forskjel. I Adelstans (f 940) judicia civi- 
tatis Limdoniæ (Schmids Udg. S. 171) c. 11, hedder 
det ligefrem: »Adelstan byder sine Bisper og sine 
Oldermænd og sine Grever i mit Rige, at I holde Freden 
saaledes, som jeg har besluttet den og mine Vismænd«. 
Man har nu let ved at gjøre den Bemærkning, at den 
gejstlige Jurisdiction i en saa tidlig Tid ikke havde 
udsondret sig selvstændig; men man vil snart se, at 
disse vilkaarlig grebne Steder kun ere enkelte Ytringer 
af en ganske ejendommelig Retning. I en Lov, som 
Ethelred udstedte, da han efter Svend Tveskjægs Dod 
var vendt tilbage til England, saa sent som 1014, over - 
raskes man ved den Udtalelse, at »en christelig Konge 
maa anses som Christi Stedfortræder hos et christeligt 
Folk, og han skal gjerne ville hævne Krænkelse mod 
Christus« (c. 2) og fremdeles, at han er »Christi Stat- 
holder, som holder Christendommen og Kongeriget, hvilket 
han styrer, saalænge Gud vil tilstede ham deto (c. 42). 
Heri findes Kongens meget nøje Forhold til Christen- 
dommens Haandhævelse tydelig nok udtalt; men endnu 
klarere øjner man en fra den øvrige Christenhed afvigende 
Aand, naar man ser Sagen fra den modsatte Side, 
nemlig fra den almindelige Retshaandhævelses Stand- 
punkt, og da finder Udtalelser som i Edmunds (f 946) 
verdslige Love: »Jeg overvejede med mine Vise 
saavel gejstlige som verdslige: For det Første, hvor- 
ledes jeg bedst kunde fremme Christendommen. Da 
tyktes det os fremfor Alting nødvendigt, at vi maatte 
holde fast ved vor Fredsordning og Endrægtighed i hele 



Kirkevæsenets Ordning. 245 

mit Rige«, og i Knud den Stores Love, ligeledes hans 
verdslige Love, c. 11, hedder det: »det maa man. 
altid paa enhver Maade overveje, hvorledes man bedst 
kan tage eu Beslutning til Folkets Nytte og grunde en 
sand Christendom og lettest undertrykke enhver Uret; 
thi det skal atter komme Landet til Gode, naar man 
holder Uretten nede og elsker Retfærdigheden for Gud 
og Verden. Amen!« En saadan Udtalelse følger lige 
ovenpaa en Bestemmelse om Borg- og Brobygning saa- 
velsom om Skibsudrustning. Uafladelig møder man den 
Forsikring, som oftest sat i Spidsen for Lovene, at de 
havde besluttet, at »elske Gud og villig afkaste alt 
Hedenskab«, stundom som i to af Ethelreds Love 
(Schmid. S. 221 og 236) med den Tilføjelse, at de vilde 
»holde een Christendom under een kongelig Magt«, og 
at der ikke her tænkes paa det aldeles raa Hedenskab, 
ser man af de Fordringer, der stilles, saasom ligeledes 
i Ethelreds Love (Schmid, S. 227): »Lader os være 
tro mod vor kongelige Herre, i Fællesskab forsvare Liv 
og Land, saa godt vi formaa det, og i det Inderste af 
vort Hjerte bede Gud om Hjælp«, og (Schmid. S. 233) 
»lader os herefter elske Guds Lov i Ord og Gjerninger, 
da vil Gud være naadig mod dette Folk«. Paa den 
Maade er det Christelige i Modsætning til, hvad man 
ellers træffer rundt om i Christenheden, nøje sammen- 
knyttet med det Folkelige, medens det paa andre Steder 
ikke saa meget er det Folkelige som overhovedet det 
Verdslige, som det Christelige ligefrem er bragt i Anven- 
delse paa, saaledes naar det paa mangfoldige Steder 
hedder, at man ikke maa være for streng med at straffe 
christne Mennesker »og dermed tilintetgjøre Guds egen 



246 Kirkevæseiiets Ordning. 

Skabning og hans eget Gods, som han har kjøbt saa 
dyrt« (se Knuds verdsl. Lov c. 2, der for Øvrigt er en 
Gjentagelse fra tidligere Love), stundom kan der være 
tilføjet, »at vi Alle have det nødig, at Herren ofte og 
hyppig skjænker os sin Naade« (se Schmid. S. 235). 

De saaledes fremdragne Udtalelser ere ikke om- 
hyggelig udsøgte; lignende kunde hentes overalt fra hele 
den angelsaksiske Lovgivning fra først til sidst. Med 
Erobringen bliver Aanden derfor straks en anden; alle- 
rede Vilhelms Love, skjøndt væsentlig byggede paa den 
gamle Ret, tale straks paa en hel anden Maade'). 
Rigtignok kan man ogsaa i andre Lovgivninger en ganske 
enkelt Gang finde en Ytring, der minder om Retningen 
hos Angelsakserne, f. Ex. de bekjendte Ord i jydske 
Lovs Fortale, at Kongen, idet han piner eller dræber 
Udaadsmænd, da er Guds Tjenestemand og Lovens 
Vogter; men disse uden Tvivl af en Gejstlig nedskrevne 
Ord ere aldeles enestaaende og mødes ikke af en tilsva- 
rende Aand i selve Loven. Ogsaa kan man sige, at 
den Myndighed, der tillagdes den tydske Konge som 
romersk Kejser, for en stor Del beroede paa Forestil- 
lingen om, at der tilkom ham et særligt guddommeligt 
Kald til at haandhæve Kirken ved verdslige Midler; 
men dette er dog kun en enkelt Tanke, der ikke kunde 
gribe synderlig dybt ind i Livet. En Lovgivning som 
den angelsaksiske, der helt igjennem lader En se Chri- 
stendommen bragt i Anvendelse paa det verdslige Liv og 
det Verdslige bestandig baaret af det Christelige, Aål man 
derimod forgjæves paa noget andet Sted søge Magen til. 



^) Man sammenligne som et betegnende Exempel Vilh. conqv. Leg. 
c. 39 med den nærmeste Kilde, Knuds verdsl. L. c. 2. 



Kirkevæseriets Ordning. 247 

Skal mau nærmere betegne, hvad det var, der 
udmærkede den engelske Christendomsforkyndelse i Mod- 
sætning til den almindelige romerske Menighed, da er 
det dens overvejende praktiske Retning. Romerkirken 
saa vel ogsaa oprindelig i Præsten, navnlig i Bispen, en 
Mand, der havde at vaage over den ham betroede 
Hjords sædelige Forhold, at straffe og true i Anledning 
af Forbrydelser, der ikke egentlig kunde kaldes kirke- 
lige; men denne Pligt traadte, altsom en almindelig 
Cultur mere og mere begyndte at udbrede sig, bestandig 
længere og længere tilbage i anden Række, og Kirken 
samlede saa tilsidst hele sin Kraft paa Gejstligheden, 
der afsondret fra Lægfolket skulde bevares hellig og ren 
som en Vogter af Kirkens dyrebare Naademidler. Den 
angelsaksiske Kirke greb derimod væsentlig Christen- 
dommen saaledes, at den idelig satte praktiske Opgaver 
eller dog støttede saadanne, være sig« nu hos Folket i 
det Hele eller hos den Enkelte. Det var en nødvendig 
Følge heraf, at Modersmaalet indenfor den maatte 
beholde sin naturlige Plads, medens det for Folket 
uforstaalige Latin, der ellers overalt blev eneraadeude, 
sattes til Side som ubrugeligt til at fremme noget For- 
maal i det virkelige Liv. Paa Fastlandet gik man 
saavidt, at man bestræbte sig for at lære Lægfolk at 
fremsige endogsaa Trosbekjendelsen og Fader Vor paa 
Latin, rigtignok, fordi man tillagde selve Ordlyden en 
vis overnaturlig Kraft til at bortmane Djævelen som 
Menneskehedens Fjende*) ; i England blev ikke en Gang 



*) Pertz. Mon. III. 128: quia hæc est arma, unde se contra diabolum 
defensare debet et adversas generis humani inimicam pugnare. 



248 Kirkevæsenets Ordning. 

Messen udelukkende holdt paa Latin, og mangfoldige 
tildels endnu bevarede Bibeloversættelser og Homilie- 
bøger vidne om, hvor vigtigt man fandt det at give 
Folket selv Midler i Hænde til at gjøre sig Forkyndelsen 
frugtbringende. Men ogsaa udenfor England søgte man 
sig Opgaver. Saaledes fandt Angelsakserne en ganske 
særegen Tilfredsstillelse i Pilegrimsrejser, navnlig til 
Rom, hvor der, ligesom paa mange Steder under Vejs, 
oprettedes et Hospits. Men navnlig udmærkede Angel- 
sakserne sig dog som Missionairer paa Fastlandet. 
Navne som Vilfred, Villibrod, Vinfred eller Bonifacius, 
Tydsklands x4postel, Jiiafvin, Villehad, den første Biskop 
af Bremen, ere her blevne navnkundige. 

Paa den anden Side havde den stærke Sammen- 
blanding af det Christelige og det Verdslige naturligvis 
ogsaa sine Farer; Kirken manglede den Uafhængighed, 
som paa andre Steder gav den dens Styrke og aabnede 
Mulighed for en Gjenrejsning, naar den var verdslig- 
gjort. Saasnart derfor Aanden var vegen fra Menig- 
heden, maatte den ynkelig falde for Normannernes 
Sværd; men den afgiver ligefuldt et mærkeligt Skue og 
det ikke mindst for os, idet Danmark under Vikinge- 
tiden og Forbindelsen med England modtog saa utallige 
Indvirkninger fra denne Side, som under en anden 
Udvikling af Forholdene uden Tvivl vilde have havt 
langt mægtigere og varigere Følger. 

Som det nu gik, blev den engelske Indflydelse i 
Danmark vel af Betydning, forsaavidt den i det Væsent- 
lige gjorde Ende paa Hedenskabet herhjemme; men for 
Kirkeordningen var den aldeles forsvindende, idet den 
afbrødes ligesaa hurtig som Forbindelsen med England. 



Kirkevæsenets Ordning. 249 

Skjondt det kun er Lidt, hvad der berettes om Svend 
Tveskjægs og Knuds Virksomhed for Kirken, saa sporer 
man dog, at det var i engelsk Aand, at de virkede. I 
Modsætning til Svend Estridsen, der oprettede hele fem 
Bispedømmer, blandt hvilke ogsaa det i Aarhus, som 
under Svend Tveskjæg var gaaet ind, havde saaledes de 
to nævnte Konger slet ikke nogen videre Tilbøjelighed 
til at fremme Bispemagten efter tydsk Mønster; det 
eneste Bispesæde, der synes at kunne tillægges Knud den 
Store, er det i Roskilde, der i alt Fald først nævnes 
under ham, og at det i det Mindste oprettedes uden 
Medvirkning fra Bremen, viser den ovenfor omtalte 
Beretning om, at Erkebisp Unwan lod den ny Bisp 
Gerbrand fængsle paa Overrejsen, og skjøndt han var 
indviet i England, tvang ham til at anerkjende sin Over- 
højhed. Derimod er det ikke sandsynligt, at den 
Rejnhard, der nævnes som virksom i Skaane'), var 
Bisp; Alting tyder nemlig paa, at det var en almindelig 
Missionsvirksomhed, han udøvede ikke blot i Danmark, 
men ogsaa i de tilgrændsende Dele af Sverig. Efter 
Adam af Bremen hørte Skaane ligefrem under Roskilde 
Stol, og tik først egne Bisper ved Oprettelsen af Bispe- 
sæderne i Lund og Dalby, i hvis Omraade Christen- 
dommen dog for en stor Del først maatte grundlægges. 
Saxos korte Omtale af Knuds kirkelige Virksomhed 
i Danmark viser paa den anden Side, at den i det 
Mindste i Sammenligning med den daværende tydske 
Missionsmaade havde en overvejende folkelig Retning. 



*) Uden Tvivl i Knuds Tid, skjøndt Saxo henfører ham og Gerbrand 
til Svend Tveskjægs Tid. 



250 Kirkevæsenets Ordning. 

Han siger nemlig, at »Knud af sin egen Kasse indrettede 
Kannikernes Bord og forøgede Smaacellernes Mængde 
med nye Samboer, samt at han udvidede Kirketjenesten 
paa egen Bekostning og i det Hele gjorde den gejstlige 
Stand (egentlig Munkestanden, monachalem ordinem) 
rigere« *). Dette i Forbindelse med, hvad der fortælles 
i en yngre Krønike (Ryklosterannaler Lgb, I. S. 159), at 
han var den Første, der bragte Munke til Danmark, 
tyder paa, at Christendommen væsentlig fremmedes, ved 
at man søgte at faa Folket selv med, altsaa gjennem 
Ordets Forkyndere, der spredtes ud over de forskjellige 
Landsdele og udrustedes paa det Bedste til deres store 
Gjerning. Hvorledes man nu ogsaa vil tænke sig disse 
Samboer af Gejstlige med fælles Bord, enten som egent- 
lige Klostre eller i Lighed med de senere Domcapitler 
grupperende sig om en fælles Kirke, dette bliver lige- 
gyldigt. Hovedsagen er, at det er det Eneste, der 
berettes om Knuds kirkelige Bestræbelser i Danmark, 
at han støttede og grundlagde slige Foreninger af 
Gejstlige, der fra et Midtpunkt arbejdede paa at fremme 
Christendommens Sag i det omliggende Land, foruden 



') Det almindelige engelske Udtryk for Hovedkirker er Mynster o: 
monasterium, idet de til Hovedkirkerne hørende Præster uden at 
danne et Kloster dog sammenholdtes ved et Slags klosterligt 
Baand. Det er derfor en Fejltagelse, naar man af Udtrykket 
monasteiium i Encomium Emmæ (Lgb. VI. 4S0) udleder, at Svend 
Tveskjæg har bygget et Kloster i Roskilde. Der tales simpelthen 
om Domkirken. Ogsaa i Tydskland brugtes om en stor Del af de 
fornemste Stifter af samme Grund Betegnelsen Monasterium, og 
det allerede førend den almindelige Benyttelse af Domcapitler efter 
det Forbillede, der var givet af Biskop Chrodegang af Metz (7-7(36), 
havde vundet almindelig Indgang. 



Kirkevæsenets Ordning. 251 

at de vistnok tillige dannede et Slags Seminarier for 
vordende Præster. 

Herved er Retningen nemlig tydelig nok given, den 
gik ikke ud paa at grundlægge rige Bispedømmer efter 
Fastlandets Exempel, og vi kunne tilføje, saaledes som 
Odinkar den Yngre gjorde, idet han bortgav en stor 
Del af sit . fædrene Gods til Ribe Bispestol. Derimod 
skjænkede Knud den lavere Gejstlighed (clerici privati, 
som Saxo .siger) sin fuldeste Opmærksomhed, og der 
kan da ikke være Tvivl om, at den samme friere, men 
tillige inderlige Aand, der raadede i den engelske Kirke, 
gjennem Modersmaalet har skaffet Christendommen , der 
endnu under største Delen af Svend Tveskjægs Regering 
laa under, den fulde Anerkjendelse her i Danmark. 

Kun saaledes kan man forstaa , at det skete saa 
lydløst, uden Kampe med en fremskridende Gejstligheds 
Indflydelse, hvorfor den hele dog i Virkeligheden saa 
indgribende Forandring, saa at sige, gik den nærmeste 
Eftertid aldeles af Glemme. Saxo taler derfor ogsaa i 
Grunden ingen Steder om Christendommens almindelige 
Indførelse her i Landet, men lader det bero med nogle 
korte Bemærkninger om Erik Barns Forhold til Ansgar 
og Kong Frodes Daab i England, om at Harald Blaatand, 
»idet han sluttede sig til den almindelige Kirke*), skaff'ede 
Riget Fred for Gud og Mennesker« og at Svend, skjøndt 
det hedder, at han, »for at gjøre Folket til Behag« »i 



^) Udtrykkene hos Saxo (S. 482): consortium catholicæ religionis 
amplexus, synes ligesom at antyde, at Striden med den tydske 
Kejser nok saa meget drejede sig om det ydre Afhængighedsfor- 
hold, der fulgte af de Fordringer, der opstilledes af Kejseren og 
den udenlandske Erkebisp. 



252 Kirkevæsenets Ordning. 

Bund Og Grund omstyrtede den christne Religion«, senere 
»forøgede« Præsters, Kirkers og Capeliers Antal. 

Den fornyede Indførelse af Christendommen i Dan- 
mark , der foregik under Knud den Store , kan derfor 
for saa vidt ganske sammenstilles med den , der foregik 
omtrent samtidig i Norge ved Olaf Trygvesen og navn- 
lig Olaf den Hellige, som det begge Steder var Kongen, 
den verdslige Hersker, ikke nogen gejstlig Herre, være 
sig en Missionair eller som i Tydskland Bonifacius, der 
forenede Missionairen og Kirkefyrsten i een Person, der 
stod i Spidsen for Kirken, og naar det ikke i Danmark, 
saaledes som i Norge, kom til voldsomme Brydninger 
over denne Sag, saa laa dette, dels i at Folket her var 
bedre forberedt, dels i at Knud som den mægtige Hersker, 
der havde kastet Glans over Danmarks Navn og havde ført 
sine Stormænd over Havet, hvor de med egne Øjne 
kunde forvisse sig om, at det var Danmark, der stod 
tilbage , og ikke det rige og christne England , maatte 
have ganske anderledes Lethed ved at hidføre en Af- 
gjørelse end baade Olaf Trygvesen og Olaf den Hellige, 
der som hjemløse Vikinger vare komne til Norge og 
kun havde deres egen Vilje og Magt at gjøre sig 
gjældende med. 

Den Gjenopførelse af Kirkeordningen, der skyldes 
Knud, var altsaa væsentlig i engelsk Aand; Forbindelsen 
med den tydske Kirke gjeunem Bremen var kun yderlig 
svag, hvormeget saa Adam af Bremen end vil gjøre ud 
af Gerbrands Underkastelse, saasom naar han tilføjer, 
at han har Historien af Svend Estridsens egen Mund, 
idet han »end ikke fortiede Gerbrands Fængsling.« At 
det under Magnus den Gode er blevet væsentlig ander- 



Kirkevæsenets Ordning. 253 

ledes, kan ikke antages, thi vel traadte Magnus i For- 
bindelse med Erkebisp Alebrand, med hvem han, som 
paa sit Sted fortalt, havde en Sammenkomst i Slesvig; 
men paa den anden Side maa det erindres, at Norge, 
skjøndt i Formen miderkastet Bremen ligesaavel som 
Danmark, i Virkeligheden stod endnu nærmere ved den 
Forkyndelse, der udgik fra England, hvorfra det jo 
havde modtaget de Fleste af sine Missionairer og den 
hele kirkelige Ordning. 

Først med Svend Estridsen er det derfor, at der 
indtræder et afgjørende Vendepunkt. Han kaster sig 
straks og uden Vaklen i Armene paa den haraborgske 
Erkebisp; støttet af sine nærmeste gejstlige Stormænd, 
lader han nu Kirkevæsenet omordne ganske i Overens- 
stemmelse med Fastlandets hierarchiske Aand. Bispe- 
dømmernes Antal bliver nu paa een Gang mere end for- 
doblet, der bliver Tale om Indførelse af Tiende, om Af- 
skaffelse af den Skik at tage særskilt og gjerne ublu 
Betaling for hver enkelt gejstlig Handling, saasom Daab, 
Confirmation, Kirkeindvielse og Ordination, og om Kirke- 
fred*). Gjerne lyttede Svend til de Raad, der gaves 
ham af Adalbert, naar de holdt Sammenkomster ved 
Ejderen. Ogsaa til Kejseren, ligesom senere til Paven, 
traadte Svend i Forhold, og medens Norge under 
Harald skinsyg hævdede sin Selvstændighed, gled Dan-, 
mark ganske jævnt ind i den almindelige europæiske 
Kirkestat. 



•) Naar Adam III. 17 taler om Raadslagninger angaaende pace Christi- 
anorum, kan herved kun tænkes paa Kirkefred, maaske overhovedet 
Helligbrøde. Ideer om Gudsfreden, Treuga Dei, laa uden Tvivl 
Adalbert fjern. 



254 Kirkevæsenets Ordning. 

Forholdene vise altsaa med største Tydelighed hen 
til, at det var en hel ny Ordning af Kirken , der fore- 
gik i Svend Estridsens Dage, og skjøndt dette Resultat 
i sig selv allerede maa kaldes stort, saa ønsker man 
dog gjerne at erfare noget Videre om, hvordan det egent- 
lig gik til med denne Ordning. Dette vil man mider 
Kildernes Taushed dog forgjæves søge Oplysning om, 
navnlig er det umuligt at adskille, hvad der i saa Hen- 
seende skyldes Kong Svend, og hvad hans Son, Knud 
den Hellige. Kun kan man være vis paa, at der er 
blevet arbejdet baade alvorligt og strengt; thi det var 
Fastlandets fuldfærdige kirkelige Organisation, der ]>aa 
een Gang blev bragt i Anvendelse paa et Land, hvor 
Kirkeordningen hidtil kun havde været yderlig løs. Hvor 
ivrig der blev arbejdet , ser man navnlig af, hvad der 
fortælles om Bisp Egino af Lund, at han med største 
Nidkjærhed fremmede Hedningernes Omvendelse og navn- 
lig fik Blekingen og Bornholm til at antage Christen- 
dommen ; Indbyggerne bragte deres Gods til ham og 
bade ham modtage det, men han bevægede dem til hellere 
derfor at bygge Kirker og løskjøbe Trælle. Her var 
Christendommen altsaa endnu fuldstændig i sin Barndora, 
og dog havde Skaane, da Adam besøgte Danmark, hele 
300 Kirker, dobbelt saa mange som Sjælland. Kirkebyg- 
ning var i det Hele taget en Ting, der i høj Grad var 
Gjenstand for Datidens Omsorg, hvorfor Svend Estridsen 
ogsaa særlig modtager Ros for sin Iver i den nævnte 
Henseende. 

Det lader altsaa til, at man har foretaget en Ud- 
flytning af de Samboer af Præster, der fandtes over hele 
Landet fra Knud den Stores Tid, idet der nu tillagdes 



Kirkevæsenets Ordning. 255 

Præsterne hver sin Kirke, som de saa fæstede Bo ved. 
Herved fremkaldtes da Nødvendigheden af at skride til 
Opførelsen af en stor Mængde Kirker paa een Gang, 
eftersom de gamle Gudehuse, forsaavidt de benyttedes 
dertil eller overhovedet lode sig bruge i det nævnte Øjemed, 
næppe have været tilstede i saa stort et Antal, som der 
nu opstod Trang til, og de have derfor ogsaa i det Højeste 
afgivet Kjærnen for de omtalte Samboer. Paa den anden 
Side maa man dog heller ikke tro, at denne almindelige 
Byggetid havde saa overordentlig meget at betyde ; der 
var ikke Tale om at opføre svære Bygninger, tvertimod 
de fleste Kirker vare kun af Træ og stundom som St. 
Thøgers Kirke i VesterAig kun af Ris og Kviste. Det 
var blot Enkelte af de større Kirker, man nu begyndte 
at opføre af Sten, saaledes Roskilde Domkirke, som 
Bisp Vilhelm lagde Grunden til. Lunds Domkirke, der 
paabegyndtes af Egino, og endelig Helligkorskirken i 
Dalby, hvilken By jo ligeledes var udset til Bispesæde. 
Der var imidlertid ingen af disse Stenkirker, der bleve 
færdige i Svend Estridsens Tid. 

Spørger man nu, hvem der opførte den Mængde 
Kirker, Landet fyldtes med, og som, hvis man tør tro 
Adam af Bremens Angivelse om 300 Kirker alene i 
Skaane, den Landsdel, der uden Tvivl senest opgav 
Hedenskabet, sikkert overgik Alt, hvad der var gjort 
ved Christendommens første Antagelse, i Harald Blaatands 
Dage*), saa lader dette Spørgsmaal sig ikke godt be- 



*) Det hedder jo ogsaa om Harald, at „han fyldte hele Norden med 
Kirker og Præster" , og at „han beskikkede en Præst ved hver 
Menigbed rundt om i Danmarks Rige." Ad. I. S. 61. II. S. 26. 



256 Kirkevæseiiets Ordning. 

svare saadan ganske i Almindelighed. Nogle af Kirkerne 
skyldtes uden Tvivl Kongen selv, der jo, som det var 
Brug endnu mange Aarhundreder efter, ikke havde noget 
fast Sæde, men drog omkring fra Kongsgaard til Kongs- 
gaard, mest for personlig at pleje Retten. Ogsaa af 
Kirkerne i Kjøbstæderne bleve uden T%avl de ældste 
rejste af Kongen; thi Byerne stode i Almindelighed 
ligefra deres første Oprindelse af i et langt nøjere For- 
hold til Kongen end det omliggende Land. Mange 
Kirker, nærmest vel Døbekirker, kunde skyldes Bisperne 
deres Tilværelse , og det faldt jo ligeledes ganske 
naturligt, at mangen en rig Bonde eller Jarl indrettede 
sig et Capel paa sin Gaard, hvor saa han selv og hans 
Husfolk kunde høre Messen. Men dette kan dog Alt- 
sammen kun have været forsvindende i Sammenligning 
med det Hele. 

Tager man nemlig Hensyn til den allerede tidligere 
berørte Ejendommelighed ved Samfundsordenen, hvor- 
efter Ingen saa at sige havde Tilværelse og Beskyttelse 
uden som Led af det større eller mindre Hele , hvortil 
han hørte, saa indses det, hvorledes ogsaa Kirkeordningen 
for at faa Rod i de bestaaende Forhold maatte bøjes 
ind under dem , og altsaa nu kun kan forstaas , naar 
den tænkes i Forbindelse med den herskende Tilstand, 

Men i denne var det nu Familieforbindelsen, der 
spillede den Alt overvejende Rolle; medens Statsideen 
tagen i moderne Forstand kun var svag, fik den Enkelte 
væsentlig sin Beskyttelse saavelsom ogsaa sin Betydning 
ved den Familie, hvortil han hørte, idet jo næppe engang 
Særejendom, naar undtages Løsøregjenstande, var al- 
mindelig kjendt. Selv Kongen , der jo dog maatte be- 



Kirkevæsenets Ordning. 257 

tragtes som den første Bærer af selve Statens Idee, 
byggede sin Magt ikke saa meget paa Folkets Krav som 
paa sin egen Ret, paa at han var den fornemste Re- 
præsentant for Landets mægtigste og rigeste Jarleslægt, 
der ligesom andre »Høvdinger, som i Landet bo«, havde 
»det Embede at gjemme Dom og gjøre Ret og frelse 
den, der med Vold tvinges.« I dette Næt af Familie- 
interesser traadte nu Kirken ind, og det var da klart, 
at den ikke her kunde finde Plads. Den skulde besidde 
Jordejendomme; men Retten kjendte hovedsagelig kun 
Familieejendomme, den skulde forsvare sig, naar den 
blev angreben; men den Gejstlige havde ingen Familie, 
der kunde støtte ham med Ed under Rettergangen; der 
var Ingen, der tog Hævn efter ham, Ingen, der tog 
Mandebod o. s. v. Kirken maatte derfor se at finde 
ydre Støtte paa andre Steder. 

Der var nu ogsaa ved Siden af Familieinteresserne 
en Mængde andre Interesser, der hvilede paa et fra 
disse aldeles forskjelligt Grundlag; det var de locale 
Interesser. Disse havde desuden den Mærkelighed ved 
sig, at deres Betydning var bestandig mere voksende 
paa de førstes Bekostning, og navnlig i Kjøbstæderne, 
der just ikke vare talrige, men dog her faa deres Be- 
tydning ved, at det var i dem, at Christendommen først 
egentlig fæstede Bo, førte de ejendommelige Livsforhold 
ganske naturlig med sig, at Familieforholdene traadte i 
Baggrunden for Byens Interesser. De smaa Forhold gjorde 
en Organisation forholdsvis temmelig let, navnlig naar, 
hvad der i Almindelighed var Tilfældet, Byen var an- 
lagt ved en kongelig Borg eller dog paa kongelig Grund, 
hvorved jo den fri Bevægelighed blev temmelig stærkt 

Kæder: Danm. u. Svend Estridsen og hans Sønner. J'J 



25S Kirkevæsenets Ordning. 

begrændset, og en Kirke, der var rejst i en saadan 
By, blev , selv naar den ikke skyldte Kongen sin Op- 
rindelse, med meget stor Lethed til Byens Kirke, d, v, s. 
den kom under Beskyttelse af Byen , den blev en local 
Interesse. 

Men ogsaa udenfor Byerne, paa Landet, optoges 
ikke alle Interesser af Familien, ogsaa andre gjorde sig 
gjældende ; men af disse, var der ingen, der ytrede saa 
stor Indflydelse i det virkelige Liv, som de, der berørte den 
Kreds af Mennesker, der stode i daglig og personlig 
Vekselvirkning med hverandre. Thi medens Følelsen 
af Rigets Enhed var saa svag, at det i Grunden først 
er med Svend Estridsen selv, at denne Tanke vinder Raade- 
rum, ogtilsidsttilkjendegiver sig i Vedtagelsen af Rigets 
Udelelighed, og medens det Baand, der sammenknyttede 
de større Kredse , som det offentlige Liv samlede sig i, 
kun viste sig af og til og efter Forholdenes Natur i Reg- 
len kun berørte et mindre Antal Mænd personlig, saa 
samlede det daglige Liv sig i endnu højere Grad end 
nutildags om Byens, Landsbyens Interesser. Her vare 
Alle og Enhver med, Alle personlig berørte til det Yderste ; 
thi den Maade, hvorpaa Jorderne dreves, i Fællesskab, 
gjorde, at i Virkeligheden ogsaa hele Arbejdet maatte 
foretages i Fællesskab. 

Ganske i Overensstemmelse med den Tankegang, 
der betragtede Familien som den egentlige Ejer af Jorde- 
godset og den Enkelte kun som livsvarig Besidder paa 
hele Slægtens Vegne, bleve ogsaa Jorderne i Grunden 
opfattede som et uadskilleligt Tilbehør til Byen, saaledes 
at det, der var Gjenstand for Ejendomsret, egentlig kun 
var en tænkt Andel i den samlede Byjord. Da nu denne 



Kirkevæsenets Ordning. 259 

ikke var bleveu tagen under Ploven paa een Gang, men 
delvis i større Partier efter en Beslutning tagen af den 
samlede By, ved hvilken Lejlighed der tillagdes hver af 
Bønderne en lige god Andel i, hvad der saaledes blev 
opdyrket, saa kom det efterhaandeu saa vidt, at hver 
Bolsmand havde sine Lodder spredte omkring paa de 
forskjelligste Steder i Vangene, og det blev da en uund- 
gaaelig Nødvendighed for samtlige Deltagere i Bymarken 
under Jorddriften at lempe sig efter hverandre, ja i det 
Væsentlige at følge den samme Plan. Det er en Selv- 
følge, at der heri laa en uendelig Kilde til Underhand- 
linger, Stridigheder, Mæglinger o. s. v., og at i det 
Hele en vis Organisation ligesom paatrængte sig med 
Nødvendighed. Foruden de Anliggender, der vedrørte 
Bymarkens Drift og Forholdene i selve Byen, kunde der 
desuden endnu opstaa Spørgsmaal om Behandlingen af 
den Del af Byens Jord, der ikke var indtagen til Dyrk- 
ning og laa til virkelig fælles Brug for alle Byens Lods- 
ejere, og ligeledes om Forholdet til andre tilgrændsende 
Byers Marker; endelig kunde der i Tidens Løb frem- 
komme særegne af Fællesskabet udsondrede Jordlodder, 
foruden at en hel By, gjerne kaldet Torp i Modsætning 
til Adelbyen, kunde skille sig fra denne uden dog 
derfor ganske at opnaa Selvstændighed som en fremmed 
By. Den Mangfoldighed af Interesser, der her slyngede 
sig ind i hverandre, gjør det indlysende, at det var 
meget stærke og saa at sige daglig virkende Baand, 
der holdt alle de Enkelte sammen, og det var derfor 
just ikke daarlige Elementer, som den begyndende Kirke- 
orden forefandt at bygge med , naar den , rigtignok i 
Modsætning til den Maade, hvorpaa Christendommen op- 

17* 



260 Klikevæsenets Ordning. 

rindelig var gaaet ud at erobre Verden, nemlig igjennem 
frie Menigheder, samlede om en enkelt Evangeliets For- 
kynder, men derimod i Overensstemmelse med, hvad 
der senere historisk havde udviklet sig i alle andre 
Lande, nøje knyttede sig til de locale Livskredse, der 
allerede i Forvejen havde en saa fast Grund at staa 
paa, d. e. Sognene. 

Fra et catholsk Standpunkt lader der sig heller 
ikke godt indvende Noget mod en saadan Ordning; 
Tyngdepunktet laa ifølge dette hos Kirken, der jo paa 
udvortes Maade delagtiggjorde Lægmanden i Forsoningen; 
men til at uddele denne til Lægmanden, som alene havde 
at forholde sig rent modtagende, var en local Ordning 
naturligvis aldeles fyldestgjørende. Naar man derimod 
efter Reformationen bibeholdt Sogneinddelingen som Grund- 
lag for Kirkens Forfatning, uagtet man nu lagde Vægten 
paa Troen d. v. s. den Enkeltes inderlige Optagelse af 
den christelige Sandhed , et Synspunkt , der følgeret 
burde have medført, at der gaves den Enkelte den 
videste Frihed til at slutte sig til den Forkyndelse, der 
tjente til Opbyggelse for ham, hvorved naturligvis 
Menigheden og ikke Sognet vilde været bleven Grund- 
laget, saa er dette kun et Vidnesbyrd blandt flere om, 
hvorledes den Aand, der havde fremkaldt Reforma- 
tionen, snart blev uens med sig selv og tabte i Klarhed 
saavelsom i Magt over Livet. 

Med hvad der ovenfor er udtalt, skulde være sagt, 
at Sognet oprindelig ikke er Andet end den verdslige 
Commune, i Begyndelsen kun bestaaende af en enkelt 
By med sin Bymark, hvis Anliggender vare Gjenstand 
for Lodsejernes fælles Raadslagning og Beslutning. 



Kirkevæsenets Ordning. 261 

Senere, da mange af disse flyttede ud og dannede sær- 
egne Torper eller Smaabyer, hver med selvstændig Be- 
handling af sine Anliggender, hvorved naturligvis de 
Sager, der vare fælles, bleve formindskede i Antal, fik 
Sognet ved Christendommens Indførelse en ny og i visse 
Henseender mere omfattende Betydning, ved at det be- 
nyttedes som Grundlag for den kirkelige Organisation. 
Deraf er det kommet, at man ved at nævne Sognet nu 
i Almindelighed fortrinsvis tænker paa det kirkelige 
Distrikt, skjøndt det til alle Tider — og ikke mindst 
nutildags — har dannet Midtpunktet for en hel Del al- 
deles verdslige Sager, hvad enten det nu var saadanne, 
der under Communallivets Hensygnen overlodes til 
Præsten, eller saadanne, der vedbleve at betragtes som 
Sognemændenes Sag. 

En Opfattelse, der ikke gaar ud fra den Anskuelse, 
at Sognet oprindelig er en verdslig Inddeling, til hvilken 
Kirken senere knyttede sin omfattende Organisation, 
fører paa dobbelt Maade paa Afveje. Man kan saaledes 
komme til at antage, at Landet allerede under Heden- 
skabet var forsynet med et lignende stort Antal Gudehov, 
Gudehuse eller Gudelunde som senere Kirker, og at 
disse hellige Steder, med den Kreds, der for hver af 
dem var henlagt til deres Underhold, ved Christen- 
dommens Indførelse umiddelbart gik over til Kirken, 
idet der nu oprejstes et Gudshus paa det Sted, hvor 
den hedenske Helligdom havde staaet, og Sognet nu fik 
den Opgave at holde dette vedlige. Men man kan ogsaa 
tænke sig, at Sogneinddelingen først er opstaaet samtidig 
med Christendommens Indførelse og altsaa er indrettet 
paa een Gang og med den Hensigt for Øje at bringe 



262 Kirkevæsenets Ordning. 

den danske Kirkeordning i Overensstemmelse med den, 
hvortil Udlandet ved den Tid forlængst var naaet. Begge 
Opfattelser ere dog vistnok lige urigtige. 

Man finder saaledes ikke ringeste Spor til, at en saa 
omfattende og detailleret Organisation, som Sogneind- 
delingen dog er, naar den opfattes som Led i en det 
hele Land omsluttende Ordning for Gudstjenestens Skyld, 
nogensinde har været indrettet her, saalænge Hedenskabet 
bestod. Der findes end ikke nogen Antydning af en 
Overledelse af det Hele, og uden denne bliver det i 
Grunden allerede en Uting blot at tænke sig en saadan 
almindelig Organisation udført, medens det derimod 
falder ganske naturligt, at de, der ved Naboskabets og 
Interessernes Baand høre sammen, ligesom af sig selv 
forene sig til Drøftelsen af deres egne Anliggender. 
De Oplysninger, man har om de i Oldtiden bestaaende 
Gudehov enten igjennem endnu existerende Stednavne 
eller ved Hjælp af skriftlige Kilder, ikke fra Danmark, 
men fra det øvrige Norden, tyde heller slet ikke paa 
en saadan Mængde hellige Steder, som man efter hin 
Anskuelse maatte vente at træff"e. Thi det er noget 
ganske Andet, naar der tales om et saa storartet Gudehov 
som det i Upsala, til hvilket der erlagdes Hovtold af 
hele Sverig, eller lignende almindelige Helligdomme for 
udstrakte Landskaber ; med Hensyn til disse , kan det 
have sin Rigtighed, hvad der paastaas, at de som oftest 
bleve forvandlede til christelige Kirker, eller at en Kirke 
blev oprejst paa det nedbrudte Tempels Ruiner, ligesom 
ogsaa Godset gik over fra den hedenske Helligdom til 
Kirken. Dette var i det Mindste Noget, der var meget 
almindeligt overalt, hvor ellers Christendommen vandt 



Kirkevæsenets Ordning. 263 

Indgang, i Syden, hvor mangen en Kirke endnu den 
Dag idag i sig indeslutter Resterne af et hedensk Tempel, 
i England, hvor Missionairen Augustinus og Abbed 
Melittus just modtoge det Bud af Paven, at de paa ingen 
Maade maatte ødelægge Afgudstemplerne, men skulde 
ind\T dem til den sande Guds Ære, i Tydskland, hvor 
adskillige af de ældste Kirkebygninger ganske almindelig 
siges at være rejste paa hedenske Helligdommes Funda- 
menter, men ogsaa her i Norden, hvor f. Ex. det Samme 
gjentog sig, da Venden blev christnet, saaledes under 
Otto af Bambergs Omvendelsesforsøg 1124 og 1125, og 
da Valdemar og Absalon indtoge Rygen og det omliggende 
Land. Men herfra er der et meget stort Spring til at 
slutte, at det skulde kunne betragtes som Reglen, selv- 
følgelig med behørige Undtagelser, at Sognekirkerne bør 
føres tilbage til hedenske Helligdomme, i hvis Sted de 
ere traadte. 

Hvad der dog i Grunden mest taler herimod, det 
er den Omstændighed, at man her i Norden aldeles ikke 
kj ender Noget til en egentlig Præstestand, hvilket navn- 
lig paa det Tydeligste giver sig tilkjende derved, at der 
hos os ligesaa lidt som i Tydskland, hvor dog Tacitus 
omtaler Præster, nogensinde under Hedenskabets Bryd- 
ning med Christendommen træffes paa en Modstand, som 
Præsterne stode i Spidsen for. Sligt vilde upaat\åvlelig 
have vist sig, ifald Landet den Gang havde kjendt til 
et saadant Net af Sogne i gudstjenstligt Øjemed som 
senere under Christendommen. Men dette var saa langt- 
fra at være Tilfældet, at det var de verdslige Magthavere, 
Konger, Jarler og Herser, der forestode Hovene, og det er 
derfor meget betegnende, at, hvor der hos os nogle faa 



264 Kirkevæsenets Ordning. 

Gange nævnes Præster, eller som de kaldtes, Goder, 
nemlig paa Helnæs-, Flemløse- og Glavendruprune- 
stenene*j, der nævnes de i Forbindelse med et enkelt 
Mandsnavn, altsaa som den og den Mands personlige 
Goder. Videre er man derfor næppe naaet med en 
Localisering af den hedenske Gudstjeneste, end til, at 
der af Private, og det naturligvis de rigeste og anse- 
teste Høvdinger, blev oprettet Hov bestemte til deres 
egen Brug, aldeles som i den christne Tid Capelier paa 
de større Gaarde, og fremdeles ogsaa i Lighed med, 
hvad der skete paa Island, den Gang dette blev bebyg- 
get af Nordmændene, og hvor just derfor Hovenes Antal 
ingenlunde var ringe. Ved Siden heraf kan man natur- 
ligvis ikke Andet end holde det for rimeligt, at Beboerne 
af de enkelte Sogne, som med Hensyn til alle andre 
Anliggender, saaledes ogsaa, hvor det angik Gudstjene- 
sten, have sluttet sig sammen for i det Mindste at fejre 
de aarlig tilbagevendende Fester i Fællesskab. Dette 
kan dog i ethvert Fald kun have havt en meget under- 
ordnet Betydning. Det egentlige Hov, hvor Ofringerne 
foregik, og som var bestemt for en større Kreds end 
baade Sognene og den enkelte private Mands Husfæller, 
var en Herredsinstitution, der forestodes af Herredernes 
Forstandere, Herserne. 

Det var under disse Forhold ganske naturligt, at 
Christendommen under sin første Fremtræden heri Lan- 
det nærmest sluttede sig til disse Sæder for den hedenske 
Andagt, og det er derfor sandsynligt, at de Samboer af 
Præster, der oprettedes under Knud den Store, have 



*) Thorsen, De danske Runemindesmærker. I. S. 336—8. 



Kirkevæsenets Ordning. 265 

sluttet sig til Herrederne, Straks at søge Fodfæste i 
Sognene vilde dels have været noget fuldstændig Nyt og 
Ukjendt, dels en temmelig storartet Foranstaltning; men 
dernæst var den Maade, man gik frem paa, at man i 
Henhold til ældgamle canoniske Forskrifter henlagde de 
større Stiftskirker til Stæderne og umiddelbart under 
dem lagde Kirker med Kanniker, bestemte til at være 
Samlingspladser for Andægtige fra store Distrikter, og 
hvortil saa, som et underordnet Led, de mindre Capeller, 
der ad privat Vej oprettedes omkring i Landet, sluttede 
sig, i nøjeste Overensstemmelse med, hvad der forlængst 
havde været Brug i England, der jo havde den væsen- 
ligste Indflydelse paa Danmark under Knud den Store. 
I denne Konges gejstlige Lov skjelnes saaledes med 
Hensyn til Brud paa Kirkefreden mellem Hovedkirker, 
Mellemkirker og mindre Kirker med Kirkegaard eller 
uden en saadan, de saakaldte Markkirker, og mærkelig 
nok finder man i de norske Christenretter, der i langt 
højere Grad, end det blev Tilfældet med Kirkeordenen i 
Danmark, vare paavirkede af den fra England udgaaende 
Retning, en aldeles tilsvarende Rangforskjel mellem 
Kirkerne, idet der nemlig skjælnes mellem Fylkeskirker, 
Kirker for Dele af Fylker, saasom Fjerdings-, Ottings- 
og Herredskirker, og endelig de saakaldte Høgendes- 
kirker, Hjælpekirker, eller hvad vi nu vilde kalde 
Capeller. Disse Sidste kunne nemlig paa ingen Maade 
sammenstilles med Nutidens Sognekirker; deres Bestem- 
melse var kun at tjene til Lettelse for Befolkningen, 
der ordentligvis havde en meget lang Vej til Kirke, 
eftersom Kirkekredsene vare saa store; derfor var der 
i Almindelighed heller ikke ansat nogen selvstændig 



266 Kirkevæsenets Ordning. 

Præst ved dem; men vedkommende Moderkirkes 
Præst fungerede enten selv eller sendte en Vikar, en 
»Præstling«. 

Imidlertid er der dog ogsaa i Danmark en Art 
P'orskjel mellem Kirkerne eller rettere Sognene, der dog 
ikke kan sammenlignes med den omtalte, som i sin Tid 
bestod i Norge. Som bekjendt, ere nemlig mangfol- 
dige af Sognene, ja henved Halvdelen, Annexer, idet det 
er meget hyppigt, at der er tillagt en Præst to, ja som 
oftest tre Kirker, og man kan nu spørge, om dette er 
oprindeligt, eller Følgen af en senere indtraadt Foran- 
dring. I den Henseende maa det vistnok indrømmes, at 
der paa dette Omraade i Tidens Løb er sket meget 
store Forandringer, idet snart nye Sogne ere oprettede 
snart gamle Sogne nedlagte, annecterede Kirker ere 
blevne adskilte og omlagte, og omvendt selvstændige 
Sogne forenede med hverandre o. s.v. ; men alligevel er 
de Sognes Antal, der ligefra den første Gang, de nævnes, 
forekomme som Annexer, saa stort, at m^an ikke kan 
værge sig mod den Anskuelse, at en stor Mængde Sogne 
ligefra Begyndelsen af have været forenede, flere under 
een Præst. Derfor finder man ogsaa i hele den senere 
Tid, da dog Kilderne flyde langt rigeligere, ikke det 
ringeste Spor til en saa omfattende Omordning, som det 
dog vilde have været, ifald man nogensinde havde givet 
sig til hele Landet over at slaa en stor Mængde Sogne 
sammen og foretage den derved nødvendiggjorte Omregu- 
lering af Præsteindtægterne, derunder Liddragelse af 
Præstegaard med vedkommende Jorder. Den eneste 
større Omordning af disse Forhold, som man kjender, 
er den, der skyldtes de saakaldte Klemmebreve kort 



Kirkevæsenets Ordning. 267 

efter Reformationen; men dels bleve i alt Fald de, som 
man endnu er i Besiddelse af, ikke fuldstændig bragte 
til Udførelse, dels var der allerede i Forvejen en saa 
stor Mængde annecterede Sogne, at den Forøgelse, 
som Klemmebrevene hidførte, maa kaldes aldeles for- 
svindende. 

Men den Omstændighed, at Præstekaldene og Sog- 
nene saaledes ikke falde sammen og rimeligvis aldrig 
have faldet sammen, er, som det let ses, i højeste Grad 
mærkelig. Den viser nemlig, at Sognene ere ældre end 
Christendommen og kun bleve benyttede af Kirken, forat 
den derpaa kunde opbygge sin Ordning; man kan med 
en vis Ret sige, at det egentlig ikke er Sognene, men 
Præsternes Embedskredse, der danne Kirkens nederste 
Kredsinddeling, og Forholdene have derfor paa mange 
Steder udviklet sig saaledes, at Sognene i Grunden kun 
bestaa af Navn, idet de paa Grund af den store Ind- 
flydelse paa de communale Anliggender, der efterhaanden 
gik over til Præsterne, ere konme til at udgjøre een 
Commune med deres Annex. 

Det er en Selvfølge, at det har krævet store Opof- 
relser at faa Kirkevæsenet bragt i Orden. Byrden er, 
forsaavidt det ikke enten var Kongen, Bisperne eller 
rige Private, der opførte Kirkerne og lagde til, hvad 
der behøvedes, uden Tvivl bleven baaren af Sognene. 
Det var ikke gjort med Opførelsen af en Kirke; der 
skulde udlægges og indhegnes en Kirkegaard til den; 
en Kirkevej maatte anlægges eller i alt Fald vedlige- 
holdes; endelig er uden Tvivl ogsaa den ældgamle cano- 
niske Regel, at der skulde tillægges enhver Kirke en 
Del Gods og det i Jord, ligefra Begyndelsen af bleven 



268 Kirkevæseiiets Ordning. 

bragt til Anvendelse herhjemme, ligesom den jo forlængst 
havde vundet almindelig Anerkjendelse i England saa- 
velsom paa Fastlandet. Denne Jord var naturligvis 
væsentlig bestemt til Præstens Underhold; han fik sin 
Bolig paa Samme, men blev for Øvrigt særlig betalt af 
dem, der benyttede ham, for hver enkelt Forretning. 
De nuværende Præstegaarde med deres Jorder maa saa- 
ledes antages i Reglen at være blevne til ved Hjælp af 
det Jordegods, der af Sognet eller, hvem der ellers har 
opført Kirken, er blevet lagt til den. 

Paa den anden Side giver det dog uden Tvivl et 
falsk Billede, ifald man vil antage, at denne Udredelse 
af Jordegods til den enkelte Kirke opfattedes saaledes, 
som om Godset skjænkedes til den almindelige Kirke, 
blev, hvad vi nutildags kalde Kirkegods. En saadan 
Opfattelse vilde nemlig i højeste Grad stride mod den 
hele Tankegang, der var den herskende i den allerstørste 
Del af Middelalderen, og bliver navnlig ikke godt 
tænkelig hos os, hvor Kirkeordningen kun var i sin 
allerførste Begyndelse. Ikke en Gang Staten opfattedes 
klart og bestemt som en Institution; selv Kongen var 
væsentlig kun den Første blandt de Store i Landet, og 
det var, som ovenfor omtalt, først imod Slutningen af 
Svend Estridsens Regering, at man foretog sig Noget, 
der viste, at man nu indsaa Nødvendigheden af at give 
Kongens Stilling en mere offentlig Charakter, hvis man 
ikke vilde lade Familieinteresser herske over Folkets 
Interesser. 

Hele Sarafundet var jo desuden opløst eller, om 
man hellere vil, sammenbygget af et helt Net af mindre 
Samfund, i hvilke det personlige Forhold, være sig nu 



Kirkevæsenets Ordning. 269 

til Slægteu, Naboerne, Næringsfællerue eller til vedkom- 
mende Overherre, var det ledende. Hvorledes vil man 
her tænke sig Muligheden af, at et aldeles nyt og lidet 
befæstet Samfund skulde kunne blive betragtet som Ejer 
af de mange smaa Stykker Jordegods, der rundt om i 
Landet, i alle Sogne, bleve lagte til Kirkerne. Gejst- 
ligheden havde jo endnu ikke opnaaet nogen selvstæn- 
dig Plads imellem de mange Smaasamfund, der krydsede 
hverandre; den besad mindst af Alle nogen Evne til at 
værne om sig selv og det Gods, der paa det Nøjeste 
var sammenknyttet med det, der tilhørte de øvrige Eien- 
domsbesiddere i den lille Commune. 

Det gaar derfor ikke an at betragte Kirken, med 
hvad der hørte til Samme, anderledes end enhver anden 
communal Indretning. Der var nok en vis Forskjel, 
forsaavidt enhver Kirke, naar den først en Gang var 
opført, ikke igjen vilkaarlig turde nedbrydes, men skulde 
vedligeholdes — og det gjaldt f. Ex i Norge ogsaa om 
de aldeles private Capeller, Høgendeskirkerne — lige- 
som den ogsaa skulde doteres med Jordegods; men for 
Øvrigt var Kirken fuldstændig betroet til Sognemænde- 
nes Varetægt, idet disse, og ikke nogen gejstlig Myn- 
dighed, havde at tage sig af Sagen, om der var Anled- 
ning til at tro, at Kirkens Ret var traadt for nær. 
Saaledes er Stillingen i det Mindste i Provindsiallovene 
saavelsom i Eskils og Absalons Kirkelove, der dog 
skrive sig fra en Tid, da Kirken var ganske anderledes 
befæstet end under Svend Estridsen. Kun indrømme de 
Bispen en ^^s, skjøndt ikke synderlig udstrakt Medvirk- 
ning. I jydske Lov nævnes tillige en særegen Myndig- 
hed, Kirkeværger, hvilke uden Tvivl skyldte et Valg af 



270 Kirkevæsenets Ordning. 

Sognemændene deres Oprindelse og altsaa havde en 
aldeles communal Charakter. Med den udtalte Betragt- 
ningsmaade stemmer det ogsaa fuldstændig overens, at 
Sognemændene ligesaavel som den Private, der havde 
indrettet sig et Capel, selv kunde vælge sig Præst; kun 
behøvede han en Stadfæstelse af Biskoppen, og Sogne- 
mændene kunde da ikke Adlkaarlig atter sende ham 
bort. Dette var Regel hele Middelalderen igjennem og 
endnu lang Tid efter Reformationen. Hvor Sognet der- 
imod ikke havde opført Kirken, f. Ex. hvor den henlaa 
som Præbende under en Stiftskirke, var det en Selvfølge, 
at Sognet heller ikke havde nogen Valgret. 

En ganske særegen, temmelig uafhængig Stilhng i 
Sammenligning med den øvrige Kirke indtoge i de fleste 
Lande Klostrene. Navnlig havde de en meget anset 
Plads i den britiske Kirke og paa den højre Bred af 
Rhinen, eftersom nemlig Christendommen der skyldte 
dem det Meste af sin Fremgang. Hos os har dette 
derimod i en meget ringere Grad været Tilfældet; det 
var ikke Klostre, der mest havde bidraget til Christen- 
dommens Fremme her i Danmark. Tvertimod var i den 
Tid, da den vandt Indgang her, og navnlig endnu under 
Svend Estridsen, Biskopskirken allevegne i sin fuldeste 
Flor, og derfor saa man ogsaa paa de fleste andre 
Steder Klostre og Bisper ligge i den heftigste Kamp 
med hverandre, en Kamp, i hvilken Bisperne, naar ikke 
Vanskeligheder udefra, saasom fra Kejser eller Pave, 
kom dem i Vejen, i Reglen vare de sejrende. Alt dette 
kunde hos os, hvor Klostrene kun fulgte efter, da Chri- 
stendommen allerede var grundlagt, ikke i nogen syn- 
derlig Grad blive Tilfældet. 



Kirkevæsenets Ordning. 271 

At de Smaaceller, der anlagdes midt om i Landet 
i Knud den Stores Tid, ikke vare egentlige Klostre, er 
allerede sagt. De synes bedst at maatte sammenstilles 
med de senere saakaldte Domcapitler eller maaske aller- 
bedst med Collegiatstifterne, ved hvilke ligeledes en Del 
Præster vare forenede om een Kirke. Naar Knud den 
Stores kirkelige Virksomhed i Danmark paa forskjellig 
Maade sættes i Forbindelse med Benediktinerne, saa er 
dette forsaavidt ganske rigtigt, som det var almindeligt, 
at saadanne Stifter i større eller mindre Grad fulgte en 
af de mange Underafdelinger af den hellige Benedikts 
Regel, der siden det 8. Aarhundrede vare komne i 
Brug. I England var dette allerede en temmelig gam- 
mel Indretning, medens det f. Ex. i Bremen først var 
Erkebisp Unwan (f 1029), der indførte en bestemt 
Regel ved Stiftet. Man skjelnede endogsaa ligefrem 
mellem regulaire og seculaire Kanniker, af hvilke egentlig 
kun de første fulgte Benediktinerreglerne eller, som de 
ogsaa kaldtes, St. Augustini Regel. 

Efter den ny paa Sognene byggede Kirkeordning 
under Svend Estridsen ere disse Smaastifter uden Tvivl 
efterhaanden forsvundne, og det er kun en ganske løs Gis- 
ning, naar man formoder, at nogle af de ældste Klostre, 
saasom Veng, Kalvø og Vor, alle i det senere Skander- 
borg Amt, skulde have deres Oprindelse fra disse Sam- 
boer. I alt Fald er det kun om Vengkloster, at man 
overhovedet ved, at det var et Benediktinerkloster. Der- 
imod er der Mere, der taler for, at Vor Frue Kloster i 
Viborg og St. Laurentius' Kloster i Lund have havt en 
saa gammel Oprindelse. De vare dog kun i uegentlig 
Forstand Klostre; thi idet de begge laa i Byer, der 



272 Kirke væsenets Ordning. 

hver paa sit Sted dannede Centralpunkter for den sig 
fremarbejdende Christendom, kom de til som Domcapitel 
og med Kanniker af St. Aiigustini Regel at gruppere 
sig omkring begge de to Domkirker. 

For selve den Tids Vedkommende, der her har 
været behandlet, er der kun to Klostre, hvis Oprindelse 
her maa nævnes. Det ene af dem skyldte saa at sige 
en aldeles tilfældig Omstændighed sin Stiftelse; det 
andet maa være fra Svend Estridsens sidste Tid, et 
temmelig tydeligt Vidnesbyrd om, hvor ringe den Betyd- 
ning var, som Klostervæsenet havde for Ordningen af 
den danske Kirke. Skaane blev, som bekjendt, i Begyn- 
delsen af Svend Estridsens Regering delt i to Bispe- 
dømmer, af hvilke dog det i Dalby meget snart igjen 
blev nedlagt. Ligesom for at give Byen og vel ogsaa 
sine Kanniker en Erstatning herfor, oprettede Egino nu 
et Kannikeconvent ved Helligkorskirken, hvilket ligesom 
de andre fulgte St. Augustini Ordensregel; det gaar 
senere gjerne under Benævnelsen Kloster og nød en 
ganske fortrinlig Anseelse; Kirken blev ligesom Lunds 
Domkirke forsynet med en Krypte. En ikke mindre 
Anseelse erholdt det uden Tvivl af Svend Estridsen selv 
oprettede St. Bents Kloster i Ringsted. Det laa jo i 
en af de betydeligste Kjøbstæder paa Sjælland, hvor 
Landsthinget holdtes, og blev rigelig doteret af hans 
Sønner, der fulgte ham paa Thronen. Svend Estridsen 
tilligemed Svend Nordbagge begyndte paa Opførelsen af 
Klosterkirken; men den blev for Resten ligesaa lidt 
som Roskildes eller Lunds Domkirker fuldendt før under 
hans Efterfølgere. 



273 



Harald Hejn. 

Under Svend Estridsen var der kun i ringe Grad 
Tale om Partier mellem de ledende Mænd her i Landet. 
Vel bestod der en -vns Modsætning, som ogsaa i Begyn- 
delsen af hans Regering skaffede ham ikke saa ganske 
faa Bryderier, men som det dog lykkedes ham ved 
behændig Benyttelse af Omstændighederne at bringe til 
at forstumme, saaledes at det først var i hans aller- 
sidste Tid, at de ulmende Kræfter begyndte at røres 
og vandre deres egne Veje; men da vare ogsaa Flygtnin- 
gerne fra England blevne saa meget talrigere, medens 
samtidig Begivenhederne i Udlandet havde taget en 
saadan Vending, at Danmark fra ingen Side længere 
kunde have Nogetsomhelst at frygte. Svend havde 
allerede delvis maattet bøje sig for, hvad der nu ikke 
kunde være anderledes ; men det stod til at befrygte, 
at, naar han en Gang havde lukket sine Øjne, da vilde 
Vanskelighederne ret for Alvor begynde at bryde løs. 

Kojder: Danm u. SveDd Estridseo og hans Sønner. 18 



274 Harald Uejn. 

Det var derfor ogsaa meget vel begribeligt, at man var 
villig til at gaa ind paa den foreslaaede Ordning af 
Arvefølgen, hvorved Rigets Udeleliglied sloges fast, om 
det end forbeholdtes nærmere Overenskomst, hvem af 
de mange concurrerende Brødre der skulde have For- 
trinet. Naar det hedder, at Svend Estridsen levende 
interesserede sig for at faa sin Søn Knud gjort til sin 
Efterfølger som den, der formentlig var bedst skikket 
til at fuldende, hvad der i hans lange Regeringstid var 
paabegyndt, saa ser dette i det Mindste ganske rimeligt 
ud og forklarer, hvorfor just Knud fremfor sine øvrige 
voksne Brødre kunde komme paa Tale ved Kongevalget 
efter Faderens Død. Det er ogsaa ret mærkeligt at 
se , hvorledes Kong Svend endnu paa andre Maader 
søgte at afvende den Fare for Riget, der kunde op- 
staa af hans talrige Afkom; han lod nemlig flere af 
sine Sønner, formodentlig Gorm, Osmund og Ubbe, der 
efter den Maade, hvorpaa Saxo omtaler dem, maa ha^e 
hørt til de ældste af Brødrene^), opdrage til den gejst- 
lige Stand, foruden at han søgte at modarbejde enhver 
Samvirken mellem de øvrige ved at sætte dem hver for 
sig i Huset hos forskjellige Stormænd. Man maa her 
som altid, hvor man møder Svend som Politiker, be- 
undre ham, og man kan heller ikke sige Andet, end at han 
ogsaa i det Væsentlige opnaaede, hvad han vilde ; Dan- 
mark forskaanedes virkelig i lang Tid for en Adsplittelse, 



') Saxo S. 557 nævner Svends Sønner saaledes : ex qvibus fuere 
cum Gormone Haraldus, cum Svenone Osmundus. His accessere 
Ubbo et Olavus, Nicolaus o. s. v. Man maa herefter tillige holde 
Gorm for Helbroder og omtrent jævnaldrende med Harald, Osmund 
med Svend. 



Harald Heju. 275 

Og den, der senere kom, blev ikke af nogen Varighed. 
Foreløbig opretholdtes Enheden dog ikke uden Kampe. 

Det var Stormændene fra Erobringstiden, der havde 
begyndt at rejse Hovedet i Slutningen af Svend Estrid- 
sens Tid. De drømte om at forny de glimrende Dage 
i England, som Historien for længe siden havde ladet 
gaa Dom over, og de to Tog, de i Forbindelse med 
Kongens egne Sønner fik sat i Gang, løb begge i højeste 
Grad uheldig af; med de saksiske Hertuger stode de i 
Forbindelse og modarbejdede med dem Svend Estrid- 
sens Planer, idet det i det Hele taget lader til, at de 
have søgt at indtage en lignende Stilling overfor Kongen, 
som de tydske Vasaller indtoge overfor Kejseren. Kongen 
havde derimod paa sin Side tilsidst aldeles forladt Kej- 
serens Sag, idet han begj^ndte at faa Øje for Betyd- 
ningen af den Magt, der opvoksede i Rom; men derved 
blev Forholdet for Danmarks Vedkommende i Grunden 
aldeles vendt paa Hovedet. Det var nu snarere Kon- 
gen, der maatte siges at have Interesser tilfælles med 
de tydske Vasaller, og skjøndt dette Forhold endnu i 
den første Tid ikke lader til udvortes at have gjort sig 
gjældende , eftersom man her i Danmark som overalt i 
Europa forholdt sig som en temmelig passiv Tilskuer til 
den store Kirkekamp mellem Gregor og Henrik d. 4., 
saa er det dog nok værdt straks paa Forhaand at have 
denne Sagernes Stilling for Øje. 

Der var imidlertid et andet Forhold, som efter- 
haanden mere og mere fik Betydning, skjøndt ogsaa det 
skulde have Tid til at udvikle sig ; Geistligheden ved- 
blev nemlig, tildels støttet af Kongerne, endnu i lang 
Tid at arbejde videre i det Spor, den een Gang var kom- 

18* 



276 Harald Uejn. 

men i under Svend Estridsen, nemlig i den højkirkelig- 
biskoppelige Retning, der havde faaet Fodfæste her 
her i Landet gjennem Forbindelsen med Bremen. Det 
var nu naturligt, at den efterhaanden i Interesser maatte 
nærme sig til de verdslige Stormænd, og da disse igjen 
skilte sig til forskjellige Sider, saa udbrød der omsider en 
Strid, hvis enkelte Traade man tidt kun med den aller- 
største Vanskelighed kan oprede. For den første Tids Ved- 
kommende var Stillingen dog tydelig nok at overskue. 
Da man var kommen sammen paa det almindelige 
Thingsted ved Isefjordens Munding, Øst for Nykjøbing, ikke 
langtfra, hvor nu Rørvig ligger, skiltes man meget snart 
ad i to Partier. Skaaningerne, til hvilke uden Tvivl Øboerne 
sluttede sig, vilde have Svends anden Søn, Knud, til Konge, 
medens Jyderne derimod foretrak den ældste Broder, 
Harald. Denne havde vel i sin Tid taget Del i Toget 
til England 1069, men havde derefter mest helliget sig 
til fredelige Sysler; han var nu bleven en Kirkens lydige 
Søn, men følte ikke noget Kald til at herske igjennem 
den. Sin meste Tid anvendte han derfor til Andagts- 
øvelser og til at høre Messen. Dette kunde nu rigtignok 
i sig selv ikke vinde Stormændene for ham; men de 
kunde dog vente under hans Styrelse at komme til at 
herske. Deres Fører, Asbjørn Jarl, havde givet Harald 
sin Datter tilægte og støttede fremfor Alle ivrig hans 
Sag. Men ogsaa en Del af Gejstligheden, som var 
skræmmet op af sin Ro ved den Vending, Svend Estrid- 
sen tilsidst havde gjort henimod Paven, saa just ikke 
saa ugjerne , at en mindre virksom Fyrste kom paa 
Thronen; thi han maatte antages ikke at ville fremme 
de nye Ideer, der nu udgik fra Rom, om Coelibat, 



Harald Heju. . 277 

Pavens Myndighed over Bisperne o. s. v. , men at være 
villig til at underordne sig Gejstligheden eller dog virke 
efter dens Sind, ligesom Faderen i sin Tid havde fulgt 
en Adalberts, en Vilhelms og en Eginos Raad. 

Dette kunde man derimod paa ingen Maade vente 
af Knud. Han skildres som i enhver Henseende for- 
skjellig fra Harald. Selv kalder han sig tire Aar efter, 
da han atter stod paa Thinge for at fremstille sig til 
Valg, i Modsætning til Harald, hvem man havde givet 
Tilnavnet Hejn, d. e. Slibesten, for en Kampesten, og 
derefter optraadte han ogsaa, haard og egenraadig som 
en Rehabeam. Naar man kan kalde Harald Haarde- 
raade for den sidste nordiske Viking, saa kan man 
derimod betegne Knud som den første nordiske Ridder. 
Han var veltalende, rask til Kamp med Aand og Vaaben, 
og af hans livlige Øjne skinnede Herskeren frem. Saa- 
ledes var han i det Mindste i Begyndelsen. Allerede 
som Yngling paa en 17 , 18 Aar havde han været med 
paa Englandstoget 1069, og det andet Tog var han en 
af Hovedanførerne for; men navnlig viste lian sig dog 
virksom i Østerleden, og naar Skaaningerne sluttede 
sig til hans Parti, saa var det for en stor Del, fordi 
han holdt Søen ren for Vikinger, der paa denne Kant 
foruroligede de danske Kyster. Hans Øjemærke her- 
under var dog ikke alene det at vinde Bytte og Be- 
rømmelse; han havde ligesaa meget Udbredelsen af den 
christne Tro til Formaal. At han i saa Henseende 
skulde have forsøgt sig paa de vendiske Kyster, hvor 
Kruto for ikke ret længe siden havde omstyrtet Chri- 
stendommen, er lidet antageligt. Derimod var han den 
Første, der plantede Korset paa Samlands, Kurlands 



278 Harald Hejn. 

Og Estlands Kyster'), og hans Togter bleve saaledes 
Forløbere for de Korstog, der senere fra dansk Side 
gjordes mod netop disse samme Egne. Hvad han paa 
denne Vis havde udrettet, kunde paa Valgthinget i 
Øvrigt ligesaa gjerne anvendes imod ham som for ham, 
idet man nemlig ikke undsaa sig ved at fremhæve, 
hvorledes Landet let løb Fare for at blive draget ind i 
en hel Del uberegnelige og Samme ikke umiddelbart 
vedrørende Foretagender, naar man tog den unge og alt- 
for herskelystne Knud til Konge. 

Alligevel lod det til, at Knud skulde faa Stem- 
ningen for sig, hvorfor Haralds Venner maatte se at 
vinde Sejr paa andre Maader. For det Første fik de 
Thinget udsat under Paaskud af, at der var saa mange 
af de betydeligste Mænd i Landet, der ikke vare mødte 
frem endnu. Blandt disse vare Asbjørn, Kong Svends 
Broder, sandsynligvis fordi han efter at være dømt 
fredløs havde begivet sig til Udlandet. Efterat han 
endelig var ankommen, benyttede man paa en snild 
Maade den Omstændighed, at Skaaningerne havde lagt 
sig paa den anden Side af Fjorden, hvilket maaske vil 
sige under Halsnæs, til at holde en stor Del af Knuds 
Venner hen med Udflugter, hvorpaa man i en Fart 
holdt Thing paa Isøren og fik Harald udraabt til Konge. 
Ved denne Lejlighed skal navnlig en mægtig Høvding, 
-— efter Nogle en Vendelbo, efter Andre en Friser — 
Ejvind Bifra, der ogsaa senere gjorde sig bemærket 
som en af Knuds farligste og ivrigste Modstandere, 



') Allerede Svend Estridsen siges at have fremmet Opbyggelsen af en 
Kirke i Kurland ; men det var efter Adam. Br. IV. 16 kun middelbart. 



Harald Hejn. 279 

have været virksom. Det forstaar sig af sig selv, at 
man hverken sparede paa Trusler eller Gaver saavel- 
som Løfter for at drage Knuds Tilhængere fra ham; 
Saxo antyder i det Mindste begge Dele. 

Ogsaa Knud søgte man at bevæge til at anerkjende 
Valget, som det var sket; men længe forgjæves. De Store 
lovede at vælge ham til Konge efter Haralds Afgang, 
og Harald tilbød ham Jarledømmet i Sjælland. Men 
Knud vilde ikke vide Noget af at være sin Broders 
Jarl. Blodrød i Ansigtet satte han sig paa Højsædes- 
kisten og mælede ikke et Ord den meste Del af Dagen. 
Endelig brød han op med sine Skibe og drog ad Øster- 
leden til, hvor han fortsatte de Krigstog, han havde 
begyndt endnu medens Faderen levede. At han saa 
hurtig opgav ethvert Forsøg paa at gjøre Fordringer i 
alt Fald paa Dele af Riget gjældende, medens, som 
senere skal vises, i det Mindste nogle af Brødrene søgte 
Hjælp i Udlandet for at omstyrte den trufne Afgjørelse, 
staar i god Overensstemmelse med den Charakter, der 
synes at maatte tillægges Knud. Men navnlig stemmer 
det godt med den Formodning, der paa sit Sted blev 
udtalt, at Svend Estridsen havde erholdt en kirkelig 
Stadfæstelse paa Ordningen af Arvefølgen. Thi at 
Knud, hvis Agtelse for Kirken vistnok var hævet over 
enhversomhelst Tvivl, nogensinde skulde kunne tænke 
paa at modarbejde, hvad der paa denne Maade var 
fastsat, tør sikkert anses for aldeles urimeligt, og den 
omtalte Formodning faar saaledes ad denne Vej et Slags 
middelbar Stadfæstelse. Der existerer desuden flere 
Pavebreve til Harald Hejn, hvilke paa det Allertyde- 
ligste vise, at Harald i det Mindste for sit personlige 



280 Uaiald Hejn. 

Vedkommende hyldede Paven og saaledes fandt Støtte 
saavel fra gejstlig som fra verdslig Side. Det var da 
aabenbart nok, at Knud under saadanue Forhold i alt 
Fald foreløbig maatte opgive at vinde Riget, medmindre 
det skulde lykkes ham at overbevise PavehofFet om, at 
dette vilde staa sig bedre ved at støtte ham end den 
svage af Stormændene afhængige Harald Hejn ; men at 
han i saa Henseende har gjort nogetsomhelst Forsøg, 
finder man ingen Steder Spor til. 

Harald Hejn var da altsaa Konge; men hvordan 
var han Konge! Han var Konge saaledes, at han var 
og maatte være Stormændene til Behag. Dette viste 
sig straks i Begyndelsen af hans Regering og ligeledes 
i dens fortsatte Gang. 

Man har altid havt overordentlig stor Vanskelighed 
med de saakaldte Love, der tilskrives Harald Hejn. Som 
oftest har man ligefrem forkastet hele Beretningen som 
uhistorisk og altfor uklar. Imidlertid er det dog mær- 
keligt at se den Overensstemmelse, med hvilken i Grun- 
den samtlige Skribenter, der udbøre Kilderne til denne 
Tids Historie, aldeles uafhængig af hverandre berette 
om dem, hvilket maa indrømmes at være en meget 
stor Sjældenhed eller dog at fortjene Opmærksom- 
hed. Men ellers er deres Dom over dem rigtignok 
meget forskjellig; de kunne som Saxo bestemt bryde 
Staven over dem og finde dem navnlig fra et kirkeligt 
Standpunkt forkastelige, eller som den roskildske Ano- 
nym just regne Harald dem til Fortjeneste, saaledes at 
han faar Navn af at være den bedste Mand og den 
retfærdigste Hersker, medens derimod Ælnoth mest 
fremhæver, hvorledes disse Love bleve kjære for Folket, 



Harald Hejn. 281 

saaledes at det ligetil hans Tid vedblev at lade dem 
bekræfte af Kongerne ved deres Valg og betragtede 
Harald ret som en Fredens og den offentlige Friheds 
Vogter, Noget, som for Resten ogsaa Saxo ikke har 
kunnet Andet end indrømme. Ogsaa Svend Aagesen 
har i sin korte Danmarkshistorie faaet Plads til Harald 
Hejns Love, hvorhos han tilføjer, at Harald var den 
første Konge, der ved sin Udvælgelse paa Isøre fore- 
skrev Love for Danskerne. 

Denne Udtalelse synes tydelig at angive, fra hvilket 
Standpunkt de nævnte »Love« maa opfattes, nemlig 
omtrent som de Haandfæstninger, der i en senere Tid 
bleve almindelige. Imidlertid maa man dog indrømme 
det meget lidet Sandsynlige i, at man allerede den Gang 
skulde have bragt denne Maade at binde Kongernes 
Hænder paa til nogen synderlig Grad af Fuldkommen- 
hed, da der er al Rimelighed for, at dette har været 
første Gang, at der var Lejlighed til at træife en saa- 
dan Foranstaltning til Opretholdelse af noget Bestaaende, 
som man frygtede for at se truet. Paa den anden Side 
kan man meget godt forstaa, at der just i en Tid som 
denne, da Folket gjennem det voksende Samkvem med 
Fremmede, først i England saa med Tydskland, paa en 
Gang modtog en uforholdsmæssig stor Mængde nye og 
rige Indtryk, at der i en saadan Tid maatte være Et og 
Andet, af hvad man saa fuldbyrde sig enten i det dag- 
lige Liv eller i Forholdet mellem de herskende Kræfter 
i Samfundet, som maatte synes en stor Del af Folket 
at være for vidtgaaende eller til Forkrænkelse af den 
Enkeltes personlige Interesse. Man maa jo huske paa, 
at det er en hel Aandsomvæltning, der i Løbet af dette 



282 Harald Hejn. 

Tidsrum foregaar her i Landet; Europa rykker os paa 
een Gang lige ind paa Livet; Kirken med sin saavel 
udvortes som aaudelige Magtfylde aabner sig en Plads 
og begynder at omforme Samfundstilstanden efter sine 
egne Tankelove, og Folket føler sig i det Mindste be- 
stemtere end nogensinde tidligere som en Enhed inden 
sine egne Grændser. 

Udvortes har denne Omvæltning, endnu tydelig for 
vort Øje, afsat sig i den Hovedforandring af Sproget, 
der just foregaar i dette Tidsrum, idet Runesproget, det 
fælles nordiske Sprog , i Tidens Løb forlades , og der 
udvikler sig et særegent dansk Sprog, nemlig det, vi 
gjenlinde i de store Provindsiallove fra Valdemarernes 
Tidsalder. Efter ethvert Lovsprogs Charakter, der gjerne 
saalænge som muligt fastholder de gamle Former, maa 
det antages at være dannet allerede en temmelig rum 
Tid i Forvejen. Bevægelsens Styrke var endog saa stor, 
at Sproget fik Raad til at spalte sig i det Mindste i 
tre Grene, den skaanske, sjællandske og jydske Sprog- 
art, af hvilke den første staar det gamle Fællessprog 
nærmest. 

Angaaende hvilke Omvæltninger, der paa andre 
Aandens Omraader ere foregaaede i dette Tidsrum , ere 
de tarvelige Kilder i høj Grad tilbageholdne med; man 
maa derfor være Efterretningerne om de haraldinske 
Love i høj Grad taknemmelig for, at de dog i en enkelt 
Retning aabne et Slags Indblik. 

Saxo siger, at disse »Love navnlig gik ud paa at 
give den, der anklagedes for en eller anden Sag, Ret 
til at møde Klagen med en edelig Forsikring om sin 
Uskyldighed, idet de i det Hele satte den Anklagede i 



Harald Hejn. 283 

eu gunstigere Stilling paa Klagerens Bekostning. Tid- 
ligere skulde han ikke have kunnet udrette Noget, naar 
Klageren havde støttet sin Paastand med Vidner. Men 
nu blev det saa almindeligt at afgjøre Sager med Ed, 
at saavel Tvekamp som Jernbyrd efterhaanden ophørte 
at benyttes som Midler til Retssagers Afgjørelse. 

Det er nu ganske rigtigt, at man fra en tidligere 
Tid finder Spor til en Tankegang, der ligesom hos os 
nutildags lægger Vægten paa, at man paa udvortes, 
uinteresseret Maade søger at faa Sandheden frem, hvoraf 
følger, at den Anklagede kan forholde sig ganske rolig, 
saalænge Klageren ikke paa almenfattelig Maade har 
godtgjort hans Skyld eller sin paastaaede Ret. Herefter 
vil et Udsagn af uvillige Mænd, Vidner, være saa at 
sige afgjørende med Hensyn til Sagens Stilling. Det 
har ingen Værd at fremhæve, hvorledes allerede Rembert 
i sin Ansgars Levnetsbeskrivelse (c. 32) lejlighedsvis 
omtaler Brugen af Vidner her i Norden, eftersom den 
korte Udtalelse herom staar saa alene, at den just ikke 
bliver synderlig oplysende. Derimod træffer man i Vither- 
lagsretten fra Knud den Stores Tid en Fremgangsmaade 
til Sandhedens Oplysning , der staar den , vi nutildags 
bruge, overordentlig nær eller i alt Fald betydelig afviger 
fra den Tankegang, der hele Middelalderen igjennem var 
herskende. 

Man træffer saaledes i Vitherlagsretten en meget 
rig Anvendelse af Vidnebeviset saavel i større som i 
mindre Sager, idet det fremhæves — og det i de aller- 
stærkeste Udtryk navnlig af Saxo, — at der, naar Vid- 
nerne en Gang vare førte, ikke gaves den Anklagede 
Mulighed for nogensomhelst Udflugt eller Modbevis. I 



284 Harald Hejn. 

saadanne Sager, som efter deres Beskaffenhed ikke til- 
lode Anvendelsen af Vidner, saasom Trætter om Jord 
og Boran, overlodes det til Huskarlestevnet at afgjøre, 
hvem der efter dets Skjøn var nærmest til at føre Be- 
viset; endelig lod man ganske ubetydelige Forseelser 
behandle af et Par uvillige Mænd, af hvilke den ene 
havde Plads ved Bordet ovenfor, den anden nedenfor 
den Skyldige. 

Med Alt det er det dog iøjnefaldende , hvorledes 
Yitherlagsretten paa andre Punkter falder helt udenfor 
denne Tankegang og stemmer overens med den , der 
ellers er den almindelige. Begaas der nemlig Forræderi 
imod Kongen, saa hedder det, at den Anklagede, naar 
Vitherlagsraændene ikke ville sværge ham Forbrydelsen 
paa, skal værge sig med Jernbyrd og i modsat Fald 
fældes paa den blotte Anklage. Xu kan man jo nok 
sige, at Beskyldningen for et sligt Forræderi var saa 
grov, at dens blotte Fremsættelse kastede en saadan 
Skygge over den Anklagede, at der kunde være god 
Mening i at paalægge ham at bevise sin Uskyldighed, 
selv om der ikke forelaa det Allerringeste, der støttede 
Anklagen, og man ser desuden af Saxo, at man just 
med Hensyn til denne Art af grove Forbrydelser var 
mindre nøjeregnende selv med Vidnebeviset, aabenbar, 
fordi man holdt det for absolut nødvendigt ved ethvert 
Middel at sikre sig mod en Fare, der kunde have saa 
omfangsrige Følger, 

Men man erfarer tillige af Svend Aagesens Skrift 
om Vitherlagsretten, der jo i det Væsentlige vedblev at 
benyttes i det Mindste helt ned i Kong Niels' Tid og 
altsaa gjennem hele dette Tidsrum, at den efterhaanden 



Harald Hejn. 285 

undergik flere Formildelser, hvortil man ogsaa henregnede 
det, at der aabnedes den x^nklagede en friere Adgang 
til at bekræfte sin Benægtelse med Ed af to , tre eller 
seks af sine Staldbrødre (c. 9, 12, 13), og navnlig ser 
man af c. 12, at der slet ikke fordredes, at der fra 
Klagerens Side var ført nogetsorahelst Bevis. Herved 
bortfalder imidlertid i det Væsentlige Forskjellen mellem 
den i Vitherlagsretten benyttede Retsforfølgning og den 
almindelige, og man mister tillige et Moment til For- 
staaelsen af de saakaldte Harald Hejns Love. 

Der var da den Udvej, at man kunde holde for, at 
disse Love just vare dem, der medførte hin Formildelse 
af Vitherlagsretten, hvad jo kunde passe ganske godt 
sammen med , at det var Stormændene , der havde Del 
i deres Tilblivelse saavelsom i Harald Hejns Valg, lige- 
som man ogsaa kunde drage den paafaldende Overens- 
stemmelse frem, der forekommer i Udtrykkene hos Saxo 
der, hvor han omtaler Vitherlagsretten, og der, hvor 
han nævner Harald Hejns Love'). Men naar Sagen 
begrændses saaledes, bliver det rigtignok aldeles ufor- 
staaeligt, hvorledes der kunde blive tillagt disse Love 
saa stor Betydning, som de efter samtlige Forfatteres 
Vidnesbyrd virkelig fik, og om een Formildelse, nemlig 
den, at man kunde slippe med Bøder for Drab, er det 
i alt Fald vist, at den først indførtes i Anledning af et 
ganske specielt Tilfælde under Kong Niels. Den Udvej 
synes saaledes ganske vist at være afskaaren. 



•) Paa det første Sted (S. 529) siger han: Sed neque ei, si spon- 
sione provocatus fuisset, restipulatione uti licuit, medens han paa 
det andet Sted (S. 571) bruger de Udtryk: adversum provocatio- 
nem restipulandi jus edidit. 



286 Harald Hejn. 

Der gives næppe uogen anden Maade at opnaa en 
Forklaring af, hvad der berettes om Harald Hej ns Love, 
end ved at gaa lidt nærmere ind paa vore Forfædres 
Synsmaade med Hensyn til Retssagers Behandling og 
Afgjørelse. Selv aldeles uafhængig heraf har dette sin 
store Betydning for Tidens og Sædernes Forstaaelse. 

Under lidet udviklede Samfundsforhold er en virkelig 
Forskjel mellem private og offentlige Forbrydelser ikke 
godt tænkelig; saaledes har det været hos os og paa 
alle andre Steder paa Jorden. Ogsaa nutildags turde 
der være mangen En , der kan have Vanskelighed nok 
med at forstaa, hvorfor t. Ex. et Tyveri, udøvet paa en 
forholdsvis mindre betydelig Gjenstand, behandles som 
en offentlig Sag, medens en større Ødelæggelse af privat 
Ejendom til langt betydeligere Værdi ordentligvis over- 
lades til Afgjørelse ved privat Rettergang. Det er derfor 
for en stor Del af Oldtidens Vedkommende saa at sige 
en Selvfølge, at den, der har lidt en eller anden Over- 
last, i Mangel af Samfundsorganer maa se at hjælpe sig 
selv og altsaa anvender ikke blot Selvforsvar, men ogsaa 
Selvtægt til at gjenoprette en Tilstand, der er bleven 
forstyrret, eller hvor dette ikke længere er muligt, giver 
sin naturlige Harme frit Løb og altsaa hævner den 
Forurettelse, der er overgaaet ham. Alle Forbrydelser 
blive saaledes i Grunden private. 

Men nu er det jo klart nok, at en Tilstand, hvor 
denne Art Afgjørelser af Tvistigheder hører til Dagens 
Orden, ikke godt vil kunne have Bestandighed. Er der 
end ikke nogen stærk Statsmagt, saa er der dog en 
Familiemagt og et Bylag, som vil vide at indski-ænke 
Enkeltmands Egenraadighed i det Mindste saa meget, at 



Harald Hejn. 287 

det kun er udadtil, at hans Lyst til at øve Selvtægt og 
Hævn faar en Tumleplads, og jo mere de større Sani- 
fundskredse vokse i Styrke og Sammenhold, des mere vil 
ogsaa det Omraade, hvorpaa han kan bevæge sig frit, 
blive indskrænket. Navnlig medfører Blodhævnen, der 
er en idelig vekslende Gjengjældelse, efter sin Natur en 
saadan Forstyrrelse i det daglige Samliv, at det falder 
ganske naturligt for de ovrige Beboere af vedkommende 
Egn d. e. Byen, Herredet, Syslet o. s. v. at sætte en 
Stopper for Familiernes Iver for at værne om deres Ære. 
Derfor var det, at den, der havde begaaet et Drab, 
gjorde bedst i saa hurtig som mulig at forkynde dette, 
for hvem han traf paa, og naturligvis helst paa Thinge, 
idet han i saa Fald var nærmere til at føre Beviset, 
hvis der skulde blive gjort Ansvar gjældende imod ham, 
ja, man finder endogsaa Exempler paa *), at Drabsmanden 
kunde anlægge Sag mod den Dræbte for at godtgjøre, 
at denne laa paa sine Gjerninger, og saaledes fri sig 
selv for ethvertsomhelst Ansvar. Sagen er nemlig, at 
den, der begik et Drab, i Grunden blev ugild ogsaa 
overfor Samfundet, vel ikke i den Forstand, at Enhver 
nu kunde handle med ham, som han vilde, ligesom med 
en Fredløs; men Samfundet unddrog ham sin Beskyttelse 
overfor den Fornærmede, ja han kunde ikke en Gang 
vise sig paa Thinge, fordi man frygtede, at hans Nær- 
værelse skulde give Anledning til Tvist, og var følgelig 
heller ikke i Stand til at gaa i Rette der. Den For- 
nærmede blev altsaa egentlig først sat i Stand til at 



') Hos os dog kun i Sk. L. 5 — 9 i nogle nyere Tillæg; jfr. Kof. 
Ankers Lovhistorie I. 55, samt Gilda, Strafrecht S. 164 '). 



288 Harald Hejn. 

udøve sin Hævn derved, at Drabsmanden saaledes delvis 
stilledes udenfor Samfundet, idet han jo ellers maatte 
siges selv at være Drabsmand, og ved at angive sig 
selv opnaaede Drabsmanden just Samfundets foreløbige 
Beskyttelse. 

Men ogsaa efterat Mandebodsinstitutet var blevet 
meget \idt udviklet, var det paa ingen IVIaade en Pligt 
for den fornærmede Slægt at lade sig nøje med Boden. 
Endnu Provindsiallovene tænke sig Muligheden af, at 
man kan benytte Hævn. Alt dette forudsætter imidler- 
tid, at det var notorisk, at Drabet var foregaaet. Var 
dette ikke Tilfældet, maatte der en Procedure til for at 
bringe dette Spørgsmaal til Evidents, og da saa Retten 
til at øve Hævn efterhaanden allevegne indskrænkedes 
til det Tilfælde, hvor man lod Handling følge umiddelbar 
paa Gjerning, saa kom Anvendelsen af Hævnen omsider 
til at høre til de meget store Sjeldenheder. 

Ved Siden heraf fik Bødesystemet en meget høj Grad 
af Udvikling, saaledes at der dannede sig formelige Taxter 
ikke blot for Drab , men paa en meget minutiøs Maade 
ogsaa for de forskjelligste Arter af Legemsbeskadigelser. 
Saa vidt var man i Virkeligheden, praktisk taget, kommen 
paa Provindsiallovenes Tid og vistnok i det Væsentlige 
ogsaa i den Tid, som her bliver behandlet, og der var 
saaledes rig Lejlighed til at udvikle den Fremgangs- 
maade, man skulde iagttage for at faa Ret over sin 
Modstander. Desuden maa det ogsaa erindres, at der 
kun der er Adgang aaben for Hævn, hvor en ulovlig for- 
styrret Tilstand ikke længere lader sig gjenoprette; ellers 
brugte man oprindelig Selvtægt; men da ogsaa denne 
under Samfundets Tryk maatte opgives, blev der lige- 



Harald Hejn. 289 

ledes paa dette Omraade Spørgsmaal om, hvordan nu 
at godtgjøre, at den paastaaede Ret tilkom En. 

Det Synspunkt, man nu herved gik ud fra, var al- 
deles ejendommeligt og i høj Grad betegnende for vore 
Forfædres Tænkemaade. Ved Hævnen, fremfor Alt da 
ved Blodhævnen, gik man ud fra, at det var en Æres- 
sag at udøve den. Derfor var der saa mangen En, som 
ikke vilde høre Tale om Mandebod, der, som man sagde, 
»ikke vilde have sin Søns Liv i sin Pung«. Det samme 
Synspunkt gjorde sig nu ligeledes gjældende ved Rets- 
sagers Behandling. Kom man i Tvist med hinanden om 
et Retsspørgsraaal, f. Ex. om Ejendomsforhold, kunde 
det i en krigersk Tidsalder ikke godt falde Nogen ind 
at begynde vidtløftige Processer om saadanne Spørgs- 
maal; det Naturligste var, at man greb til Sværdet, 
ikke for med Vold at sætte sin Fordring igjennem — 
dette vilde have været en raa Tilstand — men saaledes, 
at man udfordrede hinanden til med Vaaben i Haand at 
kjæmpe for sin Paastands Rigtighed. Jo mere Parterne 
agte hinanden, desto mere er enhver Tanke om Selvtægt 
udelukket, idet en saadan Handling mellem Mænd af 
Ære middelbar indeholder en personlig Fornærmelse, 
ligesom en Erklæring, der gjør den Andens Udsagn til 
Løgn. Derfor gaar det paa ingen Maade an at sætte 
Tvekamp i nogensomhelst Forbindelse med Selvtægt, at 
gjøre den til ligesom et Slags indskrænket Sektægt, 
eftersom ved denne Æren aldeles ikke spiller med saa- 
ledes som ved Tvekampen, og desuden er det først 
dennes Udfald, der kommer til at afgjøre, hvem der faar 
Ret, hvad jo meget godt kan blive den, der er udfordret. 
Heller ikke er det nogen Gudsdom, i det Mindste ikke 

Rrder: D«nm. u Svend Estridsen og hans Sønner. IQ 



290 Harald Hejn. 

her i Norden, hvor just Christendommens Indførelse 
synes at have gjort Ende paa dens Anvendelse, skjøndt 
der nok kan være Noget, der taler for, at den Gjen- 
indførelse af Tvekampen, som tillægges Svend Grathe, 
hvilede paa dette fra den oprindelige Tvekamp aldeles 
forskjellige Grundlag; denne Afgjørelsesmaade vandt 
imidlertid aldeles ingen Fasthed. Endelig er det kun 
en forvirrende Anvendelse af en moderne Tankegang at 
kalde Tvekampen et Bevismiddel. Skal den sammen- 
lignes med Noget, saa er den snarere en Dom, eller vel 
endnu bedre, en Dom og samtidig tillige dens Execution ; 
thi Afgjørelsen indtræder umiddelbart ved Tvekampens 
Udfald; og skjøndt i vore Dage Æresbegreberne ikke 
længere have den Styrke som i fordums Tid, saa føler 
Enhver dog meget godt, at der endnu kan være de 
personlige Krænkelser, der efter Fornærmelsens Beskaf- 
fenhed og de handlende Personers Charakter umulig 
kunne lede til en vidtløftig Injurieproces, men maa finde 
deres Afgjørelse ved en Kamp med Vaaben, en Duel. 
Forskjellen opstaar kun derved, at der har været en 
Tid, da enhver afvigende Paastand, f. Ex. om Mit og 
Dit, opfattedes som en Fornærmelse. 

Men nu kunde Stridsgjenstanden dog være for ringe 
til, at man kunde staa sig ved at vove Liv og Lemmer 
paa dens Afgjørelse. Her maatte en anden Maade til 
for at dele Trætten. Man vedblev da at fastholde sine 
høje Begreber om Æren og fandt nu, at Enhver maatte 
være pligtig til, naar han offentlig, til Thinge, krævedes 
til Regnskab for Forhold, som han kunde vide Besked 
om, da at udtale sig, og paa den anden Side, at han, 
naar han ellers var en ærlig Dannemand, maatte staa 



Harald Hejn. 291 

til Troende, forudsat, at han turde bekræfte sin For- 
sikring med Ed. Han maatte desuden skaffe et pas- 
sende Antal, en eller flere Tylvter uberygtede Mænd, der 
ligeledes med Ed turde bekræfte, at han var en ærlig 
Dannemand, paa hvis Ord man burde stole. Under 
saadanne Forhold at tvivle om, at han talte Sandhed, 
vilde have været en blodig Fornærmelse, og tog han, 
hvad der jo var det Nemmeste og Naturligste, Mededs- 
mændene af sin egen Slægt, saa blev det en Fornær- 
melse mod hele Slægten. Det kunde, naar Sagen toges 
saaledes, ikke godt nytte Klageren Noget, om han førte 
Vidner, der udsagde det Modsatte. Han udsatte sig kun 
for at give Sagen et langt større og uberegneligt Omfang. 
Man kom overhovedet aldeles ikke ind paa dens Reali- 
tet, og det er derfor, som ovenfor bemærket om Tve- 
kampen, kun forvirrende at sammenstille Eden med, 
hvad vi nu kalde Bevismidler; Spørgsmaalet drejede sig 
om, hvorvidt det ikke var en Æressag for Sagsøgte, at 
man troede ham paa hans beedigede Ord. Ogsaa kan 
man i vore Dage meget godt tinde en Parallel, hvor det 
er en Nødvendighed for enhver ærekjær Mand at tage 
til Gjenmæle imod en aldeles ubevist Sigtelse, maaske 
endogsaa af en Anonym, det er nemlig, naar den frem- 
føres i Pressen, som jo omtrent indtager den Plads, som 
i Oldtiden og Middelalderen tilkom Thinget. Her maa 
Vedkommende, naar han ikke vil udsætte sig for, at 
Sigtelsen tages for Sandhed, bekvemme sig til at svare; 
men paa den anden Side kan han ogsaa forlange, at 
hans offentlige Benægtelse tages for Fyldest. I alt Fald 
vil Ingen her gjøre Fordring paa et omhyggelig gjennem- 
ført juridisk Bevis. 

19* 



292 Harald Hejn. 

Men uu var der visse Tilfælde, hvor det efter 
Sagens Natur ikke var tænkeligt at anvende Tylvtered, 
saasom naar En var greben paa fersk Gjerning, hvilket 
for Resten toges i temmelig udstrakt Betydning, saa- 
ledes at man ogsaa udelukkede Brugen af Eden, hvor 
Sagen umiddelbar efter Gjerningens Udøvelse blev for- 
fulgt til Thinge. Her var Sagen nemlig saa indlysende, 
at der ikke blev Noget tilbage at strides om. Det 
Samme gjaldt ogsaa, hvor Begivenheden var foregaaet 
paa Thinget, eller Vedkommende selv til Thinget havde 
tilstaaet. Men dernæst var Eden ogsaa udelukket, hvor 
et særegent Sarafundsbaand omslyngede de stridende 
Parter, eller i alt Fald det indbyrdes Forhold let vilde 
lide en Forstyrrelse, naar man "s-ilde stille Æreserklæ- 
ring imod Æreserklæring, Dette fandt Sted, naar 
Søskende stredes om Arv, eller der var Strid om Jor- 
dernes Fordeling mellem Lodtagerne i en og samme 
Bymark. Det var uden Tvivl ogsaa dette Hensyn, der 
gav Vidnebeviset og den mæglende Rolle, der tillægges 
Vedkommendes Sidekammerater i Vitherlagsretten, deres 
usædvanlig indflydelsesrige Plads. 

Men dernæst kunde det endelig ogsaa være, at 
Tylvtereden ikke lod sig anvende, fordi den fremførte 
Beskyldning var saa overordentlig grov, at den med det 
Samme aldeles frakjendte den, som den rettedes imod, 
Charakteren af en ærlig Mand. Her stode Parterne 
pludselig paa fuldstændig forskjellige Grundlag. Det 
kunde umulig falde Klageren ind at udfordre en Mand 
til at kjæmpe med sig, som skulde have foretaget en 
Handling, som ingen ærlig Mand kunde udføre, og lige- 
saalidt kunde en Erklæring under Ed modtages af en 



Harald Hejn. 293 

Mand, hvem den Anden havde havt Mod til at beskylde 
for en saadan Handling. Det maa jo erindres, at det 
ikke godt lader sig tænke, at Nogen skal have Mod til 
at rejse en aldeles temerair grov Beskyldning mod en 
Mand, naar der ikke i hans Personlighed ligger i det 
Mindste en Mulighed for, at han kan have gjort sig 
skyldig i en slig uærlig Handling. Naar man ved, at 
der her er Tale om et Samfund, i hvilket Æren har en 
saa overvejende Betydning for det Hele, bortfalder det 
Uforstaalige ved, at en saadan Beskyldning, selv om den 
kun tildels bevises, skal have en saa usædvanlig omfat- 
tende Virkning. For Resten kunde ogsaa Vedkommen- 
des Personlighed uden Hensyn til Forbrydelsens Beskaf- 
fenhed gjøre det til en Umulighed at anvende de alminde- 
lige Fremgangsmaader ved Retssagens Afgjørelse; en 
Træl kunde man saaledes ikke godt tage Ed af eller 
kjæmpe med; men ogsaa K^-inder maatte efter Retter- 
gangens Natur ofte komme i en Stilling, der ikke var 
meget forskjellig fra den, der indtoges af Trællen; thi 
hverken Trællens Herre eller Kvindens Værge kunde 
være ansvarlig for enhversomhelst Handling, der foretoges 
af dem. 

I alle saadanne Tilfælde var det, man brugte at 
lade den Sigtede fralægge sig Beskyldningen ved Jern- 
byrd, hvilket efter Sagens Beskaffenhed bestod i at kaste 
et Stykke gloende Jern fra en vis Afstand i et Trug, 
at bære det et vist Antal Skridt eller at gaa med bare 
Fødder over 12 gloende Plovjern, Institutet er vistnok 
ældgammelt og skyldes navnlig paa ingen Maade Chri- 
stendommens Indførelse eller »Poppos Mirakel«; det 
gjenfindes ogsaa paa andre Steder, f. Ex. hos Græ- 



1 

294 Harald Hejn. 

kerne*), tor ikke at gaa endnu længere tilbage, og det 
hviler paa Tilliden til Gudernes egen umiddelbare 
Omsorg for at bringe Sandhed og Retfærdighed til Sejr. 

Hos os anvendtes Jernbyrden navnlig i Tyvssager 
og Sager om Mordbrand, fremdeles i Anledning af Hor, 
Voldtægt, forskjellige Slags særdeles graverende eller 
dog krænkende Vold, f. Ex. Haandran, for at binde En 
personlig o. dsl., endelig for voldsom Ødelæggelse ved 
det saakaldte Hærværk, der jo ogsaa vidnede om en vis 
Underfundighed, og ligeledes ved Snigmord. Hvad det 
sidste Tilfælde angaar, da var det dog maaske mere 
Handlingens Farlighed end dens naturlige Skjændighed, 
der har begrundet Anvendelsen af Jernbyrden. Det blev 
ogsaa ovenfor bemærket, at man efter Vitherlagsretten 
var mindre nøjeregnende med Vidnebeviset, jo farligere 
Forbrydelsen var, og det samme Synspunkt gjør sig 
vistnok ogsaa gjældende her. For Resten giver Vither- 
lagsretten ogsaa et andet Exempel paa det Samme, idet 
den tillader Benyttelsen af Jernbyrd mod Sigtelse for 
Majestætsforbrydelse, selv om der fra Klagerens Side 
ikke var ført Vidner for hans Paastands Rigtighed. 
Ellers var det nemlig en Regel, at der, for at man 
kunde forlange Jernbyrd, maatte være ført efter Omstæn- 
dighederne Vidner eller afiagt Ed af Klageren for Tro- 
værdigheden af, hvad han sigtede den Anklagede for. 

Den stærkeste Art af Jernbyrd, den, hvorefter man 
skulde gaa over tolv gloende Plovjern, anvendtes ved 
Snigmord, hvor man aldeles ikke vidste, hvem man 
skulde holde sig til. Her tog man rigtignok Sagen 



') Se Sophokles, Antigene v. 264. 



Harald Hejn. 295 

overordentlig kraftig fat; Eftermaalsmanden kunde sigte 
ni Mænd, saaledes at de alle maatte bære Jern; beviste 
disse saa deres Uskyld, saa kunde han endnu ved tolv 
Mænds Ed sigte en Tiende, der saa maatte bestige 
Plovjernene, hvis han ikke vilde holdes for at være 
Drabsmand. Den samme Afgjørelsesmaade benyttedes 
ogsaa ved Trolddom og for den Forbrydelse at forgjøre 
En. Det har vistnok som oftest været Kvinder, Sejd- 
koner, der gave sig af med den Art Kunster, og det er 
uden Tvivl dem, der tænkes paa i et Pavebrev til 
Harald Hejn af 19. April 1080, naar det deri paalægges 
ham at forhindre, at der gjordes Fruentimrene Fortræd, 
idet man gav dem Skyld for Vejrforandringer og alskens 
legemlige Svagheder. For Resten hedder det samme 
Steds, at ogsaa Præsterne plejede at faa Skyld for det 
Samme. 

Det ligger tydelig nok for Dagen, at det kun var 
daarlig bevendt med en Retsforfatning, der hvilede paa 
et Grundlag saa skrøbeligt som det, denne gamle danske 
Proces var bygget paa. For os har det formelig Vanske- 
lighed blot at sætte os ind i Tankegangen; men der 
kan næppe være Tvivl om, at den allerede i den Tid, 
her Talen er om, havde begyndt at overleve sig selv. 
Intet Under derfor, at Kirken maatte holde det for nød- 
vendigt at se at faa indført en Forandring heri; dels 
begyndte den jo selv at erhverve Ejendom, hvorfor den 
var umiddelbar interesseret i at faa udvortes Bevis- 
midler indførte til dermed at støtte sin Ret, dels havde 
den den Opgave at møde den Fristelse til Uærlighed, 
der unægtelig laa i den brugelige Maade at faa Sand- 
heden frem paa. Tvekampen var den, der allerførst 



296 Harald Hejn. 

maatte bukke under; den gav jo ligefrem den Stærkere 
og Behændigere et Fortrin for den Svage, og Kirken 
kunde desuden selv ikke godt anvende den. Jernbyrd 
besad man kunstige Midler til at hjælpe sig igjennem 
med, og Eden havde ingen Betydning for den, der ikke 
ærede dens Hellighed; men navnlig var den dog uan- 
vendelig for den fremmede Mand og den, der ikke havde 
Slægt og Venner at støtte sig til, idet en saadan maatte 
have stor Vanskelighed ved at finde Edshjælpere, af 
hvilke der jo som oftest forlangtes et meget stort Antal. 
Rigtignok fandt man paa en Udvej til at beskytte Sag- 
søgeren mod den Fare, der laa i Fristelsen til Mened 
fra Sagvolderens Side, ved i det Mindste i visse Sager 
at indføre en Ed af det saakaldte Kjønsnævn. Herefter 
var det Sagsøgeren, der skulde udnævne Edshjælperne, 
mod at han saa til Gjengjæld skulde holde sig til den 
Sigtedes Slægt, der jo maatte antages at være mest 
villig stemt imod ham, foruden at der tillagdes den 
Sigtede en vis Forkastelsesret; men dette maa vistnok 
henføres til en meget senere, maaske over hundrede Aar 
senere Tid*j. 

Derimod er det meget rimeligt, at der under Svend 
Estridsen, da Konge og Gejstlighed en Tidlang udøvede 
en overvejende Indflydelse, er lykkedes at faa en For- 



') Jeg maa nemlig imod den almindelige Mening holde for, atKjens- 
nævnet er af nyere Oprindelse. Det forekommer i den yngre 
(Eriks) sjællandske Lov, men ikke i den ældre (Valdemars); men 
navnlig benyttes den dog meget i den yngste og mest udviklede 
af Provindsiallovene, jydske Lov. I den er Sagsøgerens Ret endnu 
yderligere indskrænket ved, at han kun maa holde sig til de 
Slægtninge, der bo inden Syslet. 



Harald Hejn. 297 

andring sat igjennera, hvorved der kunde raades Bod 
paa disse Onder. Dette kunde kun ske derved, at det 
paalagdes Klageren først ordentlig at begrunde sin Paa- 
stand, førend han rejste Sag, medens det omvendt 
formentes den Anklagede at fri sig blot ved en Ed eller 
ved Jernbyrd, uaar Fordringen saaledes paa udvortes 
sikker Maade var bragt til Klarhed. Det bedste Middel 
hertil var, hvor Omstændighederne tillode det, at føre 
Vidner, og dette var jo ikke noget Ukjendt; thi allerede 
Vitherlagsretten afskar den Anklagede fra at aflægge 
Ed og fra Jernbyrd, naar først Vidner vare førte, og 
hvor der var Tale om Forbrydelser, kunde man desuden 
godt opfatte dette ligesom en Udvidelse af Begrebet 
fersk Gjerning, ved hvilken jo ligeledes Benyttelsen af 
Tylvtereden blev udelukket. Om man aldeles skulde have 
faaet afskaffet Brugen af Ed og Jernbyrd eller kun ført 
dem tilbage til at være subsidiaire Retsmidler, er det 
naturligvis en Umulighed at sige; men i ethvert Fald 
var den Stilling, der nu blev tillagt Vidnebeviset, fuld- 
stændig i Modstrid med den Tankegang, der hidtil havde 
været den herskende. Det er derfor saa overmaade let 
forstaaeligt, at denne Forandring har vakt Modstand og 
Forargelse, mest naturligvis hos de verdslige Store, der 
jo nok kunde finde sig i at maatte vige for et Vidnes- 
byrd, aflagt af deres Ligemænd for Vitherlaget, men 
ikke holdt af at se en Sag, som de hidtil havde kunnet 
afgjøre saa at sige med deres blotte Ord, gjort til 
Gjenstand for et Vidnesbyrd af maaske meget ringere 
stillede Medborgere. 

Det maa saaledes uden Tvivl anses for aldeles 
urigtigt, naar Saxo i Anledning af Harald Hejns saa- 



298 Harald Hejn. 

kaldte Love omtaler Vidnebeviset saaledes, at man 
kommer til at tro, at det var en ældgammel Ind- 
retning, der maatte vige for Retsafgjørelsen ved Ed. 
Sagens Sammenhæng er just aldeles omvendt; det er 
Eden, der er det Gamle, og som en Tid lang havde 
maattet vige, men nu føres tilbage ved »Lovene«. Man 
forstaar nu og, hvorledes man bedst kan bestemme 
disses Charakter ved at kalde dem et Slags Haandfæst- 
ning. En saadan er efter sin Natur nærmest conservativ; 
den afskaffer Misbrug, hævder Rettigheder, man i Praxis 
har vidst at forskaffe sig, forbyder Krænkelser af for- 
mentlige Rettigheder og ophæver nye Indretninger, som 
ikke have vundet Bifald, Alt efter de Fingerpeg, den 
nærmest foregaaende Tid har indeholdt; og saaledes 
maa det vistnok ogsaa være gaaet til ved denne Lej- 
lighed. De Store, der jo havde en afførende Indfly- 
delse ved Harald Hejns Valg, nødte ham til at gaa ind 
paa at opretholde den tidligere Tilstand, og det lykkedes 
saaledes ikke Kirken at fremkalde en Forandring i den 
bestaaende Ret, der tvertimod med Forkjærlighed opret- 
holdt Mededsinstitutet endnu meget længe derefter. Det 
nyttede heller ikke Noget, at flere Pavebreve meget 
heftig ivrede imod Brugen af dette Afgjørelsesmiddel ; 
thi skjøndt man vel følte det Mangelfulde ved det og i 
flere Henseender indskrænkede dets Anvendelse, saa 
vedblev det dog at være i Brug hele Middelalderen igjen- 
nem og afskaff"edes egentlig først med Christian den 5s 
danske Lov. Saavel i Sønderjylland som i de skaanske 
Lande forekommer det endogsaa endnu senere. 

Saxo antyder, at der endnu var flere Ting, som 
Harald Hejns Haandfæstning indeholdt Bestemmelser om. 



Harald Hejn. 299 

Og saadnnne nævnes da ogsaa hos den roskildske Anonym, 
der er ældre end Saxo. Han siger, at han gjorde 
Skovene, der hidtil havde været i de Mægtiges Besiddelse, 
fælles. Det er nu ikke let at se, hvorledes det egent- 
lig hænger sammen hermed ; thi det ser ud , som om 
Bestemmelsen er rettet just mod Stormændene , som jo 
ellers havde mest Magt og Indflydelse ved Haralds Valg 
og under hans Regering. Der er imidlertid under Knud 
den Hellige paany Tale om denne samme Sag, idet denne 
Konge nemlig kommer i Strid med Bønderne i Skaane 
om deres Ret til at benytte de kongelige Skove til 
Græsning for deres Kvæg, en Ret, som Knud truer med 
at ville fratage dem. Dette gjør det da mest sandsyn- 
ligt, at det har været Kongen og ikke Stormændene, 
der have maattet opgive en Ret, og fremdeles kan man 
ligesom med Hensyn til Mededsmændsinstitutet slutte, 
at der under Svend Estridsen er blevet gjort Forsøg 
paa at indskrænke denne Bøndernes Ret. At Kongen 
ejede alle udyrkede Strækninger i Landet, de saakaldte 
Almindinger, var en ældgammel Regel, og den blev heller 
ikke traadt for nær, ved at der indrømmedes de til- 
grændsende Bønder en Græsningsret. Kun fortælles det 
om Svend Tveskjæg, at han i sin Tid skulde have set sig 
nødt til at sælge , (eller maaske snarere pantsætte) en Del 
af Almindingerne i Jylland. Derimod tør Retten til at 
drive Svin paa Skov vist næppe holdes for Andet end 
en gammel Vedtægt'), og der kunde saaledes lettelig 



*) Saaledes maa Stedet hos Saxo S. 492 upaatvivlelig forstaas. Han 
fremstiller Sagen, som om Almindingerne i Jylland vare blevne 
solgte til visse Familier, i Skaane og paa Sjællaud derimod til 
Banderne i Fællesskab. Bønderne i Jylland havde ligesom i de 



300 Harald Hejn. 

opstaa Strid derom. Ved de Mægtige, der skulde have 
besiddet Almindingerne, maa derfor snarest tænkes paa 
Kongens Fogder, der kunne have lagt Vanskeligheder i 
Vejen for Skovenes Benyttelse. 

Efterat Harald saaledes havde opfyldt Isørethingets 
Begjæring, var han Konge, og Ingen synes heri Landet 
at have modsat sig hans Hylding. Broderen, Knud, der 
kunde været bleven den farligste Fjende, havde forladt 
Landet. Derimod droge flere af de andre Brødre afsted 
til Norge for der at søge Olaf Kyrres Hjælp til at faa 
den dem nægtede Andel i Riget. Blandt disse maa man 
nærmest tænke paa Olaf, der, naar man skal dømme 
efter hans senere Optræden mod Knud , maa have 
været en temmelig urolig Aand. Om de fik Hjælpen, 
ved man ikke; Paven søgte i det Mindste at holde 
Olaf Kyrre derfra; derimod foretoge de i alt Fald paa 
egen Haand Hærjningstog rundt omkring paa de danske 
Kyster, saa det var en meget haard Tid for Landet. 
Ogsaa indadtil gik just ikke Alting paa det Bedste. De 
Store tumlede sig paa deres egen Haand omtrent, som 
dem lystede, og Harald besad ingensomhelst Magt til 
at holde dem i Tømme. Mismodig søgte han Trøst i 
Kirken; men dette indbragte ham kun Spot. Endnu 
Saxo ofrer hele sin Veltalenhed paa med en for en 
Klerk temmelig stærk Frimodighed at udvikle, at »Gud 
hellere vil se et Rige blive styret med Kraft end mod- 
tage en tom og overflødig Dyrkelse, at alvorlig Haand- 



andre Landsdele Ret til at benytte Almindingen til Græsning, og 
nogen retlig Forskjel i dennes Behandling fandt der overhovedet 
aldeles ikke Sted mellem Landsdelene. 



Harald Hejn. 301 

hævelse af Retfærdigheden er ham kjærere end Bønner. 
Man bøjer snarere Guds Vilje til sin Fordel der, hA'or Retten 
end der, hvor Røgelseskarrene (jura quam thura) holdes i 
Gang, bedre ved Forbrydelsernes end ved Hjerternes Sonder- 
knuselse; Gud bryder sig ikke om Knæbøjning, men han vil se 
Forbrydere bøjede; et Offer har ingen Værd for ham, 
naar med det Samme den fattige Mand skal trædes 
under Fødder. Vel sømmer det sig en Konge at være 
gudfrygtig; men stundom kan det dog have mere Værd 
at sidde paa Dommersædet end at ligge foran Alteret; 
Harald gjorde derfor tilsidst Landet ligesaa fattigt paa 
Ret, som han i Begyndelsen havde været rig paa Løfter.« 

Det er Absalons Aand, der taler ud af disse Munkens 
Ord, men det er tillige den Aand, der alt kjæmpede 
i dette Tidsrum. Thi ved Siden af Bispen med Sværd 
i Haand, staar som et Modbillede Ridderen, der ikke 
kjæmper for sig selv men for Guds Riges Udbredelse. 

Hvad der meget bidrog til, at man herhjemme ube- 
kymret kunde lade Alting gaa, som det gik, det var 
Forholdene i Udlandet, hvor man havde fuldt op at 
gjøre med helt andre og vigtigere Ting til at kunne 
skjænke vort lille Land nogen Opmærksomhed. Afset 
fra, hvad Uro Haralds Brødre kunne have fremkaldt 
ved den Hjælp, de fik fra Norge, var Alting nemlig 
roligt udadtil. Det var just samtidig med Harald Hejn, 
at Kejser Henrik maatte kjæmpe med sin Modkejser, 
Rudolf af Svaben (1077-1080), som i Tydskland navn- 
lig fik sin Støtte i Saksen , hvor fremfor alle andre 
Steder Modstanden mod de fra Kejseren udgaaende 
centraliserende Ideer havde sin Styrke. Det er paa- 
\ist, at man allerede i Svend Estridsens Tid herhjemme 



302 Harald Hejn. 

begyndte at træde i Forbindelse med de saksiske Store, 
saa man turde vente nu at se Danmark blive trukket 
ind i denne Kamp og det paa Saksernes og Pavens 
Side. 

Imidlertid hører man Intet herom; det lader til, 
at man har ladet Sagerne rolig gaa deres Gang, og det 
var vel i Grunden ogsaa det Fornuftigste. Skjøndt 
man har flere Breve fra Paven til Harald Hejn, inde- 
holder intet af dem nogen umiddelbar Opfordring til at 
blande sig i Striden. Derimod tyde Pavens Breve paa, 
at denne mere har havt Opmærksomheden henvendt paa 
Ordningen af de danske Kirkeforhold ; han beder saaledes 
under 1.5. Oktober 1079 Kongen om at sende en af sine 
Klerke til Rom for at skafl"e ham Oplysning om For- 
holdene her i Norden og for at modtage hans Befalinger 
med Hensyn til deres Ordning. Den samme Opfordring 
fik ogsaa Olaf Kyrre ved et Pavebrev af 17. Dec, 1078 
og Kong Inge af Sverig under 4. Oct. 1080. Hertil var 
der ogsaa just i denne Tid en ganske særegen Anledning; 
thi Danmark og ligeledes det øvrige Norden stod, saa- 
længe Kampen i Tydskland varede, aldeles udenfor den 
sædvanlige Forbindelse med det almindelige Kirkesam- 
fund. Den hamborgske Erkebisp , Liemar, der jo stod 
nærmest til at have Indseende med Forholdene i Norden, 
var nemlig bleven dragen ind i den store Kamp mellem 
Kejser og Pave; han var bleven suspenderet af den 
Sidste og forekommer gjentagne Gange iblandt Kejserens 
nærmeste Omgivelser. Det var derfor naturligt, at Paven 
her greb ind for ligesom at udfylde en ledig Plads, og 
man tør nok sige, at Intet har mere forberedt den Ad- 
skillelse mellem Norden og den hamborgske Erkestol, 



Harald Hejn. 303 

som senere indtraadte, end det Schisma, der i disse 
faa Aar fremkaldtes ved de udvortes Begivenheders 
egen Magt. Man har fra en anden Del af Norden et 
Bevis paa, hvorledes Forbindelsen mellem dette og 
Erkestolen i dette Tidsrum var atljrudt, idet det hedder, 
at, da Bisp Islejf paa Skalholt døde, kunde hans Efter- 
mand ikke indvis af Erkebisp Liemar, men maatte hen- 
vende sig umiddelbar til Rom , hvorpaa Paven lod den 
hellige Handling foretage af Erkebispen af Magdeborg. 
Hvor kort saa end Harald Hejns Regeringstid var — 
thi den varede kun tire Aar, idet han døde d. 17. April 
1080 — saa kan man dog derfor ikke sige Andet, end 
at den alligevel medførte sine varige Følger for Frem- 
tiden, ligesom man heller ikke godt vil kunne frakjende 
den sit ejendommelig Præg. Det er almindelig overleveret, 
at Harald Hejn ligger begravet ved Helligkorskirken i 
Dalby i Skaane, paa hvis Fuldendelse han formodentlig 
har arbejdet videre. I ethvert Fald viser man endnu 
Øst for Kirken paa Kirkegaarden en Ligsten i Form af 
en Ligkiste , under hvilken han siges at ligge begraven. 
Der er ogsaa dem, der tillægge ham Stiftelsen af Alle- 
helgensklostret i Lund. Det er dog vistnok fra en senere 
Tid. Imidlertid er det værdt at lægge Mærke til, at 
det var et Cluniacenserkloster, et af de faa, der grundedes 
her i Norden, og denne Orden hørte, som saa ofte be- 
mærket, just til dem, der i dette Tidsrum allermest 
florerede. 



304 



Knud den Hellige. 

JtLaralds Regering, om end kort, havde dog været lang 
nok til at gjøre det klart, hvad et Rige uden Hoved vil 
sige. Det var længe, længe siden, at man her i Landet 
havde maattet finde sig i saa mange indvortes For- 
styrrelser af Roligheden, som i hans Tid, og saa var 
det endda ikke som senere Partier, der stredes med 
hverandre, men simpelthen de Stores Egenraadighed, der 
tumlede sig uden Skranker. Med Danmarks Delagtighed 
i den almindelige europæiske Cultur kan det kun have 
været smaat, dertil var det altfor kort Tid siden, at 
Landet var kommet rigtig i Forbindelse med det øvrige 
Europa, og saa var Tiden jo oven i Kjøbet en Bryd- 
ningstid, der under Pavens Kamp med Kejseren skulde 
bringe de romanske Stammer op i Aandens Højsæde paa 
de germanske Stammers Bekostning. Her var det just 
ikke let at vælge og vrage ; men derimod var her nok 
til at fremkalde Forvirring, og denne udeblev da natur- 
ligvis heller ikke. 



Knud den Hellige. 305 

Ligesaa lidt kan man tvivle om, at det jo er gaaet 
hos os, ligesom det er gaaet paa alle andre Steder, at, 
hvor en fremmed, udviklet Cultur har aabnet sig Adgang 
og er begyndt at lokke Opmærksomheden hen paa sig, 
der har det i Reglen mest været Ydersiden, Formerne, 
ja man kan næsten bogstavelig sige. Klæderne, der 
først ere blevne optagne. Thi der hører allerede for 
det enkelte Individ saa overordentlig Meget til for blot 
at fatte Aanden i en fremmed Cultur, og er denne en 
højere Cultur, saa bliver dette saa meget vanskeligere; 
et Folk fatter den kun ved selv at tilegne sig den. 
Men dette sker kun gjennem Generationer og ved disses 
alvorlige og stræbsomme Arbejde ved en Kamp ikke 
blot imellem det Gamle og det Ny, men ogsaa mellem 
Formen og Aandens virkelige Indhold. Derfor er det, 
man saa tidt ser, hvorledes Intet mere er til Fordærv 
for et uudviklet Folkeslag end det at komme i Forbin- 
delse med den europæiske Cultur; det griber Udvæks- 
terne, det, der stikker i Øjnene, uden at komme til 
Kjærnen, og opgiver til Gjengjæld sit Eget, i Grunden 
uden at faa nogen virkelig Erstatning derfor. Saa- 
ledes har da Ødelæggelsen ledsaget Europas Spor, man 
kan sige, over den hele Verden, og den samme nedbry- 
dende Gjerning fuldbyrder sig endnu den Dag idag for 
vore Øjne, hvorsomhelst den europæiske Cultur trænger 
sig frem. 

Men selv, hvor den Folket iboende Naturkraft var stærk 
nok til uskadt at arbejde sig ind til Kjærnen, der kunde 
det dog umulig være Andet, end at hin Dyrkelse af 
Formen fra først af raaatte fremkalde en vis Demorali- 
sation, fordi Naturen blev uden Optugtelse, og en tænkt 

Ræder : Daum. u. Svead Estridsen og hans Sønner. 20 



306 Knud den Hellige. 

Verden blev herskende paa den virkeliges Bekostning, 
og var der saa blot sunde Kræfter i Folket, saa maatte 
disse forarges ved at se saadanne Ting blive tillagt 
Vigtighed, der kun fortjente den, hvor de vare Blom- 
sten og den ydre Fremtrædelsesmaade af en Cultur, 
som havde hjemme hos Andre, men ikke der, hvor de 
overførtes paa aldeles udvortes Maade, medens Aanden 
selv blev uden Magt over Livet. Herved maatte der nu 
indvortes fra fremstaa Brydninger, der om de end maatte 
kaldes et godt Tegn, fordi de vidnede om en vis Sund- 
hed i Tankegangen, dog ogsaa paa den anden Side 
maatte afsætte adskilligt Bundfald og nedtræde eller 
dog hemme Spirer, der under andre Forhold mulig vilde 
have faaet en hurtigere Vækst, 

Som en saadan Martyr for Formen fremtræder hos 
os Knud den Hellige. Skjøndt der af Faderen, der blev 
understøttet af adskillige højst fremragende Mænd, dog 
virkelig var blevet gjort overordentlig Meget for at 
fremme det danske Kirkevæsen, saaledes at Tilstanden 
næppe trængte til Andet end Ro foruden kraftig Haand- 
hævelse for at udvikle sig til Modenhed, satte han sig 
med den allerstørste Ihærdighed den Opgave straks at 
arbejde videre for at bringe den danske Kirke i den 
størst mulige Overensstemmelse med, hvad der paa 
andre Steder var gjennemført. Efter en Regering som 
Harald Hejns skulde man dog vente, at der vilde blive 
jSTok at gjøre med at læge de Saar, denne Tid havde 
slaaet, og man maa ogsaa villig lade Knud, at han 
ivrig arbejdede for at faa disse Onder afhjulpne ; men 
hans Begejstring for den formelle Ensartethed mellem 
Danmark og den øvrige Christenhed førte ham paa de 



Knud den Hellige. 307 

største Afveje. Hertil kom endnu, at han, saavidt man 
kan skjønne , har været den eneste mere fremragende 
Bærer af sine Ideer; to fremmede Klerke, Gerold og 
Arnold, nævnes som hans fornemste Raadgivere, men 
synes, skjøndt de begge senere bleve Bisper, ikke at 
have været af nogen synderlig Betydning. 

At nu Knud efter Broderen Haralds Død uden 
Vanskelighed kunde samle Stemmerne om sig til Konge- 
valget, laa naturligvis i, at der var en almindelig Trang 
til igjen at faa en kraftig Styrelse efter den sørgelige 
Erfaring, man havde gjort med Harald Hejn. Det øst- 
lige Danmark var ham jo allerede Tak skyldigt, fordi 
han havde beskyttet det mod Anfald fra de modsatte 
Kyster af Østersøen, — som det lader til, fortsatte han 
Togene derover endnu en rum Tid i Begyndelsen af sin 
Regering — , og Vest-Danmark, der fire Aar tidligere 
havde staaet ham imod, havde i alt Fald ingen Anled- 
ning til at foretrække nogen af hans Brødre, der havde 
benyttet Mellemtiden til at søge Hjælp i Norge og gjøre 
Hærjningstog paa Danmark. I det store Spørgsmaal, 
der ellers bevægede Verden, Pavemagt eller Kejser, var 
der ingen Uenighed mellem Knud og Stormændene, der 
igjennem deres Forbindelser med Sakserne vare blevne 
paveligsindede , skjøndt det vistnok er gaaet dem 
ligesom de saksiske Store, at de ikke kunde have nogen 
synderlig klar Forestilling om, hvad det var, Stri- 
den egentlig drejede sig om, eller hvad den dog kunde 
føre til. Skal man slutte fra den Egenmægtighed, med 
hvilken Knud ligefra Begyndelsen af optraadte, maa 
man antage, at der har været temmelig Enstemmighed 
for at gjøre ham til Konge. 

20* 



308 Knud den Hellige. 

Ogsaa sine Brødre, der jo havde delt Landflygtig- 
heden med ham, lykkedes det ham at slutte en Over- 
enskomst med, saaledes at Faren for Rigets Adsplit- 
telse i det Mindste foreløbig fjernedes. Hans Broder 
Olaf, der omtrent var jævnaldrende med ham, blev ud- 
rustet med Jarleværdigheden og sat til at vogte Rigets 
sydlige Grændser i Sønderjylland, medens Erik sattes 
til Jarl i Sjælland, og Farbroderen Asbjørn beholdt 
Jarledømraet i Smaalandene, som han synes at have 
faaet under Harald Hejn. De andre Brødre bleve af- 
fundne med Jordegods rundt omkring i Landet og for- 
bleve hos Kongen ved Hoffet, Broderen Benedikt, som 
det lader, som hans Hirdstyrer. 

Det viste sig straks i Begyndelsen, hvorledes Knud 
stod tilbage for sin Fader i Evnen til at vise Fasthed i 
Bøjelighed. Svend havde jo rigtignok i den Henseende 
lagt ganske særdeles Anlæg for Dagen. Et helt Liv 
igjennem havde han under omskifteligt Held fulgt et og 
samme Maal, uudtømmelig paa Udveje, naar den Vej, 
han var kommen ind paa, fandtes at være ufarbar, 
aldrig haard eller voldsom, men med sejg Udholdenhed 
arbejdende sig frem, til han saa sine Bestræbelser kro- 
nede med Held. Hans Formaal var fra Begyndelsen 
af ikke noget andet end simpelthen det at være Konge 
i Danmark; men da han saa skulde se sig om efter 
Forbundsfæller, frembød der sig ingen stærkere end 
Adalbert af Bremen, og af denne Forbindelse udviklede 
der sig saa efterhaanden alt det Øvrige, hvad han blev 
for Danmark, og hans Forhold til Naborigerne udadtil. 

Knud den Hellige møder derimod paa en Gang 
frem med en hel Mængde aldeles uensartede Formaal, 



Knud den Hellige. 309 

saa man, naar man erindrer, at hans liele Regeringstid 
kun er seks Aar, med Rette forundres over, at det har 
været muligt at tage fat paa saa Meget i saa kort et 
Tidsrum. Samtidig med, at han fortsætter Togene paa 
de Qerne Kyster af Østersøen, som han havde begyndt 
paa, før han blev Konge, griber han den Opgave at 
sætte en Stopper paa de Stores Overmod, hvad der jo 
for Resten tilbød sig ligesom af sig selv. Men i Stedet 
for her at støtte sig paa xllmuen, der, som man tydelig 
sporer, stod i et vnst Modsætningsforhold til Stormæn- 
dene under hele hans Regering, støder han denne fra 
sig ved vilkaarlige Skattepaalæg og ved paa en meget 
barsk Maade at hævde sin kongelige Myndighed, aaben- 
bar, fordi han mente , at det kom an paa saa lidt som 
mulig at ligne Harald Hejn, der ved sin Svaghed havde 
bragt Tilstanden i Forfald. Ved Siden heraf troede 
han allerede at kunne afslutte, hvad der under Svend 
Estridsen var begyndt, ved at sætte Gejstligheden paa 
den første Plads i Riget og ved i det Hele at tilvejebringe 
den størst mulige formelle Overensstemmelse mellem 
Danmark og det øvrige Kirkesamfund. Det var aaben- 
bar Gregor den Syvendes Ideer, der under denne hans 
Virksomhed besjælede ham; men ligesom denne Pave 
selv omtrent samtidig gik sin Undergang i Møde, saaledes 
er det sandsynligt, at Gejstligheden her i Riget den 
Gang endnu har havt en meget for svag Stilling til at 
kunne afgive nogen væsentlig Støtte for den, der vilde 
fremme dens Interesser. Det var kun ufrivillig, ved sin 
voldsomme Død, at Knud kom til alligevel at bidrage 
til dens Ophøjelse. Foruden alt dette vilde han saa 
endelig endnu forny Knud den Stores glimrende Dage 



310 Knud den Hellige. 

ved at erobre England, et Foretagende, der, selv om 
Tiderne ikke for Øvrigt ganske havde forandret sig, 
maatte mislykkes, fordi den, der skulde lede det, ikke 
havde mindste fast Fod at staa paa herhjemme, Vil 
man søge et Sidestykke til dette Sidste udaf vor 
egen Historie, saa træffer man det i Erik Menved, der 
paa lige Maade sværmede for at forny Valdemarernes 
Glanstid paa de vendiske Kyster. 

Dengang Knud efter sin Faders Død første Gang 
bejlede til Kongekronen, havde han fundet sin bedste 
Støtte hos Skaaningerne. Intet var derfor rimeligere, 
end at han nu søgte at opretholde dette gode Forhold, 
for dog at have et fast Støttepunkt at begynde med, om 
ogsaa Et og i^ndet skulde gaa ham imod i de øvrige 
Dele af Landet. Alligevel' var det just i Øst-Danmark, 
at der først mødte ham Vanskeligheder, idet han ragede 
uklar med Befolkningen angaaende de Rettigheder, der 
tilkom ham som Konge. 

I Halland stredes han saaledes med Bønderne om 
deres Ret til at benytte de kongelige Almindinger til 
Græsning for deres Kvæg. Denne Ret var, som ovenfor 
bemærket, just bleven anerkjendt af Harald Hejn, saa 
man ser, at den tidligere maa have været omtvistet. 
Nu vilde Knud igjen rejse Spørgsmaalet, maaske fordi 
han tænkte at kunne faa Bønderne til at betale Noget 
for Benyttelsen af Almindingerne; Striden blev meget 
hæftig, og en Bonde, der talte ivrig imod Kongen, blev 
dræbt. Bønderne besværede sig nemlig over de byrde- 
fulde Ægter, de maatte gjøre for Kongen, og opnaaede 
da i ethvert Fald, at Kongen maatte gaa ind paa en 
Overenskomst , som opretholdt deres Græsningsret. 



Knud den Hellige. 311 

Paa lige Maade kom han i Strid med Skaaningerne 
om Fiskeretten i Øresund, hvilket som alle større 
Strømme tilhørte Kongen. Bønderne maatte finde sig i 
at gjøre Indrømmelser for at bevare en saa vigtig Ind- 
tægtskilde. Saaledes betraadte han fra Begyndelsen af 
den Vej, der tilsidst førte til hans Fordærvelse. 

Som en af de %ngtigste Opgaver, han havde at løse, 
satte han sig den at gjenoprette Ro og Orden i Landet, 
idet just Tilstanden i denne Henseende havde lidt store 
Afbræk under Harald Hejn. Tyve og Røvere bleve for- 
fulgte uden den allerringeste Skaansel, saaledes at det 
meget snart lykkedes ham at bringe den fornødne Orden 
tilveje igjen, men rigtignok ikke uden at vække Manges 
Misfornøjelse ved sin Voldsomhed. Det var ikke nok 
det, at han vaagede over Landefreden uden den mindste 
Personsanseelse, hvad jo, da de Store nu en Gang vare 
komne i Vane med at raade sig selv, allerede afset fra 
alt Andet, maatte give Anledning til Misfornøjelse. Men han 
gik endnu lidere, idet han, støttet af de Ideer om at 
være Guds viede Øvrighed her paa Jorden , der ind- 
gaves ham af Kirken, vilde indføre en formelig kongelig 
Strafferet, hvorved han uundgaaelig maatte forgribe sig 
paa Rettigheder, som vore Forfædre værnede om med 
den største Skinsyge. 

Sagen er nemlig den, at, hvormeget man end i 
gamle Dage satte Pris paa og roste hos Kongerne deres 
Iver for Retshaandhævelsen og den almene Sikkerhed, 
tænkte man herved dog kun paa de mere grove, forag- 
telige Forbrydelser saasora Tyveri , Mordbrand , Stirov 
o. desl., idet man betragtede Kongens Virksomhed om- 
trent lige med en, der gik ud paa at skille Landet af 



312 Knud den HeUige. 

med Udyr og andre skadelige Ting, derimod langtfra 
som Udøvelsen af en Straffemyndighed, der tillige tog 
Hensyn til Forbryderens Skyld og udraaalte den udvortes 
Brøde efter denne. Derfor kunde ogsaa Andre end 
Kongerne gjøre det Samme og paa denne Vis indlægge 
sig Fortjeneste, og navnlig med Hensyn til Tyve er det 
bekjendt nok , hvorledes man behandlede dem aldeles 
summarisk og, naar de paagrebes, uden Videre hængte 
dem op, næsten som man i vore Dage skyder en Ræv, 
der har vovet sig ind i Hønsegaarden. Der er her ikke 
Tale om nogen Skyld, der straffes; man skiller sig sim- 
pelthen af med Tyven som med en ubelejlig Gjæst. 

Men naar Knud nu vilde indføre en kongelig Straffe- 
ret, saa fjernede han sig ikke blot fra de hidtil gjængse 
Synspunkter, hvad endda fik at gaa, men han kom let til 
at gjøre Indgreb paa et Omraade, hvor enhver Indblan- 
ding betragtedes med skjæve Ojne, Den Omstændighed, 
at en privat Strid havde medført et Drab eller en Fejde, 
kunde nemlig efter hine Tiders Anskuelse ikke med- 
føre, at Sagen nu fik en Charakter, der interesserede det 
Off'entlige eller berettigede Kongen til at gribe ind for 
at faa den Skyldige straffet. Sagen vedblev væsentlig 
kun at berøre de to Parter eller interesserede Familier, 
hvorfor ogsaa den Pengebøde, der kunde flyde af den, 
blev det Underordnede, hvorimod den Erstatning, der 
kunde fordres, efter Omstændighederne Mandebod, var 
Hovedsagen. Naar nu under saadanne Forhold Kongen 
gav sig til at gribe ind for at straft'e, saa kunde det 
meget let ske, at denne hans Handling af vedkommende 
Familie opfattedes som en den særlig tilføjet Kræn- 
kelse, aldeles som naar ellers et Drab var begaaet, og 



Knud den Hellige. 313 

den kunde altsaa falde paa at forlange Mandebod af 
Kongen ganske som sædvanlig. At denne ikke kunde 
anerkjende en saadan Fordring, var naturligvis en Selv- 
følge, og han udsaaede saaledes ved sin altfor over- 
drevne Iver en umaadelig Mængde Spirer til Misnoje. 
Det var derfor ogsaa siden, da man rejste sig imod 
ham, en af de Klager, der bleve fremførte, at han skulde 
have dræbt nogle Stormænd og gjort dem til Ubods- 
mænd, saaledes at deres Frænder ikke kunde faa Bod 
for dem. Man maa desuden anse det for højst sand- 
synligt, at den Straf, Kongen havde ladet ramme Drabs- 
manden, ofte har medført, at dennes Frænder nu vægrede 
sig ved at erlægge Mandebod til den oprindelig Dræbtes 
Frænder, paastaaende, at Brøden nu maatte betragtes 
som afsonet, ligesom hvor Pi'ivathævn var bleven bragt 
til Anvendelse, og det tør saaledes anses for meget 
rimeligt, at Knud som oftest har fremkaldt langt mere 
Forvirring end Ro i Landet ved sin Indblanding. 

Man har en ret betegnende Fortælling om, hvordan 
Kongen gik til Værks overfor disse Forhold. Den viser 
tillige, hvorledes Fortidens Vikingevaner, der jo betrag- 
tede Røveri til Søs med ganske andre Blikke end det, 
der skete til Lands, dog endnu ikke vare saa ganske 
uddøde. Kongen havde sat en Mand af en stor jydsk 
Æt, Egil Ragnarsen, til at bestyre Kongsgaardene paa 
Bornholm, efterat den, der tidligere havde havt denne 
Bestilling, Aage Vagnsen, var død. Skjøndt nu Kongen 
havde undtaget nogle Gaarde fra hans Tilsyn, saa holdt 
Egil ikke desto mindre et ret anseligt Hof, næsten som et 
Slags Smaakonge, men maatte for at kunne bestride 
Udgifterne hermed gaa ud paa Fribyttertog paa Østersøen. 



314 Knud den Hellige. 

Da han nu en Gang havde havt en meget varm 
Dag ved den vendiske Kyst, hvor han med egen Haand 
havde nedlagt den vendiske Anfører om Bord paa hans 
eget Fartøj, og han nu, da Slaget var forbi, følte stærk 
Trang til at faa Noget at drikke, saa vidste han ikke 
at hjælpe sig paa nogen anden Maade end ved at drikke 
af det Vand, der havde samlet sig paa Bunden af Skibet 
nede ved Kjølen. At Vandet var blevet i høj Grad 
blandet med Blod, afskrækkede ham ikke. Han øste 
med Hjelmen deraf og drak tre store Drag. 

Dette kom imidlertid meget snart ud blandt Folk; 
thi Egil fik af denne Begivenhed Navn af Blod-Egil, og 
da han saa engang kom for Kongen, foreholdt denne 
ham i Enerum meget alvorlig, hvad han havde gjort, 
idet han mente, at dette ikke var langt fra at være det 
Samme, som om han havde spist Menneskekjød. Egil 
maatte da love at bekjende sin Synd for Præsterne og 
se at erholde kirkelig Absolution, da Kongen ellers ikke 
kunde lade hans Udaad gaa upaatalt hen. 

Men da Kongen og Egil atter traf sammen, og 
Kongen forhørte sig, om han havde gjort, hvad han 
havde lovet, maatte Egil bekjende, at han rigtignok 
havde glemt det. Da det saa oven i Kjøbet viste sig, 
at Egil vedblivende foruroligede Søen med sine Vikinge- 
tog, saa hørte Kongens Taalmodighed omsider op, og 
han satte ham fra Bestyrelsen af Øen. 

Egil vedblev imidlertid at holde ligesaa mange Folk, 
som han altid havde holdt, og maatte naturligvis lige- 
som før skaffe det Fornødne tilveje ved at hærje paa 
Østersøen. Da skete det en Sommer, at et stort og 
kostbar ladet Skib drog fra Norge gjennem Østersøen 



Knud den Hellige. 315 

Og Øst om Bornholm, men pludselig forsvandt, uden at 
man hørte det Allerringeste om det mere. Mistanken 
vendte sig naturligvis straks imod Egil, og da saa Olaf 
Kyrre af Norge gjorde Fordring paa, at der skulde ske 
noget Alvorligt i den Sag, satte Kongen sig i Bevægelse 
og drog personlig afsted til Bornholm. Han blev led- 
saget af sin Broder Benedikt og de to Brødre Svend og 
Astrad, som vare Sønner af Trund Fagerskind, Svend 
Estridsens Hirdstyrer, og Thorgunna, en Søster til den 
Aage Vagnsen, der havde havt Bestyrelsen af Born- 
holm før Egil Ragnarsen. Det er derfor rimeligt, at en 
af Brødrene havde overtaget eller var udset til at over- 
tage den Post, som Egil havde havt. 

Man kom da ogsaa meget snart paa Spor efter, at 
det norske Skib var blevet udplyndret og opbrændt af 
Egil, hvorfor Kongen tog den Beslutning straks at hævne 
denne Misgjerning paa ham. Han lod Egils Gaard 
omringe midt om Natten, medens han endnu sad og drak 
med sine Folk, og da ForsA^ar var en Umulighed, saa 
maatte Egil uden videre Modstand overgive sig til 
Benedikt, der førte ham til Kongen. Ligeoverfor denne 
tilstod han da straks, hvad han havde gjort, at han ikke 
alene havde taget Skibet og opbrændt det, men at han 
for at skjule sin Misgjerning endogsaa havde opbrændt 
Besætningen. Nu lod Kongen sig ikke længere bevæge, 
hverken ved Trusler eller Bønner, ligesaalidt som ved 
de Tilbud, Egils Frænder gjorde om at ville erlægge 
Bøder for ham. »Thi Det skal man ikke spørge«, sagde 
han, »at jeg skulde forhaane Gud ved at lade mig 
bevæge enten af Gunst eller af Gave til at lade en 
saadan Forbryder slippe løs«, og han lod da Egil uden 



316 Knud deii Hellige. 

Videre føre ud i Skoven og hænge op. Ikke bedre gik 
det med hans Folk; ogsaa dem lod han overgaa den 
blodigste Straffedom; Nogle bleve dræbte, Andre lem- 
læstede eller erklærede for fredløse. Men denne hans 
Strenghed skaffede ham naturligvis mange Uvenner, ikke 
blot mellem Egils Frænder og overhovedet blandt de 
Store, men ogsaa hos Almuen, der forfærdedes ved hans 
Strenghed, 

Det var imidlertid en dybere Trang, der drev ham 
og ikke tillod ham at hvile. De gejstlige Skribenter 
ere uudtømmelige i hans Ros, idet de fremhæve, hvordan 
han tog sig af de Fattige og gav dem Føde og Klæder, 
og hvorledes han var en Hjælper for Enker og Fader- 
løse ; kort sagt, de skildre ham som en Mand, der lever 
i fortsat Bekymring for, at det indre Liv i ham ikke 
skal vise sig virksomt nok i gode Gjerninger; og lige- 
som han selv spægede sit Legeme og med hellig Iver 
formelig lod sig hudflette af sine Huscapellaner og paa 
de store Fastetider og om Fredagen lod Vinen og de 
kostelige Retter, der frembåres paa hans Bord, gaa 
urørte forbi, idet han kun vilde drikke Vand og spise 
Brød med Salt til, saaledes ansaa han det ogsaa for sit 
højeste Kald at være en Svøbe for sit Folk til at opdrage 
det ved Herrens Tugt nidkjært til gode Gjerninger. 

Hertil var det, at Gejstligheden skulde være hans 
fornemste Redskab, og hans ivrigste Bestræbelser gik 
derfor ud paa at sikre denne Stands Selvstændighed og 
i det Hele taget at hæve Kirkens Magt og Glans i 
Lighed med, hvad der var gjældende paa andre Steder 
i Europa. Det er en Selvfølge, at han var en over- 
ordentlig flittig Besøger af den offentlige Gudstjeneste. 



Knud den Hellige. 317 

Kirkens Mænd ærede han paa enhver Maade snart som 
hellige Fædre snart endogsaa som sine Herrer og over- 
øste dem ved enhver Lejlighed med rige Gaver. 

Hvad der imidlertid fremfor Alting var en Hindring 
for, at Kirken ret kunde gaa frem i Udvikling, ja blot 
for at Gejstligheden kunde indtage en nogenlunde sikker 
Stilling, det var den Umulighed, der var for, at den 
uden særlig Støtte kunde finde en Plads i det alminde- 
lige borgerlige Samfund, saaledes som dette nu en Gang 
var organiseret. Thi i dette Væv af Familieinteresser 
og locale Indflydelser, hvor Enhver kun havde Ret i 
Forhold til, hvad Støtte han fandt i det snevrere Sam- 
fund, til hvilket han hørte, maatte Kirkens Stilling frem- 
byde overordentlige Vanskeligheder. Imidlertid havde 
den dog, som paa sit Sted bemærket, allerede tildels 
vidst at indrette sig i Overensstemmelse med de be- 
staaende Forhold, nemlig ved at knytte sig til Sognene, 
saaledes at disse paatog sig at lægge Gods til og 
haandhævede Kirken i Besiddelsen af samme. Herved 
var naturligvis overordentlig meget vundet, men dog kun 
for den lavere Gejstlighed, hvorimod Bisperne, og over- 
hovedet den højere Gejstlighed, vedbleve at staa temmelig 
afsondrede overfor det øvrige Samfund. 

Alligevel var det dog dem, der allermest trængte 
til Beskyttelse ; thi de besade Jordegods som oftest spredt 
omkring paa de forskjelligste Steder i Landet, medens 
det derimod er mindre rigtigt at betragte Sognepræsterne 
eller dog Sognekaldene som Ejere af Jordegods. Tvert- 
imod er det, efter hvad ovenfor er bemærket, vistnok 
rigtigst at betragte Sognene som vedblivende Ejere af 
den Jord, som de havde forsynet Kirkerne med. 



318 Knud deii Hellige. 

Der kunde nu ikke godt være Tale om at stille det 
Strøgods, der hørte til Bispesæderne, i nogensomhelst 
undtagen Stilling, hvad Retsbeskyttelse angik ; men man 
kunde dog bringe Godset i et mere end sædvanlig nært 
Forhold til dets gejstlige Herre. Dette vilde ikke blot 
medføre sine umiddelbare Fordele for Kirken, men ogsaa 
bidrage til at lette den almindelige Opfattelse og For- 
staaelse af Kirken overhovedet, hvilket i den ældre 
Middelalder ingenlunde var nogen let Sag. 

Man havde nemlig den Gang i det Hele taget megen 
Vanskelighed med at forstaa Alt, hvad man i vore Dage 
kalder Institutioner, Indretninger af en mere almindelig 
Natur, der ikke ere knyttede til en enkelt bestemt Per- 
son. Derfor var det ogsaa, at Statens Begreb kun saa 
langsomt og først efterhaanden arbejdede sig frem i den 
almindelige Bevidsthed og da navnlig først som Lehns- 
stat, hvor det personlige Lydighedsbaand mellem Konge 
og Lehnsmand var det hovedsagelig sammenknyttende 
Princip, ligesom man ogsaa i andre Forhold følte en 
tilsvarende Trang til at forene sig indenfor sin nærmeste 
Begrændsning, der jo var den, der gav den Enkelte 
Beskyttelse og Betydning, 

For Kongen var det forholdsvis let at tilvejebringe 
et nøjere Forhold mellem Gejstligheden og dens Gods; 
thi han kunde gjøre det uden at træde nogensomhelst 
Rettigheder for nær. Til Kongens Indtægter hørte 
nemlig Sagøren eller Udbyttet af alle de Bøder og For- 
brydelser af Gods, der fulgte af Rettergangen. Denne 
Indtægt kunde han i det Hele eller tildels overlade til 
Kirken, saavidt dens Ejendomme strakte sig, og denne 
opnaaede da foruden en ret klækkelig Indtægt, tillige 



Knud den Hellige. 319 

en særdeles glansfuld Stilling, idet den blev ligesom et 
Slags Repræsentant for Kongen overfor sine Bønder. 
Den var derved paa en Gang hævet ud af sin private 
Stilling og forlehnet med en lialvoflfentlig Charakter, der 
umulig kunde forfejle sin Virkning. Men dernæst for- 
tjener det ogsaa at bemærkes, at saadan Ret til Sage- 
faldet ligesom af sig selv fører videre, nemlig til en 
formelig Jurisdictionsret, idet den, der skal oppebære 
Bøderne, derved har et Middel i sin Haand til at for- 
søge en Affindeise ved Overenskomst, hvilket let leder 
til, at den Skyldige simpelthen tinder sig i den Sage- 
faldsberettigedes Kjendelse. 

Med Hensyn til en af Bispestolene, nemlig den i 
Viborg, har man udtrykkelig Efterretning om, at Knud 
har skjænket den »al kongelig Ret over Klerkeriets og 
Kirkens Tjenere« ; men navnlig er det dog oplysende at 
betragte det Dokument, man har om en Dotation til 
Lunds Domkirke, der just nærmede sig sin Fuldendelse, 
hvilket er dateret d. 21. Maj 1085. Ifølge dette skjænker 
Kongen Provsten og Capitlet i Lund, foruden en hel Del 
Jordegods og Andel i Arnegjælden fra Lumaby (Lomma), 
Helsingborg og Lund, tilsammen 21 Mark, ogsaa hele 
den kongelige Sagefald af dette .Jordegods med Und- 
tagelse af Løsesummen for Fredløshed, hvor dog Brø- 
drene toge hele den øvrige Formue, og ligeledes med 
Undtagelse af Bøderne for forsømt Ledingspligt. Des- 
uden maa det ogsaa være Meningen, at, naar Nogen 
døde uden at efterlade sig Arvinger, saa skulde Godset 
ikke henregnes til Sagefaldet, men vedblivende tilfalde 
Kongen. Endelig føjedes der hertil endnu den yderligere 
Begunstigelse, at Kirken skulde være fri for alle kongelige 



320 Knud den Hellige 

Ægter, undtagen, naar Kongen selv personlig kom til 
Skaane. Man ser, det er meget udstrakte F'rilieder, 
som desuden forøgedes ved, at Kongen gav Bispen 
Andel i Myntretten ; og hvis det Samme har gjentaget 
sig med Hensyn til de øvrige Hovedkirker i Landet, saa 
har det rigtignok kunnet gaa rask med at faa Kirkens 
ophøjede Stilling gjort klar for den almindelige Bevidsthed. 

For Øvrigt er det nævnte Gavebrev ogsaa mærkeligt 
derved, at det blandt dem, der vare" Vidner ved dets 
Oprettelse, stiller Bisperne i Spidsen, nemlig Bisp Ric- 
vald af Lund, Svend Nordbagge af Roskilde og Sivard 
af Slesvig, der staa foran Hakon Jarl, hvorved for- 
modentlig menes Svend Godvinsens Søn Hakon, den 
Samme, der med Knud havde taget Del i Englandstoget 
1074. Dette viser nemlig, at det forholder sig rigtigt, 
hvad Saxo fortæller, at det lykkedes Knud at faa sat 
igjennem, at der indrømmedes Bisperne den første Plads 
blandt alle hans Mænd, ja endogsaa foran Jarlerne. 
Det Paafaldende herved er imidlertid kun det, at ogsaa 
Jarlerne maatte staa tilbage for dem ; thi idet Bisperne 
udnævntes af Kongen alene, og der desuden var tillagt 
dem det kongelige Sagefald paa deres Gods, maatte 
deres Stilling for dettes Vedkommende i Grunden sam- 
menstilles med kongelige Lehnsmænds, og det var dem 
da saaledes let nok at hæve sig frem foran Mængden. 
Senere i Tidens Løb blev deres Lighed med de verds- 
lige Lehnsmænd endnu langt mere tydelig, idet de, alt- 
som Kirkegodset tog til, begyndte at bortforlehne dette 
til Verdslige, hvorved de altsaa selv fik sig Lehnsmænd. 

Saxo fortæller endvidere, at Knud endnu skulde 
have begunstiget Gejstligheden ved at tillade den selv 






Knud den Hellige. 321 

at behandle Tvistigheder, der opstode mellem dens egne 
Medlemmer. Dette maa dog vistnok antages altid at have 
været Tilfældet ; thi Gejstligheden dannede et saa be- 
stemt for sig selv afsluttet Samfund, at det ikke godt 
nogensinde kunde falde den ind at bringe sine egne 
Anliggender for de almindelige Domstole, ligesom disse 
heller ikke godt kunde have Sagkundskab eller føle 
nogen Beføjelse til at behandle Sager, der i det Hele 
eller tildels greb 'ind paa et gejstligt Omraade. Af 
denne sidste Grund lykkedes det da ogsaa Gejstlig- 
heden, understøttet af Kongen, at aabne sig Adgang til 
at drage Lægmænd ind under sin Myndighed, nemlig 
for Forbrydelser mod Kirken , f. Ex. for Overtrædelser 
af Helligdagsforskrifterne eller Fastereglerne. Saa stor 
Betydning havde Kirken desuden allerede været i 
Stand til at skaffe sig, at den forraaaede at tvinge 
Folk til at løskjøbe sig fra gejstlig Straf ved at er- 
lægge Bøder. Med Rette fremhæver derfor Saxo , at 
der ikke var nogen Anden end Kongen, Bisperne og i 
hans Tid ogsaa den udvalgte Konge, der saaledes kunde 
indstævne en dansk Mand til at møde for sig selv per- 
sonlig for der at taale Dom. Thi den Myndighed, Stor- 
mændene havde over deres Hird, var i alt Fald meget 
begrændset og i Grunden ikke Andet end et Slags 
Hustugt i det Større. 

En anden Maade, hvorpaa Knud bidrog til at fremme 
Kirkens Glans, var ved med Iver at fremskynde de mægtige 
Byggeforetagender, som der allerede var begyndt paa under 
hans Fader. Det var først fra denne Tid af, at man 
tog alvorlig fat paa at ombytte Trækirkerne med Kirker 

Ricder: Danm. u. Svend Estridsen og hana Senner. 21 



322 Knud den Hellige. 

af Sten; men dette kunde, som Forholdene nu en Gang 
vare, kun ske med Hovedkirkerne; thi kun disse var 
det, at Gejstligheden havde fuldt ud Raadighed over, 
ligesom det ogsaa alene var dem, der havde selvstæn- 
dige Midler til at gjore det for. De øvrige Kirker vare 
derimod afhængige af Sognene eller de enkelte Private, 
der havde anlagt dem, og hos disse var der endnu ikke 
opkommet den Aand, der med nogen Iver kastede sig 
over Kirkebyggeriet. 

De store Kirkebygninger, der nu opførtes, kom der- 
for i lang Tid til at staa som temmelig enestaaende Anlæg 
og Mønstre til Efterligning; men desto større Opmærk- 
somhed maa de have vakt, ligesom de ogsaa maa 
have bidraget til at forøge Ærefrygten for det Samfund, 
der kunde indlade sig paa saa usædvanlige og storartede 
Anlæg. Almuen, der saa disse Stenværker ligesom blive 
fremtryllede af Jorden, kunde ikke rigtig sætte sig ind 
i, at det gik naturlig til med deres Tilblivelse. Tidt 
skulde det derfor være en eller anden Trold, der havde 
maattet være behjælpelig ved Kirkebygningens Opførelse, 
f. Ex. Jætten Find, hvis Billede forevises i Lunde Dom- 
kirkes Krypt, og som endnu er Skyld i, at der altid er 
noget at bygge paa denne Kirke; til andre Tider er det 
derimod just en Trold, der lægger Hindringer i Vejen 
for Kirkebygningen ved at rive ned om Natten , hvad 
der opføres om Dagen, indtil den Hellige da omsider 
vinder Sejr. Denne sidste Forestilling havde uden Tvivl 
sin ydre Anledning deri, at der paa Grund af Mangler 
i Constructionen saa ofte fandt Sammenstyrtninger Sted, 
navnlig da man begyndte at overhvælve Kirker, der op- 
rindelig vare bestemte til at bære Træloft. 



Knud den Hellige. 323 

Det er allerede omtalt, at Knud deii Hellige skjæn- 
kede Lunde Bispestol sin særdeles Interesse. Vel siges 
det ikke i det ovenfor omtalte Gavebrev, at Gaven var 
bestemt til Kirkebygningens Fuldendelse ; men dens Op- 
førelse bliver dog berørt i det, saa det i det Mindste er 
rimeligt nok, at den betydelige Gave ikke har været 
uden alt Hensyn hertil, og i ethvert Fald bliver Knud 
ikke ret længe efter sin Død omtalt som denne Kirkes 
»Opbygger, Fader og Beskytter (cultor)« *). Derfor er 
det ogsaa sandsynligt, at denne Kirke virkelig er bleven 
fuldført ikke ret længe efter hans Død, skjøndt den 
Indvielse af Kryptkirken, som Erkebisp Asger foretog 
1123, og af Kirken selv, som Erkebisp Eskil udførte 
1145, ligesom ogsaa dens hele Stil tyder paa, at en 
Nybygning, mulig efter en foregaaende Ødelæggelse, siden 
har fundet Sted. Den var indviet til Jomfru Maria og 
St. Laurentius. Om Højalteret berettes det senere, at 
det var helliget St. Vincentius og St. Albanus. St. 
Laurentius har været Gjenstand for en meget udbredt 
Dyrkelse her i Landet, og mangfoldige Kirker vare ind- 
viede til hans Ære. Som bekjendt, skulde han efter 
Legenden have lidt Martyrdøden ved at steges paa en 
Rist, og han sammenstilles derfor ofte med Vincentius, 
der ligeledes nødtes til at bestige en gloende Rist. At 
i alt Fald Vincentius tidligere var bleven dyrket her til 
Lands, ser man af, at et Skrin med hans Levninger 
hørte til det Bytte, Harald Haarderaade efter Slaget ved 
Nisaa tog paa Svend Estridsens Skib. 



') Elog. S. Kan. reg. e. mart. Lgb. III. S. 319, jfr. o. Necrol. Lund. 
smst. S. 430, 468—470. 

21* 



324 Knud den Hellige. 

Det fortjener i Øvrigt i Anledning afSt. Laurentius- 
kirken i Lund at bemærkes, at det ogsaa er Knud, der 
har Fortjenesten af at have grundlagt den med Samme 
forenede høje Skole, der er den ældste i Norden, og som 
holdt sig i Ry hele Middelalderen igjennem. I det 
Lundske Necrologium (Lgb. IlL S. 468, jfr. S. 4G2) 
nævnes i Spidsen for samtlige afdøde Kanniker en vis 
Ebbe, der kaldes Skolastiker; han har rimeligvis været 
en af de første Forstandere for denne Skole. 

Ved Siden af Lunds Domkirke maa ogsaa Dalby 
Klosterkirke nævnes, da den ligeledes var paabegyndt 
af Bisp Egino, fortsat under Harald Hejn og uden Tvivl 
blev fuldført ved Knud den Helliges Gavmildhed. 

Ogsaa Fuldførelsen af Roskilde Domkirke faar han 
Ord for at have fremmet. Her maa dog vistnok Hoved- 
fortjenesten tillægges Svend Nordbagge, der lod fortsætte 
det Værk, som var paabegyndt af Bisp Vilhelm. Hvor 
meget der nu i saa Hensende kan tilskrives hver af de 
to Bisper, er ikke godt at sige, da vistnok kun en meget 
ringe Del af den nuværende Kirke hidrører fra denne 
dens første Opførelse af Sten. Svend Nordbagge synes 
at have foretaget nogle Forandringer ved Choret, hvor- 
ved han dog havde det Uheld, at eu Del af det faldt 
ned, saa han maatte begynde forfra igjen. Det fortælles 
nemlig, at han fandt sig foranlediget til at flytte Bisp 
Vilhelms Gravmæle i Choret noget til Siden, og da saa 
Chorgjerameren, Natten før den højtidelige Indvielse 
skulde finde Sted, laa og sov i Kirken, forekom det 
ham, som om der traadte en Mand i Præsteklæder til ham 
og sagde, at Svend gjerne kunde lade sig nøje med, at 
han ved at fuldende Choret havde tilegnet sig den For- 



Knud den Hellige. 325 

tjeneste, der tilkom Vilhelm, og taget en Andens Arbejde 
til Indtægt for sig selv; derfor behøvede han ikke ogsaa 
at antaste hans Lig og skille det fra den Konge, som han 
havde elsket saa meget. For hans hellige Levnets Skyld 
skulde han dog lade Naade gaa for Ret og ikke straffe 
ham for, hvad han havde gjort; hans Bygning derimod 
skulde han omstyrte til Grunden. I det Samme slog 
han paa Muren med en Stav, saa den omstyrtedes og 
begravede Alt, Chorgjemmeren med, under sine Ruiner. 
Da nu Folk, hidkaldte ved Bulderet, ilede til, saa saa 
de til deres Forundring, hvorledes Chorgjemmeren uskadt 
krøb frem imellem Ruinerne, saa de ikke ret vidste, 
hvad de mest skulde forbauses over, hans vidunderlige 
Frelse eller den Ødelæggelse, der var overgaaet Kirken. 
Da Svend Nordbagge hørte, hvordan det var gaaet til, 
sagde han smilende, at det ikke var saa underligt, at 
Vilhelm bar sig saaledes ad efter sin Død, siden han 
havde været en saa streng Mand i levende Live, og han 
tog da straks fat igjen for at opføre, hvad der saaledes 
var styrtet ned. 

Kirken var fra gammel Tid af indviet til den hellige 
Trefoldighed. For nu at give den forøget Glans afsendtes 
der to Klerke til Rom for at skaffe Reliqvierne af en 
eller anden Helgen, der kunde tage Kirken under sin 
særdeles Beskyttelse. Dette lykkedes naturligvis ikke 
uden et Jertegn ; thi medens den Ene af dem laa og sov, 
aabenbarede den hellige Lucius , en Pave , der i det 3. 
Aarhundrede var bleven halshugget for Troen , sig for 
ham og sagde, at han af Gud havde faaet Befaling til 
at være Roskilde Kirkes Beskytter lige indtil Verdens 
Ende. Hans Hoved vilde de kunne finde i St. Cecilias- 



326 Knud den Hellige. 

kirken, hvor det skinnede hvidere end alle de andre 
hellige Levninger, ligesom med Solstraaler om sin Isse; 
det skulde de tage og føre til Sjælland. Dette gjorde 
de naturligvis, og paa Hjemrejsen gav allerede St. Lucias 
sit ny Fædreland et tydeligt Bevis paa sin Gunst; thi 
paa store Belt huserede der en Trold, der plejede at 
gjøre Fordring paa, at ethvert forbi passerende Skib 
skulde give ham en Mand. Da de nu droge over Beltet, 
opvakte Trolden et Uvejr, saa man paa Skibet ikke 
vidste nogen anden Udvej end den at kaste Lod om, 
hvem der skulde springe over Bord for saaledes at 
redde de Øvrige. Loddet traf nu just den, der havde 
St. Lucius' Hoved i Forvaring; denne tog da Hovedet 
og skyllede det i et Kar, hvorpaa han kastede Vandet 
ud i Havet. Da skete det Vidunderlige , at dette nu 
blev saa glat som et Gulv, og Klerken kunde uskadt 
vandre paa Havet, medens man med det Samme hørte 
St. Lucius' Røst, der forbandede Trolden ned i Afgrunden, 
hvorfra han aldrig mere skulde forurolige de Søfarende. 
Da Svend Nordbagge senere kort før sin Dod foretog 
en Pilegrimsrejse til det hellige Land, sendte han for- 
skjellige Reliqvier hjem til Kirken; men St. Lucius' 
Hoved vedblev dog altid at være Roskilde Domkirkes for- 
nemste Helligdom. 

I Forbindelse med Dorakirken opførte Svend Nord- 
bagge tillige et Stenhus for Brødrene ved Samme. Der 
tillægges ham desuden det første Anlæg af Vor Frue 
Kirke i Roskilde og St. Mikkelskirken i Slagelse , for- 
uden at han fuldendte St. Bentskirken i Ringsted, der 
var paabegyndt under Svend Estridsen. 



Knud den Hellige. 327 

Det var saaledes en meget stor Byggevirksomhed, 
som Gejstligheden, tildels understøttet ved kongelig Gav- 
mildhed, udøvede under Knud den Helliges Regering. 
Denne var for Øvrigt saa kort, at Knud ikke fik Lej- 
lighed til at vise nogen betydelig selvstændig Virksomhed 
paa dette Oraraade. Imidlertid var der dog et Fore- 
tagende, som han fik begyndt paa, men som rigtignok 
ikke blev fuldendt saaledes, som han havde tænkt sig 
det. Dette var St. Albani Kirke i Odense. 

Endnu medens Faderen levede , havde Knud den 
Hellige fra Toget til England , sandsynligvis det , der 
skete 1069-1070, medbragt St. Albani og St. Osvalds 
Reliqvier, som de Danske havde bemægtiget sig i Klo- 
stret Ely, hvor de vare hensatte. Navnlig skjænkede 
han den hellige Albanus, der ogsaa i England nød en 
meget stor Anseelse, sin allerhøjeste Forkjærlighed, 
mulig, fordi den første christne danske Konge, Harald 
Klak, skulde være bleven døbt i den rigtignok til en 
anden Albanus viede Kirke i Maintz. Derfor lod han 
ogsaa straks , altsaa inden han blev Konge , opføre en 
Trækirke i Odense paa den sydlige Side af det nuvæ- 
rende Torv tæt ved Aaen. Her bleve de to Helgeners 
Legemer foreløbig bisatte ; men saasnart han blev Konge, 
begyndte han Opførelsen af en meget stor Stenkirke lige 
tæl ved Trækirken i den Hensigt at give navnlig St. 
Albanus et til hans store Hellighed svarende, pragtfuldt 
Hvilested. Han naaede imidlertid ikke at faa lagt mere 
end Grundvolden. Da han selv kom til at lide Martyr- 
døden i St. Albanikirken, blev den af ham paabegyndte 
Kirke hans egen Gravkirke, og skjøndt den ogsaa ind- 



32 s Knud den Hellige. 

viedes til St. Albanus saavelsom til vor Frue , ligesom 
Odenses første Kirke, saa blev den dog mere bekjendt 
under Navn af St. Knudskirken. 

Det var saaledes en meget betydelig Virksomhed, 
der i Knud den Helliges Dage vistes baade fra Kon- 
gens og fra Gejstlighedens Side for at fremme dennes 
Ophøjelse og- Glans. Men ved Siden heraf løb der endnu 
en Bestræbelse for at udvikle, hvad man i hine Dage 
kaldte et christeligt eller dog kirkeligt Liv hos Lægmand. 
Det er derfor fra denne Tid af, at man først rigtig 
begyndte at tillægge Fastedagenes nøjagtige Overhol- 
delse Vigtighed som Noget, i Henseende til hvilket 
Danmark ikke kunde staa tilbage for det øvrige Eu- 
ropa. Ogsaa Tiendespørgsmaalet, som jo allerede 
Adalbert af Bremen vilde have forebragt paa det paa- 
tænkte Kirkemøde i Slesvig, blev der slaaet paa, uden 
at det dog lykkedes at bringe denne Sag til nogen 
fyldestgjørende Ende. Forstaar man for Øvrigt Knuds 
Charakter ret, saa tør man vistnok være berettiget til 
den Formodning, at han i sin Iver for at indføre Tien- 
den ikke saa meget lededes af Tanken om at skaffe 
Gejstligheden forøget og fast Indtægt som af Ideen om 
det for Tiendeyderne Velsignende i at opfylde en saa- 
dan hellig og guddommelig Pligt. En anden Sag er 
det, at Folket naturligvis opfattede Sagen anderledes. 
For det var det kun et Skattepaalæg, og det et umaade- 
lig stort Skattepaalæg, og det modsatte sig det saa 
stærkt, som det kunde, og endnu meget længe efter. 

I en vis om end fjernere Forbindelse med alle disse 
Bestræbelser staa endelig ogsaa Knuds Foranstaltninger 
for at fjerne de mest skrigende Modsætninger mellem 



Knud den Hellige. 329 

Landets Befolkning, uden at man dog tør sige, at han 
havde Held med sig, i hvad han i den Anledning 
foretog sig. Det havde lige siden Christendommens 
Optræden her i Landet, saaledes allerede paa Ans- 
gars Tid, hørt til en af Gejstlighedens Hovedbestræ- 
belser at arbejde for Trældommens Ophør; men den 
største Hindring herfor var bestandig den, at det var 
saa vanskeligt at skaffe de Frigivne en nogenlunde be- 
trygget Stilling. Man kjendte her i Norden ikke noget 
Synderligt til det Patronatsforhold , gjennera hvilket 
Romerne havde hjulpet sig ud over disse Vanskelig- 
heder. Derfor stod den Frigivne bestandig udenfor 
enhver af de Livskredse, der saalæuge Staten endnu 
var saa lidt udviklet, gav den Enkelte den fornødne Be- 
skyttelse. Det han stod sig bedst ved, var at slaa sig 
til Kjøbmandskab og Haandværk; men selv i Kjøbstæ- 
derne, hvor under kongelig Beskyttelse de frie Forbin- 
delser havde mest Udsigt til Fremgang, begyndte ogsaa 
allerede med Gildevæsenets Opkomst højere og lavere 
Klasser at skille sig fra hverandre, og de Frigivne maatte 
efter Sagens Natur staa længst tilbage. Naar det nu 
hedder, at Knud tog sig af dem og traf en Bestem- 
melse, hvorefter de og ligeledes Fremmede, der bosatte 
sig her i Landet og jo befandt sig i en aldeles tilsva- 
rende isoleret Stilling, skulde staa lige med Fribaarne 
og Indfødte, saa er det ikke rimeligt, at en saadan 
Anordning har faaet virkelig Betydning, og at den vakte 
Forargelse, er i alt Fald vist. Ondet var nu en Gang 
socialt og kunde ikke fjernes ved et Magtsprog, men 
kun efterhaanden ved Samfundsforholdenes egen For- 
vandling. Mest bidrog uden Tvivl Gejstligheden selv 



330 Knud den Hellige. 

umiddelbart; thi som Medlemmer af denne havde lige- 
fra Begyndelsen af saavel Frigivne som Fremmede faaet 
en Betydning, som overgik Alt, hvad man tidligere blot 
kunde have en Anelse om. 

At Knud i en saa overordentlig høj Grad kunde 
hellige sig til sit Riges indre Anliggender, blev kun 
muliggjort derved, at han udefra ikke havde det Aller- 
ringeste at frygte og ingensomhelst Anledning til at 
blande sig i Naborigernes Forhold, Forsaavidt der ikke 
destomindre opstod Fare for, at denne Tilstand skulde 
forstyrres, saa laa Skylden hos ham selv, hvorfor det, at 
Freden alligevel blev bevaret, er det allerbedste Vid- 
nesbyrd om , hvor gunstige Omstændighederne i Virke- 
ligheden vare for ham. 

Det er allerede flere Gange omtalt, at Knud straks 
i Begyndelsen af sin Regering foretog Søtog til Sam- 
land og til endnu fjernere Kyster af Østersøen. Dette 
viser allerede i sig selv, at han ikke maa have havt 
Noget at frygte fra de nærmest liggende Kyster, og 
man hører derfor heller Intet om , at der fra denne 
Side truede noget Angreb. Vendland var vel, som be- 
mærket, paany faldet fra Christendommen, og Kruto 
havde ikke ret længe efter Gotskalks Mord faaet Herre- 
dømmet der. Paa den anden Side opholdt Gotskalks 
Søn Henrik, der nu var en Yngling paa nogle og tyve 
Aar, og formodentlig ogsaa hans Hustru Sigrid, Knuds 
Søster, sig i Danmark. Alligevel synes det aldrig at 
være faldet Knud ind enten at hævne den Skam, der 
var overgaaet hans Slægt, eller at gjenoprette Christen- 
dommen, der var bleven saa voldsomt forstyrret i Vend- 
land. Mulig har den Omstændighed, at Knud paa en 



Knud den Hellige. 331 

Maade befandt sig paa Parti med Paven og de saksiske 
Store imod Kejser Henrik, her ikke været uden al Virkning. 
Sakserne og Kejseren havde nemlig overbudt hinanden 
med Hensyn til, hvem der kunde drage Venderne over 
paa sin Side, og det var virkelig ogsaa lykkedes de 
Første at faa Venderne til i det Mindste at erklære 
sig for neutrale; men derved udelukkedes Knud som 
Saksernes Forbundsfælle naturligvis fra at foretage 
Noget imod dem. 

For Øvrigt tør man paa ingen Maade paastaa at 
Knud tog sig Forbundet med Sakserne imod Kejseren 
synderlig varmt til Hjerte. Man vilde næppe kunne 
mere end blot ane dets Tilværelse, nemlig ifølge et 
Henblik til, hvad der passerede i Slutningen af Svend 
Estridsens Tid, og til den almindelige Situation navnlig 
under Harald Hejn, hvis det ikke havde truttet sig saa- 
ledes, at Krigens Gang i Tydsland havde nødt flere af 
de saksiske Store til at søge Tilflugt i Danmark for 
derved at undgaa Kejserens straft"ende Hævn. 1081, 
da Henrik d. 4. just var kommen hjem fra et meget 
uheldigt Romertog, som han havde maattet opgive efter 
længe forgjæves at have ventet foran Roms Porte, 
havde der rejst sig en ny Modkejser, Herman af 
Luxemborg, der i lang Tid ganske godt forstod at holde 
ham Stangen. Men 1085 havde Alting fuldstændig for- 
andret sig. Gregor d. 7. var nu død og Kejseren paa 
alle Punkter den sejrende. Modkejseren saavelsom 
Erkebisp Hartvig af Magdeborg og Bisp Burchard af 
Halberstad saa sig derfor nødsagede til at gribe Flug- 
ten og søgte Redning ved at ty til Danmark. Her blev 
deres Ophold dog kun af ganske kort Varighed — blot 



332 Knud den Hellige. 

nogle Maaueder — idet Forholdene meget hurtig atter 
vendte sig til deres Fordel. Imidlertid lærer man dog 
af denne lille Episode, hvordan Stillingen var, skjøndt 
Kejseren, der endnu i flere Aar fik nok at gjøre med 
at underkaste sig det bestandig urolige Saksen , ikke 
fandt nogen Anledning til at øve Gjengjæld mod sin 
temmelig passive og mindre farlige Fjende. 

Saaledes fik Knud, den i kirkelige Anliggender dog 
ellers saa nidkjære Konge, altsaa ikke nogen Lejlighed 
til enten at tage sig af den undertrykte christne Menighed 
i Vendland eller af Pavens Sag mod den tydske Kejser. 
Derimod var der en anden Tanke, som han greb med den 
mest levende Iver, det var den at forny det danske 
Herredømme i England, hvilket rigtignok snart i halv- 
hundrede Aar havde været udslukt. Men denne Tanke 
stod uheldigvis ikke i den allerringeste Forbindelse med, 
hvad der ellers havde været det Ledende hos Knud, 
hos hvem jo Religionsiveren eller rettere Kirkeiveren var 
det mest Fremherskende. Ikkun da kan man finde en 
vis Sammenstilling, naar man gaar ud fra, at det, der 
egentlig har hvilet paa Bunden af hans Sjæl , var hans 
egen Herskelyst, som han uden selv at være sig det 
ret bevidst ifølge et ham ejendommeligt, phantastisk 
Hang fik iklædt de kirkevenlige Former, i hvilke den i 
Almindelighed fremtræder. Knnd blev for en enkelt 
Retnings vedkommende ovenfor sammenstillet med Erik 
Menved, Forgjængeren for Riddertiden med Efternøleren. 
Hvad hans almindelige Charakter angaar, frembyder 
han dog flest Sammenligningspunkter med Christian d. 2., 
der ligeledes blev et Oflfer for sin egen Herskesyge, 



Knud den Hellige. 333 

som han havde tilsløret for sig selv under den Iver, 
han viste for at fremme Middelklassernes Opkomst, og 
som han troede, nødte ham til at blive Tyran. Men ikke 
den tør man kalde en stærk Charakter, der sætter sig 
et Maal, som Tiden endnu ikke selv har sat, og som 
den derfor heller ikke indeholder Midler til at kunne 
løse, men derimod vel den, der kan beherske sig selv 
og taalmodig lægger Spirerne, hvoraf Sæden en Gang 
skal fremgaa, naar Tidens Fylde kommer. Til at ned- 
lægge disse skulde imidlertid samtlige de hundrede Aar 
medgaa, der forløb, efterat England var gaaet tabt, 
og da saa endelig Tiden kom, vendte den sig netop 
mod Venden, hvor den paa en glimrende Maade hæv- 
dede baade Christendommen og det danske Navns 
Glans. 

For Knud skulde nu hans Forberedelser til Englands- 
toget blive den ydre Anledning til hans Fald. 

Disse Forberedelser maa uden Tvivl være begyndte 
allerede tidlig, i Begyndelsen af hans Regering. Man 
kan nemlig ikke være i Tvivl om , at det Ægteskab, 
han indgik med Edela, en Datter af Hertug Robert af 
Flandern, jo havde Hensyn til de Planer, han nærede 
mod England, og at denne Forbindelse stiftedes snart 
efter, at han var kommen paa Thronen, ser man deraf, 
at han efterlod sig tre Børn, en Søn, Carl, og to Døtre, 
Cecilie og Ingerid. Flandern havde nemlig, lige siden 
Danskeherredømmets Ophør i England, altid vist sig sær- 
lig fjendtlig stemt mod dette Land, og her havde, naar 
undtages det korte Felttog, som Svend Estridsen for at gjøre 
Kejseren til Behag i Begyndelsen af sin Regering gjorde 



334 Knud den Hellige. 

imod det , de Danske altid taaet den venskabeligste 
Modtagelse. Navulig var det i Flandern, at Flygtnin- 
gerne fra England stedse fandt et sikkert Tilflugtssted 
og et Udgangspunkt, hvorfra de kunde forberede deres 
Planer til at gjenerobre det Tabte. 

Her havde allerede Knud den Stores Enke Emma 
under Harald Harefods Regering fundet Tilflugt, og 
i Flandern, var det, at Hardeknud samlede den Flaade, 
hvormed han vilde erobre England. Senere, efter 
Hardeknuds Død, er det hele Strømme af Flygtninge, 
der navnlig med Osgod Clapa i Spidsen slutte sig sam- 
men i Flandern, der nu bliver til en formelig Lejrplads 
for de misfornøjede Danske. Her er det, at Harald 
Jarls Enke og Knud den Stores Søsterdatter Gunhild 
med sine to Sønner Thorkil og Heming ty hen, og lige- 
saa den anden Gunhild, Godvin Jarls og Gydas Datter. 
Ogsaa Godvin Jarl selv finder under sin Landflygtighed 
sit Tilflugtssted i Flandern, og baade Svend og Toste, 
hans Sønner, søge her efter Midler til at gjenvinde sig 
en Plads i deres tabte Fædreland. 1074 var ogsaa 
Knud den Hellige kommen derhen nemlig efter sit andet, 
uheldige Englandstog, ved hvilken Lejlighed han mulig 
er kommen i Forbindelse med sin senere Svigerfader. 
Denne, som synes at have været en Mand af en meget 
eventyrlig Natur, idet han havde tumlet sig meget om i 
Verden, snart i Spanien, hvor han sloges med Sarace- 
nerne , snart i Lilleasien og Constantinopel , hvor han 
vilde udrette store Ting ved Væringernes Hjælp, skyldte 
Vilhelm Erobreren Tabet af en af sine mest betroede 
Mænd Fitz Osbern, der omkom i det Slag, der 1071 
skaff'ede Robert den flanderske Grevekrone. Ikke længe 



1; 



Knud den Hellige. 335 

efter kom han ogsaa ligefrem i Fjendskab med Vilhelm 
ved at understøtte dennes Søn Robert, der aabenbart 
rejste Oprørsfanen mod Faderen, fordi denne forholdt 
ham Normandiet, som lian mente nok at kunne gjøre 
Krav paa. Det kom til et Slag, i hvilket Sønnen end- 
ogsaa personlig saarede Faderen. 

Saaledes var Flandern altsaa et Sted, der var 
overordentlig godt skikket til at tjene som Støttepunkt 
for et Erobringstog mod England, og dette har Knud 
den Hellige uden Tvivl havt for Øje med sin Forbindelse 
med Edela af Flandern. 

Men ogsaa mod andre Kanter vendte han sine 
Blikke. Med OlafKyrre i Norge havde han vedblivende 
staaet i den allervenskabeligste Forbindelse. Men Olaf, 
der i sin Ungdom selv havde været med i England, 
havde jo der sin Faders Død at hævne eller dog i det 
Mindste Anledning til at gjenoprette det norske Navns 
Glans, der var blegnet ved Standfordbro. Der kunde 
saaledes være Grund nok tor Knud til at gjøre Regning 
paa Olaf under sine Forberedelser til Englandstoget. 
Imidlertid var Olaf Kyrre, som hans Tikiavn viser, en 
meget fredelskende Drot; han havde mest Opmærksom- 
heden henvendt paa sit Riges indre Anliggender, hvorfor 
ogsaa Norge under ham tog saaledes til i Rigdom og 
Cultur, at der er al Grund til at antage, at det i saa 
Henseende er løbet Danmark forbi. Det er fra haus 
Tid af, at Kjøbstadvæsenet først rigtig tager sit Opsving 
i Norge og det for en stor Del ved Kongens egne 
umiddelbare Bestræbelser, hvorfor det heller ikke er saa 
underligt, at man finder Antydninger af, at han forme- 
lig har sluttet et Slags Handelstraktat med Knud den 



336 Knud den Hellige. 

Hellige i det Øjemed at sikre norske Skibe Adgangen 
til Østersøen gjennem de danske Farvande'). 

For nu at træffe Aftale angaaende Englandstoget 
kom begge Kongerne sammen paa det sædvanlige Møde- 
sted ved Konghel paa Rigernes Grændser, og de bleve 
da meget snart enige om, at Toget skulde gaa for sig; 
kun vilde Olaf Kyrre ikke indlade sig paa selv at 
gaa med eller paa mere end at sende Hjælpetropper til 
Knuds Hær. Han forestillede Knud, hvordan det var 
gaaet Harald Haarderaade, den Gang denne var rykket 
ud med en Flaade større, end der nogensinde før var 
sejlet ud fra Norge; selv var han en Fører, vældigere 
end de største, Norge nogensinde havde besiddet, eller 
dog i alt Fald en saadan, at Olaf ikke i det Fjerneste 
kunde maale sig med ham, og alligevel var det gaaet 
saa uheldigt, at det nok kunde betage En Lysten til at 
gjøre et lignende Forsøg. Det Samme kunde nu rigtig- 
nok ogsaa anvendes paa Knud den Hellige, og dertil 
kom, at man nu vilde faa at gjøre med Vilhelm. Erobreren, 
der havde ganske anderledes Midler til sin Raadighed, 
end Harald Godvinsen havde havt; men dette tænkte 
Knud ikke det Mindste paa. Han var glad ved at faa 
Løfte om tredsindstyve Skibe fra Norge og gjorde Af- 



') Egil Ragnarsens ovenfor omtalte Afstraffelse efter P'orlangende af 
Olaf Kyrre staar uden Tvivl i P'orbindelse hermed. Hos Snorre, 
01. Kyrr. Saga c. 8. siges det, at Nordmændene fik „Lov til at 
fare 1 Kjobfærd igjennem Knuds Land og Strømme, hvor de vilde'-, 
skjøndt dette her henlægges til et usandsynligt Tidspunkt; se o. 
Knytlinga c. 41. i. f. om at ogsaa Forholdet mellem Norge og 
Danmark i Almindelighed kom paa Tale paa Madet i Konghel. 



Knud den Hellige. 337 

tale om , at de skulde støde til den danske Flaade i 
Limfjorden. 

Fra Robert af Flandern fik han Løfte om 600 Skibe, 
som skulde være i Beredskab, naar han selv kom der- 
over, og desuden satte han sig i Forbindelse med de 
Misfornøjede i England, der haabede paa hans Komme, 
og sendte Bud til Danmark for at faa ham til at frem- 
skynde sine Rustninger. Ligger der endelig Noget til 
Grund for Ælnoths Beretning om, at Knuds Navn holdtes 
i Ære hos Skotter, Ørkenøboer og Irer saavelsom hos 
Angler, Waliser og Sakser, saa maa man antage, at 
han ogsaa har forsøgt at forene disse Vilhelms mange 
Fjender til et samtidigt Angreb med fælles Kræfter. 

Men alle disse stolte Foranstaltninger skulde vise 
sig ørkesløse overfor Vilhelms Snille saavelsom det 
Held, der nu som ellers ledsagede Alt, hvad han fore- 
tog sig. Han vidste nok , at han kun meget daarlig 
kunde stole paa Befolkningen i England selv. Derfor 
lod han samle Tropper rundt omkring i Udlandet, ikke 
blot i Normandiet og Maine , men ogsaa i Frankrig, hvis 
Konges Broder, Hugo den Store, forenede sig med ham, 
og endogsaa i Spanien. Da han om Efteraaret 1084 
kom over til England, undrede man sig over, at han 
var i Stand til at skaffe Føden til saa stor en Hær; 
han fordelte den imidlertid over hele Landet og lettede 
sig saaledes paa en snild Maade Forplejningen, samtidig 
med, at Danegjælden, som man i lang Tid havde været 
fri for, igjen blev udskreven. I Nordhumberland saa- 
velsom langs med Søkysterne blev der anlagt Forskans- 
ninger, og store Strækninger lagdes øde, for at en Q endt- 
lig Landgangshær ikke skulde finde Midler til sit Under- 

R'jeder: Danm. u. Svenl Estridsen og ham Sønner. 22 



338 Knud den Hellige. 

hold, Og som en mærkelig Foranstaltning, der viser, 
hvor lidt man kunde stole paa Befolkningen , kan det 
nævnes , at Vilhelm paabød Beboerne af Danelagen at 
aflægge deres danske Dragt og afklippe deres lange 
Skjæg, for at de Danske ikke herpaa skulde kjende og 
derefter slutte Forbindelser med deres misfornøjede 
Landsmænd i England. 

Ved Siden af alt dette benyttede han imidlertid 
endnu et Middel, som han allerede tidligere gjentagne 
Gange havde anvendt, naar et Angreb truede ham fra 
Danmark, og som desuden var det virksomste af alle, 
nemlig Bestikkelse. Det er naturligvis en Umulighed 
at sige, i hvilken Udstrækning dette Middel er bleven 
bragt til Anvendelse; alligevel er det næppe tilfældigt, 
at Knuds Farbroder Asbjørn, der paa Englandstoget 
1070 ikke havde kunnet modstaa Vilhelms bedaarende 
Overtalelsesmaade, ogsaa denne Gang hørte til dem, 
der mest vare Knud imod og gave Anledning til hans 
Fald. 

Man behøver desuden aldeles ikke at tage de engelske 
Penge i Betragtning for at forstaa den Rejsning, der 
paafulgte og ikke blot umuliggjorde Englandstoget, men 
berøvede Knud den Hellige baade Throne og Liv. De 
Store vare for længe siden misfornøjede med ham saa- 
vel paa Grund af det strenge Regimente, han førte, som 
fordi han var en Beskytter og Befordrer af Præsteherre- 
dømmet. Hvad den øvrige Befolkning angaar, saa kan 
der næppe være Tvivl om, at det har været Tiende- 
spørgsmaalet, som for den har været det Ledende. Den 
Beretning, man har om, at Knud senere, da den engelske 
Udrustning løb fra hverandre, skulde have stillet Almuen 



Knud den Hellige. 339 

det Valg enten at erlægge overordentlig store Bøder eller 
forbinde sig til i Fremtiden at svare Tiende, ser nem- 
lig saa usandsynlig ud, som vel muligt, naar man ikke 
gaar ud fra, at dette Spørgsmaal allerede tidligere er 
blevet bragt paa Bane, medens den almindelige Forbit- 
relse under den modsatte Forudsætning er overordentlig 
let forklarlig. Nu blev det en meget nem Sag for Stor- 
mændene at benytte den Ulyst, Almuen naturlig følte 
til at tage Del i et Tog langt bort over Havet, og som 
den selv ikke godt kunde vente sig videre Fordel af, og 
da saa Knuds egen Broder Olaf ogsaa sluttede sig til 
de Misfornøjede, havde man tillige faaet sig en Fører, 
der gav Haab om, at det hele Foretagende nok vilde 
krones med Sejr. 

Flaaden samledes altsaa i Limtj orden i Humlum 
Havn ved den nuværende Struer Ladeplads, nemlig hele 
den danske Ledingsflaade, der i det Mindste var 1000 
Skibe stærk, og saa de norske Hjælpeskibe. Olaf, 
Kongens Broder, tøvede imidlertid under forskjellige 
Paaskud med at komme. I sin Vrede besluttede 
Kongen derfor selv at drage afsted til Slesvig, hvor 
Olaf beklædte Jarledømmet , for at se , hvordan det 
egentlig stod til. Han havde vel ikke noget egentlig 
Bevis i Hænde for, at Olaf var en Forræder; men han 
havde dog faaet Nys om Sagen og besluttede at handle 
derefter. »Den almægtige Gud i Himlen, og saa vel 
ogsaa adskillige Andre, vil nok vide, hvad Slags Mand 
han er,« sagde han; og ved sin Broder Eriks Hjælp fik 
han da Olaf fængslet og lod ham bringe i sikker For- 
varing til Flandern, hvor hans Svigerfader Robert skulde 
passe paa ham, indtil Krigen var forbi. Derefter vendte 

22* 



340 Knud den Hellige. 

han tilbage til Limfjorden, forat nu Toget endelig kunde 
gaa for sig. 

Her var imidlertid Alting forandret. Hvad enten 
man nu havde faaet Efterretning om, hvordan det var 
gaaet Olaf, eller man blot anede det, efterat Kongen 
saa pludselig var dragen afsted — de af Stormændene, 
der vare indviklede i hans Sag, holdt det for raadeligst 
ikke at oppebi Kongens Tilbagekomst; men for at skjule 
deres egen Flugt, søgte de at faa alle de Øvrige til at 
gjøre sig Følgeskab. De mente nemlig, det maatte gaa, 
ligesom da Knud i Begyndelsen af sin Regering kom i- 
Strid med Skaaningerne, der ved at holde sammen, saa- 
ledes at det var umuligt at paavise nogen enkelt Skyldig, 
havde faaet deres Vilje sat igjennem. Der blev da 
holdt Thing og talt vidt og bredt om, hvad man skulde 
gjøre. De Fleste af Høvdingerne vare saa kloge ikke 
ligefrem at sige, at man skulde afsætte Knud og i hans 
Sted tage. Olaf til Konge, derimod holdt de sig til den 
hos Almuen herskende Ulyst til Toget og viste, hvordan 
det nu led stærkt ud paa Efteraaret og vilde vare længe, 
inden man kom hjem fra et saa vidtløftigt Tog, og saa 
skulde man nu oven i Kjøbet ligge og vente paa Kongen 
i en Afkrog af Landet, hvor man havde Vanskelighed 
med at skaffe sig det Fornødne til Flaadens Underhold. 
Nordmændene mente rigtignok, at man skulde være 
taalmodig lidt endnu, da Kongen uden Tvivl snart vilde 
komme tilstede. Men dette gjød kun Olie i Ilden. «For 
os kan I gjerne blive liggende i dette Sultehul, saa længe 
I har Lyst!« raabte Danskerne, og Flaaden sejlede der- 
med hver til Sit; kun Nordmændene bleve liggende ved 
Humlum. 



Knud den Hellige. 341 

Man kan tænke sig Knuds Forbitrelse, da lian kom 
til Stedet og saa dette Udbytte af sin kostbare og møj- 
sommelige Udrustning. Nordmændene kunde han ikke 
bruge til Noget mere, dem sendte han straks hjem, dog 
først efter at have hædret dem med mange og glimrende 
Gaver. »Men vi Danske skal nu komme til at lege en 
Leg med hverandre!« raabte han, og det var klart, at 
han ikke vilde lade den Sag gaa saadan upaatalt hen. 
Men hvordan skulde han bære sig ad? Der var jo 
ingen bestemt Person, som han kunde holde sig til. 

Ved ikke at blive sammen og i Forening rejse Op- 
rørsfanen imod ham, havde Hæren imidlertid selv gjort 
det lettere for Knud at tage sine Foranstaltninger til 
Straf, og dette besluttede han da ogsaa at benytte sig 
af ved at opsøge Enhver enkeltvis i hans Hjem. 

Ledsaget af sine Hirdfolk, der ubetinget vare til at 
stole paa, drog han omkring i hele Landet fra Herred 
til Herred og forlangte paa Thinge de sædvanlige Bøder 
for forsømt Leding nemlig 40 Mark af hver Styrmand 
og 3 Mark af hver simpel Sømand. Men dette var en 
aldeles umaadelig Fordring, der, selv om ellers Stemningen 
havde været ham gunstig, maatte fremkalde almindelig 
Harme. For at danne sig et Begreb om, hvad der her 
var Tale om, maa man erindre, at der gik 240 Penninge 
(= 24 Ørtug == 8 Ører) paa en Mark; men for en 
Penning, som endnu ikke var bleven saaledes forringet 
i Værd, som senere skete, kunde man den Gang kjøbe 
en Skjæppe Rug. En Mark Sølv svarede altsaa til 
Værdien af 30 Tønder Rug, og lægger man vore Dages 
Kornpriser til Grund og regner en Tønde Rug til 6 Rd., 
saa faar man ud, at den Bøde, der paalagdes en Sø- 



342 Knud den Hellige. 

mand, 3 Mark Sølv, var ligesaa stor, som om man nu- 
tildags vilde fastsætte den til 540 Rd., medens 40 Mark 
svarer til 7200 Rd. Regner man den danske Ledings- 
flaade til 1000 Skibe , — hvilket maaske er for 
lavt; tlii under Erik Emun, da den snarere var for- 
mindsket, end forøget, bliver den ansat til 110 J 
Skibe, — samt hvert Skibs Besætning blot til 30 Mand 
foruden Styrmanden, saa faar man et Beløb ud, der i 
vore Dage vilde svare til over 23 Millioner Rigsdaler. 

Med en saadan Fordring mødte Knud altsaa frem 
paa det ene Herredsthing efter det andet, og Bønderne, 
der saaledes bleve tagne i mindre Partier, kunde natur- 
ligvis ikke tænke paa nogen Modstand. Desuden havde 
de jo afgjort Uretten paa deres Side, eftersom de virkelig 
paa egen Haand havde forladt Flaaden, og saa var Knud 
desuden villig til at gaa ind paa et Slags Forlig, idet 
han tilbød at eftergive dem hele Bøden, naar de saa 
til Gjengjæld vilde forbinde sig til for Fremtiden at 
svare Tiende i Overensstemmelse med, hvad han tidligere 
havde søgt at bevæge dem til. 

I Almindelighed vilde de dog ikke indlade sig paa 
denne ny Nefgjæld, som de i Lighed med den gamle 
Skat til Templerne kaldte den nymodens Afgift ; thi, 
naar galt skulde være, saa vilde de da hellere en Gang 
for alle betale selv en betydelig Sum end for evige 
Tider lægge en Byrde paa sig selv og deres Børn. Da 
Sagen stod saaledes, befalede Knud, at Boderne skulde 
inddrives uden nogensomhelst Skaansel, og hans Fogeder 
spredte sig ud over Landet for at efterkomme hans Bud. 

Man kan tænke sig, at det under saadanne Forhold 
maatte gaa temmelig vildt til. De kongelige Fogeder, 



Knud den Hellige. 343 

der saa deres Herres Vrede, troede naturligvis aldrig 
at kunne gaa strengt nok til Værks; men saa benyttede 
de ved Siden heraf naturligvis ogsaa Lejligheden til at 
berige sig selv, hvor de kunde komme til. De maalte 
galt, de talte galt, kort sagt, de begik Underslæb i alle 
Hjørner og Kanter. Det var desuden en Selvfølge, at 
ogsaa der, hvor man ikke gik ligefrem uredelig frem, 
maatte der blive en uraaadelig Masse Ting at klage over; 
thi det var jo en Umulighed, at man kunde opholde sig 
ved en meget vidtløftig og omhyggelig Taxation , her 
hvor saa at sige hele Landet skulde udpantes for Bøderne. 
Kongen tik naturligvis Skyld for Alting baade for sin 
egen Strenghed og for, hvad hans Folk bedrev, og var 
Misstemningen stor i Forvejen, saa gik den nu over til 
Forbitrelse baade blandt Høje og Lave. Rygtet, der løb 
foran hans Tog fra Herred til Herred, gjorde naturligvis 
Alting endnu større, end det var i Virkeligheden, og lod 
Vanskelighederne vokse, jo længere han drog frem. 

Under disse Omstændigheder var det, at Knud 
omsider kom til Jylland, hvor han drog op i Landet til 
Vendsyssel, og skal være naaet ligetil Børglum. Ven- 
delboerne vare imidlertid et meget uregerligt Folkeslag, 
som det ikke var let at komme til Rette med. De 
kjendte godt de Lettelser, Landets naturlige Beskaffenhed 
vilde kunne yde dem, naar de forsøgte en Modstand — 
den store Vildmose ligger lige sønden for Børglum; — 
enkelte Stormænd, saasom Thord Skaare og Toler Verpel, 
forestillede dem, hvilke Ulykker de maatte vente sig af 
en Konge, der for frem snarere som en Viking end som 
en Konge og hverken sparede Høje eller Lave, og Andre, 
som den tidtomtalte Asbjørn Jarl og en anden af de 



344 Knud den Hellige* 

Store, Ejvind Bifra, stode beredte til at gribe til , naar 
blotNogen vilde begynde; kortsagt, Ophidselsen voksede 
med hver Time, der hengik, og var tilsidst aldeles ikke 
til at styre. 

Først gik det ud over Kongens Skattefogeder, Toste 
Tyv, som de kaldte ham , og Horte , der bleve slaaede 
ihjel af den rasende Mængde, som nu stormede frem 
og vilde Kongen selv til Livs. Uagtet Thorgunnasøn- 
nerne, Svend og Astrad, der vare med Kongen, gjorde 
Modforestillinger, idet navnlig Svend, der med Nød og 
næppe var undsluppen den samme Skjæbne som Skatte- 
fogederne, mente, at det var en stor Skam at lade sig 
byde saadant af den usle Almue, som man ellers reg- 
nede for Intet, saa kunde Knud dog ikke forene det 
med en christen Konges Pligter at udøse sine egne Un- 
dersaatters Blod og besluttede derfor at trække sig til- 
bage i sydvestlig Retning til Kongsgaarden Agersborg, 
der laa ved Limfjorden der, hvor den udvider sig til 
Løgstør Bredning, og ligeoverfor det nuværende Løgstør. 

Men ogsaa herhen forfulgte Mængden ham, idet 
dens Overmod naturligvis voksede, da den saa Kongen 
flygte uden at gjøre Modstand. Denne blev paa sin 
Side derimod sit Princip tro ikke at ville udgyde Under- 
saatters Blod, saalænge dette paa nogen tænkelig Maade 
var til at undgaa, og han benyttede derfor Biskop Hen- 
rik af Vendsyssel, der var med ham og opholdt sig paa 
det nærliggende Bejstrup (Biskopstorp) , som Udsending 
til Oprørerne, for at han kunde forsøge at tale dem 
til Rette. Dette kom Bispen imidlertid kun meget daar- 
lig fra. Mængden vilde paa ingen Maade høre paa 
ham; den forhaanede ham og opfyldte Luften med sine 



Knud den Hellige. 345 

Skrig, saaledes at han kunde være glad, at han slap 
uskadt bort til Agersborg. 

Her blev imidlertid hverken hans eller Kongens 
Ophold af Varighed. Ved et pludseligt Overfald, der 
endogsaa nødte Adskillige til at styrte ud af deres 
Senge, som de vare , lykkedes det Oprørerne at sætte 
sig i Besiddelse af Borgen. Kongen fik lige Tid til at 
slippe over Limfjorden, mens hans Folk uden- og inden- 
for Borgen som Fortvivlede kjæmpede med den fra alle 
Sider fremmyldrende Almue. Nogle styrtede i Fjorden, 
Andre dræbtes i selve Borgen, medens de, der var saa 
heldige at slippe ud gjennem Træmuren uden at træffe 
paa Fjender, kun naaede at komme bort i den ynke- 
ligste Forfatning. Dette kunde tilmed kun ske ved at 
sætte over Limfjorden; thi hele Landet Norden for 
Fjorden var i fuld Opstand. Overalt bleve de kongelige 
Fogeder afsatte og forjagne, Kongsgaardene udplyndredes 
og ødelagdes, saaledes f. E. Sjøring. Agersborg jævne- 
des med Jorden , naturligvis efterat man først havde 
beriget sig med, hvad man forefandt. Siden sloges 
man om Byttet, idet alle Baand nu paa en Gang vare 
løsnede. 

Den samme Forvirringens Strøm fulgte Kongen ogsaa 
senere paa hans Vej. I Viborg mødte han paa Thinge 
og troede ved sine Ord at kunne stille Mængden tilfreds, 
men forgjæves. De misfornøjede Store havde nu kastet 
Masken og sluttede sig til Almuen ; Kongen maatte 
atter begive sig paa Flugt; thi hele Jylland rejste sig i 
Ryggen paa ham. 

Han tog, rimeligvis til Søs, ned til Slesvig, hvor 
han bød sin Hustru med sine Børn i fornødent Fald at 



346 Knud den Hellige. 

ty til Flandern, og gik derfra over til Fyen og til Odense. 
1 Jylland stod Opstanden nu i lys Lue, og Oprørerne be- 
redte sig til ved Middelfart at sætte over til Fyen. De 
Store vare allevegne komne i Bevægelse og havde taget 
Ledelsen i deres Haand. Thord Skaare sagde da til sine 
Vendelboer, at de nu, da Stormændene havde taget Styret, 
maatte vente at blive skubbede af Vejen, hvorfor han 
fik dem til at vende hjem, saaledes at de ikke kom til 
at tage Del i, hvad der videre paafulgte. Sagen var 
rimeligvis den, at Almuen, saasnart den var kommen 
til Besindelse, maatte gjøre den Opdagelse, at den i 
Virkeligheden kun havde skiftet Herre og i Stedet for 
een havde faaet mange Herrer, der kunde være lige saa 
strenge som den ene. Det er ogsaa ganske betegnende, 
hvorledes der gjennem samtlige Beretninger om disse 
Begivenheder gaar en Tone, der viser, hvor lavt de 
store Herrer ansloge Almuen. Ikke blot Knud taler, da 
han kommer til Limfjorden og finder Flaaden borte, om 
hvordan de Smaa altid havde maattet lystre de Store, 
og hans Broder Erik fører Bøndernes Sag ved at fore- 
stille Kongen, at Almuen maatte have ladet sig besnakke, 
idet den i det Hele taget altid havde for Skik at give 
den Ret, som den sidst havde hørt; men ogsaa Thord 
Skaare lægges der aldeles lignende Ord i Munden, idet 
han ligefrem skal have sagt til Almuen , at den , naar 
Knud kom tilstede , sagtens vilde lade sig føre bag 
Lyset af hans fagre Ord, hvorfor Thord fordrer Sikker- 
hed for, at den vil holde fast ved ham, hvis han skal 
være dens Forer. Hans Bortgang fik nu ikke nogen 
videre Betydning; dertil var Sagen allerede alt for vidt 
fremmet. 



Knud deu Hellige. ^47 

I Fyeii fik Knud ikke nogen Hjælp af Befolkningen, 
der vel forholdt sig rolig', men under en afventende 
Holdning, idet den heller ikke vilde gaa 'ind paa at 
støtte Kongens Sag. Herved blev Knuds Stilling meget 
vanskelig, og han og hans Omgivelser spildte megen 
Tid med at raadslaa om, hvad de nu skulde gjøre , om 
de skulde fortsætte Tilbagetoget til Sjælland , hvorved 
man vilde blive sat i Stand til at samle fiere Strids- 
kræfter, men rigtignok udsætte sig for, at ogsaa Fyen 
gik tabt og sluttede sig til Opstanden, eller om man 
skulde modtage en Kamp, hvor man nu en Gang var. 
Til den første Mening heldede Erik Jarl; men Benedikt 
holdt det for en Skam saaledes at blive ved at fiygte 
fra den ene Ende af Landet til den anden; og man 
kunde saaledes ikke komme til Ende med Raadslagningen. 

Men hvad der var værre, Kongen havde ogsaa For- 
rædere mellem sine nærmeste Omgivelser. Ejvind Bifra, 
ogsaa kaldet Blake , havde ikke aabent sluttet sig til 
Oprørerne, men vedblev at følge med Kongen ikke for 
Andet end for at udforske hans Anslag. Han fik Kon- 
gen til at indlade sig i Underhandlinger med Oprørerne, 
der nu vare komne over til Fyen og nærmede sig Odense. 
Selv fik han Ledelsen i sin Haand og magede det med 
Lethed saaledes, at Underhandlingerne droges i Lang- 
drag, for at Kongen kunde holdes fast i Odense, medens 
Oprørshæren saralede sig og ordnede sig til et Angreb. 
Oprørerne vidste tillige Besked om Alt, hvad Knud 
foretog sig, hvorimod denne vuggede sig i Forestillingen 
om, at han ikke kunde have Noget at fiygte, saalænge 
Underhandlingerne stode paa, eller at han i alt Fald 
vilde faa betimelig Efterretning af Ejvind, hvis de bleve 



348 Knud den Hellige, 

afbrudte. Under saadanne Forhold var det en let Sag 
at forsøge et Overfald, og dette foretoges da ogsaa d. 
10. Juli 1086. 

Paa denne Dag var det, at Oprørshæren med Asbjørn 
Jarl i Spidsen stormede løs mod Kongsgaarden, der laa 
ikke langt fra St. Albanikirken. Om nogen Kamp til 
Forsvar for Borgen tales der ikke, og man maa derfor 
antage, at Knud har vedblevet at være sit Forsæt tro 
til det Yderste at undgaa en Kamp med sine oprørske 
Undersaatter. Da imidlertid Mængden og dens Vold- 
somhed bestandig vedblev at tiltage, saaledes at Luften 
gjenlød af dens Larm og formørkedes af Støvet, troede 
Kongen, at han gjorde bedst i at begive sig til St. 
Albanikirken. Saa megen Agtelse mente han, at Op- 
rørerne dog vilde have for det hellige Sted, at de ikke 
med Vaabenmagt vilde angribe ham der. Men han 
skuffede sig selv; han viste sig just i dette Øjeblik 
allertydeligst som Præstekongen, og hvad han troede, 
skulde tjene til hans Frelse, bidrog netop mest til at 
forøge Forbitrelsen. Sine Brødre Erik og Svend lod 
han blive tilbage paa Kongsgaarden, hvorfra de under 
Tummelen om Kirken fik Lejlighed til at undslippe, og 
de kom saaledes ikke til at deltage i hans sidste af- 
gjørende Strid. 

I Kirken vedblev Knud fremdeles at nægte sin Del- 
tagelse i nogensomhelst Kamp for sit Liv. Dette syntes 
dog hans Broder Benedikt at være for Meget. «Det har 
jeg da aldrig hørt,« raabte han, »at Gud synes bedre 
om modløse Niddinger end om raske og kjække Helte. 
Vi have en god Høvding at følge; lad os kjæmpe som 
tapre Mænd, saa vi ikke skulle falde med Vanære!« 



Knud den Hellige. 349 

Dermed stillede han sig i Kirkedøren, færdig til Forsvar. 
Ved hans Side stodeThorgunnasønnerne, Svend og Astrad, 
fremdeles Dronningens Slægtninge, Blakmar og Palmar, 
og adskillige andre kjække Mænd, der vilde stride for 
deres Konge. Bønderne stormede frem, idet de raabte: 
»det har Du, Knud, for min Ko, det har Du for min 
Okse, det for min Hest«, o.s.v. ; men Benedikt haanede 
dem og raente, de gjorde bedre i at gaa hjem og tærske 
Korn end staa her og skifte Hug med Kongsmænd. 
Disse værgede sig drabelig, og det lykkedes En af dem 
at bibringe Ejvind Blake et Hug, saa han udaandede 
kort efter under skrækkelige Pinsler til Løn for sit For- 
ræderi. Bønderne forsøgte ogsaa at stikke Ild paa 
Kirken; men en voldsom Regnbyge forhindrede dette 
deres Forehavende. 

Under alt dette forblev Knud bestandig oppe i 
Choret, knælende i andægtig Bøn foran Alteret. Mens 
Kampen rasede udenfor, laa han og bekjendte sine 
Synder for Præsterne , hvorpaa han modtog den hellige 
Nadvere til en Stadfæstelse paa deres Forladelse. Ogsaa 
mange af hans Folk gjorde det Samme, idet de afløste 
hverandre ved Forsvaret. Endelig skjænkede Kongen 
ogsaa kostbare Gaver baade af Guld og af Sølv til 
Alteret, for at der der skulde læses Bønner baade for 
hans og hans Fjenders Frelse. 

Da Oprørerne imidlertid saa , at de uagtet deres 
Mængde ikke kunde trænge ind ad Indgangen, grebe de 
Sagen an paa en anden Maade. De lejrede sig rundt 
om Choret, hvor Kongen var, og begyndte dels at brække 
Trævæggene i Stykker dels at kaste med Sten og Pile 
ind ad Vinduerne for saaledes at gjøre Opholdet derinde 



350 Knud den Hellige. 

umuligt. En Sten traf endogsaa Kongen, der nu havde 
sat sig ned ved Alteret, hvor han læste i Davids Psal- 
ter. Han blev saaret i Hovedet, saa Blodet løb ned 
ad ham. 

Under disse Forhold maatte man opgive at forsvare 
Kirkedøren for at ile til Kongens umiddelbare Forsvar. 
Benedikt og de Andre trak sig gjennem Kirken op i 
Choret, medens Mængden fulgte efter dem og fyldte hele 
Rummet. Her blev Kampen endnu fortsat, saaledes at 
hele Kirken flød 1 Blod; men Saxo mener dog, at det 
rene og uskyldige Blod umulig kan have blandet sig med 
det forræderske Blod, men at de to Strømme nødvendig- 
vis maa være flydt hver sin Vej. 

Omsider lykkedes det Mængden at bryde udenfra 
ind i Choret, hvor den anrettede den forfærdeligste 
Ødelæggelse. Den hellige Albani og Osvalds Levninger, 
der stode paa Alteret med et Kors mellem de to Skrin, 
bleve kastede ned paa Gulvet, og Kongen selv, der laa 
og bad foran Alteret, blev trufi'et af et Spyd, der slyn- 
gedes ind ad Vinduet. Han rejste sig endnu en Gang, 
omfavnede sin Broder Benedikt og gav ham det sidste 
Kys til Farvel. Derpaa kastede han sig med Armene 
korsvis lagte under Hovedet paany ned for Alteret og 
udaandede her, idet Spyd og Pile fra alle Sider regnede 
ned over ham. 

Hans Mænd gik det naturligvis ikke bedre ; kun 
Faa lykkedes det at undslippe. Benedikt, der alt i 
længere Tid havde været saaret og nu vilde hugge sig 
igjennem, blev tilsidst overmandet, og hans Legeme paa 
den skamløseste Maade mishandlet af Mængden. Kirken 
plyndredes naturligvis, og ligeledes Kongsgaarden gjen- 



Knud den Hellige. 351 

nemsøgte man dels for at lede efter Bytte dels for at 
hugge ned, hvad der endnu var tilbage af Kongens Folk. 
Først Nattens Mørke aabnede dem af dem, der vare 
slupne ud af Striden, Haab om at undkomme og stand- 
sede Tummelen, der havde ledsaget den blodige Gjerning. 
Det er bekjendt, hvorledes Knuds voldsomme Død 
gav Anledning til , at han optoges blandt Kirkens Hel- 
gener som en Martyr. Derved er det , at hans Død i 
Virkeligheden faar langt mere Betydning for Historien 
end hans Liv; thi det er næppe rimeligt, at Meget, af 
hvad han indrettede, fik Lov at staa urørt under den 
Reaction, der indtraadte under hans Efterfølger. Hans 
store Evner lode ham overse Vanskelighederne der, hvor 
en Anden, f. Ex. hans Fader, vilde have krydset og 
langsomt prøvet sig frem. Hans Religieusitet var phan- 
tastisk og kunde derfor ikke føle sig tilfredsstillet ved, 
at Danmark blot var indordnet under den almindelige 
Kirkestat, det skulde ogsaa omskabes til at blive et 
ligedannet Led af Kirken; thi som alle overfladiske 
Naturer satte han mere Pris paa Uniformiteten end paa 
Harmonien, betragtede den første som mere værd elier 
dog som nødvendig Betingelse for den sidste. For ham 
selv personlig var hans Religieusitet ikke af den Art, 
der giver Styrke; den gav ham kun Resignation, Noget, 
som ogsaa Fortvivlelse kan skjænke ; den lod ham straks, 
efterat Faderen var død, ganske ydmyg bøje sig for 
Haralds Kongevalg, som Noget, der ikke stod til at 
ændre, og ligeledes nu, for her at bruge Saxos Udtryk, 
som et Offerlam (victima) kaste sig hen foran Alteret 
som en Skive for sine Forfølgeres Spyd, eller som Suhm 
siger, lod ham staa i Historien som en Synder, der 



352 Knud den Hellige. 

slæbes til Retterstedet. Den blev ikke til en Støtte for 
hans Daadskraft, hvilken hos den sande Ridder, hvad 
dog ogsaa han en Gang tegnede til at skulle blive, just 
vinder i Styrke ved Bevidstheden om, at han ikke kjæm- 
per alene, men at et højere Øje vaager over hans Gjer- 
ning og leder den, ufuldkommen, som den er, til det 
Bedste. 

For Folket, for hvem hans Eftergivenhed maatte 
se ud som Fejghed, og som saa hans Vaklen, da han 
— atter ligesom Christian d. 2. flere hundrede Aar efter 
i Middelfart, — ikke var i Stand til at fatte en Beslut- 
ning , om han skulde blive , hvor han nu en Gang var, 
eller drage videre, men lige til det Yderste haabede paa 
en Forsoning, blev han endnu meget længe efter en 
fuldstændig Ubegribelighed. Endnu Saxo hører man saa 
lang Tid efter, da han dog for længe siden var canoni- 
seret, klage over, at Mangfoldige, og det ikke blot af 
de Samtidige, men ogsaa deres Efterkommere, gjorde 
stor Modstand mod at anerkjende hans Hellighed, som 
dog omsider blev sat igjennem. Et betegnende Exempel 
afgiver ogsaa den roskildske Anonym, der staar paa et 
helt andet Standpunkt end Saxo og, mens han roser 
Harald Hejn som den bedste Mand og den retfærdigste 
Hersker og ligeledes fremhæver Olaf Hunger paa Erik 
Ejegods Bekostning, skjøndt Gejstlig omtaler Knud med 
en forbausende Kulde. Han taler om, hvordan han før 
sin Død ydmyg bekjendte sit Hjertes Synd, hvilket just 
er det, der efter Saxo foranledigede Modstanderne til 
omsider at anerkjende hans Hellighed, og siger i An- 
ledning af hans Canonisation , at det var Christus , der 
herliggjordes i Martyren. 



Knud den Hellige. 353 

Dronning Edela, som Knud havde forladt i Slesvig, 
flygtede efter hans Død til Flandern tilligemed sin unge 
Søn Carl , medens derimod de to Døtre bleve tilbage i 
Danmark, sandsynligvis hos Erik Ejegod. Edela ægtede 
fire Aar efter Hertug Roger af Apulien; men Carl, der 
aldrig saa Danmark igjen, forblev i Flandern, hvis Greve- 
throne han kom til at bestige. I Charakter og Skjæbne 
var der en vidunderlig Overenstemmelse mellem ham og 
Faderen; ogsaa han omkom for sine Undersaatters Sværd, 
medens han i Bøn knælede for Alteret, nemlig i Kirken 
i Brygge, 1127. 



Beder; Daim. n. Srend Estridsea os hans Sønner. 23 



354 



Olaf Hunger. 

Uer kunde efter Knuds Mord ikke godt være Tvivl om, 
hvem der skulde være hans Efterfølger, Dette raaatte 
blive Olaf, hans omtrent jævnaldrende Broder, som ved 
sine Forbindelser med de oprørske Store havde givet 
Stødet til det Skete. 

Han var imidlertid sendt i Forvaring til Grev Robert 
i Brygge, saa det Første, man nu havde at tænke paa, 
naturlig%ås var at se at faa ham hentet tilbage til Dan- 
mark. Hans yngre Broder Niels blev fundet villig til 
at paatage sig det Ærinde at rejse til Flandern for at 
faa dette sat igjennem, og det lykkedes da ogsaa, 
rigtignok ikke uden imod en klækkelig Løsesum, som 
de Store selv maatte skaflPe tilveje, at faa Robert be- 
væget til at lade ham slippe løs. At ogsaa Svend 
Trundsen og hans Broder Astrad, hvilke begge nys havde 
kjæmpet for Hellig-Knud i Odense, nu straks, som 
Knytlinga meget bredt fortæller, skulde have indladt sig 



Olaf Hunger. 355 

paa at gjøre Olaf den samme Vennetjeneste, ja end- 
ogsaa være gaaet personligt i Borgen for ham hos Robert, 
er saa utroligt, at man vistnok ganske rolig kan slaa 
en Streg over den hele Historie. Faa Aar efter, nem- 
lig 1089,. blev desuden Svends Søn Asger ordineret til 
Biskop i Lund efter Rikvald, der var død. Dette 
passer nu paa ingen Maade med Knytlinga, der fortæller, 
at Olaf lod Svend og Astrad i Stikken og ikke vilde 
løskjøbe dem af Fangenskabet; thi det var en ligefrem 
Umulighed, at han, hvis han havde den ringeste Ind- 
flydelse paa Bispestolens Besættelse, kunde lade Asger 
blive Biskop i Lund, efterat han havde tilføjet ham 
og hans mægtige Slægt en saa overordentlig For- 
smædelse. 

For Øvrigt skal det ingenlunde nægtes, at den 
Mulighed paa ingen Maade er udelukket, at Olaf aldeles 
ikke har havt nogen Indflydelse paa Bispestolens Be- 
sættelse. Svend Trundsens Slægt blev nemlig i de 
følgende Tider just stor i Ly af den Helgenglans, der 
udgik fra Knud den Helliges Navn; men denne havde 
Olaf og de, der sluttede sig om ham, al mulig Anled- 
ning til at bringe til at forsvinde, og derfor hedder det 
ogsaa om Olaf, at han skal have svaret en Præst, der 
vilde fortælle ham om de Jertegn, der skete ved Knud 
den Helliges Grav, at han vidste Ting at fortælle om 
Knud, der viste, at han paa ingen Maade var nogen 
Helgen, og lod Nogen ham høre Mere om den Ting, da 
skulde han visselig være Dødsens. Tager man dette 
i Betragtning, saa bliver man virkelig fristet til at lægge 
noget Mere, end hvad der i Almindelighed sker, i den 
Beretning, som indeholdes i en gammel svensk Krønike, 

23* 



356 Olaf Hunger. 

der for Resten er lagt an paa saa meget, som mulig, 
at forherlige Sverig paa Danmarks Bekostning, og lige- 
ledes i Rimkrøniken , og efter hvilke den svenske Kong 
Inge, Stenkils Søn, skulde have siddet inde med Skaane 
under en Del af Olafs Regering. Sagen er daarlig nok 
hjemlet; men der er i alt Fald det ved den, der gjør 
den rimelig, at Erik Ejegod, Knuds og Olafs Broder, 
efter at være undsluppen fra Odense tog sin TiliSugt til 
Inge, der beredvillig tog imod ham og dermed indledede 
en Forbindelse med det danske Kongehus, som i Tidens 
Løb førte videre. Der er da den Mulighed nær, at det 
egentlig var Erik, maaske understøttet af Inge, som fik 
Magten i Skaane og opnaaede Asgers Udnævnelse til 
Biskop i Lund. Da der desuden ikke tales om nogen 
egentlig Krigstilstand mellem Erik og Olaf, men vel om, 
at Krig bestandig svævede den Sidste over Hovedet, 
lader det endogsaa til, at Befolkningen selv frivillig har 
sluttet sig til Erik , uden at Olaf har været i Stand til 
at kunne gjøre ham Noget. 

Eriks Ophold i Sverig gav for Øvrigt Anledning til, 
at Knud den Helliges Døtre Cecilie og Ingerid, der 
vare flygtede ud af Landet med ham, kom til at knytte 
Forbindelser med anselige svenske Mænd, den Ene med 
Erik Jarl af Vestgotland, hvis Søn Karl siden blev gift 
med Erkebisp Eskils Datter, og den Anden med Folke 
den Tykke, Folkungernes Stamfader. Ogsaa til Garde- 
rige, hvor begge hans Sønner, Erik Emun og Knud 
Lavard, senere hentede sig deres Hustruer, og ligeledes 
til de sydfor liggende Kyster fik Erik under denne sin 
Landflygtighed Lejlighed til at gjøre Tog, dels fredelige 
for at besøge de russiske Fyrstehuse, som jo ingen af 



Olaf Hunger. 357 

de tre nordiske Kongehuse vare tremmede for*), dels 
fjendtlige til de ikkechristne Østersølande, som ogsaa 
Knud den Hellige havde besøgt, og hvor nu Erik optog 
Kampen for at udbrede den christne Tro i Tidens 
Aand. 

Den samme Dunkelhed, der tilhyller Forholdene i 
det østlige Danmark, svæver ligeledes over de Berøringer, 
der i Olafs Tid fandt Sted mellem Venden og Danmark. 
Af Tilstanden , som den var , den Gang Erik omsider 
kom paa Thronen, kan man se, at det gamle Fribytter- 
liv igjen havde begyndt at vinde Raaderum paa Øster- 
søen. Venderne foruroligede paany de danske Kyster, 
saaledes at Indbyggerne, Mand som Kvinde, levede i 
daglig Bekymring for at møde et Anfald af dem, og 
Olaf forstod ikke saaledes som Knud at holde dem i 
Ave. Med alt det begyndte det imidlertid at gaa til- 
bage for Venderne, og Krutos Herredømme nærmede sig 



') Man erindre de ægteskabelige Forbindelser : 

Jaroslaw f 1054. 
g. m. Ingegerd, Anund Jakobs Søster. 



EUisif. Wsewolod f 1093. 

g. m. Harald Haarderaade 

o. Svend Estridsen. ' 

I Wladimir f 1125. 

_ g. m. Gyda, Harald Godvinsens Datter, 

Thorgils, der opholdt sig i Danmark. 

der blev opdragen i Rusland. i 

Mstislaw f 1132. 
g. m. Christine, Inges Datter. 



Malmfred. Ingeborg. 

g. m. Erik Emun. g. m. Knud Lavard- 



358 Olaf Hunger. 

sin Ende ; dog blev det ikke umiddelbart fra Danmark, 
at det første Stød kom til at udgaa. 

De saksiske Hertuger havde i sin Tid udøvet et 
Slags Overhøjhedsret over Venden, der ydede dem Tri- 
but, og selv Gotskalk havde fundet sig i at staa i et 
vist Afhængighedsforhold til dem. Under den langvarige 
Tvist mellem Kejser Henrik d. 4. og Gregor d. 7., til 
hvis Parti de saksiske Hertuger havde sluttet sig, var 
der ikke til at tænke paa at forny dette gamle Forhold; 
Sakserne havde jo endogsaa bejlet til Vendernes Hjælp 
imod deres Lehnsherre, og Kruto havde saaledes siddet 
i uanfægtet Besiddelse af, hvad han havde opkastet sig 
til Herre over; ikke en Gang Knud den Hellige havde, 
optagen af saa meget Andet, som han var, tænkt paa 
at forurolige ham. 

Med Aaret 1090 blev dette imidlertid anderledes. 
Det var da omsider lykkedes Kejseren fuldstændig at 
gjøre Ende paa den urolige Gjæring, der endnu efter 
Gregors Død vedblev at herske i Saksen. Hertug Magnus 
havde endogsaa allerede nogle Aar forinden atter under- 
kastet sig Kejseren. Nu var der paany bleven aabnet 
en Mulighed for igjen at tænke paa Venden, og Hertug 
Magnus skyndte sig snart med at benytte Øjeblikket. 
Men foruden ham var der endnu En, der længe havde 
ventet paa den Stund, der skulde gjengive ham hans 
Rettigheder, det var Gotskalks Søn Henrik, der lige- 
siden Faderens Mord 1066 havde havt sit Tilflugtssted 
i Danmark og nu var en ung Mand paa nogle og tredive 
Aar. Intet var naturligere, end at de sluttede sig 
sammen for at gjenoprette det tidligere bestaaende 
Forhold. 



Olaf Hunger. 359 

Denne Forbindelse førte imidlertid med sig, at det 
ikke kunde blive de Egne, der ellers havde maattet taale 
Angreb fra dansk Side, som denne Gang kom til at 
undgjælde, men derimod de mere vestlige, de vagriske 
Kyster. Her havde Henrik desuden et Støttepunkt, 
idet Svend Estridsens Søn Bjørn i sin Tid') havde 
anlagt en Borg paa Ejderøen, der, hvor senere Rends- 
borg byggedes, og som skulde tjene til at støtte Herre- 
dømmet over det omliggende Land. Bjørn blev rigtig- 
nok ryddet af Vejen paa Foranledning af Ditmarskerne 
og Holstenerne, der vare misfornøjede med den Myndig- 
hed, han udøvede; men han fik dog Lejlighed til at 
virke i Forbindelse med Henrik paa hans Krigstog. 

Denne gjorde nu gjentagne Gange meget heftige 
Søtog over til Vagrien, hvor han overfaldt Oldenborg 
og førte et umaadeligt Bytte med sig tilbage, og da saa 
tilmed Magnus faldt ind fra Landsiden og 1093 erobrede 
hele fjorten Byer i Vendland, holdt Kruto det for raade- 
ligst at se at faa Fjenderne skilte ad ved at overlade 
Henrik en Landstrækning, uvist hvor stor, langs de 
vagriske Kyster. Lybek, der i den Anledning første 
Gang nævnes, blev hans almindelige Opholdssted. Kruto 
omgikkes imidlertid med Planer om at rydde Henrik 
af Vejen; men denne forekom ham, og ved et Gjæste- 
bud, da han drukken tumlede ud af Kammeret, slog en 



') Man kan ligesaa godt som, hvad Andet man i Anledning af denne 
Bjørn har gjættet, ogsaa antage, at Borgen paa Ejderøen skriver 
sig fra Svend Estridsens Tog 1073 i disse Egne. Bjørns Existens 
ter efter Saxos og Markus Skeggjasons Vidnesbyrd (i Knytlinga) 
næppe betvivles. 



360 Olaf Uunger. 

dansk Træl ham med Øksen i Hovedet, saa han øje- 
blikkelig opgav Aanden, det vides ikke, hvad Aar. 

Henrik ægtede hans Enke og erholdt med hende 
det Herredømme over Venderne eller dog en stor Del 
af dem, som han skulde have tiltraadt efter sin Fader. 
Med Hertug Magnus af Saksen knyttede han den gamle 
Forbindelse, idet han fandt sig i at være ham skat- 
skyldig. Magnus maatte desuden med Vaabenmagt — 
man nævner et stort Slag ved Srailov i Nærheden af 
Ratzeborg — støtte ham i Besiddelsen, idet de hedenske 
Vender paa ingen Maade vilde finde sig i at staa under 
de christne Fyrster, som desuden fornyede de gamle 
Skattepaalæg, der i sin Tid havde sat saa meget ondt 
Blod, og idet de tillige vedbleve at gjøre Søen usikker, 
fortsattes den forvirrede Tilstand i Venden under Erik 
Ejegod og endnu senere danske Konger. 

Til nogen Deltagelse af Olaf i disse Begivenheder 
sporer man Intet; men efter den Maade, hvorpaa han 
skildres, nemlig som en temmelig voldsom og myndig 
Charakter, dertil veltalende og krigersk, tør man ikke 
tænke sig ham som en aldeles uvirksom Regent, men 
snarere som en, der var altfor nøje igaaet med de 
Store, og blev Danmark i hans Tid hjemsøgt af Vikinge- 
skarer fra Venden, bliver man derfor let fristet til at 
antage, at Skylden herfor nok saa meget laa hos Kongen, 
der ikke kunde lade Venderne være i Fred, og derved 
æggede dem til Gjengjæld. 

Det, der mest fæstede sig i vore Forfædres Er- 
indring, naar Talen var om ham, var Mindet om de 
mange Uaar, der under ham hjemsøgte Landet, og 
hvoraf han fik sit Tilnavn, Hunger. Flere Aar efter 



Olaf Hunger. 361 

hverandre havde man om Foraaret og Sommeren en 
saadan Tørke, at Alting paa Markerne blev svedet bort; 
men om Høsten fik man saa voldsom Regn, at Alt, hvad 
der endda var kommet frem, blev ødelagt ved, at Engene 
allevegne stode under Vand. Sygdom og Mangel ud- 
bredte sig derved overalt, idet ikke alene Smaafolk bleve 
ødelagte, men ogsaa Rigmænd, ja Kongen selv, maatte 
pantsætte Gods for at kjøbe Korn. Man forsmaaede 
ikke at gribe til Hunde for at forskafte sig Føde, og 
Hestekjød, der ellers var en forbudt Spise, maatte nu, 
da Nøden tvang, ligeledes holde for. En Stemning af 
Mismod gik ud over hele Folket; det maatte, hvor det 
ikke uløselig havde bundet sig til et bestemt Parti, 
naturlig komme til at anstille Sammenligning mellem 
Knud og Olaf, og denne maatte under Øjeblikkets Tryk 
nødvendig falde ud til Fordel for den myrdede Konge. 
Døden, der forsoner saa Meget, maatte navnlig her 
bringe mangen en from Sjæl til at spørge, om ikke 
Samvittigheden talte sandt, naar den foreholdt ham, at 
de Ulykker, der fuldbyrdedes rundt omkring, vare en 
Himlens Straf for den blodige Ugjerning, der var udøvet 
i Odense. 

Fra denne By udbredte der sig vidunderlige Beret- 
ninger om alle de Jertegn, der viste sig ved Knuds Grav; 
de optoges tillidsfuldt af Mængden, der følte Trang til 
en Hjælper i den timelige Nød, som trykkede Alle, og 
til paa en eller anden Maade at afsone den Brøde, der, 
som man følte, ligeledes paahvilede Alle. Frelseren 
selv havde jo Kirken for længe siden faaet afklædt 
enhver menneskelig Form; han svævede højt oppe i 
salige Egne uden Bekymring for sine Troendes jordiske 



362 Olaf Hunger. 

Lidelser, som en anden Gud, men derimod ikke som 
den, hvem der er given al Magt ikke blot i Himlen, men 
og paa Jorden. Den Trang, der nu som altid er det 
christne Livs Arnested, Trangen til en personlig Hjælper, 
som er En menneskelig nær, som selv har lidt og som 
kan forstaa Ens Nød, kunde han, som han var omdigtet, 
ikke tilfredsstille. Derfor var det, at Middelalderen 
altid maatte have Mellemmænd, der vare virkelige 
Mennesker, snart en Pave, der gjennem Peder førte op 
til Frelseren, snart Helgener, hvem man, fordi de vare 
lidende Mennesker, havde større Mod til at nærme sig 
for at erholde deres Forbøn. 

I denne store Nød, der nu Aar efter Aar hjemsøgte 
Landet*), blev da Knud den Hjælper, hvem Manges 



^) At det ikke er et lest Sagn, at Danmark i største Delen af Olafs 
Regering hjemsøgtes af Sygdom og Hungersnød , viser et Henblik 
til lignende Tilstande i hele Europa gjennem alle disse Aar, skjøndt 
der intetsteds har bevaret sig et saa levende Minde herom som 
hos os, og Tilstanden vedblev endnu flere Aar, ogsaa efter Olafs 
Tid. 

Se saaledes for 
1083, altsaa endnu tidligere, Ann. Ottenburani, Pertz V. 7. 
1087. Ann. Brunwi larenses (for Lothringen), Pertz XVI. 

725- Angl. -sax. Chron. (for England). 

1089. Angl -sax. Chron. Sigeb. Gembl. Chron. Pertz VI. 
366 (for Lothringen ; Sygdommens Charakter bliver nærmere 
beskreven.) Ann. Formoselenses Pertz V. 36. (Syg- 
dommen betegnes paa en lignende Maade som hos den 
Foregaaende. 

1090. Sigeb. Gembl. Chron. Pertz VI. 366. Berjioldi Chron. 
Pertz V. 450. 

1091. Ann. S. Pauli Virdon. Pertz XVI. 500. (for England). 
1 092. Bernoldi Chron. Pertz V. 454. (de saksiske Stormænd 

flygte ud af Landet, og en Sammenkomst af Fyrsterne for- 



Olaf Hunger. 363 

Øjne vare henvendte paa. Hans Personlighed antog, 
ligesaa snart som han var borte, hint overnaturlige halv- 
dunkle Skjær, som viser, at man nu ogsaa hos os var 
kommen fuldt ind i Middelalderen og havde naaet et 



hindres ved den herskende Elendighed. Ann. Wirzburgens. 
Pertz II. 246. Ekkeh. Chron. Pertz VI. 207. Nestor 
c. "5 (for Rusland.) 

1 093. Magdeb. Ann. Pertz XVI. 178. Angl.-sax. Chron. 

1094. Magdeb. Ann. Pertz XVI. 178. Ann. Wirzburgens. 
Pertz II. 246. Bernold. Chron. Pertz V. 459. (skildrer 
levende den store Dødelighed, der indtraf ikke blot i Tydsk- 
land, men ogsaa i Frankrig, Burgund , Italien , og omtaler, 
hvorledes man søgte Trøst i Bod og Syndsbekjendelse ) Ann. 
Ottenburgens. Pertz. V. 7. Ann. Brun wilarenses. Pertz 
XVI. 725 (for Lothringen). Ekkehard. Chron. Pertz VI. 207. 
Sigeb. Gembl. Chron. Pertz VI. 3t)6. (Dødelighed baade 
1 Frankrig og Tydskland.) Ann. S. Petri Erphereresf. 
Pertz XVI. 16. An n. Ro senfeld. Pertz XVI. 101. 

109 5. An n. BI an di ni en s. Pertz V. 27. A n n. O tten burgen s. 
Pertz V. 7. Sigeb. Gembl. Chron. Pertz VI. 367. 

1097. Ekkeh. Chron. Pertz VI. 209. 

1098. Sigeb. Gembl. Chron. Pertz VI. 307. 

1099. Ann. Wirzb. Pertz. II. 246. Hugonis Chron. Pertz 
VIII. 481. Ann. Ro senfeld. Pertz. XVI. 101. Angl.-sax. 
Chron. 

1100. Hugonis Chron. Pertz VIII. 487. Ann. Ottenburg. 
Pertz V. 7. Ann. Wirzburg. Pertz II. 240. Ann. 
Magdeb. Pertz XVI. 178. 

Som man ser, haves der næsten hvert Aar Efterretninger om 
den store Sot, der i dem gik over Europa fra England til Rus- 
land og fra Danmark til Italien, hvorfor man næsten fristes til at 
regne den ved disse Ulykker fremkaldte Bevægelse i Sindene med 
til de Ting, der virkede med til at fremskynde Tidens store 
Begivenhed, der nu fuldbyrdedes, Korstogene. 

Mærkelig nok, hører man Intet om, at Farsoten og Hungers- 
nøden ogsaa har naaet Sverig og Norge. 



364 Olaf Hunger. 

Standpunkt, som f. Ex. vore nærmeste nordiske Frænder, 
dem i Norge, allerede en rum Tid i Forvejen havde naaet. 
Det er i det Hele ganske mærkeligt at se, hvor- 
ledes man i dette Tidsrum i Norge var kommen ikke 
saa ganske lidt foran Danmark i Udvikling. Efter at 
være blevet uafhængigt, lykkedes det det ved Stormæn- 
denes Bestræbelser at faa oprettet en fast og udelelig 
Kongemagt, og Forholdet vendte sig i den Grad om, 
at Danmark , der havde tilsat sine bedste Kræfter paa 
hin Side Vesterhavet, i sin Tid maatte taale den Ydmy- 
gelse at se sig beskyttet mod Venderne ved Magnus 
den Gode og hans saksiske Venner. Saavel Harald 
Haarderaades som Olaf Kyrres indbyrdes saa forskjellige 
Regeringer bragte Landet en Række lykkelige og rige 
Aaringer , under hvilke Velstand og Handel toge et 
mægtigt Opsving, og derved Kjøbstadvæsenet udvikledes 
tidligere end i Danmark; men navnlig viser det sig dog, 
hvor langt Norge var forud for Danmark, naar man 
lægger Mærke til, hvorledes Norge allerede saa tidlig 
som 1031 fik en Nationalhelgen i Olaf den Hellige, 
der eudogsaa uden egentlig Canonisation dømtes hellig 
af selve Folket, og hans Grav efter Adam af Bremens 
Vidnesbyrd besøgtes af talrige Pilegrimsskarer fra Dan- 
mark og Sverig. Ja, allerede Olaf Trygvesen blev en 
Menneskealder tidligere indhyllet i dette mystiske Halv- 
mørke, som Middelalderen udbredte over Alt, hvad den 
følte sig greben af, eftersom Folket ikke kunde forsone 
sig med Tanken om, at han skulde være falden ved 
Svoldr, men vedblev at fastholde og udsmykke Sagnet 
om, hvorledes han xav undsluppen og kommen til Jeru- 
salem , hvor adskillige Pilegrime vilde have set ham. 



Olaf Hunger. 365 

Til denne Aand træffer inau længe intetsorahelst Til- 
svarende i Danmark. Thi den aldeles lokale Helgen, 
Thøger i Vendsyssel , kan her naturligvis ikke komme 
i Betragtning. Han var desuden Olaf den Helliges 
Capelian og kom hertil fra Norge i Svend Estridsens 
Tid for at udbrede Christendommen i denne afsides 
liggende Del af Landet. Klarere kunde vel Norges Over- 
vægt ikke ret vise sig end ved, at en norsk Missionair 
saaledes her kunne finde et Omraade for sin Virksomhed. 
Om Knud fortalte man nu de vidunderligste Ting. 
Da man kort efter Drabet fandt hans Lig, skulde man 
med Forundring have set, hvorledes alle Saarene af sig 
selv havde lægt sig, saaledes at Liget næppe bar Spor 
af den Vold, der var overgaaet det; ogsaa paa hans 
Broder Benedikt, der var bleven begraven ved Siden 
af ham, viste det sig (for Ovrigt pudsigt nok, vilde 
man nu sige), at alle de Saar, der vendte henimod den 
Side, hvor Knud laa, ligeledes vare lægte. Knuds 
Dronning Edela havde tænkt at faa Liget flyttet til 
Gent , men hun opgav Forsøget ; thi da man en Nat 
kom for at føre det bort, skinnede paa en Gang hele 
Albanikirkeu og dens Omgivelser med en Glans, der 
ikke gav Solen noget efter i Klarhed. Heraf saa man 
da tydelig, at Gud havde optaget ham mellem sine 
Hellige, og vovede ikke at flytte ham fra det Sted, der 
havde været Vidne til hans Drab og nu var hans Hvile- 
sted. Dette blev fra nu af et Valfartssted for de 
Troende; Jertegn i Mængde gav det endnu større 
Berømmelse; Blinde fik Synet igjen. Døve Hørelsen, 
Stumme begyndte at tale, Værkbrudne fik deres Lem- 
mers Brug tilbage. Spedalske bleve rensede, og Alle 



366 Olaf Hunger. 

gik de derfra baade legemlig og aandelig styrkede. 
Ogsaa var der dem, om hvem man fortalte, at de selv 
havde set Kong Knud vise sig for dem, uden at de ret 
vidste, om de vare vaagne eller sovende, saaledes 
Svend Trundsen og hans Broder, der jo, som ovenfor 
omtalt, skulde have været holdte fangne i Flandern. 
Man fortalte endogsaa , at Knud selv havde sender- 
brudt deres Lænker og befriet dem af Fængslet. Lige- 
ledes var der fuldtop af Beretninger om, hvorledes 
Gjengjældelsen traf de Mænd, der havde havt mest Del 
i Kong Knuds Drab. Asbjørn Jarl fik en h'el Hær af 
Rotter efter sig, der dræbte ham, Thord Skaare styrtede 
fra en Bro ned i en Aa og druknede, hans Stalbroder 
Tolar Verpil raadnede levende op. En Mand, der havde 
hindret en Anden i at bringe Knud en Skaal Vand, da 
han belejredes i Albanikirkens Chor, styrtede ikke ret 
længe efter paa Hovedet ned i en Brønd, saa han 
omkom. Saadant i Forbindelse med den almindelige 
Ulykke rystede Mange. 

For at raade Bod paa de Onder, der hjemsøgte 
Landet, besluttede man at foretage en højtidelig Akt, 
der skulde vise, at man angrede den Synd, som saa at 
sige hver Enkelt i mere eller mindre Grad havde Med- 
skyld i. Navnlig følte Jyderne, der jo havde Mest paa 
deres Samvittighed som dem, der havde rejst Opstanden 
og forfulgt Kongen over til Fyen, Nødvendigheden af at 
maatte aftvætte deres Synd, og de droge da i Mængde, 
baade Lægfolk og Gejstlige, over til Odense. 

Ved tre Dages Faste forberedte man sig derpaa 
andægtig til den Handling, der skulde foretages. Thi 
nu blev Knuds Lig optaget fra sit foreløbige Hvilested 



Olaf Hunger. 367 

i Albanikirken og under højtidelige Lovsange baaret 
rundt om den nærliggende Stenkirke, som man omsider 
for største Delen havde faaet fuldført. Hele den fore- 
gaaende Dag og Nat havde det været et forfærdeligt 
Regnskyl; men ligesom man aabnede Graven og skulde 
til at begynde Processionen, opklaredes Himlen, og den 
troende Mængde saa naturligvis i det lyse Solskin, der 
saaledes pludselig udgjød sig over den, et tydeligt Vink 
om, at Gud med Velbehag skuede ned paa den anger- 
fulde Hyldest, man skjænkede hans Helgen. Til et 
yderligere Vidnesbyrd lod man , som det var Brug ved 
slige Lejligheder, det hellige Lig blive underkastet Ild- 
prøven ; det blev indsvøbt i et Klæde, der antændtes ; 
men fire Gange viste det sig, naar Ilden var slukket, 
aldeles uskadt til Forbauselse for Alle, der vare Vidner 
hertil. Til Slutning blev det, ligeledes under Lovsange, 
nedlagt i en stor Stenkiste, der hensattes under Choret 
i den ny Kirke. Dette skete omtrent i Maj 1095, 
samme Aar, som Olaf døde, hvilket en gammel Beret- 
ning om Knuds Liv og Endeligt ikke undlader at sætte 
i Forbindelse med Knuds Optagelse af Graven som et 
Jertegn. 

Paa den Maade søgte Mængden under Øjeblikkets 
Tryk at forny Haabet om bedre Dage ; men for mangen 
En var denne Vej til at hente Trøst imidlertid afskaaren, 
enten fordi de endnu vare fulde af Forbitrelse mod 
Knud, eller fordi de, om end velvillig stemte imod ham, 
dog ikke kunde naa saa vidt at tro paa hans Hellighed, 
der jo desuden heller ikke havde faaet sin behørige 
Stadfæstelse af Paven. Til disse Sidste hørte uden 
Tvivl Svend Nordbagge, der endnu l)eklædte Bispestolen 



368 Olaf Hunger. 

i Roskilde. Om ham tier Historien ganske under Knud 
den Hellige, uden forsaavidt som han fortsætter sine 
Byggeforetagender og er tilstede ved Dotationen til 
Lunds Domkirke. Det er derfor ikke rimeligt, at han 
har havt stor Indflydelse paa , hvad der blev søgt 
iværksat under denne Konge, og herpaa tyder det ogsaa, 
at den roskildske Anonym omtaler Biskop Svend med 
overordentlig stor Beundring, medens han, som alt 
bemærket, er temmelig kold i sin Omtale af Knud den 
Hellige. 

Ogsaa han saa i Hungersnøden en Himlens Straf 
for Kongemordet og opfordrede i den Anledning til ved 
Bod og Bedring at søge at forsone dens Vrede. Selv 
kunde han ikke finde Trøst i at støtte sig til en inden- 
landsk Helgen, men vendte Blikket umiddelbart mod Frel- 
seren, hvis Grav nu alt i 100 Aar, for ikke her at tale 
om de endnu tidligere irske og angelsaksiske Pilegrims- 
vandringer, i stadig voksende Grad havde været Sam- 
lingsstedet for talrige Skarer af Troende fra alle Egne 
af Europa, mest dog fra Frankrig og Burguud, og snart 
skulde se hele Korshære sætte sig i Bevægelse til deus 
Befrielse. Under sit Ophold i Udlandet havde Svend 
uden Tvivl set mange saadanne Skarer drage afsted, og 
uu besluttede han selv at følge deres Spor for ved den 
hellige Grav at bede for sine egne og sin Menigheds 
Synder. Fra Constantinopel sendte han Kostbarheder 
og Helgenlevninger hjem til Roskilde; men han synes 
næppe at være naaet til Jerusalem. I ethvert Fald 
døde han paa Rhodos (1088) , hvor han blev begravet 
af sine sørgende Ledsagere. Til hans Efterfølger ud- 
nævntes, rigtignok imod Olafs Vilje, hvad jo var rime- 



Olaf Hunger. 369 

ligt nok, Knuds Huscapellan Arnold, en Mand, der for 
Resten skildres som temmelig ubetydelig og heller ikke 
har efterladt sig noget videre Navn. 

At ogsaa Olaf skulde have følt sig greben af den 
mægtige Uro, der raadede i Tiden, denne Korstogenes 
gjærende Frembrudstid, finder man intet Spor til. Der 
er i det Mindste ikke efterladt os Noget herom. Imid- 
lertid yndede Folkesagnet at fremstille ham som den 
nedbøjede Konge, der ynkelig græmmede sig over alle 
de Ulykker, som han havde havt Del i at bringe over 
sit Land. Hans Død, der indtraf 1095, d. 10. August, 
skulde da ogsaa staa i Forbindelse med, at han, da 
Nøden var paa det Højeste , ikke engang havde et 
ordentligt Maaltid at stille frem for sine Hoffolk. Saa 
haardt straffede Folket den Fører, det havde taget sig 
efter Opstanden mod Hellig-Knud. Han, og saa Ros- 
kilde-Knud, ere de eneste danske Konger, hvis Grav- 
steder ikke vides. 



Risder: Danm. n- Svend Estridaen og hans Sønner. 24 



• 
370 



Erik Ejegod. 

J.re af Svend Estridsens Sønner vare allerede med 
korte Mellemrum fulgte efter hverandre paa Thronen; 
en fjerde skulde nu til at bestige den, for faa Aar 
efter atter at afløses af en femte. Det var altsaa paa 
en Maade en og samme Slægtfølge, som de alle fem 
hørte til. Alligevel gjør Tidens vaklende Aand sig 
stærkt gjældende iblandt dem, saaledes at de, skjøndt 
ingen af dem just rager synderlig op hverken blandt 
danske Konger i Almindelighed eller blandt deres Sam- 
tidige, dog alle kom til at staa som Repræsentanter 
for de af\igende Retninger, der delte Folket. 

Man er berettiget til at spørge, hvad det da egentlig 
var, der udgjorde Stridens Kjærne, hvad det var, der 
bestandig heftigere skilte Sindene ad, saaledes at Snig- 
mord, Borgerkrig, voldsom Udryddelse af en hel Mængde 
Kronprætendenter tilsidst kom til at høre til Dagens 
Orden og i særlig Grad farvede Slutningen af det Tids- 



Erik Ejegod. 371 

rum, der i sin Begyndelse tegnede saa godt, som man 
efter en saa indgribende Begivenhed som Englands Løs- 
rivelse fra Danmark kunde ønske sig det. 

Spaltningen var imidlertid ikke saa skarp og tydelig, 
at det er let i faa Ord at angive dens Indhold; den var 
desuden ikke ganske ubevægelig, men skiftede i det 
Mindste i Udseende saavel med Personerne som med de 
Forhold, hvorunder den kundgjorde sig. Dertil kommer, 
at vi naturligvis nærmest have Beretningerne af det 
sejrende Partis Mund, hvilket let medfører Ensidighed 
eller dog Uklarhed i Opfattelsen. Derfor er der forhen 
saa tidt sket Henvisning til den roskildske Anonym 
som en saa overordentlig vigtig Kilde , fordi nemlig 
Forfatteren hørte til det Parti, der kom til at ligge 
under, og hans Dom derfor ogsaa fuldstændig afviger 
fra den, der fremtidig blev den gjængse. I Modsætning 
til Saxo, Svend Aagesen og de øvrige Skribenter frem- 
hæver han, som alt bemærket, Harald Hejn og Olaf 
Hunger paa Knud den Helliges og Erik Ejegods Bekost- 
ning; og med Hensyn til Erik Ejegod fremtræder Bryd- 
ningen desuden paa en ganske pudsig og betegnende 
Maade. Anonymen tillægger ham nemlig, hvad han 
kalder »mange ubillige og uretfærdige Love«; men her 
er der allerede af en gammel Haand i Marginen til- 
føjet et »Mentitur!« (han lyver!) et Minde fra en ander- 
ledes tænkende Læser, der har følt sig forarget. 

Der var Mangt og Meget, der i hele dette Tidsrum 
stødte sammen og brødes indbyrdes. Der er saaledes 
allerede ovenfor blevet gjort opmærksom paa, hvorledes 
lige siden Slutningen af Svend Estridsens Tid Stor- 
mændene havde begyndt at overfløje Kongen i Hen- 

24' 



372 Erik Ejegod, 

seende til Indflydelse paa de off"entlige Anliggenders 
Ledelse. Under Harald Hejn vare de saa godt som 
eneraadende; Knud den Hellige søgte derimod at regere 
paa egen Haand, men det gik ham rigtignok kun meget 
uheldig, idet han med det Samme, han trykkede Stor- 
mændene, stødte de øvrige Klasser af Befolkningen fra 
sig. Under Olaf sporer man ikke nogen Modsætning 
mellem Konge og Stormænd; han kan, om man vil, 
selv regnes med til dem, og tillod han sig ogsaa egen- 
raadige og lovløse Handlinger, hvad Knytlinga beskylder 
ham for, saa var dette aldeles personlig begrundet, 
ligesom naar ellers en Stormand laa og fejdede mod 
en anden. Det skal senere vises, at ogsaa den sidste 
af Konge-Brødrene, Niels, var Stormandsvælden gunstig 
eller i alt Fald for svag til at kunne gjøre den nogen 
Modstand. 

Paa den anden Side var der dog ogsaa Stormænd, 
som fandt deres Regning ved at støtte Kongemagten, 
og hvis Navne da ogsaa med denne gik over til Efter- 
verdenen, medens de Øvriges bleve glemte. Forrest 
blandt disse staar Thrund Fagerskind, der var Svend 
Estridsens Hirdjarl, og hvis Sønner Svend og Astrad 
deltoge i Knud den Helliges sidste Kamp, medens hans 
Datter Bodil ægtede Erik Ejegod, og hans Sønnesøn 
Asger blev Nordens første Erkebisp, dennes Brodersøn 
Eskil dens anden. Men ved Siden af denne Slægt 
fremstod der snart efter en anden, Skjalm Hvides, hvis 
Navn gjennem Absalon paa det Nøjeste knyttedes til 
Valdemarernes glimrende Tid, men som dog allerede i 
dette Tidsrum arbejder sig op, og tillige snart kommer 
i et vist Modsætningsforhold til den thrundske Slægt. 



Erik Ejegod. 373 

Under Erik Ejegod var dette dog endnu kun i sin Spire, 
og under Niels var i det Mindste den thrundske Slægts 
fornemste Repræsentant, Erkebisp Asger, vaklende; 
men de forskjelligartede Grundlag, paa Imlke disse 
Slægter byggede deres Modsætning, og gjennem hvilke 
de søgte Støtte, vare dog alt tilstede, skjøndt de begge 
endnu gik sammen i Iveren for at styrke Kongemagten 
overfor de øvrige Stormænd, der selv vilde herske. 
Thrunds Slægt var nemlig af jydsk Oprindelse og fik 
gjennem Asgers Overtagelse af Erkestolen tillige Magt 
og Indflydelse i Skaane, hvorimod Skjalm Hvide hørte 
hjemme paa Sjælland. 

Mellem disse Landsdele var nu, som gjentagne 
Gange paa\'ist. Modsætningen paa ingen Maade udjævnet. 
Thi vel tor man ikke for stærkt fremhæve nogen egentlig 
national Forskjellighed mellem Befolkningerne; men alli- 
gevel fandtes, ligesom endnu den Dag idag, \isse Sider 
af den danske Natur stærkere udpræget hos Jyden, 
andre hos Sjællænderen, medens Skaaningen mere tjente 
som Mellemled med de nærbeslægtede Frænder i Norden. 
Navnlig tør man sige , at , naar den danske Folkecha- 
rakter forener i sig paa en Gang en stærk Vedhængen 
ved sit Eget, baade det Hjemlige og det umiddelbart 
Egne, sin Ret og sin Interesse, og tillige en stor Beun- 
dring for det Fremmede og Lethed til at sammenarbejde 
dette med det Oprindelige, saa kommer Jjden til for- 
trinsvis at repræsentere den første Side, Sjællænderen 
den Sidste , en Forskjel , der næppe i hine Tider har 
været mindre udpræget end na. Det var i Jylland, at 
Knud den Hellige havde mødt den kraftigste Modstand 
under sit Forsøg paa at rejse en Kongemagt efter 



374 Erik Ejegod. 

fremmed Mønster, og det var i Sjælland, Valdemar 
vandt Styrken til ved Absalons Hjælp at fuldbyrde, 
hvad Knud forgjæves havde forsøgt. Mellem disse to 
Begivenheder ligger den Brydning, som dette Tidsrum 
afgav Skuepladsen for. Men i Sjælland kunde Thrunds 
Slægt aldrig fæste Rod; den maatte træde til Side, 
saasnart Opgavens Løsning begyndte at paatrænge sig. 

Ved Knud den Helliges Canonisation havde den 
thrundske Slægt og Kongen i Forbindelse med den 
faaet et foreløbigt Holdepunkt, og man klamrede sig 
da ogsaa fast til ham uden dog at komme til Ro. Thi 
dels var der, som sagt. Mange, som ikke vilde anerkjende 
Knuds Hellighed, dels var det overhovedet en Modsi- 
gelse at bygge en Kongemagt op i Ly af en Helgen, 
der navnlig havde fundet Tilslutning i det Stormands- 
vælden mest gunstige Jylland, hvor man kun derfor 
varmest havde grebet Tanken om Knuds Hellighed, fordi 
man der følte sig mest skyldig i det blodige Kongemord. 

Det kom derfor heller ikke til at vare længe , før 
Sjælland i Knud Lavard fik sig en Helgen, der samlede 
Befolkningen til Daad, og i hvis Glands Skjalm Hvides 
Slægt og Valdemarerne voksede op til Storhed; men 
foreløbig blev Spaltningen derved endnu kun større. 
Knud Lavard viser nemlig straks ved sin Personlighed 
hen til Culturindflydelsen udefra, navnlig fra Tydskland, 
og man træffer derfor ligesom pludselig Tydske som 
virksomme paa det ene Partis Side, og det Tydske, der 
ere bosatte her i Landet og altsaa have bidraget til at 
forøge den indre Splid; man sporer fremdeles en Kjøb- 
stadbefolkning med sine Gilder og sin i det Hele ejen- 
dommelige Forfatning voksende op til en Betydning, 



Erik Ejegod. 375 

den før ikke havde havt, og selv Krigskunsten blev en 
anden , idet nu Rytteri blev et overvejende vigtigt 
Vaaben, der gjorde Udslaget, hvor der kjæmpedes i 
aaben Mark. 

Ved Siden af alt dette havde den almindelige euro- 
pæiske Spaltning ogsaa grebet Gejstligheden. Thi saa 
godt som hele den højere Gejstlighed kjæmpede tilsidst 
med Vaaben i Haand for den gamle Tid, og først da 
den var bukket under i Kampen, saa kunde Gregors 
Ideer navnlig om Præsteægteskabets Forkastelighed vinde 
Indgang, og endnu længe efter hørte Coelibatet og Tien- 
despørgsmaalet til de Punkter, der vakte mest Strid og 
skilte Partierne ad. 

Der er Grund nok til i Korthed at pege hen paa 
disse Forhold her paa dette Sted, fordi der med Erik 
Ejegod ligesom indtræder et Slags Standsning. Det 
Tryk, der som Følge af Hungersnøden hvilede over 
Alles Sind, saavelsom det Ry, der udgik fra Hellig- 
Knuds Grav i Odense, arbejdede ham i Mede; men 
dernæst var ogsaa hans egen Personlighed vel skikket 
til at lade ham blive modtaget med Velvilje. Han var 
aabenbart den af Svend Estridsens Sønner, der havde 
arvet flest af Faderens Egenskaber, som i sin Tid havde 
gjort denne saa fortrinlig skikket til med Lempe og 
dog med Sikkerhed at bevæge sig imellem højst van- 
skelige Forhold. Dengang Knud den Hellige var flygtet 
til Odense, optraadte han som den besindigere Raad- 
giver ved sin ulykkelige Broders Side , idet det var 
hara, der vilde bevæge Knud til at tage over til Sjæl- 
land for der at samle Hjælp, Noget, som Benedikt dog 
ved sin Fremfusenhed fik forhindret. Paa samme Maade 



376 Erik Ejegod. 

havde han ogsaa, efterat Englandsflaaden var gaaet fra 
hverandre, søgt at tale Kongen til Rette og forhindre 
ham fra at tage overilede Beslutninger, men ligeledes 
forgjæves. Knuds Exempel lærte ham nu, at det var 
en Umulighed at hævde sin Stilling, naar man ikke 
sikrede sig i det Mindste eet fast Støttepunkt, og hvor 
dette var at søge, maatte ligesom af sig selv frembyde 
sig for ham paa hans Vej. 

Skulde han kunne gjøre sig Haab om at bryde de 
ved Besiddelse og Indflydelse herskende Stormænds 
Rækker, saa maatte dette ske ved Masserne, der altid 
ere lette at lede, saasnart man blot har en klar og let 
fattelig Idee, der mere opvarmer Hjertet end lyser for 
Forstanden, at samle dem om, og tillige besidder en 
Personlighed, der tiltaler paa udvortes Maade, det være 
sig nu ved den blotte ydre Fremtræden, ved de Til- 
skikkelser, der have rammet En, eller ogsaa ved det 
Held, der ledsager Ens Handlinger, kun at man ikke 
igjen stiller sig saa fjernt, at Mængden ikke finder 
noget Beslægtet, ved hvilket den kan føle sig tiltrukken. 
Den Idee, der her maatte gribes, var alt delvis iværksat 
ved, hvad der var foretaget for at forberede Knud den 
Helliges Canonisation. Thi denne ledte umiddelbart 
Tanken hen paa Folkets Enhed og det stærkere end 
Alt, hvad der i Svend Estridsens Dage var gjort for 
at lade Riget træde frem for Bevidstheden som en 
samlet Helhed, og derfor var det næste og nødvendige 
Skridt ogsaa det at søge at faa Forbindelsen med den 
hamborgske Erkestol endelig opløst. 

Men dernæst kastede den ogsaa Glans over Hel- 
genens naturlige Repræsentant, Kongehuset, og navnlig 



Erik Ejegod. 377 

over Erik Ejegod selv, Knuds bestandige og trofaste 
Tilhænger. Eriks ydre Optræden svarede tillige for- 
trinlig til, hvad Nordboen tænkte sig ved en Konge. 
Han var et Hoved højere end alle andre Mænd og 
dertil vel øvet i legemlige Færdigheder , som det da 
ogsaa morede ham at give til Bedste ; og var det Ene 
skikket til at lade ham ved den blotte Fremtræden 
opvække Ærefrygt, saa frembød det Andet ham et 
Omraade, hvor Enhver let forstod ham, og hvor han 
maatte vække Beundring hos en Befolkning, der paa- 
skjønnede legemlige Fortrin. Paa Thinget var han vel- 
talende fremfor Nogen , og hans Røst klang saa klart 
og højt, at man kunde høre den, selv om man stod 
temmelig langt borte. Hans fortrinlige Hukommelse, 
hvilken han f, E. skyldte det Kjendskab til forskjellige 
fremmede Tungemaal, som han besad, og overhovedet 
hans deltagende Interesse for Livet i dets forskjellig- 
artede Fremtoninger kom ham fortræffelig til Gode til 
at indynde sig hos det menige Folk, der bevarede 
Erindringen om, hvorledes han, naar Thinget var sluttet, 
havde henvendt sig til de Tilstedeværende enkeltvis og 
bedet dem hilse hjemme , nemlig deres Hustruer, Børn 
og Trælle , og lovet at være dem Allesammen en 
Beskytter og Hjælper til Alt, hvad ret og billigt var. 
Som Saadan viste han sig ogsaa i Gjerning. 

Han søgte paa bedste Maade at fremme Landets 
Opkomst i materiel Henseende og drog tillige ivrig 
Omsorg for det Aandelige, dels ved Opførelse af Kirker, 
af hvilke der tillægges ham hele fem Stenkirker, dels 
ved rige Gaver til de Kirker, der allerede bestode, og 
navnlig blev Domkirken i Lund, det fremtidige Erkesæde, 



378 Erik Ejegod. 

betænkt paa det Rundeligste. Han lagde Gods til Kirken 
og gav I5ispen en Fjerdedel af den aarlige Sommerskat af 
Lund, Lummeby og Helsingborg*). Men dernæst opfat- 
tede han tillige efter Knud den Helliges Exempel paany 
Kongens Stilling som indeholdende en alvorlig Pligt til 
at straffe Ugjerningsmænd og Urostiftere og opnaaede 
i saa Henseende virkelig at bøde paa, hvad der under 
Olaf var kommet i Forfald, medens han dog paa den 
anden Side igjen deri afveg fra Knud, at han, hvad 
der ingensinde fortælles om Broderen, ligesom Svend 
Estridsen forstod at samle Folk om sig ved sin store 
Rundhaandethed til at give baade til dem, der stode 
ham nærmest eller som Gjæster besøgte hans Hof, og 
til fattige Smaafolk , der trængte til hans Gaver, og 
dette var en Egenskab, som vore Forfædre aldrig und- 
lode at sætte stor Pris paa hos deres Konger og bevare 
for Efterverdenen i taknemmelig Erindring. At hans 



•) I Necrologium Lundense (Langeb. Script. III. 424) tales der om 
to Ting, et debitam estivale ex parte Domirii Regis og et debitum 
estivale de parte Domirii Archiepiscopi, hvert paa 27 Mark. Men 
27 Mark udgjør just det samlede Beløb af, hvad Knud den Hel- 
lige i sit bekjendte Gavebrev af 1085 skjænker Kirken, nemlig 3 
af Lummeby, 3 af Helsingborg og 21 af Lund. Det ligger da 
nær at antage, at ogsaa Eriks Gave, der fremgaar af Necrol. Lund. 
S. 430 og Liber daticus Lund. (Smst. S. .o33) har omfattet 
Sommerskatten fra alle tre Steder. De 27 Mark maa desuden 
have udgjort en Fjerdedel af denne Afgift, og baade Knud den 
Hellige og Erik Ejegod have skjænket Lund hver en Fjerdedel. 
Kun synes det at fremgaa af Udtrykket (Lgb. S. 424) „Erke- 
bispens Andel" , at Eriks Gave umiddelbar kun har været rettet 
til Bispen, den senere Erkebisp, der senere har fordelt den 
mellem Præbenderne. 



Erik Ejegod. 379 

Tilnavn Ejegod eller, som det vel er rigtigere, Egothe, 
altid god, staar i Forbindelse hermed, er sandsynligt. 

Det maa desuden antages, at han har givet sin 
Stilling større Sikkerhed ved nøjere end tidligere at 
knytte Hirden sammen til Kongens Person, formodentlig 
ved omhyggelig at vaage over, at Ingen, der hørte til 
de gjenstridige Stormandsætter, optoges i den, men 
derimod vel saadanne Mænd, der mere skyldte deres 
krigerske Dygtighed end deres rige og ansete Slægt 
deres Navn. Han havde her et Forbillede, han kunde 
følge, i hvad den norske Konge Olaf Kyrre kort forinden 
havde gjort, idet han omordnede hele sin Hofstat og med 
det Samme fordoblede Hirdmændenes Antal. Men ogsaa 
Knud den Helliges sørgelige Endeligt maatte indeholde en 
Opfordring for ham til at samle sig en fast Kjærne af 
Mænd, der løde hans Bud og vare kam ubetinget tro. 
Andet er det vistnok ikke, der menes, naar den aldeles 
samtidige Ælnoth siger, at Erik valgtes til Konge af 
Hæren under Folkets Bifaldsraab; thi nogen staaende 
Hær var der jo ellers i de Tider ikke Tanke af, medens 
det paa den anden Side er vist, at den af Knud den 
Store i sin Tid oprettede ThingHd den Gang endnu 
bestod. Det samme antydes ogsaa hos Saxo'), hvor 
han taler om, hvordan Erik, naar han hørte, at en 
eller anden Forbrydelse var begaaet, straks sendte nogle 
af sine Folk ud for at lade de Skyldige gribe og straffe. 



') Denne Forfatter giver ogsaa (S. 616) middelbart et Vink om Hir- 
dens fastere Organisation under Erik Ejegod, ved hvad han for- 
tæller om , at Niels foretog en Del Indskrænkninger ved den. Om 
Thinglid se Rosenv. gi. Love, V. S. 6. 



380 Erik Ejegod. 

hvilket leder Tanken hen paa en mere samlet og ordnet 
Magt omkring Kongen, end man tidligere i det Mindste 
har havt Lejlighed til at iagttage. Idet denne faste 
Kjærne tjente til at danne en Modvægt mod de Store, 
og derhos Almuen kom under Ledelse af en Gejst- 
lighed, hvis Betydning voksede under den herskende 
religieuse Stemning, var det ikke saa underligt, at det 
kunde se ud, som om den menige Mands Indflydelse 
paa de offentlige Anliggender tiltog under Erik, Noget, 
som Saxo ligefrem udtaler, medens den roskildske 
Anonym uden Tvivl antyder det Samme med »de mange 
ubillige og uretfærdige Love«, som han tillægger Erik. 
Til det Vigtigste af, hvad Erik havde at tage vare 
paa, hørte, som sagt, det at faa sin Broders Canoni- 
sation udvirket af Paven og fremdeles Nordens og da 
navnlig Danmarks Udløsning fra Forbindelsen med den 
hamborgske Erkestol. Begge Dele hørte forsaavidt 
sammen , som den ny Helgen tjente til at give det ny 
Erkestift et forenende Midtpunkt og Riget, der faldt 
sammen med Erkestiftet, en saameget desto større Fast- 
hed. At den hamborgske Erkestol maatte se paa disse 
Bestræbelser med skjæve Øjne var en Selvfølge; thi de 
gik fuldstændig i modsat Retning af den , Adalbert i 
hele sin Embedstid havde forfulgt, og som tvertimod 
havde til Hensigt at lade det midlertidige Forhold, der 
knyttede Norden, saalænge Kirkevæsenet der ikke var 
ordnet, til den hamborgske Erkebisp som Pavens Sted- 
fortræder, gaa over til et fast Forhold, uafhængigt 
af Personer og Tider. Det er imidlertid allerede oven- 
for paavist, hvorledes de glimrende Udsigter, Adalbert 
havde aabnet sig, forlænge siden havde lukket sig, dels 



Erik Ejegod. 381 

i Adalberts egen Tid ved den økonomiske Ruin, der var 
overgaaet Stiftet, dels ved at hans Efterfølger Liemar, 
der fulgte samme Politik, som han, nemlig den at slutte 
sig meget nøje til Kejseren, derved var kommen fuld- 
stændig paa Kant med Paven, der suspenderede ham 
og senere endogsaa bansatte ham, ligesom han ikke en 
Gang kunde opholde sig i sit Stift for Sakserne , der 
hørte til Kejserens heftigste og langvarigste Fjender. 
Forbindelsen med Norden ophørte derved aldeles alle- 
rede under Harald Hejn, hvorimod Pavestolen umiddel- 
bart udøvede Tilsynet, og skjøndt Gregor d. 7s Død 
vistnok har havt store Virkninger, følelige ogsaa her i 
vort Norden, saa var dog ikke Alting straks roligt i 
Nordtydskland; thi endnu 1088 oplevede Liemar at falde 
i saksisk Fangenskab, og først to Aar efter kunde 
Kejseren betragte Urolighederne i Saksen som endelig 
dæmpede. 

I henved tyve Aar havde saaledes Erkestolens 
Indflydelse paa den nordiske Menighed hvilet; denne 
havde vænnet sig til at modtage sine Anordninger umid- 
delbart fra Paven. Nu at gjenoprette det gamle For- 
hold var derfor en Umulighed. Baade den nordiske 
Menighed trængte paa for at faa sin Selvstændighed 
slaaet fast, og Pavestolen, der med Urban d. 2. just 
nu, nemlig 1095, samme Aar, Erik blev Konge, i Cler- 
mont greb Korstogstanken som den mægtige Løftestang 
til at samle hele Christenheden om sit Banner, kunde 
umulig andet end være en saadan Bestræbelse gunstig, 
medens der Intetsomhelst forelaa, der kunde lede den 
til at støtte endsige udvide Hamborgstiftets Myndighed. 
Liemar har desuden næppe en Gang hyldet Urban d. 2., 



382 Erik Ejegod. 

men er vedbleven at anerkjende Modpaven Vibert lige 
til dennes Død 1100. 

Under saadanne Forhold er det let forstaaeligt, at 
det maatte komme til Rivninger mellem Erkestolen og 
den danske Menighed, der, da denne ikke havde nogen 
særegen Repræsentant blandt sine Gejstlige, maatte 
vende sig mod selve Kongen, der paa Grund af den 
Forbindelse, hvori Spørgsraaalet stod til hans egen 
Magt, viste en særdeles Iver for dets Afgjørelse i dansk 
og nordisk Interesse. Spændingen blev saa stor, at 
Liemar endogsaa truede Erik med at ville excommuni- 
cere ham, hvorover denne da klagede til Rom og hen- 
skjød Sagen til den pavelige Stols Afgjørelse. Hvor 
vigtigt Erik holdt Spørgsraaalet, kan man se deraf, at 
han besluttede selv at rejse til Rom for personlig at 
drive paa at faa det ordnet efter sine Ønsker; tillige 
vilde han naturligvis ogsaa virke for sin Broders Cano- 
nisation. 

Henimod Efteraaret 1098 drog han afsted, dog 
næppe med noget betydeligt Følge. At Biskop Asger 
af Lund fulgte med ham, tør man formode. De rejste 
gjennem Tydskland over Alperne til Venedig og derpaa 
til Bari i Apulien, hvor de traf sammen med Pave 
Urban, der holdt et meget talrig besøgt Kirkemøde, paa 
hvilket 185 Bisper skulle have været nærværende. Erik 
Ejegod kom saaledes midt ind i den Bevægelse, der 
gjennemglødede Europa, han fik Vestens Kirke at se i 
dens mest glimrende Magtudfoldning. Fra de samme 
Bredder af Adriaterhavet, hvor han nu befandt sig» 
havde Aaret i Forvejen en Mængde Korsfarere fra Nord- 
frankrig og med dem Robert af Flandern, Knud den 



Erik Ejegod. 383 

Helliges Svoger, hvis Søster Edela nu var gift med 
Roger af Apulien, foruden Mænd som Bohemund og 
Tancred, hvis Navne snart skulde gjenlyde over hele 
Europa, indskibet sig for at tiltræde Toget til det hel- 
lige Land. Og paa Kirkemødet bleve just med Hensyn 
til den ved Korstogene fornyede Forbindelse med Orienten 
Stridsspørgsmaalene, der skilte den græske fra den 
romerske Kirke, drøftede paany. 

Det ligger nær at antage, at, naar Erik Ejegod 
sluttede sit Liv med en Pilegrimsrejse til det hellige Land, 
saa kan dette føres tilbage til de Lidtryk, han modtog 
under dette sit Ophold ved et af Korstogsbevægelsens 
Arnesteder, ligesom man ogsaa synes berettiget til at 
formode, at det var her, at Biskop Asger knyttede den 
Forbindelse med den berømte Erkebisp Anselm af Canter- 
bury, som en efterladt Skrivelse fra denne sidste bærer 
Vidnesbyrd om ; Anselm var nemlig ogsaa tilstede paa 
Kirkemødet i Bari og gjorde sig der fortrinlig bemærket 
ved et Foredrag over det den Gang i forreste Række 
staaende Spørgsmaal, om den hellige Aand ene udgaar 
fra Faderen, eller tillige fra Sønnen. 

Om Sagen mellem Erik og Erkestolen blev fore- 
tagen paa Kirkemødet, ved man ikke. Det trak imid- 
lertid meget længe ud, før Paven kom tilbage til Rom, 
hvorfor det er rimeligt, at Erik ogsaa først sent paa 
Aaret har forladt denne By, som han fra Bari havde 
begivet sig til, og hvor han fik Alting bragt i Orden 
med Hensyn til Knud den Helliges Canonisation og til- 
lige de bedste Løfter angaaende Oprettelsen af det 
nordiske Erkebispedømme. At han i Anledning heraf 
ikke sparede paa Gaver til Klostre og andre hellige 



384 Erik Ejegod. 

Steder er en Selvfølge; men han tænkte ogsaa paa sine 
Landsmænd, hvem han gjerne vilde lette den lange 
Pilegrimsgang til Rom. Derfor oprettede han i Piacenza, 
der var et almindeligt Samlingssted for de Rejsende, 
der vilde drage over Appeninerne, et Herberg for alle 
Pilegrirae af nordisk Tungeraaal, og sørgede ligeledes 
for dem, der kom til Lucca paa den anden Side af 
Bjergene, som var det Sted, hvor de Pilegrime, der 
droge ad Landvejen, og de, der gik ad Søvejen og kom 
i Land i Luna, stødte sammen. 

Da han gjennem Tydskland vendte tilbage og nær- 
mede sig Danmark, spurgte han just ikke videre godt 
Nyt fra Hjemmet. Landet havde under hans Fraværelse 
maattet taale svære Angreb fra Vendernes Side , og 
hvad der gjorde Sagen meget alvorlig, var, at der var 
flere af de misfornøjede Store, der havde begivet sig 
over til Venden for ved dettes Hjælp at bekrige deres 
Fædreland, hvor nu Konge og Gejstlighed truede med 
at tage Magten fra dem. Der nævnes et Par Skaa- 
ninger, Alle og Herre, der saaledes fra Venden af 
foruroligede de danske Farvande. Det gik saa vidt, at 
de opsnappede Skjalm Hvides Broder Aute, da han drog 
over til Falster fra Sjælland af, og dræbte ham, da 
han vedblev at forsvare sig for ikke at falde i Fangen- 
skab. Skjalm Hvide drog straks om paa Thingene og 
forestillede Folket Nødvendigheden af at gjøre Ende 
paa dette Uvæsen, der let kunde vokse dem Alle over 
Hovedet, og det lykkedes ham ogsaa at samle en Magt, 
stor nok til i det Mindste at øve en foreløbig Hævn. Da 
det var Hedninger, man havde at gjøre med, troede man 
ikke at have Anledning til at vise nogensomhelst 



i 



Erik Ejegod. 385 

Skaansel, og et vildt Hærjningstog indledede de fornyede 
Forsøg fra dansk Side paa at vinde fast Fod paa de vendiske 
Kyster. Fredelige Borgere bleve brandskattede, og hvem 
der grebes med Vaaben i Haand, blev paa det Grusomste 
slagtet. Saxo fortæller, hvordan man opskar Maverne 
paa Fangerne, bandt Enderne af Tarmene til Pæle og 
jog Fangerne omkring, indtil alle Indvoldene væltede ud 
af dem, og de styrtede døde til Jorden. Kort sagt, 
man tror at læse om et Hærjningstog af Vikinger flere 
hundrede Aar tilbage. 

Erik besluttede straks efter sin Hjemkomst at tage 
sig alvorlig af denne Sag og bevirke varige Resultater. 
Han gjorde et eller to Tog derover og underlagde sig 
Rygen og sandsynligvis ogsaa en Kyststrækning paa 
Fastlandet, dog næppe, som Knytlinga vil, Jomsborg, der 
ligger temmelig langt af Vejen og vist ikke havde fuldt 
den Betydning som tidligere. Denne store Magtfor- 
ogelse opnaaedes for Øvrigt paa ingen Maade i en 
Haandevending; der tales om en større Kamp med en 
Mængde Vender i aaben Mark, om vendiske Skandser 
der bleve stormede, og om hvordan de vendiske Byer 
bleve overgivne til Flammerne. Ogsaa er det mulig ved 
denne Lejlighed, at en af Erik Ejegods yngre Brødre, 
Sigurd, der skal være falden i Venden, tilsatte Livet. 
Skjalm Hvide, der først havde sat Foretagendet i Gang, 
fik Rygen under sin Varetægt, og der blev truffet om- 
hyggelige Foranstaltninger for ogsaa for Fremtiden at 
sikre Danmark denne vigtige^ Besiddelse og tillige for 
at beskytte de danske Farvande for nye Angreb fra 
Vendernes Side. Om nogen Virksomhed for at fremme 
Christendommens Udbredelse iblandt dem bliver der 

Ræder: Danm. u. Svend Estridsea og haD3 Sønner. 25 



386 



Erik Ejegod. 



derimod ingen Steder talt. Venden vedblev endnu i mange 
Tider at være hedensk og blev i Grunden ingensinde 
christnet uden gjennem Opgivelse af sin Nationalitet. 
Og dog trængte just nu cliristne Nationer fra tre Sider 
ind paa det med alvorlig Formaning om dog endelig en 
Gang at lyde Tidens Bud, om dog endelig en Gang at 
samle sig for at optage og bearbejde den Cultur, der 
paa alle Kanter omgav det. Ved Siden af Erik Ejegod 
liavde jo Gotskalks Søn Henrik, støttet af Sakserne, 
grundet et vestligt Rige i Vagrien, og omtrent sam- 
tidig begyndte den polske Hertug Wladislaw (f 1102) 
Erobringen af Pommern, der dog først fuldendtes under 
hans Søn Boleslaw. Ogsaa fra Sønden truede der Ven- 
derne Ufred, idet Markgrev Udo af Nordmark 1100 
erobrede Brandenborg, og skjøndt denne Erobring ikke 
kunde holde sig, saa viser dette dog, hvor stærkt 
Opfordringen fra alle Sider udgik til Venderne om at 
tage fat paa Arbejdet for ikke at gaa til Grunde. Men 
de løde den ikke; og skjøndt Dommens Fuldbyrdelse 
endnu længe lod vente paa sig, saa vi her kun staa 
ved Begyndelsen af det sørgelige Drama, der paafulgte, 
saa var deres Undergang dog allerede nu saa at sige 
en historisk Nødvendighed paa Grund af deres Mangel 
paa Evne til at modtage og fastholde en Cultur, der 
ikke kunde taale et saadant dødt Punkt i sin Midte. 

Vendertoget havde ikke ladet Erik glemme de 
Anliggender, der havde kaldt ham til Rom; men disse 
skulde han ikke se fremmede saa hurtig , som han 
havde ønsket og haabet det. Pave Urban d. 2., skjøndt 
ikke nogen gammel Mand, døde pludselig i Løbet af 
Sommeren 1099 uden at have afgjort Spørgsmaalet om 



Erik Ejegod. 387 

Knuds Canonisation eller om Danmarks Forhold til 
Hamborg Erkestol. Det blev derved nødvendigt at lade 
Sendebud afgaa til Rom for at forelægge den ny Pave, 
Paschalis d. 2., Sagen, og denne bekræftede da ogsaa 
i en Forsamling af Bisper og andre gejstlige Mænd 
Knuds Hellighed, idet han til des større Hæder f'^r- 
andrede hans Navn Knud til Kanut(us), ligesom Abrahm 
i sin Tid var bleven forandret til Abraham. For- 
handlingerne om Erkestolen trak imidlertid i Langdrag 
rimeligvis, fordi Modpaven Yibert døde omtrent sam- 
tidig nemlig 1100; men Paschalis d. 2. blev nu almin- 
delig anerkjendt som Pave og da uden Tvivl ogsaa af 
Liemar. 

For Knud den Helliges Skrinlæggelse var der i 
ethvert Fald ikke længere Noget til Hinder. Ligesom 
for seks Aar siden ved hans Bisættelse i St. Knuds- 
kirken strømmede man da altsaa paany sammen i Odense. 
I Nærværelse af samtlige Landets Biskopper, af Stor- 
mænd og lavere Folk, bleve d. 19. April 1101 hans 
Levninger tagne ud af Stenkisten, i hvilken de indtil 
Videre vare hensatte, og højtidelig nedlagte i det for- 
gyldte og med Ædelstene prydede Skrin, som Erik 
Ejegod og Biskop Hubald af Odense havde ladet udføre 
tildels ved Hjælp af de Gaver, som Dronning Edela i 
den Anledning havde sendt til Danmark. Skrinet blev 
dernæst under Lovsange hensat paa Højalteret i Kirken 
til Beskuelse saavelsom til Tilbedelse for alle Troende. 

Naturligvis sørgede Erik ogsaa for, at der blev lagt 
Jordegods til Kirken, hvis Rigdomme desuden voksede 
ved de Gaver, de Troende nedlagde, naar de kom til 

25* 



388 Erik Ejegod. 

Odense for at anholde Helgenen om hans Forbøn eller 
for at erholde Hjælp under legemlige Lidelser. Men 
dernæst oprettede Erik ogsaa et Broderskab i Forbin- 
delse med Kirken, idet han lod tolv Munke komme fra 
Evesham i England, hvilket Kloster St. Kuudsbrodrene 
fremdeles vedbleve at anerkjende som deres Moderkloster. 
At Munkene hentedes fra England, har ikke noget Paa- 
faldende, hvis det er rigtigt, hvad der formodes, at 
Biskop Hubald var fra England. Men det er dog 
betegnende, at man endnu vedblev at se hen -til dette 
Land som det, hvorfra friske Kræfter skulde hentes. 
For Bremerstolen maatte en fornyet Forbindelse med 
England, hvem Christendomsforkyndelsen herhjemme 
skyldte saa meget, i alt Fald være alt Andet end beha- 
gelig. Senere blev det , som bekjendt, franske Munke, 
som man under lignende Forhold indkaldte, hvorimod 
der kun haves et enestaaende Exempel, nemlig i Børg- 
lumkloster, paa at man her har indkaldt Colonier af 
tydske Munke , skjøndt lignende Broderskaber som det 
mellem Evesham og Odense slet ikke var noget Ukjendt 
mellem danske og tydske Klostre. Under Olaf Hunger 
gik der saaledes Sendebud mellem Braunweiler Klostret 
ved Køln og Danmark , og Laurentiusklostret i Lund 
stod i Broderskabsforhold til Klostrene Ravensberg i 
Pfalz og Helmwerden i Hessen. 

Angaaende Oprettelsen af den nordiske Erkestol 
bleve uden TviA'l Forhandlingerne fortsatte med Rom 
indtil Slutningen af Erik Ejegods Regering, og en 
Omstændighed, der lettede Sagen, var det vistnok, at 
Erkebisp Liemar allerede døde 1101. Det for Danmark 
ønskelige Resultat opnaaedes da uden Tvivl omtrent 



Erik Ejegod. 389 

samtidig med, at Erik forlod Landet 1102, eftersom 
Pallium raaa være tilstillet den ny Erkebisp , førend 
Niels kom paa Thronen, eller senest 1104. 

Endnu i en helt anden Retning knyttede Erik 
udadtil Forbindelser, der fik ikke saa ganske Lidt at 
betyde for Fremtiden, men dog vel næppe heller stode 
uden alt Sammenhæng med , hvad der i Tiden selv 
søgtes iværksat. Det var med de to andre nordiske 
Riger. Hos den svenske Konge, luge, havde han jo 
opholdt sig, saalænge Olaf Hunger regerede, og For- 
holdet mellem dem har vistnok været af den allerbedste 
Beskaffenhed. Derimod havde der været adskillige 
Tvistepunkter mellem den norske Konge, Magnus Barfod, 
der 1093 havde efterfulgt Olaf Kyrre , og begge de to 
andre Konger. Magnus havde i Begyndelsen af sin Re- 
gering maattet kjæmpe med en dansk Eventyrer, Svend, 
Søn af Harald Flette, og Ætling af den Harald Jarl der, 
som ovenfor omtalt, 1042 snigmyrdedes af Hertug Ordulf 
i Holsten. Understøttet af en Del norske Stormænd, 
havde han endogsaa gjort Magnus Thronen stridig, men 
var uheldig, saa han maatte søge Tilflugtssted i Dan- 
mark. Ikke ret længe efter kom Magnus dernæst i 
Strid med en af sine mægtigste Lendermænd, Svenke 
Stenersen i Vigen. Denne nødtes herved til at ty ned 
til Halland, hvor han fandt Hjælp til at forurolige den 
norske Grændse. Heraf tog nu Magnus Anledning til 
at gjøre et Indfald i Halland , hvor han skjændte og 
brændte vidt og bredt, ja, han synes endog at have 
bemægtiget sig en Del af det Nordlige. Begge Begi- 
venheder vare dog i ethvert P'ald ikke af stor Bety- 
denhed; men de vare tilstrækkelige til at forklare, at 



390 Erik Ejegod. 

man ikke saaledes som under Olaf Kyrre sporer nogen 
venskabelig Forbindelse mellem Danmark og Norge i 
største Delen af Erik Ejegods Regering. 

Med Inge liavde Magnus derimod langt alvorligere 
Tvistigheder. Efter at have tumlet sig omkring paa 
Togter ude paa Vesterlandene, hvor han fornyede og 
udvidede det norske Herredømme i hine fjerne Farvande, 
faldt det ham vanskeligt at forholde sig rolig hjemme, 
og han begyndte da en Krig med Svenskerne, idet han 
under aldeles vilkaarlige Paaskud bemægtigede sig en 
Del af Vestgotland, aabenbar i den Hensigt at gjøre 
sig til Herre over det hele. I Begyndelsen havde han 
ogsaa Held med sig, han slog Inge og naaede helt op 
til Venern , hvor han sogte at sætte sig fast henimod 
Slutningen af Aar 1100. Men Aaret efter gik det ham 
meget uheldig ; han blev fuldstændig slaaet af Inge og 
dermed tilbøjelig til at slutte Fred. Erik Ejegod lagde 
sig imellem; thi han, der netop var i Færd med at faa 
oprettet en af Hamborg uafhængig Erkestol, med hvilken 
Primatet over de øvrige nordiske Menigheder skulde 
være forenet, var meget interesseret i, at der ikke just 
nu skulde herske Ufred mellem Rigerne. Den kirkelige 
Forening fordrede endogsaa Mere; den forlangte en 
betydelig Imødekommen eller dog en velvillig Stemning 
mellem Folkene indbyrdes. I Sverig , hvor der fra 
dansk Side var udøvet en meget betydelig Missions- 
virksomhed, kunde man ikke antage, at Forbindelsen 
vilde fremkalde nogen videre Vanskelighed ; men Norge, 
vidste man, skyldte Danmark ikke det Allerringeste, 
idet Forholdet snarere var det omvendte. Det havde 
modtaget sin Christendom saagodt som udelukkende 



Erik Ejegod. 391 

vesterfra og var ved Magnus Barfods Erobringer i hine 
Farvande kommet i endnu nøjere Forbindelse med Vesten; 
det havde da ogsaa altid, og det endogsaa i Adalberts 
Tid, da dog Hamborgstolens Indflydelse stod højest, 
paa det Kraftigste modsat sig enhver Indblanding fra 
dennes Side i den norske Menigheds Anliggender. 

Disse Forhold have uden Tvivl staaet Erik tydelig 
for Øje, da han ikke ret længe efter Knuds Skrinlæg- 
gelse, i Løbet af Sommeren 1101, ilede op til Rigernes 
fælles Grændse ved Gøtaelven, hvor som saa ofte et 
Møde var blevet aftalt mellem alle tre Konger for at 
afgjøre de T^^stigheder, der skilte dem ad. De under- 
handlede en Tidlang afsides fra deres Mænd; men der- 
paa vendte de tilbage og kundgjorde dem, at nu var 
Freden sluttet saaledes, at hver skulde beholde sit Rige 
med de Grændser, som fra Arilstid havde været, og 
selv godtgjøre sine Undersaatter, hvad Skade de under 
Fejden havde lidt. Endelig skulde Magnus ægte Inges 
Datter Margrethe og med hende faa de omstridte Land- 
skaber i Medgift. Da man fra dansk Side ikke har 
nogen Efterretning om denne Sammenkomst, forlyder 
der Intet om, hvad Erik fik sat igjennem for sig selv; 
men da kort efter Erkestolen med Primatet over Norden 
oprettedes uden nogensomhelst Vanskelighed enten fra 
norsk eller svensk Side , kan man ikke være i Tvivl 
om, at ogsaa denne Sag er bleven bragt paa Bane og 
er bleven afgjort til hans Tilfredshed. Saaledes skiltes 
man da ad i Venskab, og de Folk, der stode hos, siger 
Sagaen, vare enige om, at de aldrig før havde set saa 
anselige Høvdinger sammen. Inge var den ældste og 
havde det ærværdigste Udseende , Magnus saa mest 



392 Erik Ejegod. 

krigersk og kjækkest ud, og Erik var den fagreste; 
men alle tre vare de veltalende og gjæve Mænd. 

Med denne Fredslutning, der for længere Tid blev 
afgjørende for Forholdet mellem de tre nordiske Riger, 
var der paa alle Grændser af Landet tilvejebragt Ro; 
Venden blev jo dels fra Rygen af holdt i Skak ved 
Skjalm Hvide , dels var det underlagt Eriks Søstersøn 
Henrik og Sakserne. Sydgrændsen fik desuden Hakon 
Sunnivasøn, der var en Dattersøn af den under Svend 
Estridsen tidt omtalte Jarl Hakon Ivarsen, at bevogte. 
Han blev tillige gift med Kongens Datter Ragnhild og 
saaledes en meget fremragende Mand'). Med Paven 



*) Kilderne til dette Tidsrums Historie omtale ikke mindre end fem 
Mænd af Navnet Hakon paa en saadan Maade , at man kan se, at 
flere af dem maa falde sammen, uden at det dog er klart, hvorledes. 

Hakon Ubbesen nævner Saxo S. 632 som Deltager i Knud 
Lavards Drab. 

Hakon Jyde nævner den Samme S. (336 som trædende til- 
bage fra Sammensværgelsen. Han siger tillige, at han er gift med 
Erik Ejegods Datter, og det er altsaa den Samme, der forekommer 
S. 603 og S. 665. 

Hakon Nordmand forekommer i den af Waitz udgivne Her- 
tug Knuds Levnetsbeskrivelse S. 28 som Deltager i Sammensvær- 
gelsen, og den Samme nævnes i Knytlinga c. 78 og c. 103; men 
her slaas han sammen med Hakon Sunnivasøn, og siges der, at det 
var ham, der flk Eriks Datter tilægte. 

Hakon Skaaning omtales ligeledes hos Waitz S. 28, hvor 
han paa lignende Maade som Hakon Jyde hos Saxo træder tilbage 
fra Sammensværgelsen. 

Hakon Sunnivasøn nævner Saxo S. 641 som virksom efter 
Knud Lavards Drab blandt dennes Tilhængere, foruden at han, 
som omtalt, forekommer i Knytlinga. 

I sig selv ere Beretningerne uforenelige; men man ser dog, at 
Hakon Jyde og Hakon Skaaning maa være samme Person; men i 



Erik Ejegod. 393 

var Eriks Forhold vedblivende det bedste, og i den indre 
Tvist var der indtraadt en Standsning, hvilket paa det 
Tydeligste tilkjendegiver sig derved, at den ydre Fred, 
Landet nød, ikke som ved tidligere lignende Lejligheder 
blev en Anledning for de egennyttige Stormænd til med 
fordoblet Iver at kaste sig over deres egne Interesser 
og med Vold og List at bringe Alting i Forvirring. 

Da nu alle Forhold altsaa lovede saa godt, kunde 
Erik Ejegod ikke nære nogen Betænkelighed ved paany 
at forlade Landet, denne Gang for at foretage en Pile- 
grimsrejse til det hellige Land. Efter Saxo skulde An- 
ledningen have været den , at han i en sindsforvirret 
Tilstand, fremkaldt ved en Spillemands Tryllesange, havde 
dræbt fire af sine Folk. Sagen kan forholde sig rigtig, 
men er ikke absolut nødvendig for at forklare, at han i 
Overensstemmelse med en Trang, som hele Tiden følte, 
nemlig til paany at levendegjøre sig Frelserens Person, 
hvilken Kirken efterhaanden havde bragt til at staa saa 
fjernt, kunde ville besøge de Steder, der havde været 
Vidner til hans Liv, hans Lidelser og Død, og som just 
nu ved det forenede Europas Anstrengelser vare blevne 



saa Fald synes ogsaa Hakon Ubbesen og Hakon Nordmand, der hos 
Saxo og Waitz henholdsvis modsættes disse to under de samme 
Forhold, at maatte falde sammen. Hakon Sunnivasan hos Saxo 
S. 641 kunde være en tredje, hvis han ikke just paa dette Sted 
betegnedes som „ovenfor omtalt" ; men han kan ikke godt være 
den Samme som Hakon Ubbesen (Normand), der var Deltager i 
Drabet, i alt Fald ikke vides at være traadt tilbage ligesaalidt som 
hans Fader Ubbe. Følgelig maa han være den Samme som Hakon 
Jyde (Skaaning), og Knytlinga have gjort sig skyldig i en For- 
veksling af ham med Hakon Nordmand (Ubbesen). Han vil her- 
efter altid blive betegnet som Hakon Sunnivasøn. 



394 



Erik Ejegod. 



befriede ud af de Vantroendes Hænder. Naar tillige 
henses til, at ogsaa Dronningen Bodil uden nogen saa- 
dan særlig ydre Foranledning tog med paa Rejsen, bliver 
man snarest tilbøjelig til at antage, at det simpelthen 
var en religieus Trang, styrket ved Opholdet i Italien 
nogle faa Aar i Forvejen , eller , som Knytlingas Digter 
siger, Ønsket om at »læge sine indre Saar« , der drev 
Kongen til det hellige Land. 

Hidtil synes det ved Korstogene bevirkede Røre i 
Europa kun i meget ringe Maal at være naaet her til 
Landet. Man har ved Siden af Svend Nordbagges Pile- 
grimsfærd blot en kort Bemærkning af en tydsk Aar- 
bogsforfatter (Annalista Saxo) fra det 12. Aarhundrede 
om, at »en Broder til Danskerkongen med to Bisper« 
1097 drog til Jerusalem, en Efterretning, som det er 
aldeles umuligt ved Hjælp af vore egne Kilder at skaffe 
lidt mere Fylde. Det Samme gjælder i endnu højere 
Grad om den eventyrlige Beretning angaaende en dansk 
Prinds Svend, der med sin Brud, den skjønne Florine, 
blev nedhugget i Lilleasien ikke langt fralconium, lige- 
som det heller ikke giver nogetsomhelst Holdepunkt, at 
Kilderne til det første Korstogs Historie mellem alle 
andre Europas Nationer ogsaa opramse Danskerne, Daci, 
Dani, Danai, som Deltagere. Saa meget større Betydning 
har det, at Erik Ejegod foretog sin Pilegrimsfærd , til- 
med da han var den første Konge i Europa, der saa- 
ledes tog virksom Del i den almindelige Bevægelse. 

Da han nu kundgjorde sin Beslutning paa Thinge, 
vakte han imidlertid i høj Grad Bestyrtelse. Det var 
jo Alle vitterligt, hvorledes det for en stor Del skyldtes 
Indflydelsen af hans Personlighed, at den indre Uro, der 



Erik Ejegod. 395 

i mere eller mindre Grad havde hersket under tre Kon- 
gers Regering, under ham syntes at have lagt sig; men 
nu frygtede man naturligvis for, at hans langvarige Fra- 
værelse fra Riget igjen vilde kalde alle urolige Kræfter 
i Landet til Virksomhed, ja maaske Venderne med, som 
man nys havde maattet undertvinge med Vaabenmagt. 
Navnlig paa Viborg Thing gjorde Misnøjen med hans 
Beslutning sig meget tydelig gjældende. Man foreholdt 
ham her aldeles ligefrem, at han stillede sin private 
Tilbøjelighed over Rigets Vel, og at Gud overhovedet 
satte større Pris paa, at han blev hjemme og passede 
sit Rige, end at han nu igjen drog paa Udenlandsrejse, 
og da Erik gjorde opmærksom paa, at han ved at tage 
Korset havde gjort et helligt Løfte om at drage afsted 
til det hellige Land, hvilket han ikke saaledes paa egen 
Haand kunde løse sig fra, tilbød Mængden ham at ville 
give, hvad det saa skulde være, ja en Tredjedel af sit 
Gods til de Fattige, naar den blot derved kunde løse 
ham fra hans Løfte. Men Erik vedblev at være urok- 
kelig; han vidste, at Undladelse af at opfylde Løftet, 
naar man en Gang havde taget Korset, var belagt med 
de haardeste Kirkestraffe, ligesom han vistnok ogsaa 
indsaa, at kun de Færreste her i Landet havde Begreb 
om, hvad en saadan Rejse havde at betyde, og om den 
Bevægelse, der gjennembævede Europa. Han afslog alt- 
saa Tilbudet, idet han sagde, at Syndsforladelse ikke 
var Noget, der var tilfals for Penge, og han vilde i et- 
hvert Fald ikke kjøbe den ved at gjøre sit Land fattigt. 
Derefter traf han Aftale med sine Nærmeste om, 
hvordan Riget skulde styres i hans Fraværelse, og da 
de villig underkastede sig hans Ønsker, blev der oprettet 



396 Erik Ejegod. 

et Rigsforstanderskab bestaaende af hans ældste Søn 
Harald Kesia, der den Gang var en ung Mand paa nogle 
og tyve Aar, og Biskop Asger af Lund, Rigets frem- 
tidige Erkebisp. At Harald blev Rigsforstander med 
Forbigaaelse af Kongens Brødre, Svend, Ubbe og Niels, 
har vistnok sin Grund i et Ønske hos Kongen om efter 
Udlandets Mønster at se en af sine Sønner som sin 
Efterfølger, en Forandring, som han maatte haabe, at 
Rigsforstanderskabet vilde kunne danne Indledningen til. 

Efterat dette var bragt i Orden , traf han endelig 
alle Forberedelser til at kunne optræde med den for- 
nødne kongelige Glans paa Rejsen, og da han selv var 
saa høj, hedder det, at han var betænksom nok til at 
udvælge sig de højeste Mænd, han kunde finde i Riget, 
til Ledsagere, for at han ikke skulde stikke altfor meget 
af mod sine Omgivelser. 

Selve Rejsen maa til sin Tid have gjort usædvanlig 
stor Opsigt. Derom vidner den Brede , hvormed saavel 
Saxo som Knytlinga dvæle ved de Begivenheder, der 
ledsagede den, fremfor Alt da ved Opholdet hos Kejser 
Alexius i Constantinopel, ligesom ogsaa den ovenfor 
omtalte saksiske Annalist, skjøndt Rejsen ikke gik over 
Tydskland, rimeligvis af samme Grund har været i Stand 
til at meddele, at Kongen og Dronningen droge afsted 
1002, saavelsom at de begge døde under Vejs. Naar 
det endelig hedder, at saavel den franske Konge, Philip 
d. 1., som Kejser Henrik d. 4. ydede ham Gaver i An- 
ledning af hans Rejse, saa er dette, om end usandsyn- 
ligt, dog ikke rent ud forkasteligt; thi skjøndt de begge 
endogsaa i allerhøjeste Grad havde tildraget sig Pavens 



Erik Ejegod. . 397 

Uvilje — Philip d. 1. var saaledes bleven sat i Ban af 
Urban d. 2. samtidig med Kirkemødet i Clermont — saa 
havde de dog begge anset det for klogest at bøje af for 
den voksende Bevægelse i Europa, der fremkaldtes ved 
Korstogene, ja Henrik d. 4. omgikkes just ved denne 
Tid, 1102, med Planer om selv at foretage en Vandring 
til den hellige Grav, en Beslutning, som han i Begyn- 
delsen af 1103 endogsaa lod højtidelig forkynde i Dom- 
kirken i Maintz. Gjennem de russiske og svenske 
Fyrstehuse stode de endvidere begge i en vis Familie- 
forbindelse med det danske Kongehus, der dog var for 
Qern til her at kunne have nogen videre Betydning*), 
og mellem Kejseren og hans Hustru var det desuden 
for længe siden kommet til et aabenbart Brud. 

Under almindelig Deltagelse tiltraadte Erik og Bodil 



*) Jaroslaw 

g. m. Ingegerd, Anund Jakobs Søster. 

I 

Ellisif Anna Wsewolod 

g. m. Harald Haarderaade g. m. Henrik d . ] . 
o. Svend Estridsen. af Frankrig. 



Ingegerd Philip d. 1. Wladimir Eupraxia 

g. m. Olaf Hunger. af Frankrig. g. m. Gyda, g. m. Henrik d. 2. 

Harald Godvinsens af Tydskland. 
Datter. 



Mstislaw el. Harald 
g. m. Christina, 
Inges Datter, 

I 

Malmfred. Ingeborg. 



398 t:rik Ejegod. 

altsaa deres Pilegrimsfærd. Rejsen gik ad den sæd- 
vanlige Vej over Østersøen, hvor Gulland berørtes, og 
gjennem Rusland mellem lutter venskabeligsindede Fyr- 
ster til Constantinopel. Overalt blev han modtaget med 
den største Hæder. Man ringede med Klokkerne i hver 
By, som han drog igjennem, og Præsterne gik ham imøde 
med Kors og Reliqvier og under aandelige Sange. Kej- 
ser Alexius var ligeoverfor ham som ved alle lignende 
Lejligheder Forsigtigheden selv. Denne Gang havde han 
dog maaske en særegen Anledning til at være paapas- 
sende, eftersom Væringerne, hans bekjendte Livvagt, for 
en stor Del bestode af Mænd her fra Norden, som na- 
turligvis grebe Lejligheden til at vise den danske Konge 
en ganske særlig Hyldest. Erik vidste imidlertid at 
gjøre Kejserens Mistænksomhed til Skamme; Saxo for- 
tæller med synlig Fornøjelse, hvordan Kejseren havde 
sendt Spejdere ud, der skulde lytte efter, hvad Kongen 
og Væringerne i deres danske Sprog talte sammen, og 
da var Kongen strømmet over af idel Formaninger til 
dem om at vise Troskab og Iver i den kejserlige Tje- 
neste, og Følgen blev da, at de to Fyrster skiltes ad 
paa bedste Maade, efterat Kejseren havde vist ham al 
mulig Opmærksomhed og Ære. Han tænkte endogsaa 
paa at lade den kostbare Væddekamp paa Hippodromet 
opføre for ham, men gav ham dog først Valget mellem 
enten at faa Legen at se eller at erholde den Sum, som 
denne vilde komme til at koste i Foræring, hvor da 
Erik, i Modsætning til, hvad senere Sigurd Jorsalafarer 
skulde have gjort, valgte det Sidste; og der var for- 
skjellig Mening mellem Folk, siger Sagaen, om hvilket 
af disse to Valg der var det mest kongelige. 



Erik Ejegod. 399 

Efter at have sendt adskillige hellige Mænds Lev- 
ninger hjem til Danmark, blandt Andet ogsaa til Slan- 
gerup, sin Fødeby, hvor han skal have anlagt et Kloster, 
drog Erik videre ad Søvejen, men skulde hverken se 
det hellige Land eller sit Fædreland igjen. Han blev 
nemlig under Vejs overfalden af en saa hidsig Feber, at 
han følte sig Døden nær, og maatte lade sig landsætte 
paa Cypern, hvor han døde i Baffa d. 10. Juli 1103 til 
største Sorg for alle sine Rejsefæller. Disse begravede 
ham, saavidt man af de temmelig legendeagtige Beret- 
ninger*) kan se, udenfor Byen, — og man tør desuden 
maaske nærmere bestemme Stedet som det hellige Kor- 
sets Bjerg, — men begave sig derpaa atter paa Vejen for 
at fortsætte Rejsen, idet navnlig Dronning Bodil ikke 
vilde opgive at søge Trøst paa de hellige Steder. Hun 
naaede da ogsaa til Jerusalem, men døde udenfor Byen 
paa Oliebjerget og blev begravet ved dets Fod i Josa- 



^) Det siges, snart, at heieØeu, snart kun, at det Sted, hvor Kongen 
ønskede at blive begraven^ havde den Egenskab, at alle de Lege- 
mer, der jordedes der, kort efter igjen udstødtes af Gravene og 
saaledes ikke kunde finde Ro , men at dette vidunderlig nok , op- 
hørte, saasnart den fromme Konge var jordet. Andre Beretninger 
føre imidlertid Sagnet helt op til den oldchristelige Tid, idet Kej- 
ser Constantins Moder Helena allerede skal have rejst et Kors paa 
det nuværende Korsets Bjerg for at afvende Ulykken fra Øen , og 
erindrer man, at Baffa er det gamle Paphos, der var helliget 
Aphrodite , som fremfor alle andre Steder dyrkedes paa Cypern, 
hendes Fødeø, og om hvem det snart hedder, at hun ikke taalte 
blodige Ofringer paa det hende viede Alter, snart at hun om Nat- 
ten og tidlig paa Morgenen med Dug og frisk Grønt skjulte Sporene 
af de hende ydede Ofre (se Preller, griech. Mythl. I. S. 266), saa 
ledes man til heri at søge Antydninger, der fører Sagnet endnu 
meget længere tilbage. 



400 Erik Ejegod. 

phats Dal, som man formoder, i det derværende Marie- 
capel udenfor Stephansporteu, hvilket den Gang nylig 
var blevet opført. 

Eriks Fraværelse og under denne indtrufne plud- 
selige Død blev ikke nogen Hindring for Fuldbyrdelsen 
af den Plan , som han altid havde omfattet med den 
højeste Grad af Iver, Oprettelsen af en uafliængig Erke- 
stol for Norden. Kort efter hans Bortrejse kom den 
pavelige Legat, Cardinal Alberik, der skulde gjøre sig 
bekjendt med den nordiske Menigheds kirkelige Til- 
stand, til Danmark, hvor han i Rigsforstanderen, Biskop 
Asger, fandt en Mand, der syntes ham vel egnet tilsat 
betros den vigtige Post og det baade af personlige 
Grunde, og fordi hans Bispesæde laa bekvemt til at 
danne Foreningspunktet for alle tre nordiske Riger. Hvad 
Aar Sagen er kommen til Ende, ved at Asger modtog 
Pallium fra Rom, ved man imidlertid ikke med Be- 
stemthed, idet ethvert Dokument angaaende denne for 
os saa vigtige Begivenhed nu er borte; man har alene 
en Lykønskningsskrivelse fra Anselm af Canterbury til 
Asger, af hvilken man imidlertid kun ser, at ogsaa 
Anselm har været virksom for at fremme Nordens 
Uafhængighed af den tydske Erkestol. Da han nu just 
opholdt sig i Rom 1103, saa formoder man, at Pallium, 
blev oversendt til Lund enten i dette Aar eller maaske 
snarere i det følgende Aar, 1104 (se og Lgb. VI. 623). 
Den ny Erkebisp fik tillige Overtilsynet med den 
norske og den svenske Menighed, og skjøndt denne 
Forbindelse ikke blev af synderlig lang Varighed, idet 
Norge allerede 1152 fik sin egen Erkebisp, der stil- 
ledes fuldstændig uafhængig af Lund, og Primatet 



Erik Ejegod, 401 

over Sverig, som Lundestolen bevarede, den Gang 
da Erkestolen i Upsala oprettedes 1164, aldrig fik 
noget Videre at betyde, saa var det for Danmark dog 
en Begivenhed af storste Vigtighed, at Kirkeprovindsen 
kom til at falde aldeles sammen med Riget. Havde 
Svend Estridsen gjort det første Skridt for at tilvejebringe 
Enhed ved at begrændse Riget til Folket, Noget, som 
som Forholdene ligefrem gave ham Anvisning paa, og 
som Lykken hjalp ham til at fuldbyrde, saa var det 
andet nødvendige Skridt det at lade den kirkelige Selv- 
stændighed slutte sig hertil, og dette var det, som Erik 
Ejegod udrettede. Vel arbejdede han ikke i den For- 
stand alene, at man kan tilskrive ham hele Æren her- 
for; thi det er paavist, hvorledes Alting saa at sige 
allerede laa tilrette for ham, dengang han blev Konge, 
hvorledes i Slutningen af Svend Estridsens Tid og under 
Harald Hejn Forbindelsen med Hamborg mere og mere 
løsnedes , hvorledes Knud blev til Martyr og derved 
skikket til at styrke det Baand, der sammenholdt baade 
Folket og Menigheden, og hvorledes Olafs sørgelige Re- 
gering blødgjorde de stridige Sind og beredte Vejen for 
den kirkelige Selvstændighed; men derfor kom Eriks 
Regering, under hvilken Frugten endelig modnedes til 
Høst, dog alligevel til for den nærmeste Eftertid at se 
ud som et Slags Guldalder ikke blot med Hensyn til 
den ydre Frugtbarhed, der skulde have udmærket hans 
Tid, men ogsaa, naar man saa hen til, hvorledes den 
urolige Aand, der var saa udpræget baade under hans 
Forgjængere og Efterfølgere ligesom lagde sig til Hvile 
undet ham. Men ogsaa for os er der Anledning til 

Rioder: Danm, d. Svend Estridsen og hans Sønner. 26 



402 Erik Ejegod. 

med Historien her at standse for at se , hvilken tor 
Fremtiden vigtig Forandring, der imidlertid var sket 
indenfor det danske Sarafunds Grændser. 



Egentlig er det dog kun en enkelt Side, som for- 
tjener at drages frem og noget nærmere at belyses. 
Det er Kjøbstadvæsenets Fremkomst. 

Danmark har lige saalidt i ældre Tider som senere 
udmærket sig ved store og rige Kjøbstæder. Thi det 
synes, at Handel og Industri, de Næringsveje, der her 
maatte komme i Betragtning, ikke i Reglen egne sig 
for den danske Folkecharakter. Historien giver os 
derfor Billedet af lange, tunge Tider, fulde af Ydmy- 
gelser for det danske Folk, der maatte se Fremmede 
mætte sig paa dets Bekostning, Tider, hvor enhver- 
somhelst forarbejdet Gjenstand, som man skulde bruge, 
selv den mindste, enten maatte hentes udefra eller til- 
forhandles af de Fremmede , der havde bosat sig her i 
Landet og ved deres Vindskibelighed og Dygtighed gjorde 
det umuligt for Landets egne Børn at kappes med dem. 
For Handelens Opkomst laa der desuden for den ældre 
Tids Vedkommende en ganske særegen Hindring i den 
Mængde Vikinger, der tumlede sig paa Østersøen og 
der gjorde Sejladsen usikker. Noget, der, hvis man tør 
tro Adam af Bremen, som i sin 4. Bog idelig kommer 
tilbage hertil, maa have havt Meget at betyde endnu 
helt ned i det Tidsrum, der her bliver behandlet. Han 
fortæller endogsaa, at Vikingerne vare forbandne til at 
erlægge en Del af det Bytte, de toge, som et Slags 



Kjøbstadvæsenets Opkomst. 403 

Kaperafgift til Kongen, og tilføjer, at, skjøndt det 
egentlig kun var Fremmede, som de saaledes maatte 
hjemsøge, saa lode de det dog som oftest ogsaa gaa ud 
over deres egne Landsmænd. 

Med alt det vidne dog en hel Del Momenter af 
forskjellig Slags paa det mest Uomstødelige om, at der 
ogsaa i de ældste Tider har været ikke saa ganske 
ringe Handelsrøre paa Østersøen. De forskjellige frem- 
mede Invirkninger afløse hverandre, alt eftersom Betin- 
gelserne herfor i Syden føre det med sig. Efterat Cul- 
turindflydelsen fra Romernes Side er hørt op, begynder 
i det femte, sjette Aarhundrede en livlig Handelsfor- 
bindelse med det byzantinske Rige over Rusland, samt 
fra Midten af det ottende Aarhundrede en lignende ad 
samme Vej med Araberne, hvilket foruden Møntfundene 
ogsaa disses egen Litteratur giver højst interessante 
Oplysninger om. Først derefter, i det niende Aarhun- 
drede, da med Carl den Store Christendommen og en 
en højere Cultur begyndte, om end svagt nok, at nærme 
sig vore sydlige Grændser, tager Forbindelsen sydpaa 
en Smule Opsving, saaledes at Ansgar kunde forefinde 
en Del Christne i Byen Slesvig, om hvilke det hedder, 
at de havde modtaget Daaben i Hamborg eller den 
nederlandske By Dorstad. 

Ved denne Lejlighed finder man altsaa allerede en 
Kjøbstad omtalt her i Landet og det desuden med den 
utrykkelige Bemærkning, at den var et Samlingssted for 
Kjøbmænd fra alle mulige Kanter; men for at man ikke 
skal tro, at Handelsforbindelsen med Syden den Gang 
allerede havde synderlig meget at betyde, siger Rem- 
bert (Ansg. Levn. c. 21) udtrykkelig, at Ansgars Kom- 

26* 



404 



Kjabstadvæsenets Opkomst. 



me og Christendommens deraf følgende Fremgang med- 
førte, at fra nu af tydske og nederlandske Kjøbmænd, 
hvad hidtil ikke lod sig gjøre, frit kunde besøge denne By. 
Man ser altsaa, at Slesvig den Gang allerede ligesom 
paa Adam af Bremens Tid væsentlig var henvist til 
Handelen over Østersøen til »Vendland, Sverig, Sam- 
land (Preussen), Grækenland« (d. e. Rusland). 

Slesvig er den første danske By, der nævnes. Thi 
den omtales allerede af Einhard paa Carl den Stores 
Tid, og dens Vigtighed maa have paatrængt sig usædvanlig 
stærkt, siden den daværende danske Enekonge Gøtrik 
kunde falde paa at flytte Kjøbmændene fra det erobrede 
Rerek (Meklenborg) over til Slesvig for saaledes at 
fremme dennes Handel. Ogsaa hinsides Vesterhavet var 
dens Navn bekjendt; thi i de Rejseberetninger, den 
angelsaksiske Kong Alfred (j 901) lod sig forelægge 
af Nordmanden Ulfstan og Slesvigeren Ottar, er det 
Slesvig, der just danner Midtpunktet. Men uagtet Byen 
saaledes er gammel nok, saa har den dog aldrig været 
en stor Stad, og det skjøndt den, rigtignok i sin mest 
glimrende Tid, før Lybeks Opkomst, dog drev det til at 
have hele syv Kirker. 

Endnu mere gjælder dette om de øvrige Kjøbstæder, 
der for den ældre Tids Vedkommende kunne paavises 
med Bestemthed. Det er desuden kun faa, ikke stort 
flere end Bispesæderne. I Jylland er der saaledes Ribe, 
der havde Handelsforbindelser langs med Vesterhavet 
til Nederlandene og England, Aarhus, hvor Skipperne 
fra Fyen, Sjælland og Skaane og fra Norge mødtes, 
fremdeles Viborg, det gamle Thingsted for hele Halv- 
øen, endelig Aalborg, hvorfra man sejlede til Norge, ja 



Kjøbstadvæsenets Opkomst. 405 

helt op til Island. At dømme efter Mønterne maa ogsaa 
Hjøringhave havt i det Mindste nogen Betydning, skjøndt 
Adam af Bremen, naar han nævner det nordligste Bispe- 
sæde i Riget, altid benævner det efter Vendsyssel og 
ikke som ellers efter Byen. Et Tegn paa dens Ubety- 
delighed er det ogsaa, at Bisperne, skjøndt det var en 
gammel canonisk Regel, at de skulde residere i Byerne, 
som oftest boede paa Børglum, efter hvilket Stiftet i 
Reglen bar Navn. Ved Siden af Hjøring forekomme 
desuden Randers og Horsens som kongelige Møntsteder 
og maa have havt nogen Betydning som Kjøbstæder. 
Paa 0erne er Kjøbstædernes Tal endnu langt ringere. 
Man trætfer paa Fyen alene Odense, der dog først fik 
rigtig Betydning efter Knud den Helliges Canonisation, 
paa Sjælland Roskilde, hvor Kongen gjerne opholdt 
sig, naar han ikke, hvad rigtignok næsten altid var Til - 
fældet, befandt sig paa Rejser i Landet, fremdeles 
Ringsted, det almindelige Thingsted, Slagelse, hvad dog 
er usikkert, og maaske Slangerup, Erik Ejegods Føde- 
sted. I Skaane var Lund en betydelig Stad og uden 
Tvivl en af de største i hele Landet, fremdeles var 
vistnok ogsaa Skanør allerede den Gang til. Som man 
ser, er dette et meget beskedent Antal Kjøbstæder; 
men Noget kunde det vel rigtignok ogsaa forøges, idet 
der næppe kan være Tvivl om , at der ved alle almin- 
delige Overgangssteder mellem 0erne indbyrdes og til 
Fastlandet paa begge Sider, og hvor der tillige i Reglen 
fandtes Fæstningsanlæg i Form af en Borg e. desl., 
har været bosat en Del Folk, der uden at danne en 
egentlig By dog væsentlig adskilte sig fra Landet. Paa 
den Maade vil f. E. Helsingborg, der omtales i Knud 



406 



Kjøbstadvæsenets Opkomst. 



den Helliges Gavebrev til Lunds Kirke 1085, kunne 
blive henregnet til Kjøbstæderne , og saaledes ligeledes 
flere, af hvilke senere Kjøbstæder have udviklet sig ; men 
stor Forandring vil dette ikke kunne gjøre, ligesaa lidt 
som naar man medtager Byer, der ligesom Søborg kun 
dannede , man kan sige, Udløberne af en kongelig Borg 
og forsvandt igjen med denne; thi disse vare endnu 
ubetydeligere. 

Det er let at paapege, hvad det var, der ved Siden 
af Folkets ringe Anlæg for Handel og navnlig for Industri 
lagde Vanskeligheder i Vejen for Kjøbstadvæsenets fri 
Udvikling og bestemte dennes Retning, skjøndt det rig- 
tignok er vanskeligt at paavise dette i det Enkelte. 
Det er de samme Vanskeligheder, som ogsaa Kirken 
mødte, da den vilde bryde sig en Vej her, nemlig Sam- 
fundets Afsluttethed i bestemt begrændsede Livskredse, 
der ikke let lode sig bøje til Optagelse af noget Nyt 
og Fremmed. Kirken havde dog det forud, at den kom 
for at tilfredsstille en Trang, der mere eller mindre 
bevidst levede i hele Folket, efterat de gamle Guder 
vare blegnede under Indtrykket af det meget Ny, man 
paa Vikingefærder havde faaet at se ; den kom fremdeles 
herind som en aandelig Magt, der, hvad enten man saa 
vilde det eller ikke, drog Mængden til sig gjennem Ge- 
myttet, der, jo stærkere den almindelige Bevægelse 
havde været under Vikingetiden, desmere ogsaa trængte 
til den Hvile og, man kan tillige sige, til den Tugt, 
som fortrinsvis Kirken var i Stand til at byde. Men 
dernæst mødte den ogsaa frem som en samlet Magt 
med sine stærke Rødder befæstede i hele den øvrige 
europæiske Jordbund ; enhver enkelt Klerk vidste derfor 



Kjøbstadvæsenets Opkomst. 407 

med sig selv, at han var Led af et stort og mægtigt 
Samfund; saaledes optraadte han og saaledes modtoges 
han, og da saa Kirkens Opblomstring med Pavemagten 
og Korstogsbevægelsen traadte til, saa var det ikke saa 
underligt, at Kongerne, en Svend Estridsen, en Knud 
den Hellige, en Erik Ejegod, kunde finde deres Regning 
ved at støtte den og lade sig støtte af den, og at den 
saa hurtig var i Stand til at skaffe sig en Plads. 

Anderledes var det med Handelsmanden. Han mødte 
kun for sig selv som den enkelte Mand; han havde 
ikke nogen mystisk Magt at støtte sig til, ingen store 
Ideer, som han vilde bære frem. Jordegods, der ellers 
udgjorde Formuen og gav Betydning, var han ikke i 
Besiddelse af, eller det var var ham det Uvæsentlige. 
Hans Interesser, der mulig vare afhængige af Forhold 
langt borte paa den anden Side af Østersøen eller Ve- 
sterhavet, vare fuldstændig forskjellige fra dem, der 
rørte sig i det begrændsede, paa Jordfællesskab og Fa- 
miliebaand beroende Samfund , hvorfor Thinget ogsaa 
næppe en Gang var i Stand til at behandle en Sag 
mellem ham og en anden Kjøbmand, saa afvigende var 
den fra det Almindelige; endelig det, han skulde tjene 
sit Brød med, sine Varer, var han nødt til idelig 
at underkaste Farer paa Søen. Hovedsagen blev dog 
i ethvert Fald den, at Livet som Kjøbmand isole- 
rede den, der greb denne Næringsvej, ligeoverfor hans 
Slægt. Det knyttede hans Interesser til fjerne Lande 
og udvidede hans Synskreds, samtidig med, at han selv 
indskrænkedes ved at henvises til sin egen Person 
alene. Herved kom han i skarpeste Modsætning til 
Bonden, hos hvem den voksne Søn som oftest vedblev 



408 Kjabstadvæsenets Opkomst. 

at bo til Huse, for ikke at tale om, at de, som man 
endnu kan se af flere af Provindsiallovene fra Valde- 
marernes Tid, besade den største Del af Formuen i 
Fællesskab. Hele den i hine Tider saa vigtige Rets- 
beskyttelse, der laa i Familieforbindelsen, faldt altsaa 
bort eller slappedes i det Mindste for Handelsmandens 
Vedkommende. Hertil kommer endnu, at der næppe 
kan være Tvivl om, at alle Saadanne, der vare uden 
Familie, altsaa fremfor Alt Frigivne og vistnok ogsaa 
Trælle (se Slesvig gi. Stadsr. c. 77), for en stor Del 
søgte at faa deres Udkomme ved Handelen, der i Mid- 
delalderen for de ikke meget anderledes stillede Jøder 
ligeledes blev den nærmeste Vej til Erhverv, og endelig 
at ogsaa mangfoldige af Kjøbstadboerne vare Fremmede. 
For alle disse var der en ligefrem Nødvendighed for at 
se sig om efter nye Midler, der kunde skaff"e dem den 
Sikkerhed for deres Bedrift, som de, saalænge Rets- 
forholdene vare dem ugunstige, ikke kunde undvære. 

Det, der frembød sig som det Naturligste, og som 
derfor skete overalt, hvor Kjøbstæder dannede sig, var, 
at man slog sig sammen for i Fællesskab at varetage 
sine Interesser. Selv om man i saa Henseende aldeles 
ikke havde Forbilleder at gaa efter, maatte man nød- 
vendigvis komme til at søge Styrke gjennem Forening 
og danne kunstige Samfund, der kunde modstaa og 
hævde deres Plads overfor de naturlige Samfund udenfor 
Kjøbstaden. Men nu havde man desuden Forbilleder 
at gaa efter, ikke blot udenfor Landet, men ogsaa i 
Landet selv. 

Da Christendommen først begyndte at faa fast Fod 
her, vare de Gejstlige, der jo i Almindelighed vare 



I 



Kjøbstadvæsenets Opkomst. 409 

Fremmede, i mange Henseender ikke meget bedre stillede 
end Beboerne af de Kjøbstæder, de traf paa; ogsaa dem 
dreve derfor Forholdene til at slutte sig saa nøje sammen 
som muligt, og det er ogsaa ovenfor blevet paavist, 
hvorledes de forenede sig i formelige Samboer af Præ- 
ster, der vilde fremme Missionsværket i en vis given 
Egn. Naar de nu senere flyttede ud, saa var det natur- 
ligt, at de ikke med det Samme opgave ethvert Baand, 
der havde knyttet dem sammen; de vedbleve at danne 
et Broderskab, der gik ud paa gjensidig Medhjælp og 
med bestemte Mellemrum kom sammen for at træffe 
Aftale om de Anliggender, der raaatte berøre dem Alle. 
Disse gejstlige Gilder, som de kaldtes, eller Calend- 
gilder, fordi man gjerne holdt Sammenkomst den første 
Dag i hver Maaned (Cai endæ), ere uden Tvivl de ældste, 
men tabte efterhaanden, som Gejstligheden voksede i 
Magt, deres Betydning, indtil de henimod Reformatio- 
nen, og vel i Forudfølelsen af den med denne sig nær- 
mende Fare, atter opvaagnede til fornyet Liv. 

Et andet Forbillede var at søge i England. Thi i 
intet Land havde Foreningsaanden i Stæderne skudt saa 
rige Spirer som her, og med intet Land kom Danmark 
før det her forehggende Tidsrum i saa livlig Forbindelse 
som med England. At derfor de talrige Borgergilder i 
vore Kjøbstæder tildels skylde engelsk Paavirkning 
deres Oprindelse, vil næppe kunne betvivles. Men i 
England var, saaledes som paa sit Sted bemærket, hin 
ejendommelige Forening af det Verdslige og Troen paa 
den guddommelige Bistand, der overalt udmærkede Gil- 
derne, Noget, der fortrinsvis var betegnende for den 
hele Samfundstilstand. 



410 Kjøbstadvæsenets Opkomst. 

I Overensstemmelse med, hvad disse to Forbilleder 
nu førte med sig, bleve de Foreninger, Kjøbstadborgerne f 

sluttede indbyrdes, og hvis Oprindelse vistnok gaar '; 

meget længere tilbage end til den Tid, da en stor Del 
af dem efter Knud den Helliges Canonisation valgte ham 
til deres Patron, aldrig stiftede med Blikket udeluk- 
kende vendt mod det Verdslige; der var altid et reli- 
gieust Element med, som væsentlig gav det hele Forhold 
dets Farve. Thi det var et christeligt Broderskab, man 
stiftede, ikke en gjensidig Forsikringsanstalt, og dette 
afspejler sig da ogsaa, paa lignende Maade som i de 
engelske Love, allerede i den Tone, der gaar igjennem 
deres Statuter. Snart begynder Skraaen med den Bøn, 
at »den almægtige Gud vil signe og styrke Gildet og 
alle dem, der det styrke og holde med Rette, til Guds 
og Sante Knuds Hæder og til alle deres Helsen og 
Salighed, som nu til ere og til skulle komme« ; snart 
hedder det, at »de hellige Fædres Indretninger og retlige 
Orden opfordrer os til, at vi bør mindes de Hellige med 
vor fulde Kjærlighed, hvorfor det er nødvendigt at paa- 
kalde Gud, at Han værdiges naadig at styre vort Gilde 
af sin store Miskundhed, saaledes at vi kunne gjøre 
os fortjente til efter Døden endrægtig at samles med 
Hans Hellige i Himmeriges Rige«, snart begynder man 
saaledes: »Et siger David Propheten i Psalmen: Hvor 
godt og glædeligt det er. Brødre sammen at bo«, eller 
ogsaa: »men det saa er, at Gud Han er den sande 
Kjærlighed, og hvilken som bliver inden den Kjærlighed, 
han bliver med Gud og Gud med ham, da« — er man 
kommen sammen for at enes om den og den Skraa o. s. fr. 
Af denne Aand fulgte da den mest vidtgaaende For- 



Kjøbstadvæsenets Opkomst. 411 

pligtelse for dem, der »for deres Saligheds Skyld«, som 
det hedder, vare gaaede ind i Gildet, til at staa hver- 
andre personlig bi i alskens Fare og Nød, medens paa 
den anden Side ethvert Angreb eller Fornærmelser mod 
Brødre straffedes paa det Haardeste. Ved Siden heraf 
skinner den Nødvendighed, der har afledt Gildevæsenet, 
meget tydelig frem, som naar det forbydes Brødrene at 
forfølge de Tvistigheder, de maatte have med hverandre, 
ved almindelig Rettergang, idet man gik ud fra, at dette 
kun kunde ske med det Øjemed at ville bringe sin 
Gildebroder i Fortræd, eftersom han, som den alminde- 
lige Rettergangsmaade nu en Gang var, her let maatte 
komme tilkort. Endelig søgte man ved mere eller 
mindre hyppige Sammenkomster at knytte Baandet ret 
fast mellem Medlemmerne, Mand som Kvinde — thi 
ogsaa Kvinder kunde optages i Gildet — , idet man ved 
saadanne Lejligheder tillige mindedes den Helgen, under 
hvis Beskyttelse Gildet havde stillet sig, og ved disse 
Sammenkomster, ligesom ved de Messer, der holdtes 
over Afdøde, var det en Pligt for samtlige Brødre at 
være tilstede, naar ikke et gyldigt Forfald hindrede 
dem deri. 

At nu et saadant Gilde allerede i sig selv maatte 
have meget stor Betydning for dem, der vare Medlem- 
mer af det, turde være temmelig indlysende. Det, at 
det ikke rent og bart var afhængigt af Medlemmernes 
Vilkaarlighed, men ved et til Samme knyttet religieust 
Element, var draget op i en vis højere Orden, gav det 
en vis Lighed med de naturlige Samfund ude paa Lan- 
det; thi selv om man ingen Slægt havde, fandt man nu 
»Brødre« og »Søstre« i Gildet, der vare rede til at 



412 Kjøbstadvæsenets Opkomst. 

udføre alle de Functioner, som udenfor Kjøbstaden paa- 
hvilede den virkelige Familie. 

Men med alt det manglede det dog, saaledes taget 
ganske for sig, et meget væsentligt Moment. Det var 
jo noget Nyt, der trængte sig ind mellem ældgamle, paa 
helt andre Tilstande byggede Samfundsforhold; men det 
havde i sig selv ikke nogen ydre Støtte, og om man 
end vil indrømme Muligheden af, at Gildet i og for sig 
kunde holde sig oppe og have Betydning for Medlem- 
merne, saa medførte dette just ikke ligefrem, at det 
ogsaa havde Bærekraft nok i sig til at støtte Udviklin- 
gen af en hel Kjøbstad. Man tænke saaledes paa Jord- 
fællesskabet. Om end Gildet i Meget kunde erstatte 
Familien, saa lettede det i ingen Henseende de Vanske- 
ligheder, der fra denne Side nødvendig maatte opstaa, 
hvor en Kjøbstad vilde begynde at udvikle sig ud af et 
Jordfællesskab med Bønder og udstykke Jorden efter 
en usædvanlig stor Maalestok for at anvende den efter 
en ganske anden Bestemmelse end de øvrige Deltagere 
i Fælliget. 

Men just dette er vist i de allerfærreste Tilfælde gaaet 
saaledes for sig, i alt Fald først i en senere Tid i nogle 
af vore mindre Kjøbstæder. I Reglen vil man derimod 
finde Kjøbstæderne staaende i et ganske særligt Forhold 
til Kongen, grundet paa, at de oprindelig ere opførte 
paa kongelig Grund. Man vil saaledes finde samtlige 
ovenfor nævnte Kjøbstæder og endnu flere, der imidlertid 
vare komne op, nævnte mellem Konunglef i Valdemar 
d. 2s saakaldte Jordebog (Lgb. VII 530—1) alene med 
Undtagelse af Ribe og Horsens. Men denne Sidste 
forekommer dog alligevel paa Mønter fra den ældste 



Kjøbstadvæsenets Opkomst. 413 

Tid under Benævnelsen »Kongens Horsens« paa samme 
Maade som Randers og uden Tvivl ogsaa Aalborg, saa 
det bør antages, at ogsaa den oprindelig maa have 
ligget paa kongelig Grund, medens dette Spørgsmaal 
for Ribes Vedkommende, trods Alt, hvad der er skrevet 
om denne By, vanskelig vil lade sig oplyse med Sik- 
kerhed*). 

Man kunde nu holde for, at det var Tilstedeværel- 
sen af en kongelig Borg, som kan paavises i de aller- 
fleste ældre Kjøbstæder, og under hvilken Borgerne 
kunde finde Beskyttelse, der gav Anledning til, at de 
byggede sig op ad den. Men foruden at det er umuligt 
at sige, om i hvert enkelt Tilfælde Borgen har givet 
Anledning til Byen, hvad vel kun tør formodes, hvor 
Byen bærer Borgens Navn, saasom Søborg, Vording- 
borg, Kallundborg, Helsingborg, Aalborg, Flensborg, eller 
om det er Byen, der har fremkaldt Borgen, saa kan 
man heller ikke sige, at Byen er bygget paa kongelig 
Grund, fordi den er bygget i Nærheden af en kongelig 
Borg. Men det var overhovedet slet ikke physisk 
Beskyttelse, Borgerne saa meget trængte til, — det skulde 
da være for deres Varer, der vare ude paa Søen — ; 
men hvad de behøvede, det var en sikker Retsstilling, 
uafhængig af Bondethinget, det var faste Ejendoms- 



') Adam af Bremen siger, at Odinkar den Yngre grundede Ribe 
Bispestol ved Hjælp af sin Fædrenearv (II c. 34), medens Saxo 
(S. 506) tillægger Odinkar Hvide en lignende Rundhaandethed 
overfor flere jydske Kirker. Bygget herpaa bliver det kun en Gis- 
ning, at Ribe har rejst sig paa en enkelt privat Mands eller Slægts 
Grund. Men det kan dog her bemærkes, at det Samme synes at 
være Tilfældet med Kallundborg fra en senere Tid. 



414 Kjøbstadvæsenets Opkomst. 

forhold, uafhængige af Jordfællesskabet, fremdeles Frihed 
til at træflfe Bestemmelser for at sikre Roligheden og 
ordne den ydre Tilstand paa et Sted, hvor Samlivet af 
et temmelig betydeligt Antal Mennesker gjorde Saadant 
langt mere nødvendigt end under de jævne Forhold paa 
Landet, og ligeledes til at udvikle de nye økonomiske 
Forhold, som Handel og Haandværker fremkaldte, paa 
en med deres ejendommelige Natur overensstemmende 
Maade. 

Alt dette var det nu en Umulighed at bringe til- 
veje , naar man ikke havde at gjøre med en eneste 
Mand, der stod højt nok til at give det Hele Bestandig- 
hed; men en Saadan fandtes alene i Kongen, og haus 
nære Forhold til Kjøbstæderne giver sig derfor, saasnart 
der gaar lidt mere Lys op over vore tidligere Forhold, 
paa en meget tydelig Maade tilkjende derved, at vi nu 
paa en Gang træflfe en hel Række Stadsretter, som for 
en stor Del ere stadfæstede af Kongen, eller for Sønder- 
jyllands Vedkommende af Hertugen, og det paa en Tid, 
hvor der umulig ellers kunde være Tale om en Kongen 
som Statsmyndighed tilkommende Lovgivningsmagt i 
moderne Forstand. At denne Stadfæstelse skulde være 
en tom Formalitet, vil paa den anden Side ikke kunne 
paastaas ; thi man finder Exempel paa, at visse Artikler 
blive udpegne i Statsretten som ikke egnende sig til 
at erholde Confirmation. Desuden viser Kongen ogsaa 
paa andre Maader Kjøbstæderne sikre Tegn paa sin 
Gunst, han yder dem Privilegier f. Ex. med Hensyn til 
Tolden, skjænker dem Jordegods og beskytter deres 
Næringsdrift overfor Overgreb fra Landbefolkningens Side. 

Imidlertid var Kongen naturligvis ikke aldeles uin- 



.i_. 



Kjøbstadvæsenets Opkomst. 415 

teresseret, naar han %iste Iver for Kjøbstadvæsenets 
Fremgang. For det Første havde han en hel Del Ind- 
tægter af Byerne, der ligefrem stode i Forhold til deres 
Fremvækst f. Ex. Sagefaldet, Toldindtægten, Torvegjæld, 
Gjæstskud , Møntindtægten osv. ; men dernæst forstod 
han ogsaa meget godt, umiddelbart at gjøre sig sit Be- 
skyttelsesforhold til Kjøbstæderne betalt. Herom vidner 
den store Mængde Byrder, der hele Middelalderen 
igjennem fortrinsvis paahvilede Kjøbstæderne, dels staaende 
Afgifter dels overordentlige Paalæg navnlig om at udruste 
Skibe og skaffe Krigsfolk, der ingensinde i samme Omfang 
paalagdes Bønderne. Men navnlig var der en Afgift, 
der fortjener at fremdrages, fordi den ligefrem berører 
Kongens oprindelige Forhold til Byens Jord, det er den 
saakaldte Arnegjæld eller, som den ogsaa benævnes, 
Midsommergjæld. Denne var nemlig en aarlig Afgift, 
der paahvilede hvert enkelt Grundstykke i Byen ligesom 
en Rente for en oprindelig af Kongen indrømmet Be- 
nyttelsesret , og hele Ejendomsretten til Grundene var 
saaledes af en temmelig indskrænket Beskaffenhed. 
Men Borgernes Afhængighed af Kongen var oprindelig af 
en endnu videre gaaende Art, ligefrem en saadan, at der 
udsprang ligesom et Slags Ufrihed af den. I det Mindste 
finder man meget ofte — skjøndt paafaldende nok kun 
indenfor jydske Rets Omraade — Spor til, at det har 
været Reglen, at Bymænds efterladte Gods, der paa 
Grund af deres Løsrivelse fra Familiebaandet betragtedes 
som Danefæ, tilfaldt Kongen og ikke Arvingerne, med- 
mindre det i Vedkommendes levende Live var frikjøbt 
ved Erlæggelse af det saakaldte Lagkjøb eller Arvekjob. 
Efter den ældste slesvigske Stadsret var det endogsaa 



416 Kjebstad væsenets Opkomst. 

kun dem, der havde Livsarvinger, der saaledes kunde 
skaffe disse Arveret*). 

Medens Kjøbstadborgerne saaledes oprindelig stode 
i et meget stærkt Afliængigliedsforliold til Kongen, maa 
man dog nødvendigvis undtage en Classe af Borgerne, 
nemlig Gildebrødrene. Det antydes enkelte Gange, at 
de ikke erlagde Arnegj æld ^), og at de heller ikke betalte 
Lagkjøb , maa antages efter den meget høje Stilling, 
de indtoge, og som bliver betegnet derved, at der erlagdes 
højere Bod for Fornærmelser mod dem, end mod Andre, 
og tillagdes deres Vidnesbyrd større Betydning end 
Andres, og at de i det Hele udadtil repræsenterede Byen 
som de ældre, faste Borgere i Modsætning til Nybyggerne. 



') Herefter opfatter jeg altsaa SI. gi. Str. c. 29 som indeholdende et 
Privilegium for gifte Borgere og (gifte) Gjæster til at erlægge Lag- 
kjøb, medens de ugifte og Fruentimmer (jfr. Flensb. Str. c. 11) 
ikke de gifte Koner, men hvad Aabenr. Str. c. 13 kalder frowens 
Namen, ikke kunde gjare det, idet Kongen tog Arven. (I Statuta 
elv. Apenr. c. 14, 1.^, „possunt" , „potest" , ere Udtrykkene tyde- 
ligere). Jeg kan navnlig ikke flnde en Støtte for den Mening, der 
holder for, at Ugiftes Arvinger skulde have større Ret end de 
Giftes Arvinger, Livsarvingerne, Noget, der jo allerede i sig selv 
ser besynderligt ud, ved at henvise til c. 66, der begunstiger de 
Ugifte med Hensyn til Erlæggelse af Saarbøder i Sammenligning 
med de Gifte, da jeg maa holde for, at den første Del af Stads- 
retten, (omtrent til c. 31, der begynder med: Sciendum est pre- 
terea — ), som har en meget antik Charakter og navnlig tager 
paafaldende stærkt Hensyn til Gildet , hvad den sidste Del ikke 
gjer, i det Væsentlige skriver sig fra en tidligere Tid end det 
Efterfølgende. 

2) Flensb. Str. c. 113 (jfr. gi. Str. c. 25 o. c. 27 Aabenr. Str. c. 116), 
der stiller Mænd af det højeste Gilde i Modsætning til Bymænd, 
der give Aruegjæld, jfr. Hdl. Str. c. 1 1 , hvorefter Arvekjøb gaar 
foran Erlæggelsen af Arnegjæld, se o. c. 3S. 



Kjøbstadvæsenets Opkomst. 417 

Man tør imidlertid forudsætte, at Byen ligefra sin aller- 
første Tid af aldrig er falden aldeles sammen med 
Gildet ; der har altid været en Modsætning mellem dem, 
der hørte til Gildet, og dem, der ikke hørte til Gildet, 
og dette har tillige dannet Kjærnen, hvis begunstigede 
Stilling paa anden Haand ogsaa kom de øvrige Ind- 
vaanere i Byen til Gode. Men snart begyndte der som 
allevegne, hvor der er lidt Liv, at komme yderligere 
Modsætninger op. Gildet afsluttede sig til en bestemt 
Kreds, og der dannede sig da nye Gilder ved Siden af 
det, hvilket paa det Tydeligste tilkjendegives derved, 
at det ældste Gilde nu antager Betegnelsen højeste 
Gilde, summum convivium. Dette er en Udvikling, der 
i det Tidsrum, som her behandles, forlængst er naaet, 
hvorfor dette »højeste Gilde« ogsaa forekommer mange 
Gange i den ældste Del af den tidligste Stadsret, man 
endnu har, nemlig den slesvigske. Det højeste Gilde 
blev i dette Tidsrum, i det Mindste i Jylland og paa 
Fyen, gjerne viet til Knud den Helliges Minde. 

To Ting var der altsaa, ved hvis Hjælp Kjøbstad- 
væsenet banede sig Vej, Gildet og Beskyttelsesforholdet 
til Kongen. Men man maa nu ikke tro, at det Ene ikke 
stod i nogensomhelst Forbindelse med det Andet; thi 
ligesom Gilderne, skjøndt de strengt taget ikke kunde 
siges at være udgaaede fra Borgerne, idet disse i deres 
Flerhed vare senere tilkomne, dog havde givet disse Ly 
at bygge under, saaledes viser det gode Forhold, der 
hos os ligesom i England og i Modsætning til, hvad 
der fandt Sted i Frankrig og Tydskland, bestod mellem 
Kongerne og Gildevæsenet, at ogsaa dette hos Kongen 
havde fundet sin væsentligste udvortes Støtte. Ligesom 

Ræiler: Danm. n, Svend Estridsen og hans Sønner, 27 



418 Ejøbstadvæsenets Opkomst. 

Knud den Store og hans Broder Harald vare Medlemmer 
af Broderskabet ved Christkirken i Canterbury, saaledes 
finder man ogsaa senere hos os Kongerne og de Første 
af Kongehuset som Medlemmer af Gilderne i vore 
Kjøbstæder, medens paa den anden Side Gejstligheden, 
som Forholdene i Kjøbenhavn, der en Tidlang var 
Bispestad, udvise, langtfra var saa velvillig stemt mod 
Gilderne, der befordrede Borgernes Selvstændighedsfølelse, 
som Gejstligheden formodentlig frygtede for ikke at kunne 
magte. Alligevel lader det dog til, at Erkebispen i Reglen 
var Medlem af St. Knudsgildet i Lund. 

Kongen lod endog Gildet, senere det højeste Gilde, 
have hele Styi'elsen af Byens Anliggender i sin Haand, 
og man forstaar heraf, hvorledes f. Ex. Flensborg Stads- 
ret fra 1284 kunde give Oldermanden i St. Knudsgildet 
Andel i Valget af Byens Raadmænd, hvorledes Gilde- 
huset som oftest kunde falde sammen med Byens Raad- 
hus, og at Gildets Segl kunde blive Byens Segl, som 
f. Ex. i Odense. Man sporer ikke Noget til, at Borgerne 
have set en Tilsidesættelse i denne Indretning, eller at 
det har været gjennem voldsomme Brydninger, at og- 
saa de omsider fik Andel i Styrelsen af Byens An- 
liggender. 

Desuden faldt de ikke heller selv paa nogen Maade 
sammen med Byens Indvaanere. Thi naar der tales om 
Borgerskab (civitas) , saa menes der hermed kun dem, 
der vare Grundejere (Slesv. gi. Str. c. 47 cives legitimi 
jfr. smst. c. 16) ; alle de Andre, ikke blot de, der vare 
flyttede til Byen udefra, men navnlig ogsaa Haand- 
værkerne regnedes slet ikke for egentlige Borgere. De 
maatte derfor lade sig nøje med, hvad Interesse der 



Kjøbstadvæsenets Opkomst. 419 

vistes deres Næringsvej fra de herskende Classers Side, 
og deres Stilling var overhovedet at ligne med den, som 
Borgerne udenfor Gildet oprindelig havde indtaget til 
Gildebrødrene; de toge saaledes faktisk Del i den Be- 
skyttelse, som Byen ved de andre Classers Virksomhed 
havde erhvervet sig, uden dog selv at have nogen Stemme 
med i Lavet. Derimod søgte de efter Gildebrødrenes 
Exempel ved Forening at give sig selv en Smule mere 
Vægt, ligesom de Andre havde gjort i Begyndelsen, da 
de vilde bane Vej for den ny Samfundstilstand. Disse 
Foreninger kaldtes nu ligeledes Gilder, Haandværks- 
gilder, men ere ellers i Meget forskjellige fra de egent- 
lige Gilder, Kjøbmandsgilderne; thi disse betegne For- 
eningerne af de ældste og fornemste Borgere, hine af 
de yngste og laveststillede Indvaanere i Byen. Men 
Haandværksgildernes Oprindelse er ellers gammel nok; 
thi i den gamle slesvigske Stadsret, som oftere er bleven 
omtalt og skriver sig fra dette Tidsrum, forefinder man 
dem allerede fuldt ud^^klede. 

Det hører ikke til det mindst Mærkelige ved denne 
saa mangfoldig kløftede Tid, at den blandt det meget 
Andet, den havde at bearbejde i sig, ogsaa fik den Op- 
gave væsentlig at bidrage til Skabelsen af vort hele 
Kjøbstadvæsen. Hele to nye Stænder, Gejstligheden og 
Borgerskabet, skjød sig med den ind i det gamle, fra 
Fortiden overleverede Samfund. De berøre hinanden 
kortvarig i Gildet, eller om man hellere vil, i Knud den 
Hellige, der ligesaa meget er en Støttepille for den Ene 
som for den Anden. Gejstligheden svang sig imidlertid 
meget hurtig op til at være den vigtigste Bærer af 

27* 



420 



Kjøbstad væsenets Opkomst. 



Folkets Liv, medens Kjøbstæderne, trykkede af Hanse- 
stædernes Overmagt, førte en forkrøblet Tilværelse hele 
Middelalderen igjennem. Imidlertid vil det dog i den 
nærmest følgende Fremstilling vise sig, hvorledes de 
allerede nu begynde at faa Betydning for Helheden, om 
end kun svagt. 

Hvad den Konge særlig angaar, der har givet An- 
ledning til denne Standsning, saa er det almindelig 
overleveret, at han i Lighed med Olaf Kyrre i Norge 
har ladet Kjøbstadvæsenets Fremme være sig særlig 
magtpaaliggende. Det er uden Tvivl ham, der menes 
med den Kong Erik, hvem Kong Knuds Gildebrødre i 
Odense tilskrive den første kongelige Stadfæstelse af 
deres Skraa, og det er sikkert ham, til hvem Slesvigs 
gi. Stadsret c. 31 tilbagefører visse Begunstigelser, 
der indrømmedes Byen af Svend Grathe. 



421 



liels. 

Uet varede længe, vistnok ikke saa lidt ind i Aaret 
1104, førend man her i Danmark fik Efterretning om 
Erik Ejegods Død, og man beredte sig da altsaa til et 
nyt Kongevalg. Der var tre Brødre af den afdøde 
Konge at vælge imellem nemlig Svend, Ubbe, og Niels ; 
thi Sønnerne kunde der efter den gamle , endnu be- 
standig gjældende Arveorden aldeles ikke være Tale 
om. Harald Kesia, Rigsforstanderen, havde desuden 
under sin Virksomhed som saadan vist sig at høre til 
hin gamle Skole af Vikinger til Lands, der havde ført 
Regimentet under Harald Hejn og Olaf Hunger , hvorfor 
Forholdet mellem ham og hans Medregent, Erkebisp 
Asger, næppe kan have været det bedste. 

Valget mellem de tre Brødre blev ellers meget 
lettet ved Omstændighederne. Svend, den Ældste, der 
uden Tvivl ganske havde opgivet at blive Konge, blev 
ligesom lynslagen af Glæde, da han til sin Overraskelse 



422 Niels. 

hørte Efterretningen om Erik Ejegods Død. Selv var 
han meget svag, men følte dog ligesom nyt Liv i 
sig ved Tanken om, at han dog altsaa mulig alligevel 
kunde blive Konge. Han ilede afsted til Viborg, 
det nærmeste Thingsted, for dog at have den Glæde at 
høre sig udraabt som Konge i alt Fald af Befolkningen 
i en enkelt Landsdel, siden det syntes tvivlsomt, om 
hans Kræfter tilode ham at oppebi Sammenkaldelsen af 
et almindeligt Thing paa Isøren. Men det hastige Ridt 
var mere, end han kunde taale; han maatte sætte sig i 
en Vogn, ja omsider lade sig bære frem; men Alt for- 
gjæves, han døde under Vejs og naaede altsaa ikke Thinget. 

Det ser lidt mistænkeligt ud eller i det Mindste 
altfor dramatisk, ifald man saa tør kalde det, naar 
Saxo i Modsætning til denne Svends Iver for dog endelig 
at blive Konge, »om det saa ogsaa kun var for tre 
Dage«, stiller Ubbes Adfærd, som, da der paa Isøre 
Thing aabnes ham Udsigt til Kongekronen, med Beske- 
denhed afslaar den, idet han paaberaaber sig sin Udue- 
lighed til at føre Regimentet og henviser til Niels. 
Der er desuden en skotsk Skribent, Robert af Elgin, 
som har beskrevet Knud Lavards Levnet før Saxos 
Tid, og som siger, at Niels vandt Kronen ved Bestik- 
kelse, og det maa da være Ubbe, ikke Svend, som han 
fravandt den ; men i saa Fald forholder det sig ikke 
rigtigt med Ubbes foregivne Afkald. 

Saa meget er nu imidlertid vist, hvordan det saa 
ogsaa er gaaet til, at Niels naaede at blive valgt, og 
det som den sidste af Svend Estridsens Sønner, der 
blev Konge. Det er nu ikke saa lidet paafaldende, at 
medens alle de foregaaende og efterfølgende Konger 



Niels. 423 

gjorde sig bemærkede allerede i rum Tid, forinden de 
bestege Thronen, h'sålket ogsaa gjælder om Svend, der 
var med den Gang Knud den Hellige blev overfaldet i 
Odense, saa er dette derimod aldeles ikke Tilfældet 
med Niels. Han bliver saa godt som ikke med et Ord 
nogensinde omtalt i alle de 28 Aar, der forløb fra 
Faderens Død og indtil hans Thronbestigelse. Ikke en 
Gang i Anledning af den Mellemregering, som Erik 
Ejegod indsatte ved sin Afrejse til det hellige Land, 
bliver han nævnt; men dette var nu rigtignok en Skjæbne, 
som han deler med begge sine to nysnævnte Brødre, 
der ligeledes bleve forbigaaede ved denne Lejlighed, 
idet Erik nemlig, som sagt, vilde have sin Søn til 
Rigsforstander for saaledes at forberede Rigets Over- 
gang til ham efter sin Død. Desuden tør man vistnok 
forudsætte, at Niels, den Gang Svend Estridsen døde, 
maa have været meget ung og altsaa i det Mindste i 
den første Tid ude af Stand til at skaffe sig noget 
Navn. 

Men ogsaa senere, da han dog var bleven Konge, 
svinder han En, man kunde sige, ligesom ud af Hæn- 
derne, saaledes at det, skjøndt hans Regering er læn- 
gere end nogen anden af Svend Estridsens Sønner, dog 
er allervanskeligst at faa et nogenlunde klart Billede 
af hans Personlighed. I alle de tredive Aar, han rege- 
rede, er det bestandig Andre, der ere de ledende, mens 
han selv vakler viljeløst hid og did. Først er det hans 
Dronning Margrethe, Inges Datter og Magnus Barfods 
Enke, der fører det egentlige Regimente tilligemed 
Erkebisp Asger, der dog omsider selv bliver usikker; 
senere er det Knud Lavard, Erik Ejegods Søn, tilsidst 



424 Niels. 

Magnus, hans egen Søn, og som saa drager ham selv 
med i sit Fald. At han skulde have været saa meget 
gammel, den Gang han besteg Thronen, og at dette 
skulde have foranlediget dette Misforhold, kan næppe 
antages; thi han regerede tredive Aar, og hans Søn 
Magnus blev desuden født under hans Regering. Man 
kan derfor vistnok trolig følge den roskildske Anonyms 
Ord, saa meget mere som denne aabent stiller sig paa 
samme Parti som det, Kongen i det Mindste tilsidst 
fulgte, naar han charakteriserer Niels som en føjelig og 
temmelig ubetydelig Personlighed, der i ingen Henseende 
var sin Plads voksen. Det Følgende vil desuden paa 
mange Maader bekræfte denne Dom. 

Paa den anden Side maa man dog ogsaa indrømme, 
at det paa ingen Maade var nogen let Tid at være 
Konge i. Thi vel vedblev den Standsning i Partiernes 
Strid, som Erik Ejegod var heldig nok til at kunne 
benytte, og som han gav en Art foreløbig Fasthed ved 
sin Broders Canonisation og Oprettelsen af Erkestolen 
i Lund, endnu at bestaa i en stor Del af hans Tid. 
Men det var dog tydeligt, at man rustede sig til at 
begynde Striden forfra igjen, skjøndt rigtignok under 
forandrede Forhold. Til de gamle Stormandsætter mærker 
man nemlig slet ikke Noget mere. De ere ligesom 
henvejrede for Knuds Helgenglans og den religieuse 
Bevægelse, der fra det øvrige Europa strakte sine Ud- 
løbere ogsaa langt ind i vort Fædreland, og Harald 
Kesia kommer derfor til at staa som en enlig Repre- 
sentant for denne Retning, der vel ellers kun har vir- 
ket i Stilhed og under Dække af de nye Former. Mæg- 
tigst af alle er derimod Svend Trundsens Slægt, hvis 



Niels. 425 

fornemste Medlem naturligvis Asger var, den ny Erke- 
bisp i Lund, der dog tillige besad Primatet over hele 
det øvrige Norden. 

Det var uden Tvivl dette Forhold, det var den ydre 
Anledning til den stærke Forbindelse mellem det danske 
og de andre to nordiske Hoffer, som nu paa en Gang 
træder i Forgrunden; det var vistnok for Sverigs Ved- 
kommende allerede forberedt ved Erik Ejegods Ven- 
skab med Inge og, om man vil, ved Svend Estridsens 
Forbindelse med Anund Jakob; men derimod havde det 
aldrig udstrakt sig synderlig til Norge; og dog var den 
øvrige Forbindelse mellem Danmark og Norge vel i 
Stand til at maale sig med den, der bestod mellem det 
første Land og Sverig, foruden at der var adskillige 
norske Stormandsslægter, der ved Familiebaand vare 
knyttede til det danske Kongehus. De to Kongehuse 
selv havde alligevel gjerne staaet i Fjendskabsforhold 
til hinanden og det allerede gjennem adskillige Slægtled; 
Flygtninge fra Norge havde hyppig fundet et Fristed 
i Danmark og omvendt; tidt havde der været Fejde 
mellem Rigerne; en dansk Konge havde hersket i Norge, 
en norsk i Danmark. Men fra Olaf Kyrres Tid og 
navnlig efter det store Kongemøde paa Brenøerne 1100 
blev dette nu paa en Gang anderledes. Der indlededes 
fra nu af et Venskab, der skulde have Bestandighed for 
længere Tider. 

Denne, man kan kalde den, nordiske Retning havde 
nu sit Midtpunkt i Lunde Erkestol og overhovedet i 
Skaane, som jo dannede Overgangsleddet til Sverig, 
samt i Jylland, der altid havde været den Del af Lan- 
det, som stod i størst ydre og indre Samkvem med 



426 Niels. 

Norge, og som foruden at være den trnndske Slægts 
Hjemstavn var den Landsdel, hvor ligesom i Fyen Knud 
den Helliges Dyrkelse havde slaaet mest an. Men ved 
Siden af denne Retning er der endnu fuldkommen saa 
tidlig en anden, som i skarp Modsætning til hin ser ud- 
ad, ud mod det store Culturrige hinsides Grændsen mod 
Syd, ligesom den i sin Tid havde søgt sin aandelige 
Næring hinsides Vesterhavet, i England. Det var ikke 
Tydskland, som den særlig følte Beundring for, skjøndt 
den fra første Færd af vendte sig til dette som det 
nærmeste Udland, derom vidner den store Tilstrømning 
af Danske til Paris med det store, berømmelige Univer- 
sitet, og omvendt Indkaldelsen af franske Munke hertil, 
som den nærmest følgende Tid kom til at opvise. Man 
følte nemlig, at det ikke var nok, at man med Svend 
Estridsen havde faaet et bestemt begrændset, dansk 
Rige, der faldt sammen med Folket, at det heller ikke 
var nok, at man med Erik Ejegod havde faaet dette 
anvist en selvstændig Plads i den store Kirkestat. Den 
tredje Generation følte, at der maatte arbejdes videre; 
thi i hint Andet saa den kun en Form; og det, den 
trængte til, var virkelig Delagtighed i den Aand, der 
med Kirkens Fornyelse rørte sig i Europa, til Cultur, 
som den ikke kunde faa ved nogen mechanisk Forbin- 
delse med de ligesaa raa Stammebeslægtede i Norden, 
men kun ved at søge den udenfor. Det er denne Tanke, 
der, tidt tilsløret af Egennytte og selvisk Beregning, 
dog alligevel ligger paa Bunden i Tidens Rørelser fra 
denne Side, og hvis Tillid til det danske Folks sunde 
Kraft til nok at kunne taale Optagelsen af det Frem- 
mede uden derfor at vanslægte fra sine Fædre saa 



Niels. 427 

herligt stadfæstede sig i den fjerde Generation, i Valde- 
marerne. Dens Hjemstavn er i Modsætning til Nørre- 
jylland og Skaane først Sønderjylland og dernæst Sjæl- 
land; i Sønderjylland, fordi denne Landsdel paa Grund 
af sin Beliggenhed mest havde maattet taale Indvirk- 
ning fra Naboerne, hvorfor ogsaa den fremmede Ind- 
flydelse her fra Begyndelsen af viser sig som tydsk, 
men i Sjælland, fordi Befolkningen der, som oftere 
anført, altid har udmærket sig ved aabent Øje for 
enhver aandelig Magt, der kunde skaffe Kræfterne for- 
nyet Næring, og paa den anden Side for enhver Ind- 
skrænkning hjemme, der dannede en Skranke for Aanden, 

To Mænd er der, som kunne stilles frem som For- 
kjæmpere for hver af de to Retninger, Erkebisp Asger 
og Skjalm Hvide, Den Sidste bliver allerede navn- 
kundig under Svend Estridsen, men fører ellers en 
skjult Tilværelse i de nærmest følgende Kongers Tid, 
indtil han under Erik Ejegod pludselig vinder den højeste 
Betydning som Jarl over Sjælland, Erobrer af Rygen 
samt Jarl paa denne 0. Mulig er det denne Stilling, 
der bragte ham i Forbindelse med Sakserne, der jo lige- 
ledes havde Interesser at varetage i Venden, eller sna- 
rere den Omstændighed, at han en Tidlang opholdt sig 
uden Lands. Ligemeget, han tog nu den under Hensyn 
til de tidligere Forhold temmelig paafaldende Beslut- 
ning at sende den unge Knud, som Erik Ejegod ved 
sin Afrejse havde betroet til hans Opfostring, op til 
Hertug Lothar, fra 1106 Magnus' Efterfølger i Saksen, 
for at han skulde lede hans videre Uddannelse, 

Dette røber et nærmere Tillidsforhold mellem Skjalm 
Hvide og Hertug Lothar, uden hvilket den nævnte Hånd- 



428 Niels. 

ling vilde have været uforsvarlig; men Følgerne heraf 
har han dog næppe kunnet klart forudse ; thi det var 
Fremtidens Historie, der for en stor Del udgik fra dette 
ene Skridt. Knud var ellers ved sin Faders Død en 
Dreng paa en 12 — 13, Aar; men hans Ophold hos 
Hertug Lothar kan dog ikke have været ganske kort- 
varigt ; thi i saa Fald vilde Efterretningen om det næppe 
have været bevaret. Det er saaledes meget muligt, at 
han allerede under sit Ophold hos Lothar er kommen i 
Berøring med Henrik Gotskalksen, der havde sit ven- 
diske Rige som Lehn af den saksiske Hertug, og frem- 
deles at han hos denne har oplevet Vendernes Indfald 
i Holsten 1110, som kostede den holstenske Greve 
Gotfred Livet, ja maaske endogsaa deltaget i det Tog, 
som Lothar i den Anledning gjorde ind i Vendland for 
at hævne det skete Overfald og sikre den ny hol- 
stenske Greve, Adolf af Schauenborg, i Besiddelsen af 
sit Lehn. 

Her i Danmark havde de Styrende imidlertid Blikket 
vendt mod en ganske anden Kant. Thi man synes ikke 
at kunne lægge videre Vægt paa, at en Skrivelse fra 
flere østtydske Bisper og andre Stormænd omtrent fra 
denne Tid omtaler et af den danske Konge givet Løfte 
om Deltagelse i et Vendertog, der aldrig synes at være 
kommet i Stand. For at knytte en virksom Forbin- 
delse med Norden fik man derimod et Ægteskab bragt 
i Stand mellem Kong Niels og Magnus Barfods Enke 
Margrethe, den svenske Kong Inges Datter. Derved 
sikrede man sig denne Konges Venskab, men tillige 
den store, umiddelbare Fordel, at de Landstrækninger i 
Vestgotland, som Magnus i sin Tid havde faaet i Med- 



Niels. 429 

gift ifølge Forliget paa Brenøerne , nu med Margrethe 
kom til Kong Niels, der saaledes fik Adgang til at øve 
Indflydelse i den til Halland grændsende Del af Sverig. 

Margrethe, som i Anledning af Forliget paa Bren- 
øerne fik Tilnavnet Fredkolla, Fredpigen, synes at have 
været en meget fremragende Personlighed. I det Mindste 
fordunklede hun ikke blot sin Ægtefælle, Kong Niels, 
saaledes at man mere sporer hendes Virksomhed som 
Rigets Styrer end Kongens; men hun bringer i Beret- 
ningerne endogsaa Erkebisp Asger til at træde i Skygge, 
og dog kan der næppe være nogen Tvivl om, at hans 
Indflydelse paa hende maa have været meget betydelig, 
navnlig naar man tager Hensyn til hendes Gavmildhed 
mod Kirke og Gejstlighed, hvilken hun saa ofte og 
stærkt bliver rost for. 

I een Retning er hendes Indflydelse dog ubestri- 
delig, om hun saa end 'kan have handlet efter Asgers 
Tilskyndelse, det er med Hensyn til den Række Ægte- 
skaber mellem de nordiske Kongehuse , som i hendes 
Tid bleve stiftede og naturligvis maatte øve Indflydelse 
paa Forholdet imellem dem. Hendes Søsterdøtre, 
Malmfred og Ingeborg bleve saaledes gifte med Magnus 
Barfods Søn Sigurd Jorsalafarer og Knud Lavard, og 
hendes Broderdatter Ingerid med Henrik Skatelaar, en 
Søn af Niels' nysomtalte Broder Svend. Ogsaa kom 
der en Forbindelse i Stand mellem Olaf Hungers Enke 
Ingegerd og Margrethes Faderbrodersøn Philip. Endelig 
var Harald Kesia gift med Magnus Barfods Datter 
Ragnhild og deres Søn Bjørn Jernside med Margrethes 
Søster Cathrine. Det var saaledes et helt Næt af Fami- 
liebaand, der i disse Aar kom til yderligere at forene 



430 



Niels. 



Fyrstehusene. Sligt kan umulig være blevet iværksat 
uden en bestemt Hensigt, og naar man lægger Mærke 
til de mange mandlige Medlemmer paa dansk Side, vil 
man finde , at Fordelen tillige bestemt bøjer sig i den 
Retning. Se for Øvrigt nedenstaaende Stamtavle. 





* 


^ 


S 


i^ 


S3 




# 


a 


SI 


3 




£- 


C 


a 





CO ^ 

■s' B 



W 



Ji O 






I 

I 



» 



H 



Niels. 431 

Med Niels havde Margrethe en Søn, som hun efter 
sin første Mand kaldte Magnus. Paa ham samlede sig, 
efterat deres anden Søn Inge var død ved et ulykkeligt 
Tilfælde paa en Ridetour, alle hendes Forhaabninger. 
Thi med Niels' Død vilde jo det store Spørgsmaal 
komme op, hvem af de mange Kongesønner der nu 
skulde blive Konge; thi at det just skulde være den 
sidst afdøde Konges Søn, var der ingen Nødvendighed 
for. Hendes Faderbrodersønner Philip og Inge, der 
havde efterfulgt hendes Fader Inge paa Thronen i 
Sverig, døde desuden efter en kort Regering — det 
hedder endogsaa , at Philip døde af Gift — ; herved 
aabnedes der hende Udsigt til at se sin Søn blive valgt 
til Konge i Sverig, hvor han i Besiddelserne i Vest- 
gotland allerede besad et ret antageligt Støttepunkt. 
Desværre savner man for største Delen af Niels' Rege- 
ring ethvertsomhelst Hold til derpaa at bygge en fast 
Chronologi ; man kan kun simpelthen notere Tilstede- 
værelsen af disse Bestræbelser uden at kunne spore 
nogensomhelst Udvikling. 

Imidlertid nødte Omstændighederne dog snart til 
ogsaa at kaste Blikket mod Syd. Her begyndte Ven- 
derne nemlig paany at komme i Bevægelse og at hærje 
paa Østersøen og dens Kyster, og naar man leder om 
Aarsagerne hertil, bliver man nogenlunde i Stand til at 
bestemme Tiden, De østlige Vender, de i Pommern, 
havde nemlig i meget lang Tid befundet sig under et 
stærkt Tryk fra Polens Side. I en Række af Aar foretog 
den unge polske Hertug Boleslaw bestandig Krigstog 
ind i Pommern og det i Reglen med afgjort Held. Et 
af de vigtigste befæstede Punkter i Landet, Belgard, 



432 Niels. 

blev gjentagne Gange erobret og ødelagt, og lige til 
Wollin, det gamle Jomsborg, ved Oderens Munding 
strakte sig hans Tog. Det var en Selvfølge, at man i 
Pommern under disse Forhold maatte have al Opmærk- 
somhed rettet mod denne Side. Men efterhaanden be- 
gyndte Trykket at blive lettere. Allerede 1109 havde 
indre Stridigheder i Polen givet Kejser Henrik d. 5., der 
1106 havde afløst sin Fader paa den tydske Throne, 
Anledning til et Felttog mod Boleslaw; men Kejseren 
var ikke heldig og maatte opgive det hele Foretagende. 
Straks efter linder man da atter Boleslaw i Færd med 
et Angreb paa Pommern, hvilket gjentages i flere af 
de paåfølgende Aar. Men der var en anden Omstæn- 
dighed, der kom Pomraerinkerne til Hjælp, Tidens 
levende religieuse Aand, der var virksom i Boleslaws 
Person. 

Denne havde set sig nødsaget til at lade sin Broder 
Zbignew fængsle, den Samme, der havde givet Anled- 
ning til Kejserens Felttog , og han gjorde ham da 
uskadelig ved at lade ham blinde. Efterhaanden tog 
Tanken om denne Udaad imidlertid saaledes Overhaand 
i Boleslaws Sjæl, at den aldrig lod ham have Ro. En 
Pilegrimsgang til den hellige Stephans Grav i Ungarn, 
Aar 1113, gav ham vel for en Del Fred, men endnu 
indtil henved 1119 følte han sig ligesom brudt, og intet 
Alvorligt blev derfor foretaget for at fuldende den paa- 
begyndte Erobring af Pommern. 

Men ogsaa paa den vestlige Grændse stillede For- 
holdene ved den samme Tid sig særdeles gunstige for 
Venderne. Hertug Lothar af Saksen, der jo, som 
bemærket, endnu 1110 havde giort et Hævntog ind i 



Niels. 433 

Venden i Anledning af Grev Gotfred af Holstens Drab, 
blev nemlig uenig med Kejseren over forskjellige Spørgs- 
raaal. Striden begyndte henved 1112 i Anledning af en 
Mand af ufri Herkomst, der kaldte sig Frederik, og 
som paa underfundig Maade havde vidst at s^^nge sig 
op til at blive Greve af Stade. Lothar bemægtigede 
sig uden Videre hans Person , men maatte dog snart 
finde sig i Kejserens Afgjørelse af Sagen, hvor nødig 
han saa vilde det. Snart udbrød Striden imidlertid 
igjen om andre Anliggender og vedvarede, rigtignok med 
Afbrydelser, ligetil Kejser Henrik d. 5s Død 1125. Det 
var Saksens Selvstændighed overfor Kejseren, det drejede 
sig om, en Strid, der ikke godt kunde afgjøres førend 
efter megen Kamp; men som Kejseren, der i det Mindste 
største Delen af Tiden endnu var i Strid med Kirken 
og tillige havde vigtige Interesser at varetage helt nede 
i Italien, i alt Fald var meget lidet i Stand til at vende 
til sin Fordel. Det var imidlertid en Selvfølge, at disse 
Forhold ikke kunde være Andet end hæmmende for 
Saksernes Evne til at holde de urolige Vender i Skak, 
og det vidner derfor i allerhøjeste Grad om Hertug 
Lothars, den senere Kejsers, store Handledygtighed, at 
han, der maatte kjæmpe snart umiddelbart med Kejseren 
snart med andre Stormænd, som Kejseren ophidsede 
imod ham, dog alligevel kunde faa Lejlighed til at gjøre 
i det Mindste to Tog ind i Vendland for at opretholde 
den tydske Indflydelse i det Mindste paa Grændserne. 

Samtidig med, at Venderne altsaa lettedes for et 
Tryk baade fra Østen og Vesten, lader det til, at ogsaa 
Udbyttet af de Tog, der fra dansk Side, under Ejegod, 
vare foretagne derover, maa være gaaet tabt. Hvor- 

Ræder : Daoic. a. Svend Estridsea og hans Sønner. OS 



434 Niels. 

ledes dette er sket, oplyses ikke. Imidlertid maa man 
formode, at Skjalm Hvide, der jo var Jarl paa Rygen 
og mest havde bidraget til denne Øs Erobring, døde 
omtrent ved hin Tid, hvilket kan have været et Moment, 
der bidrog til, at Øen gik tabt for Danmark. I det 
Mindste synes det at have været Skjalm Hvides Død, 
der gav Knud Lavard, som nu var bleven mandvoksen, 
Anledning til at lade sin Fædrenearv, der under hans 
Mindreaarighed havde været i Skjalms Værge, føre fra 
Sjælland over Bæltet. Skibet blev for Øvrigt eftersat 
af Sørøvere, saaledes at man blev nødsaget til at sænke 
Skatten i Havet, uden at Niels , der omtrent samtidig 
tog over Bæltet, var i Stand til at skaflfe Undsætning. 

Men Forholdene skulde omtrent ved samme Tid — 
man kan omtrent sætte 1113, det Aar, da Boleslaw 
ophører med sine Krigstog til Pommern — stille sig 
endnu gunstigere for Venderne. Ligesom paa deres 
sydlige Grændse Kejseren og Hertug Lothar fejdede 
med hinanden, saaledes var der ogsaa Tvist mellem 
deres nordlige Naboer , Kong Niels og Venderfyrsten 
Henrik, Gotskalks Søn. Efter Saxo var det Henriks 
Mødrenearv, der gav Anledning til Striden, hvilket i 
alt Fald forudsætter, at hans Moder Sigrid maa have 
opnaaet en usædvanlig høj Alder; thi selv var han den 
Gang paa ingen Maade nogen ung Mand, men omtrent 
54—55 Aar. 

For at give sine Fordringer saa meget mere Vægt 
rykkede han med væbnet Magt frem imod Danevirke, 
idet han hærjede rundt omkring paa Grændserne. Fra 
dansk Side søgte man nu vel at møde dette Angreb ad 
Søvejen, og en dansk Flaade landede i det nordlige 



Niels. 435 

Vagrien i Nærheden af Lytjenborg, medens Befalings- 
manden ved Dauevirke, Ejlif Jarl, som allerede nævnes 
paa dette Sted 1111, nemlig dengang Sigurd Jorsalafarer 
paa Hjemrejsen fra det hellige Land gjæstede Danmark, 
fik Befaling til at støde til med Rytteriet fra Landsiden. 
Men man var i allerhøjeste Grad uheldig. For det 
Første lod Ejlif sig bestikke, saaledes at Rytteriet , der 
ved hine Tider begyndte at blive et meget vigtigt Vaa- 
ben, ja var af afførende Betydning lige til Krudtets 
Opfindelse og almindelige Anvendelse, aldeles udeblev. 
Dernæst havde ogsaa den skaanske Flaade det Uheld 
at blive forsinket ved Modvind, saaledes at man ikke 
havde hele Styrken samlet, dengang Henrik foretog sit 
Angreb. Under saadanne Forhold blev det ham ikke 
vanskeligt at vinde en rask Sejr og nøde de Danske til 
at søge op paa en nærliggende høj Banke, hvor de sloge 
Lejr Natten over. 

Den næste Dags Morgen vilde den danske Hær 
forsøge paa at gjenoprette sit Nederlag; men saasnart 
den kom ud paa fri Mark, blev den ligesom Dagen i 
Forvejen overfaldet af Henriks Rytteri og maatte paany 
søge op i sin forskansede Lejr. Harald Kesia blev i 
Stridens Hede meget farlig saaret, saa man maatte bære 
ham ud af Kampen paa et Skjold. Ogsaa Knud var 
med og blev saaret, men reddede sig ved med List at 
bemægtige sig en vendisk Rytters Hest, der hurtig førte 
ham ud af Slaget. Oppe i Lejren var man hele den 
anden Nat i den største Uro; thi foruden hvad man 
allerede havde gjennemgaaet af Tab og Nederlag, 
begyndte man nu ogsaa at lide Mangel paa Fødemidler. 
I sin Nød vendte hele Hærthinget sig i ydmyg Bøn til 

28* 



436 Niels. 

Gud og lovede, at der, naar Hæren blev frelst, herefter 
skulde holdes Faste over hele Danmark paa St. Lau- 
rentius' Aften, Alle Helgendags Aften og paa Langfredag, 
et Løfte, som endnu lang Tid efter blev ihukommet. 

Bønnen blev hørt; thi da man den følgende Morgen 
ganske tidlig ordnede sig for at søge om Bord paa 
Skibene, fik man Efterretning om, at den skaanske 
Flaade endelig var ankommen. Alligevel var det ikke 
til at tænke paa at forny Kampen ; Skaaningerne fik 
Ordre til at dække Tilbagetoget, og dette tiltraadtes. 
Henriks Ryttere vare imidlertid heller ikke sene med at 
forfølge; en stor Del af den danske Hær blev dreven 
ned imod de Søer og side Enge, der strække sig langs 
med Kysten Nord for Lytjenborg; Mange nedtraadtes af 
deres egne Landsmænd, og i en meget opløst Tilstand 
naaede Resten om Bord paa Skibene. 

Sejrherrerne vare naturligvis fulde af Jubel over 
denne glimrende Vaabendaad og haanede de Overvundne. 
Men det hedder, at Henrik, der bedre kjendte de Danske, 
søgte at gyde dem lidt koldt Vand i Blodet, idet han 
sagde, at Danmarks Konge var at ligne med en stærk 
og kraftig Hest. Kjendte den sin Styrke, da vilde det 
ikke være muligt saa let at tumle den efter Behag. 
Dette er desværre en Sætning, der ofte finder Anven- 
delse i Danmarks Historie. 

At nu Ejlif .Jarl efter Slaget ved Lytjenborg blev 
sat fra Bestillingen og maatte lide Straf for sit For- 
ræderi, var en Selvfølge. Men derved var dog Intet 
vundet. Henrik gik nemlig nu op i Sønderjylland ligetil 
Slesvig, der blev overrumplet fra Søsiden. Ogsaa Andre 
benyttede sig af den Udsigt til Bytte, Lovløsheden 



Niels. 437 

frembød; Friser, Holstenere og Ditmarskere faldt ind 
og plyndrede, hvor de kunde komme til, og endogsaa i 
Landet selv fandtes der dem, der nu gjorde Røver- 
haandværket til deres Levevej. Landet lignede derfor 
en Række Forskansninger, idet Enhver under den 
almindelige Forstyrrelse saa sig nødt til strengt at 
bevogte sit Hus og sine Ejendele for at beskytte dem 
imod de omkringstrejfende Voldsmænd; selv Kirkerne 
vare ikke sikre. 

Henrik selv maatte dog snart igjen trække bort; 
thi nu begyndte Venderne langs Østersøens Sydkyst, der 
saa alle deres Grændser ligge aabne, at komme i Be- 
vægelse. De vare saa dristige at gaa ligemod Lybek, 
som Henrik hurtig ilede til Undsætning, skjøndt rigtig- 
nok ikke med tilstrækkelige Stridskræfter. Det lykkedes 
ham imidlertid hemmelig at smutte bort igjen og faa 
Hjælp hos Grev Adolf af Holsten, hvorved han blev sat 
i Stand til — ogsaa denne Gang ved Rytteriets Over- 
vægt — at bibringe Venderne et saa alvorligt Nederlag, 
at de over Hals og Hoved maatte fortrække. 

Det har uden Tvivl været omtrent ved den samme 
Tid, at Venderne ogsaa faldt ind over deres Sydgrændse 
i Nordmarken, imod Havelberg og Brandenborg, hvor det 
kostede store Anstrengelser at holde dem Stangen; 
men tilsidst tog Hertug Lothar sig selv af Sagen. Thi 
medens Henrik, hvis Søn Valdemar var bleven over- 
falden og dræbt af Rygboerne, i Vinteren mellem 1113 
og 1114 angreb selve Rygen og tvang Indbyggerne til 
at kjøbe sig Fred, rykkede Lothar 1114 sydfra ind i 
Landet og nødte det til at betale Skat. Den følgende 
Vinter foretog Henrik paany et Tog imod Rygen, hvilket 



438 Niels. 

vel ikke løb saa heldig af som det første, men dog 
vidnede om, at Henrik hævdede sin Magt langt ud over 
Vagriens Grændser og vistnok over største Delen af 
det nuværende Meklenborg. 

Det forstod sig af sig selv, at man fra dansk Side 
med Uro maatte se paa denne Magtudfoldelse; thi 
Rygen var tabt og næsten i Færd med at hjemfalde til 
den mægtige vendiske Fyrste, der just havde bibragt 
den danske Stridsmagt det forsmædeligste Nederlag; 
Danevirke laa aaben. Paa dette Sted var det natur- 
ligvis, man allermest trængte til at bringe Sikkerhed 
tilveje, og hertil fandt man da ogsaa snart den Mand, 
der mest af Alle egnede sig til at udfylde den Plads, 
som Ejlif saa forræderisk havde svigtet; det var Knud 
Lavard. 

Fra nu af, altsaa omtrent 1114, træder denne da 
ret for Alvor ind paa Skuepladsen og bliver snart den, 
der under Kong Niels' Svaghed ved Siden af Dronning 
Margrethe og Erkebisp Asger er den egentlige Herre i 
Danmark. Mod en betydelig Indfæstning fik han Sønder- 
jylland overdraget som Lehn og begyndte straks at 
tænke paa at skaffe Grændserne Sikkerhed. Han faldt 
rask ind i Vagrien og overvandt her Henrik, der først 
havde spottet ham og ment, at han lod til at være en 
vild og uregerlig Hest, som han nok maatte komme at 
lægge Bidsel paa, en Spot, som Knud dog meget hurtig 
gjorde til Skamme. Imidlertid varede det ikke ret 
længe, før Knud kom paa andre Tanker. Det maatte 
snart blive ham klart, at han i Længden stod sig bedre 
ved at søge at komme i godt Forhold til Henrik end 
ved at fortsætte en Strid, der var aldeles unaturlig. 



Niels. 439 

Han og Henrik maatte jo fornuftigvis befinde sig paa 
en og samme Side. Begge betragtede de sig som Gui- 
tarens Forposter, hver paa sin Plads; Knud saa med 
ikke mindre Ringeagt ned paa sine Landsmænd i Faare- 
pelse end Henrik paa sine hedenske Undersaatter. 
Begge stode de i Forhold til Hertug Lothar, Knud, fordi 
han var bleven opfostret ved hans Hof og her havde 
lært at anstille Sammenligninger mellem Tydsklands og 
sit Fædrelands Cultur, Henrik som Hertug Lothars 
Lehnsmand og Kampfælle i Venden. Den store Sejr, 
Hertug Lothar i Begyndelsen af Aaret 1115 vandt over 
Kejseren ved Velfesholt, maatte desuden vække Knuds 
Betænkelighed ved at fortsætte en Strid, der maaske 
omsider kunde skaffe ham Vanskeligheder ogsaa med 
den mægtige Hertug. Han fik altsaa et Arrangement 
bragt i Stand, hvorefter han udbetalte Henrik det Beløb, 
han gjorde Fordring paa, mod selv at skulle søge Fyl- 
destgjørelse hos Kong Niels, og der indtraadte fra nu 
af det varmeste Forhold mellem de to Frænder. 

Efterat denne Sag var bragt i Orden, henvendte 
Knud Opmærksomheden paa Tilstanden i den haardt 
hjemsøgte Landsdel, han havde faaet at styre. Med 
kraftig Haand værnede han om den indre Fred, der var 
kommen i Forfald, og lod i saa Henseende ingen Per- 
sons Anseelse gjælde. Der var endogsaa en ellers anset 
Mand af høj Byrd, der for omkring og gjorde Vejene 
usikre. Ham lod Knud gribe, og da han paaberaabte 
sig, at han var af kongelig Slægt, for at vise ham saa 
meget større Ære hænge op i det højeste Mastetræ, 
han kunde finde, paa Galgebjerg (Tjn'ejøkel) ved Sles- 
vig. Denne Handling gjorde umaadelig Opsigt, og den 



440 Niels. 

offentlige Ro var tilvejebragt næsten i en Haande- 
vending. 

Imidlertid gjaldt det ogsaa om at skaffe Landet 
Sikkerhed udadtil og forhindre Gjentagelsen af de An- 
fald, som den nærmeste Fortid havde været Vidne til. 
For at sikre Slesvig mod igjen at blive overfaldet fra 
Søsiden blev der anlagt to Skandser ved Mundingen af 
Slien og truffet Foranstaltninger til i fornødent Fald 
aldeles at lukke for Indsejlingen. Med det Samme blev 
der for at kunne dække Omkostningerne ved alt dette 
lagt Told paa de Skibe, der benyttede Slien, hvad enten 
de var indgaaende eller udgaaende. At Danevirke er 
bleven befæstet paany, kan der ikke være Tvivl om, 
naar man sammenligner Tilstanden ved denne Tid og 
faa Aar efter, da Kejser Lothar rykkede imod det; men 
der kan kun være Spørgsmaal, om det var Knud Lavard 
og ikke snarere Dronning Margrethe, der tog sig af 
dette store Værk, saa at det altsaa er hende, hvis 
Navn endnu lever i en Del af Volden, Margrethevolden. 
I ethvert Fald hørte Danevirke i en senere Tid, da 
Sønderjylland bestemt var udsondret som et særligt 
Hertugdømme, under Kongen og ikke under Hertugen. 
Derimod var det upaatvivlelig Knud, der tog sig af Be- 
fæstningen af Slesvig, der efter tydsk Mønster blev for- 
synet med Mure og Taarne, saaledes at den kort efter 
Knuds Død kunde udholde en formelig Belejring og det 
om Vinteren, da Vandene vare tillagte. Navnlig synes 
det, at Byens vestlige Befæstning, det saakaldte Friser- 
virke, maa tillægges Knud Lavard.*) 



^) Jeg forstaar nemlig Ordene i Knuds vita. ed. Waitz. S. 24, „nisi 
munitus Frisonum presidio", som indeholdende en ligefrem Ud- 



Niels. 441 

Mere end alt dette virkede imidlertid Venskabet med 
Venderfyrsten Henrik; det blev saa varmt, at Rygtet 
endogsaa gik, at Knud skulde blive Henriks Efterfølger, 
uagtet denne dog havde to fuldvoksne Sønner, han kunde 
efterlade Riget til, for ikke at tale om, at Henrik natur- 
ligvis aldeles ikke havde nogen Myndighed til at be- 
stemme, hvem der skulde have Lehnet efter ham. Dette 
bekræftede sig da heller ikke ; thi da Henrik ikke ret 
længe efter, at han var naaet til sin Magts højeste Tinde, 
døde, — man ved ikke bestemt naar, men det maa dog 
have været før 1121'), — overlod han Riget til Deling 
mellem sine to Sønner Zventepolk og Knud. 



talelse om, at Friservirket skyldtes Knud Lavard, ligesom jeg og- 
saa sammenstiller Udtalelsen paa det nævnte Sted , om at Niels 
ikke kunde opholde sig saa meget som en Nat i Slesvig, saalænge 
han ikke havde Friservirket, med hvad Saxo S. 634 lægger Knud 
i Munden , hvor han opfordrer Niels til at komme til Slesvig for 
at se, hvor sikkert der nu var blevet. At det laa mod Vest føl- 
ger foruden af Navnet, der kun betegner, at Vejen til Frisland 
gik gjennem det, eller at det vendte mod den Side, af Hertug 
Valdemars Forordning 1291 (Michelsen, Nordfriesland S. 183), hvor 
Byens Grændser angives, og det betegnes som stødende til Jør- 
gensborg paa Maageøen. 
') Aldeles afgjørende for at godtgjøre Urigtigheden af den alminde- 
lige Ansættelse af Henriks Dødsaar til 1126 (Langebek og Jaffé 
have endogsaa 1127) er Helmold 1—38, hvor det i umiddelbar 
Forbindelse med Hertug Lothars Tog til Vendland, hvilket efter 
Annalista Saxo fandt Sted 1114, hedder, at Henrik døde ikke ret 
længe efter. Fremdeles skete Lothars andet Tog til Vendland, 
ligeledes efter Annalista Saxo, 1121 og denne Gang til Fordel for 
Henriks Søn Zventepolk, der for Resten her kaldes Zuentubald og 
betegnes som Lothars Modstander; dette viser, at der i og for sig 
ikke er Noget i Vejen for at udstrække den „korte Tid", Henrik 
skulde have levet efter 1114, ligetil 1121, men at dette ogsaa er 



442 Niels. 

Disse to Brødre kom imidlertid meget snart i heftig 
Strid med hinanden, en Strid, der blandt Andet havde 
til Følge, at en stor Del af de udstrakte Besiddelser, 
Henrik havde erhvervet sig, gik tabt. Knud blev til- 
sidst overfalden og dræbt i Lytjenborg, og Zventepolk 



den yderste Grændse. Paa den anden Side fremgaar det af andre 
Steder hos Helmold, at man ogsaa bliver nødsaget til at ansætte 
Henriks Død omtrent til dette Aar. Thi vel giver en umiddelbar 
Beregning af Angivelserne hos Helmold 1 — 78 og 1 — 69 sammen- 
holdt med 1 — 46, hvorefter Bispen af Oldenborg Vicelin døde 1154 
efter at have været Bisp i 5 Aar og efter et Ophold i Holsten, 
før han blev Bisp, af 30 Aar, i Forbindelse med, at Henrik siges 
at være død kort efter Vicelins Ankomst, Aar 1119 som Henriks 
Dødsaar; men dette udelukker dog ikke et vist Spillerum, idet 
Ansættelsen af Opholdet i Holsten til 30 Aar vistnok er givet med 
et temmelig rundt Tal. En Afvigelse er i ethvert Fald nødvendig, 
idet det i 1—46 hedder, at Vicelin lod sig vi til Præst afNortbert, 
Bispen af Magdeborg. Da Nortbert imidlertid først blev (Erke-)bisp 
1126, maa man, da 1121 i ethvert Fald bliver Grændsen, antage, 
at Helmold har villet sige saameget som den senere Bisp af Magde- 
borg, og at Vicelin, der ligesom Nortbert opholdt sig i Frankrig, 
har begivet sig til ham der, nemlig til Prémontré, hvorhen Nortbert 
kom 1120, og her har faaet en Art Indvielse. Det Eneste, der da 
endnu gjør Vanskelighed, er Angivelsen om, at den hamborgske 
Erkebisp, Vicelin kom til, hed Adalbert, eftersom denne først blev 
Erkebisp 1123; men her kan dog en Forveksling af denne med 
hans Forgjænger let lade sig tænke. Man maa i det Hele være 
meget opmærksom paa Helmolds Skrivemaade for at forstaa hans 
Chronologi og f. Ex, ikke slutte, at fordi Lothars Kejservalg i 
1—41 sættes til 1126 (rettere 1125), maa Henriks Død, der om- 
tales i 1 — 46 være sket efter den Tid. Han omtaler ligesom Adam 
af Bremen Begivenhederne i sideordnede Rækker, saaledes c 35 — 38 
Forholdet til Venden efter Krutos Død, c. 39—41 Forholdet til 
Kejseren, c. 42—47 Vicelins Levnet indtil hans Ankomst til Hol- 
sten, c. 48 — 51 Venden og Danmark. Kun indenfor hver af disse 
Grupper er der en sluttet Tidsfølge. 



Niels. 443 

var nu Eneherre. Men heller ikke han skulde længe 
glæde sig ved Magten; en Strid med en rig Holstener 
endte med, at han blev myrdet og kort efter ligeledes 
hans Søn Zwinike, og der var saaledes ingen mere til- 
bage af Henriks Slægt. Det blev Sandhed , hvad han 
sagdes at have spaaet, at hans Afkom snart skulde 
forgaa. 

Nu var da det Øjeblik kommet, som Knud havde 
ventet paa, den Gang han sluttede Forlig med Henrik, 
det Øjeblik, da han skulde indtræde i hans Plads. Det 
Tillidsforhold, han lige fra sin Barndom af havde staaet 
i til Hertug Lothar, klarede alle Vanskelighederne, dog 
maatte han her, ligesom da han modtog det slesvigske 
Lehn, betale en betydelig Indfæstning, foruden at han 
efter tydsk Vis maatte oversende Lothar en prægtig 
udrustet Lehnshest; men dermed fik han nu ogsaa alle 
de Besiddelser, Henrik havde havt, og det uden at op- 
give sin Stilling som Jarl i Sønderjylland. At angive 
Tiden, naar dette skete, er næppe muligt, da alle Støtte- 
punkter for en fast Tidsregning mangle; man kan ikke 
en Gang sige, om det skete før eller efter 1125, det 
Aar da Lothar blev Kejser, idet der, selv om man an- 
tager Rigtigheden af Helmolds Fortælling om, at Lothar 
paasatte Knud en Kongekrone, ikke er Noget til Hinder 
for, at dette kan være fulgt bag efter^). 



') Navnlig kan man dog Intet udlede af. at Knuds vita ed. Waitz S. 26 
siger, at Magnus næsten i ni Aar skjulte sin Misundelse mod Knud 
og derpaa lod den komme til et Udbrud paa et Thing ved Ribe, 
efter hvilken Angivelse man vilde komme til Aaret 112J. Naar 
man tager Hensyn til, at Saxo lader Knud blive Veuderkonge 
umiddelbart efter Henrik, faar man derimod ad denne Vej en ny 



444 



Niels 



I sit ny Rige udfoldede Knud nu en storartet Virk- 
somhed, ligesom han havde gjort i sit gamle Lehn. Men 
Opgaven var i visse Hensender baade mangfoldigere og 
større. Det var ligesom hist nødvendigt at sikre Kysten 
mod Angreb fra vendiske Sørøvere, og i den Anledning 
var det, han anlagde Kiel paa et snevert Ejd i Enden 
af Fjorden, der bærer dens Navn. Men dernæst gjaldt 
det ogsaa om at forny det Overherredømme over de 
vendiske Stammer, som Henrik havde udøvet, men som 
var gaaet tabt under hans Sønner. Skjøndt Intet herom 
nærmere forlyder, saa kan der dog ikke være nogen 
Tvivl om , at dette virkelig er lykkedes ham ; thi ellers 
vilde han ikke vedblivende gaa under Navn af Obotri- 
ternes Konge, som han i Almindelighed kaldes. Endelig 
var Landet endnu for største Delen hedensk; men her 
lader det dog ikke til, at Knud har lagt nogen videre 
Iver for Dagen, navnlig naar man sammenstiller ham 
med det Exempel, som Gotskalk i sin Tid havde givet. 
Thi vistnok viste han en hel Del Omsorg for Gejstlig- 
hedens Renhed og støttede Vicelins Bestræbelser for fra 
Neumiinster at fremme Missionen mellem Hedningerne ; 
men ellers er det Eneste, der berettes om ham paa 
dette Omraade det , at han lod den Kirke , som Henrik 
havde ladet opføre i Lybek, indvi, hvilket dog saa om- 
trent var en Selvfølge. 

Af indre Fjender, han havde at bekjæmpe, nævnes 
to, Pribislaw, en Son eller vel snarere en Sønnesøn af 



Stadfæstelse paa, at dette var Henriks Dødsaar. Magnus maa for 
Øvrigt 1121 endnu have været temmelig ung og træder i Begyn- 
delsen i det Hele tilbage for de øvrige Misfornøjede. 



Niels. 445 

Henriks Broder Butue, og Niclot, Herre afWerle, uogle 
Mil sønden for Rostok, hvilket Zventepolk havde under- 
kastet sig. Men de bleve begge fangne og holdte i For- 
varing i Slesvig, indtil de frasagde sig deres Fordringer. 
Farligere var det, at det Venskab, der havde bestaaet 
mellem Henrik og Grev Adolf af Holsten, ikke overførtes 
paa Knud. Grev x\dolf blev nemlig aabenbart urolig ved 
den Magtudvidelse, han saa fuldbyrde sig tæt ved sine 
Grændser, og da Knud nærmest for Vendernes Skyld 
opførte en Befæstning paa Segeberg eller, som det tid- 
ligere kaldtes, Alberg, lod Adolf engang hemmelig om 
Natten Borgen overfalde og ødelægge og Besætningen 
tage til Fange. Sagen fik dog ikke videre Følger; thi 
Adolf døde før Knud, og Segeberg opførtes senere igjen 
af Kejser Lothar. 

Større Betydning fik det for Knuds hele Skjæbne, 
at der ogsaa her hjemme i haus egentlige Fædreland 
rejste sig en almindelig Misundelse mod ham hos en 
Mængde danske Stormænd, der saa en Fare for dem 
selv i hans Magtudvidelse; thi at hans Indflydelse var 
stor ogsaa paa de almindelige danske Anliggender, det 
viste sig paa mange Maader, allerede inden han blev 
Obotriterkonge. Saaledes paa et Krigstog, som Kong 
Niels foretog til Pommern i Forbindelse med Hertug 
Boleslaw af Polen, med hvis Datter Richitza eller 
Sventoslawa hans Søn Magnus til Forbundets Bekræf- 
telse var bleven forlovet. Toget løb heldig af; Usedom 
og Wollin i Oderens Munding bleve tvungne til Under- 
kastelse og den pommerske Hertug Wratislaw bad om 
Fred. Der blev tilstaaet ham en Sammenkomst med 
Niels paa en Holm ved det nuværende Stralsund, kaldet 



446 Niels. 

Strela; men her var man underfundig nok til at lægge 
Haand paa hans Person , skjøndt Boleslaw havde lovet 
ham sikkert Lejde. Knud, der var med paa Toget, 
forestillede imidlertid Niels, hvilket skammeligt Brud 
paa Tro og Love, han ved at give efter for sine Folks 
Tilskyndelser vilde gjøre sig skyldig i, og det lykkedes 
ham virkelig at faa hele Hærthinget til at gaa over til 
hans Mening, rigtignok ikke uden at der ogsaa var dem, 
der mente, at han havde sine hemmelige Bagtanker ved 
saaledes at tage sig af en fjendtlig Fyrste. 

Denne Uvilje imod ham fandt allerede meget hurtig 
sit Udtryk, nemlig da kort efter Magnus holdt Bryllup 
med Richitza paa Riberhus. Thi her begyndte Henrik 
Skatelaar at forarge sig over, at Knud mødte frem i en 
prægtig saksisk Dragt, og mente, at en saadan ikke 
kunde være nogen Nytte til mod Sværdhug. »Aa, da 
er den da ligesaa god til det Brug som din Faarepels ! « 
svarede Knud og gjorde saaledes Spotteren til Latter. 

Dette var dog kun en lille Forpostfægtning; thi det 
viste sig daglig, at Knud var den, der ved Siden af 
Dronningen havde mest at sige i hele Landet, saa det 
ikke var nogen let Sag at komme ham nær. Ikke heller 
var der Nogen i hele Kongehuset, der i nogen Henseende 
kunde maale sig med ham. Harald Kesia vedblev saa- 
ledes at føre det samme vilde Liv, han havde ført under 
Rigsforstanderskabet. Han indrettede sig tilsidst ordent- 
lig en hel Røverrede i Nærheden af Roskilde paa en 
Banke ved Fjorden, den saakaldte Haraldsborg, hvorfra 
han med det mest udsøgte Pak, som han havde samlet 
omkring sig, gjorde Landevejene usikre. Men navnlig 
maatte dog Byen , hvor han formelig lagde sig paa Lur 



Niels. 447 

mellem Boderne, holde for, og en almindelig Forbitrelse 
kom til at herske i hele Egnen. Tilsidst blev det dog 
de Omboende for broget, saa de rejste sig og jog ham 
ud; thi ligesaa hensynsløs, han havde været, saalænge 
der ingen Fare var paa Færde, ligesaa fejg var han, da 
det virkelig gjaldt, og Hertug Knud mente derfor, at 
han var ligesom en Fugl , der samlede fremmede Fjer i 
sin Rede, hvilke, naar en Storm kom paa, i et Øjeblik 
adspredtes som Avner for Vinden, Med sin Broder 
Erik laa han ligeledes i Strid nemlig om Arven efter 
Erik Ejegod, og da han en Gang kom efter, at Erik 
havde bemægtiget sig en Del af hans Gods og bragt det 
til sin Gaard i Arnakke, maaske det, der ligger nogle 
Mil vest for Holbek , tog han ikke i Betænkning at 
stikke Ild paa Gaarden, skjøndt det var hans eget 
Gods, han saaledes med det Samme opbrændte. Knud 
lod dem i den Anledning paa det Strengeste tilsige at 
møde for sig i Slesvig og bragte ved sin overlegne 
Mægling snart et Arveforlig i Stand. 

Endelig var der Henrik Skatelaar, der blev til 
Latter ved, at hans Hustru Ingerid løb bort fra ham 
med en Anden. Han satte efter hende og traf hende i 
Aalborg forklædt i Mandsdragt, men tog hende dog til 
Naade igjen, da han mente, — ubegribeligt for Resten, 
hvordan — at det var Hertug Knud, der i Grunden var 
Skyld i hans Forsmædelse. 

Den eneste af de kongelige Prinser, som der synes 
at have været noget Mere ved, var den, der tilsidst blev 
Knuds Bane, nemlig Magnus, kaldet den Stærke, Niels' 
Søn. Knud havde i sin Tid staaet Fadder til ham og 
vedligeholdt i lang Tid, dog ikke uden at man kan 



448 Niels. 

spore Indflydelse fra Dronning Margrethes Side, et ret 
venskabeligt Forhold til ham, og Magnus var paa sin 
Side ogsaa den, der sidst af Alle sluttede sig til hans 
Fjender. Men ogsaa i en anden Retning maatte han i 
alt Fald i Sammenligning med de Andre kaldes en jævn- 
byrdig Modstander; thi omtrent samtidig med, at Knud 
kom til at indtage sin høje Stilling blandt Venderne, 
fik Magnus ved Hjælp af sin Moders Indflydelse i 
Sverig, der var støttet paa Besiddelserne i Vestgotland, 
Navn af Konge, i det Mindste over en Del af Sverig, 
nemlig det, der laa sondenskovs. 

De Omstændigheder, hvorunder dette skete, have 
en ganske særegen Mærkelighed derved, at ogsaa den 
norske Konge Sigurd Jorsalafarer kom til at medvirke, 
saa at altsaa ved denne Lejlighed alle tre nordiske 
Riger optraadte i Fællesskab. For Resten var deres 
Samvirken just ikke meget lovende for Fremtiden; thi 
den endte med Uenighed. Sagen var nemlig den, at, da 
Stenkils Slægt uddøde med Inge Halstensen, fik man 
draget den Nødvendighed frem, som der var for dog 
endelig en Gang at faa gjort noget Alvorligt for Chri- 
stendommens ordentlige Grundfæsteise i Sverig, idet den 
uagtet Alt, hvad der var gjort for den, navnlig fra 
Lunds Side, endnu bestandig stod paa meget svage 
Fødder ikke blot i det Nordlige, men ogsaa nærmere 
ved den danske Grændse. Med dette for Øje fik man 
Sigurd Jorsalafarer, der paa sit Korstog havde givet 
Patriarchen i Jerusalem den edelige Forsikring blandt 
Andet af al Magt at fremme Christendommen, til at 
tage Del i et Tog til Smaaland i det nævnte Øjemed. 
Ogsaa Magnus og Knud stak i Søen for at angribe de 



Niels. 449 

svenske Kyster, hvor de nedbrøde hedenske Gudehov 
og gjorde Bytte. Blandt Andet blev Kalmaregnen ilde 
medtagen, og Christendommen med Magt indført i Smaa- 
land. Snart mærkede imidlertid Sigurd, at det ikke 
saa meget var Christendommen, der var Tale om, som 
Magnus' Kongedømme blandt Svenskerne, hvorfor han 
snart blev kjed af Legen og drog hjem, idet han dog 
endnu paa Vejen hærjede langs de danske Kyster, saa- 
ledes ved Cimbrishavn og Tommerup i Skaane. Magnus 
naaede dog at blive anerkjendt som Konge af Goterne, 
medens derimod Svearne valgte sig en egen Konge, 
Ragnvald Knaphofde, der dog ikke ret længe efter blev 
myrdet. Dette skete 1123, som det siges, Aaret før den 
store Solformørkelse, og den indtraf 1124. 

For Øvrigt er man paa ingen Maade berettiget til 
at antage, at det var et aldeles løst Paaskud, dette de 
nordiske Kongers Korstog til Smaaland, saaledes som 
faa Aar efter Magnus' foregivne Pilegrimsrejse til det 
hellige Land; dertil var der just samtidig altfor stærk 
religieus Bevægelse navnlig her i Landet, om den end 
ikke overalt kom Gejstligheden tilpas. Det er nemlig 
ganske mærkeligt at betragte Gejstlighedens hele Forhold 
under de Begivenheder, der vare i Færd med at trække 
op. Man ser deraf, at det ikke var en personlig Strid 
alene mellem forskjellige Kronprætendenter, men at det 
var Tidens store Kirkekamp, hvis Dønninger ogsaa rul- 
lede ind over vort Fædreland. 

Den Retning, som Gejstligheden og ligeledes Kong 
Niels repræsenterede, var den gamle højkirkelige Retning, 
som fra Adalbert af Bremens Tid havde faaet Raaderum 
i den danske Kirke. Det var den højere Gejstlighed, 

Bædei-: Danm u. Svend Estridsen og hans Sønner. 29 



450 Niels. 

Bisperne, som det gjaldt om at skaffe Glans, og etter 
Knud den Helliges Canonisation maatte ogsaa han, som 
jo i levende Live havde bestræbt sig for at drage Bisp- 
erne frem, tjene som et nyt Støttepunkt for Bispekirken. 
Erkebispestolens Oprettelse i Lund gav endelig disse Be- 
stræbelser et nyt Midtpunkt. 

Det var i denne Aand, at man var saa ivrig for at 
fremme Kirkebygningen, saaledes allerede i Svend Estrid- 
sens Tid Kirkerne i Lund og Dalby, i Roskilde og Ring- 
sted, hvortil senere sluttede sig Knudskirken i Odense 
samt Domkirkerne i Viborg, Ribe og Slesvig. Lunds 
Domkirke synes man endogsaa at have bygget helt om; 
thi 1123 blev den ny Krypte færdig og indviet til St. 
Hans Baptistes samt rigelig funderet 1133. Den ældre 
Kirke var formodentlig ikke stor og prægtig nok for en 
Erkebispestol. Hos Bisp Peder af Roskilde, der efter 
at have været Magnus' Capellan 1124 efterfulgte Arnold 
i Bispesædet, dadles just hans overdrevne Byggelyst, 
men dog mere, fordi den fortrinsvis var rettet paa at 
opføre Avisgaarde og andre verdslige Bygninger, snart 
af Sten, snart af Træ, end i og for sig selv. 

Fremfor Alt fredede man dog om Knuds Helligdom 
i Odense og det Kloster, som sluttede sig dertil, og man 
har da ogsaa i denne paa Diplomer ellers saa fattige 
Tid ikke mindre end tre Gavebreve fra Kong Niels til 
bemeldte Kirke og Kloster, det ene desuden tilligemed 
en Stadfæstelse af Pave Paschalis d. 2. fra henved 1117. 
Ogsaa Magnus roses for sin Gavmildhed mod Kirken, 
og om Margrethe hedder det, at hun viste stor Omsorg 
for Kirketjenestens Glans, idet hun ikke blot lagde Jorde- 
gods til Kirkerne, men ogsaa forsynede dem med kost- 



Niels. 451 

bare Gjenstande til Kirkebrug. Tjenestens Pragt i alt 
Fald i Odense jubler Ælnotli ogsaa over, og han taler 
om Orgler, Fløjter og Harper, der ledsagede Kirkesangen. 

Imidlertid var man dog ikke bleven ganske uberørt 
af de Ideer, der fra Gregor d. 7s Tid ellers allevegne 
brødes med det Gamle. Det var jo just i det tilgrænd- 
sende Nordtydskland, at Paven havde fundet sin vigtigste 
Støtte mod Kejseren, om det end ved Siden heraf for- 
blev uklart for Sakserne, hvad det var. Striden mellem 
Kejser og Pave egentlig drejede sig om, fordi de kun 
havde grebet Pavens Parti som en udvortes brugbar 
Alliance. Ogsaa var Forbindelsen mellem Paven og Dan- 
mark i lang Tid kun svag; men efter Erkekispestolens 
Oprettelse tog dette en anden Vending; thi nu blev der 
aarlig sendt Afsendinge fra Danmark til Rom, og lige- 
ledes søgte Paven at gjøre sig bekjendt med de danske 
Forhold. 

Med alt dette var der dog kun en eneste af de mere 
fremragende Medlemmer af Kirken, der om end kun 
delvis dog var berørt af det Ny, der udgik fra Rom, 
og det var Erkebisp Asger. Det var intet Under, at 
han maatte blive vaklende i sin Gjerning, eftersom han 
stod ganske alene ligeoverfor hele sin Gejstlighed, og 
hans Stilling i Grunden ikke blev nogen anden end en 
Mæglers Stilling, hvilken han først forlod, da Kampen 
havde naaet sit Højeste, og det var nødvendigt endelig 
at tage Parti. Imidlertid ved man dog, at han længe 
før den Tid er kommen i umiddelbar Forbindelse med 
Cluny, der endnu for en Tid bevarede sin Indflydelse i 
Christenheden, og som han uden Tvivl er traadt i For- 
hold til gjennem Anselm af Canterbury. Abbed Pontius 

29* 



452 Niels. 

af Cluny (1109 — 1126) bestemte saaledes under Hen- 
visning til, hvonneget Asger ærede Ordenen, at der i 
sin Tid skulde holdes Sjælemesser for Asger saavel i 
Cluny som i hele Congregationen ligesom for en af Clunys 
egne Brødre, og paa den anden Side ser man uden Tvivl 
ved denne Tid et af de faa Clunyklostre, man har havt 
her i Danmark, nemlig Allehelgensklostret i Lund, der 
1136 stiftede Broderskab med St. Laurentiusbrødrene i 
Lund og Helligkorsbrødrene i Dalby, blive oprettet. 
Ellers kjender man ikke med Sikkerhed noget Cluny- 
kloster i Danmark undtagen Mikkelsklostret paa Bjerget 
ved Slesvig; men dette skyldte uden Tvivl Biskop Ricco 
eller ogsaa hans Efterfølger Hermann, hvilke begge tid- 
ligere havde været Kanniker i Lund, sin Tilværelse. 

Udenfor Lund var det derimod mest Lægfolk, der 
vare begejstrede for Ideen om Gejstlighedens størst 
mulige Uafhængighed af alt verdsligt Væsen, for dens 
Renhed, hvorved man hos os, der ikke synes at have 
kjendt Stort til Simoni- og Investiturstrid, som aldrig 
nævnes, navnlig tænkte paa Coelibatet, skjøndt dette 
senere just ikke saas med videre milde Øjne netop af 
Lægfolk. Spørgsraaalet havde just faaet fornyet Styrke 
derved, at Kejser og Pave endelig havde sluttet Forlig 
med hinanden ved Concordatet i Worms 1122, og Coe- 
libatet blev derfor ogsaa tilligemed alt det Øvrige, der 
udgjorde den foryngede Kirkes Grundpiller, højtidelig 
proclameret paa det store Sejrsconcilium, som Pave 
Calixt d. 2. fejrede i Rom 1123. 

Men netop samme Aar var det, at der paa Sjælland 
udbrød Uroligheder, der havde til Formaal at tvinge 
Præsterne til at skille sig ved deres Hustruer. I Spidsen 



Niels. 453 

for disse Bevægelser stod en Mand, der synes at have 
hørt til de mest fremragende Stormænd i Landet og 
efter Knud Lavards Drab gjør sig særlig bemærket som 
en af de Ivrigste blandt dem, der sluttede sig til Erik 
Eraun, nemlig Peder Bodilsen. 

Han synes endogsaa at have hørt til Kongehuset, 
siden han benævnedes efter sin Moder, der da mulig 
kan have været en Søster til Knud og Erik. Han un- 
derstøttedes af sin Capellan Nothold, der siden, vistnok 
paa Grund af disse sine Fortjenester, blev Bisp i Ribe, 
og det lader til navnlig i Roskilde at være gaaet tem- 
melig voldsomt til. Den gamle Bisp Arnold fra Knud 
den Helliges Tid kunde ikke skafte sine Klerke nogen 
Beskyttelse, nogle blev da lemlæstede, andre dræbte, 
atter andre jagne ud af Landet, og alle bleve de mere 
eller mindre udplyndrede. Da Arnold Aaret efter døde, 
afløstes han af Peder, Magnus' Capelian og altsaa lige- 
ledes henhørende til den ældre Skole ; men han var 
tillige en klog og dygtig Mand, der fik Roligheden til at 
vende tilbage og skal have tilvejebragt Gejstlighedens 
fuldstændige Unddragelse fra at svare for det verdslige 
Thing. Men det var en Selvfølge, at det Røre i Sindene, 
der saaledes var kommet til Udbrud, ikke saa hurtig 
vilde lægge sig, men udstrø Sæd til fornyede Kampe- 
Ogsaa i Lund omtales lignende Uroligheder, uden at 
man dog kan se, om de ere samtidige og fremkaldte 
ved den samme Anledning. At denne var af gejstlig 
Natur, ser man i ethvert Fald deraf, at det er i det 
lundske Necrologium'), at Urolighederne omtales. 



') Lgb. III. S. 44". Det samme ligger ogsaa deri, at det hedder om 
en af de Dræbte, at han coelo reddidit spiritum. 



454 Niels. 

Den, der uden Tvivl havde størst Fortjeneste af, 
at alt dette Gjæringsstof saalænge holdtes nede, var 
Dronning Margrethe. Men at hun har havt nogen syn- 
derlig klar Forestilling om, hvad det var, der laa 
paa Bunden af den hele Strid, at det gjaldt om, hvor- 
vidt Danmark xilde modtage det aandelige Udbytte, som 
hele Europas Kirkekamp havde afsat, er der Intet, som 
tyder paa. Selv udsprungen af det af de nordiske 
Kongehuse, der laa fjernest fra Europas Midtpunkt, 
vendte hun Blikket nærmest mod Norden; i det Højeste 
blev det større Maal, hun stillede sig, det at faa Chri- 
stendommen fuldstændig indført i hendes oprindelige 
Fædreland. I Striden, der gjærede, har hun næppe set 
Mere end en udvortes Tvist mellem forskjellige Kron- 
prætendenter, og ligesom hun i i^lmindelighed søgte at 
mildne den paa udvortes Maade, ved Familieforbindelser 
mellem Kongehusets Medlemmer, saaledes betraadte hun 
ogsaa fremdeles den samme Vej for at forhindre den, 
saasom naar hun delte Halvdelen af sit Fædrenegods 
mellem Ingerid og Ingeborg, Henrik Skatelaars og Knud 
Lavards Ægtefæller. At det har været hendes varmeste 
Ønske at se sin Søn Magnus som Niels' Efterfølger 
paa Thronen, kan der næppe være nogensomhelst Tvivl 
om, og hun kunde i den Henseende næppe være uden 
ethvert Haab; thi det var jo mægtige Forbundsfæller, 
hun havde at rykke i Marken med. I Landet selv 
havde hun hele Gejstligheden, endnu bestandig med 
Erkebispen i Spidsen, paa sin Side. Knud Lavard, den 
farligste Medbejler, var med Alt, hvad han havde at 
sige i Landet, dog alligevel dybt indviklet i de vanske- 
lige vendiske Forhold, og det var at vente, at Kejser 



Niels. 455 

Lothar ikke let vilde tillade en Magtudvidelse for ham, 
men ogsaa vilde have et Ord med at sige i Lavet. 
Magnus havde paa den anden Side en Støtte som 
Goternes Konge, og i Hertug Boleslaw af Polen, hans 
Svigerfader, havde han en Hjælper, der, som det senere 
viste sig, vel var værd at tage i Betragtning. Det er 
paa sit Sted bemærket, hvorledes det, der gjorde Svend 
Estridsen saa stor og saa heldig, var hans overordent- 
lige diplomatiske Dygtighed, hans ufortrødne Behæn- 
dighed, der lod ham overvinde alle Vanskeligheder. I 
Margrethe træffer man for dette Tidsrums Vedkommende 
den Anden, udrustet med en aldeles lignende Dygtighed. 
Men Ulykken var den, at Striden ikke længere lod sig 
løse diplomatisk. Alting var saavel inden- som uden- 
lands modnet saa vidt, at den alvorlige Kamp nu nød- 
vendigvis maatte udbryde, og dette skete da ogsaa, 
saasnart den, der havde holdt Traadene sammen, havde 
lukket sine Øjne. 



Man ved ikke bestemt, naar dette skete; men det 
maa have været omtrent 1129, den 4. November, og 
ikke længe efter var det, at Uvejret trak sammen. Knud 
Lavard havde allerede, mens Margrethe levede, vakt 
Mistanke hos Kongen. Paa et Møde i Slesvig havde 
Knud vist sig paa en alt Andet end ærbødig Maade 
imod ham. Han havde sat sig overfor Kongen, ligesom 
han, paa en Throne med Krone paa Hovedet og om- 
ringet af en talrig Skare af Drabanter , og da Niels 
nu stod op og gik ham i Møde , havde han vel lige- 



456 Niels. 

ledes rejst sig, men var kun gaaet lige til Midten af 
Hallen for saaledes at lægge for Dagen , at det var to 
Ligemænd, ikke Lehnslierren og hans Vasal, der mødtes. 
Godmodig, som Niels var, havde han vel ladet sig for- 
sone; men et Nag var dog blevet tilbage, saa hans 
naturlige Mistænksomhed ikke var vanskelig at vække. 

Denne forstod Henrik Skatelaar at benytte. Han 
fik Ubbe Esbernsen, der var gift med Niels' Datter 
Ingertha, og dennes Søn Hakon i Ledtog med sig, og 
de bevægede Kongen til at kalde Knud for sig til Ribe, 
for at han skulde staa til Regnskab for sine Hensigter. 
Man maa indrømme, at Knud næppe kan have staaet 
aldeles ren. Hans Optræden i Slesvig kan ikke betegnes 
som Andet end ungdommelig Forfængelighed, skjøndt 
egentlig ung var han ikke mere — thi han var ved sin 
Død henved 40 Aar — ; men den kan forstaas, naar 
man erindrer, hvorledes han lige fra sin spædeste Barn- 
dom af bestandig var bleven frembaaren af Lykken til 
en Glans og Betydning, som ellers kun bliver Faa til 
Del. Ham, der aldrig ret havde kjendt, hvad Vanske- 
ligheder var, maatte Lykken let beruse. Men han maatte 
desuden nødvendigvis ogsaa ønske at lægge Danmark 
til sine øvrige Besiddelser; det var jo hans Fædreland, 
i hvilket han saalænge havde raadet med en Indfly- 
delse, der i det Mindste var ligesaa stor som Kongens, 
og med Hensyn til hvilket han mente at have ligesom 
et Slags Mission, bygget paa den højere Cultur, han 
troede at have Del i. 

I Ribe viste han sig imidlertid mere ærbødig mod 
Kongen. Han gik ham, som tydske Vasaller plejede 
at gjøre, i Møde uden Kappe paa og holdt Stigbøjlen 



Niels. 457 

for ham, da han steg af Hesten. Men Niels foreholdt 
ham i alvorlige Udtryk hans Adfærd, at han tillod sig 
at bruge Kongenavn og Kongevæsen , ja han beskyldte 
ham endogsaa for ikke at kunne oppebi hans Død, men 
allerede nu at tragte efter Kronen. 

Knud forsvarede sig imidlertid paa det Bedste. 
Kongenavn havde han aldrig tiltaget sig. Han kaldte 
sig Lavard eller Knes, d. e. Herre, og om der ogsaa 
var dem, der gjengave dette med Konge, saa kunde dette 
da ikke være til Forkrænkelse for Kongens Værdighed. 
Hans egen Søn kaldte sig jo ogsaa Konge i Gotland, 
og det maatte da være en Hæder for ham at have to 
Konger i sit Følge. Desuden fremhævede han sine 
mangeaarige Fortjenester af Rigets Sikkerhed. Hvem 
var det, der havde gjort, at Dansken nu rolig kunde 
bo ved sine Kyster uden at frygte for at se sit Gods 
plyndret? Xaar Kongen igjen kom til Slesvig, saa skulde 
han se en Forskjel mellem nu og da; nu kunde han 
rolig lægge sig til Hvile der uden at behøve at frygte 
for Noget. Endelig talte han om, hvorledes han selv 
havde modtaget Saar i Kongens Tjeneste, og ønskede 
Kongen et langt Liv, og at han en Gang maatte over- 
lade sin Throne til den Arving, som Naturen havde 
skjænket ham. 

Det gik nu ligesom sidst. Niels lod sig overbevise, 
lovede ikke mere at ville mistænke ham, og de skiltes 
ad i Mindelighed. 

Men dette behagede ikke Henrik Skatelaar og hans 
Tilhængere. De gik derfor igjen ti! Kongen og tudede 
ham Ørene fulde om den Yndest, hvori Knud stod hos 
Alle, og som gjorde, at, naar man lod Sagen bero 



458 Niels. 

paa Folket, vilde Magnus aldrig blive Konge. Der var 
efter deres Mening ikke Andet at gjøre end at se at 
faa Knud ryddet af Vejen; thi mens man overvejede, 
hvordan man skulde skaffe Magnus Thronen, rykkede 
Knud den bestandig Skridt for Skridt nærmere. 

Det kostede ikke megen Anstrengelse atter at faa den 
gamle Mand overbevist, han indvilligede i Alt; ogsaa 
fik de nu Magnus til selv at tage Del i Sammensvær- 
gelsen. Denne tiltraadtes desuden af Hakon Sunnivasøn, 
der var gift med Knuds Søster Ragnhild; men da han 
rigtig fik hørt, hvad det var, det drejede sig om, trak 
han sig tilbage , men maatte dog først love ikke at 
forraade de Andre. Disse traf da hemmelig al fornøden 
Aftale, idet de ved denne Lejlighed kastede sig plat 
ned paa Jorden for i fornødent Fald at kunne sværge, 
efter den sædvanlige Formular, at de hverken staaende 
eller siddende havde oplagt Raad imod Hertug Knud. 

Til Planens Udførelse valgtes Juletid 1130; thi 
Knud vilde da gjæste Kong Niels i Roskilde. Hans 
Hustru Ingeborg havde rigtignok en Forudfølelse af, 
hvad der trak op, og raadede ham derfra; men han 
vilde ikke mistro sine Frænder efter det nylig indgangne 
Forlig og drog afsted. I Roskilde lurede nu de Sam- 
mensvorne efter en Lejlighed til at omkomme Knud. 
Snart skulde det være ved Gildebordet, snart i Om- 
gangen ved Domkirken. En Gang søgte de ogsaa at 
faa et Opløb i Stand for saaledes ubemærket at tage 
ham af Dage. Men Festdagene gik, uden at der frem- 
bød sig et gunstigt Øjeblik. Endelig henvendte Magnus 
sig til ham og betroede ham, at det var hans Hensigt 
at foretage en Pilegrimsrejse til det hellige Land, og 



Niels. 459 

bad ham at tage sig af hans Kone og Børn, saalænge 
til han kom tilbage. Dette lovede Knud meget bered- 
villig, og de aftalte desuden, da Knud havde bestemt at 
tage op til Ringstedegnen for at besøge sin Broder Erik 
i Balstrup og sin Farbrodersøster Cæcilia i Haraldsted,') 
at træffe sammen nogle Dage efter for at tage endelig 
Bestemmelse om adskillige Ting, der ikke godt lode sig 
ordne under Festtummelen i Roskilde. 

Magnus havde ogsaa en Gang den Plan at inde- 
brænde ham i Haraldsted; men uheldigvis var Knud 
endnu ikke ankommen der den Nat, man havde bestemt 
til Fuldbyrdelsen, saa ogsaa dette Anslag maatte opgives. 
Som Følge heraf sendte Magnus et Bud hen til Knud 



') At den Erik, Knud besøgte efter Julegildet i Roskilde, var hans 
Broder Erik Emun og ikke Erik Jarl af Vestgotland, som man i 
Almindelighed antager, kan jeg ikke godt komme fra, skjøndt det 
villig skal indrømmes, at Saxo har udskrevet sin Kilde, som den 
var, uden selv at vide dette, ligesom ogsaa Robert af Elgin med 
sin Ericus Falster vækker Betænkelighed, da Skriftet er tilegnet 
selve Erik Emun. Fejltagelsen kan imidlertid meget let forklares, 
da Cecilie, Erik af Vestgotlands Hustru, ogsaa modtog Knuds 
Besøg ved samme Lejlighed, hvorved man er kommen til den 
Gisning, at Erik af Vestgotland og Erik af Falster var samme 
Person. Men ligesom det fremgaar af Knuds vita ed. Waitz, S. 
29 — 30, at der vare to Steder , som Knud besøgte i Nærheden af 
Ringsted, Balstorp og Haralsstath, saaledes ser man ogsaa af 
Saxo, ganske kort efter, at Erik Emun, der straks viste sig saa 
uhyre ivrig for at tage Hævn for sin Broders Drab, medens den 
anden Erik forsvinder med det Samme, var Jarl over Smaalan- 
dene (insularum præfectura donatus S. 642), til hvilke just 
Falster hørte, og senere (S. 653 og 654) har han meget virk- 
somme Forbindelser med Laaland, hvor han lader Ubbe Esbernsen 
hænge, da denne i hans Sted var bleven minorum insularum præ- 
fectam. 



4G0 Nids. 

og lod sige, at nu var han beredt til at træffe sammen 
med ham i Haraldsted Skov, for at de kunde forhandle 
i Enrum efter Aftalen. Tillige tog han Ed af sine Folk, 
at de endrægtigen skulde hugge løs paa den , som de 
saa ham anfalde, og fordelte dem derpaa i Skoven. 

Knud undlod ikke at møde efter Indbydelsen. Hvor 
meget end Cæcilia bad ham tage Folk med sig, frugtede 
det Intet ; ikke en Gang Vaaben ^^lde han høre Noget 
om. Endnu paa Vejen vilde Magnus' Sendebud, der 
skal have været en saksisk Sanger ved Navn Siward, 
redde ham; men da han paa Grund af sin Ed ikke 
ligefrem kunde udtale sig , sang han den tydske Sang 
om Gunhilds Forræderi mod sine Brødre, ja vis4;e end- 
ogsaa Knud et Stykke af sin Brynje, men Alt'forgjæves; 
Knud vilde ikke give Mistanken Rum. 

Ankommen til Skoven, traf han snart paa Magnus, 
der tog imod ham med de varmeste Venskabsytringer. 
Idet de satte sig, bemærkede Knud imidlertid, at han 
bar Brynje, og spurgte ham om Anledningen hertil. 
Magnus svarede, at han havde en Fjende i Nærheden, 
som han vilde tage Hævn over, og at han havde ind- 
rettet sig derpaa. Dette vilde Knud dog holde ham 
fra og gjorde ham opmærksom paa, at de endnu befandt 
sig i Julehellig; naar den var forbi, skulde han selv 
staa ham bi; thi »dine Fjender ere mine Fjender, dine 
Venner ere ogsaa mine ! « Men Magnus , der saa sine 
Mænd mellem Buskene , kunde ikke holde sig længere, 
og spurgte ham pludselig: »Knud, svar mig! Hvem 
hører Danmark til?« »Men kjære Broder! Hvorfra 
kommer dette Spørgsmaal, og hvor fører det hen? Dan- 
mark tilhører jo din Fader, min Farbroder, og skal til- 



I 



Niels. 461 

høre ham, saalænge det behager Ham, ved hvem Kon- 
gerne herske.« »Nej,« svarede Magnus, »saaledes er 
det ikke; thi Alle løbe efter Dig. Du tager baade Land 
og Folk fra os. Mellem os kan der bedre deles paa 
denne Maade !« Med disse Ord drog han sit Sværd og 
spaltede Hovedet paa Knud, der næppe fik Tid til at 
rejse sig. Henrik Skatelaar ilede med det Samme til 
og stødte Spydet i haus Side og ligesaa de øvrige Sam- 
mensvorne. Dette skete d. 7. Januar 1131. 

Ligesom Legenden omstændelig har skildret dette 
Drab lige indtil Samtalen, som de to Medbejlere førte 
i Enrum, saaledes fortalte ogsaa Folkesagnet, at en 
Kilde frembrød paa det Sted, hvor Hertugen var myr- 
det, og en anden, da man ved at føre Liget bort en 
Gang hvilede under Vejs. Længe varede det heller ikke, 
før den Myrdede optoges i Helgenenes Tal; thi Folket 
følte, at det ikke var et udelukkende politisk Mord, som 
her blev fuldbyrdet, men en Tidsaand, der blev trængt 
tilbage. Det er derfor ogsaa betegnende, at en meget 
gammel Kongeliste (Langb. I. S. 14) inddeler de danske 
Konger efter Hedenskabet i antiquos Christianos og 
modernos Catholicos , idet den lader Adskillelsen ind- 
træde med Erik Emun. 



Denne, der jo ikke var langt fra Drabsstedet, ilede 
til og fik Liget foreløbig bisat i Haraldsted Kirke. Det 
var hans og Skjalm Hvides Sønners Ønske, at det skulde 
hensættes i Roskilde Domkirke, Sjællands Stiftskirke; 
men Niels, der frygtede for, at der herved skulde op- 



462 



Niels. 



staa Uroligheder, vilde ikke tilstede det, og man nødtes 
saaledes til at bringe Liget til Ringsted Klosterkirke, 
hvor det i al Stilhed hensattes foran Højalteret, 

Rygtet bragte naturligvis snart ud over Landet, 
hvad for en skrækkelig Forbrydelse, der var fuldbyrdet, 
tilmed paa en Tid, da Julefesten endnu ikke var tilende, 
og det fremkaldte derfor en umaadelig Bevægelse. Alle 
Gildelag ophørte ligesom ved cl fælles Overenskomst, 
og Enhver hengav sig til sin Sorg eller til sin Harme. 
Kun Magnus og hans Tilhængere jublede af Glæde. 
Havde Bevægelsen ikke været stor i Forvejen, saa blev 
den det, da den Myrdedes Venner straks begyndte at 
ægge Almuen til Hævn. De droge omkring paa de en- 
kelte Thing og fremviste den Myrdedes Kjortel, blodig 
og gjennemstungen, som den var, og spurgte, om den 
ikke raabte om Hævn over Morderne. Forrest gik Hakon 
Sunnivasøn, Peder Bodilsøn og Skjalms Sønner, der jo 
vare opfostrede sammen med Knud; men ogsaa Harald 
Kesia var, maaske mest dreven af Lyst til Konge- 
kronen , kommen i Bevægelse og rejste højtidelig 
Klage paa Ringsted Landsthiug, medens Erik Emun 
tænkte paa Midler til at fremme den Rejsning, der nu 
maatte ske. 

Kong Niels blev naturligvis yderlig forskrækket ved 
at erfare alt dette. Han lod øjeblikkelig sende Bud 
efter Erkebisp Asger, efter hvis Raad han besluttede 
at begive sig til Ringsted uden at tage Magnus med 
for der at gjøre et Forsøg paa at stille Almuen tilfreds. 
Ankommen hertil, havde han dog ikke Mod til at gaa 
ud paa Thinghøjen, men forblev rolig i Byen. Imidlertid 
forfulgte Harald og Erik Klagen mod Hertug Knuds 



Niels. 463 

Mordere, der naturligvis domtes efter deres Gjerninger, 
da det Rygte pludselig udspredte sig paa Thinget, at 
Kong Niels var i Byen. Dette satte i det første Øje- 
blik en hel Del Ondt, idet man fandt sin Mistanke, om 
at ogsaa Kongen havde Del i Drabet, bekræftet ved 
hans frygtsomme og mindre aabne Holdning, Det lyk- 
kedes imidlertid Erkebisp Asger, som Kongen ogsaa 
denne Gang søgte at støtte sig ved, at faa Mængden 
i det Mindste nogenlunde talt til Rette. Han gik Erik 
i Møde, greb hans Hest ved Bidslet og bønfaldt ham 
indtrængende om at skaane Kongen; ogsaa ligeoverfor 
Mængden stillede han sig med blottet Hoved for at af- 
holde den fra at tage overilede Beslutninger. Erke- 
bispens Mellemkomst havde paa Grund af hans Stillings 
høje Anseise den ønskeligste Virkning; Kongen fik Lov 
at føre Forsvar for sin Uskyldighed , medens Magnus 
maatte ty over til sit Kongerige i Gotland. 

Det varede imidlertid ikke længe, før han kom til- 
bage, idet hans Tilhængere vedbleve at overhænge Niels 
med Bønner om ikke saaledes at opgive sin Søns Sag, 
hvilket han jo havde gjort ved i Ringsted at fore edelig 
Bekræftelse for sin Udelagtighed i Knuds Mord. Som 
saa mange Gange tidligere, lod den gamle Konge sig nu 
igjen besnakke, tilbagekaldte Magnus og aabnede derved 
den Borgerkrig, der ikke endtes før paa Grathehede. 
Han gjorde tillige Magnus til sin Medregent for saa meget 
yderligere at sikre Kronens Overgang til ham efter sin 
Død*). 



*) Skjendt dette ingen Steder siges udtrykkelig, undtagen i de betyde- 
lig senere Kyklosteraunaler (Lgb. I. IGl) , saa frenigaar det dog 
saavel af Forholdet til Kejser Lothar, der uden dette bliver aldeles 



464 Niels. 

Den sjællandske Almue, der i Ringsted kun med 
Kød og næppe yar bleven holdt tilbage, tøvede nu ikke 
et Øjeblik længere med at rejse sig. Den saa nu, 
hvorledes Niels, der nylig edelig havde fralagt sig al 
Deltagelse i Knuds Mord, ikke desto mindre sluttede 
sig til hans Drabsmænd , og den besluttede derfor 
at vælge en ny Konge. Dens Øjne faldt paa Erik, 
Knuds yngre Broder, af hvem den kunde vente sig en 
dygtig og tillidvækkende Fører, medens derimod Harald 
Kesia kun havde vakt Had imod sig ved sine Røverier 
hos dem, der ikke vare i Stand til at forsvare sig, og 
tillige Foragt ved sin æreløse Flugt, saasnart Nogen 
begyndte for Alvor at slaa fra sig. Erik var imidlertid 
for meget optagen af Øjeblikkets Spørgsmaal til at kunne 
modtage den Hylding, som Folket tilbød ham. Hans 
Tanke stod til først og fremmest at tage Hævn for sin 
Broders Drab; det Andet vilde nok give sig derefter. 

Med saa mange Folk og Skibe, han kunde faa samlet 
i en Hast, satte han altsaa efter Niels, der var tagen 
til Jellinge. Han gjorde Landgang i Jylland, men lod 
sig til sin egen Skade holde tilbage i Uvirksomhed af 
Bisp Thure af Ribe , idet denne fik ham til at tro , at 
Niels nu var villig til at indgaa Forlig paa rimelige Be- 
tingelser. Derved blev der Lejlighed til at gjøre et 



uforstaaeligt og har givet Anledning til de urimeligste Opfattelser, 
som deraf, at Harald Kesia efter Magnus' Fald gjøres til Medregent, 
hvilket vilde være aldeles besynderligt, hvis ikke Magnus forinden 
havde beklædt denne Stilling. Det er som Følge heraf vistnok 
ganske rigtigt, at Magnus i et Pavebrev fra 1133 kaldes Daniæ 
rex, og vilkaarligt med Regesta Diplomatica [174] at relte Daniæ 
til Sveciæ. 



Niels. 465 

uventet Angreb paa ham, saa han efter et betydeligt 
Nederlag saa sig nødsaget til igjen at ty over til Øerne. 
Her blev det nu ikke længere opsat at foretage 
Kongehyldingeu baade for Sjælland og Skaane, skjøndt 
den paa Grund af den korte Tid, man undte sig, ikke 
kunde foregaa paa det sædvanlige Thingsted paa Isøren. 
Erik søgte nemlig at forberede et nyt Angreb paa Jyl- 
land. Han fik endnu i samme Aar, 1131, Kejser Lothar, 
hvis Vasal Knud for Vendens Vedkommende havde været, 
til at rykke med en Hær mod Danevirke, medens han 
selv med en Flaade sejlede til Byen Slesvig. Her lader 
det imidlertid, at Lothar har spillet dobbelt Spil. Han 
fandt det, hvad der jo fra hans Standpunkt var natur- 
ligt nok, for rigtigst at benytte Lejligheden til at bringe 
Danmark i Afhængighed af Tydskland, og afslog derfor 
Eriks Tilbud om at lade sine Tropper sætte over Slien 
til Slesvig med dennes Skibe. Derimod aabnede han 
Underhandling med Niels og Magnus, der, skjøndt Dane- 
virke var i en fortræffelig Forsvarsstand, dog vare i en 
meget udsat Stilling, eftersom de kunde anfaldes i Siden 
ad Søvejen fra Slien. De fandt sig derfor ogsaa i at 
tage Riget til Lehn af Kejseren mod en betydelig Ind- 
fæstning paa 4000 Mark*). Men paa den anden Side 
gjorde Kejseren den følgende Vinter heller ikke Noget 
for at forhindre Grev Adolf d. 2. af Holsten, der kort 



') At bestandig, f. Ex. hos Saxo S. 645, Helmold I. S. 50, kun 
Magnus nævnes som den , der blev Kejserens Lehnsmand , ligger 
maaske kun i Niels' ubetydelige, mindre fremtrædende Personlighed. 
At Magnus var Konge i Danmark, er efter det Ovenanferte upaa- 
tvivleligt. 

Ræder: Danm. a. Svend Eatridseo og baos Sønner. 9Q 



466 Niels. 

forinden havde tiltraadt Lehnet efter sin Fader, i at 
komme Erik til Hjælp, som nu holdtes fast i Slesvig af 
Magnus, der belejrede Byen paa den ene Side, medens 
Isen lukkede Slien paa den anden. Det gik for Resten 
Adolf meget uheldig; thi vel rykkede han overEjderen; 
men allerede ved Jagel mødte Magnus hans Fortrop og 
bibragte den et saa alvorligt Nederlag, at Adolf holdt 
det for rigtigst skyndsomst at vende tilbage overEjderen. 
Alligevel lykkedes det ikke at erobre Slesvig. Saasnart 
Isen brød op, nemlig i Foraaret 1132, forlod Erik Byen 
til Søs, uden at Magnus var i Stand til at for- 
hindre det. 

Han lagde nu Planen til et tredje Tog over til 
Jylland, efterat de to første vare glippede, og søgte frem- 
deles at skaffe et Forbund med Norge i Stand, efterat 
det med Kejseren ligeledes var mislykkedes. Herom 
vidner det Ægteskab, han fik tilvejebragt mellem den 
norske Konge Magnus, senere kaldet den Blinde, Sigurd 
Josalafarers Søn, og Knud Lavards unge Datter Christine, 
ligesom han ogsaa selv giftede sig med Malmfred, der 
tidligere havde været Sigurd Jorsalafarers Hustru og var 
en Søster til Knud Lavards Enke. Ogsaa fik han en 
vigtig Støtte derved, at Erkebisp Asgers Broder Christian 
forlod Niels' og Magnus' Parti og gik over til Erik; thi 
dette var ikke blot en betydelig ydre Hjælp, men tillige 
et Tegn paa, at snart hele denne indflydelsesrige, jydske 
Slægt vilde vende sig til ham. 

Nogle af hans Nærmeste gjorde derimod den mod- 
satte Svingning saaledes hans Broder Harald Kesia ; thi 
han havde vistnok, som anført, oprindelig kun rejst Klagen 
mod Knuds Mordere , fordi han troede at skulle kunne 



Niels. 467 

fiske i rørte Vande; men da han nu saa, at Alle sluttede 
sig til Erik, vaktes naturlig hans Misundelse, og skjøndt 
han endnu ikke vovede at træde aabent frem, blev han 
dog en vaklende og upaalidelig Forbundsfælle. I endnu 
højere Grad gjaldt dette om Bisp Peder af Roskilde, der 
havde maattet kjæmpe med Peder Bodilsens Reformiver; 
det var derfor kun, fordi Erik havde Magten paa Sjælland, 
at han forholdt sig rolig. Et Nederlag vilde bringe ham 
til at vise sig i sin sande Skikkelse. 

Endnu var der dog ikke Andet end godt at haabe, 
og Foraaret 1132 stak Erik tillidsfuld i Søen mod 
Magnus, der, belært ved, hvordan det var gaaet det fore- 
gaaende Aar ved Slesvig, nu ogsaa havde skaffet sig 
Skibe. 

Med disse sejlede han ud fra Aarhus, men mødte 
uventet Erik under Sejrø, hvor det kom til en meget 
haard og heftig Kamp. Men skjøndt Jyderne sloges som 
Løver, saa kunde de dog ikke modstaa Eriks overlegne 
Magt, og for Magnus var der tilsidst ikke Andet at gjøre 
end skyndsomt at begive sig paa Flugt. 

Medens dette skete, var Christian Svendsen taget 
op til det nordlige Jylland , hvor han fik samlet en Hær 
for fra denne Side at angribe'Kong Niels. Det gik ham 
imidlertid meget uheldig. I et Slag ved Rønbjerg, enten det 
ved Bjørnsholm i SletHerred eller Sognebyen af dette Navn 
i Ginding Herred, sloges og fangedes Christian, hvorefter 
han sattes i Forvaring paa Gottorp. Ikke stort bedre gik 
det kort efter Erik selv, da han efter sin Sejr ved Sejrø lige- 
ledes vilde angribe Niels fra det nordlige Jylland af; thi 
uden at kjende Christians Uheld vovede han et Slag ved 
Onsildbro, ikke langt fra Hobro, hvor han uagtet alt 

30* 



468 Niels. 

det Mod, navnlig Aage Christiansen og Bjørn Jernside, 
Harald Kesias Søn, udviste, dog blev fuldstændig slaaet, 
saa han maatte være glad ved at slippe uskadt ud paa 
sine Skibe. En Hævn over den med Niels forenede 
Gejstlighed havde han dog faaet, idet han havde ladet 
Bisp Eskil af Viborg myrde og det endogsaa, mens han 
læste Messen i St. Margrethekirken i Viborg*). 

Eriks Nederlag havde til Følge, at Harald Kesia 
nu aabent forlod hans Parti og igjen satte sig fast i sin 
gamle Røverrede ved Roskilde. Erik saa sig derfor nød- 
saget til at belejre ham der; men da han mærkede, 
at Belejringen trak sig i Langdrag, tik han de tydske 
Haandværkere, der boede i Roskilde til at lave sig nogle 
Blider, eftersom Belejringskunsten just ikke var synder- 
lig udviklet her i Norden, og med dem begyndte han 
da at kaste Stene ind paa Borgen. Da Harald for- 
færdedes over Virkningen af disse nye Maskiner, gik 
det, ligesom da i sin Tid Roskilde Borgere grebe til Vaaben 
imod ham for hans Røveriers Skyld. Han flygtede 
pludselig en Nat ud ad et Hul i den Del af Volden, der 
vendte hen imod Søen , og skjøndt saavel Erik som 
Borgerne, der havde opdaget hans Flugt, forfulgte ham, 
saa lykkedes det ham dog at komme om Bord paa et 
Skib og sætte Sejl over til Jylland. 

Herved var dog for Erik i Virkeligheden kun meget 
Lidet vundet, ligesom det heller ikke havde Stort at be- 
tyde, at Magnus omtrent ved samme Tid mistede sit 



') Saaledes i det Mindste efter Kosk. Anon. Lgb. I. S. 383, medens 
deiimod Necr. Lund. Lgb. IH. S. 460 siger, det var 1133, d. 20. 
Oktober. 



Niels. 469 

Kongedømme i Sverig, hvilket tilfaldt Sverker, der til- 
ligemed sin Fætter Erik den Hellige blev Stamfader til 
en lang Række af svenske Konger; thi han synes aldrig 
at have benyttet sine Forbindelser i Sverig til at an- 
gribe Erik fra den skaanske Side. Derimod maatte denne 
nu frygte et Angreb paa selve Sjælland; thi efter tre 
Krigstog til Jylland, kort efter hverandre og alle uheldige, 
kunde han foreløbig i det Mindste ikke tænke paa noget 
Angreb igjen. 

Det næste Foraar, nemlig 1133, skulde han imid- 
lertid ikke have mere Held med sig end hidtil. Niels 
og Magnus landede nemlig nu og leverede ham et Slag 
ved Værebro , der var et fuldstændigt Nederlag. Han 
maatte indtil Videre ganske opgive sin Sag og søge Til- 
flugt hos Kong Magnus i Norge, efterat et Forsøg paa 
endnu at holde sig i Skaane ligeledes var mis- 
lykkedes. 

For Øvrigt er der Grund til at antage, at ogsaa 
en Del polske Hjælpetropper, hidsendte af Magnus' 
Svigerfader Boleslaw, have deltaget i dette Tog mod 
Sjælland. De anførtes uden Tvivl af en af de betyde- 
ligste og rigeste Stormænd i Polen, Piotrek, Greve af 
Skrzyn, en nær Frænde af Boleslaw. Polske Skribenter 
have i det Mindste udmalet Toget med de mest glimrende 
Farver, og Piotrek skyldte uden Tvivl dette Tog sit 
Tilnavn Petrus Danus. 

Det forstaar sig af sig selv, at Sejrherrerne toge 
blodig Hævn over Alle, der havde sluttet sig til Eriks 
Parti, men fremfor Alle udmærkede sig dog Harald 
Kesia; thi det fulgte af hans Charakter, at han, der 
to Gange paa den fejgeste Maade var flygtet for Ros- 



470 Niels. 

kilde Borgere, nu, da disse vare værgeløse, var bleven 
uhyre modig og ikke mente at kunne være haard nok 
i at straffe dem for den Hjælp, som de havde ydet 
Erik. Navnlig gik det ham meget nær, at der havde 
gaaet det Rygte i Byen, at han var bleven dræbt ved 
en af de Pile, de sendte efter ham paa hans nat- 
lige Flugt. Han befalede derfor, at man skulde skjære 
Næsen af alle de tydske Haandværkere, der befandt sig 
i Byen, og spørge hver Enkelt, om det var ham, der 
havde skudt Harald. En af dem, fortælles der dog, 
slap fri; thi da han paa sin Tydsk raabte Noget om 
sin Skolæst, misforstod man ham og troede, han var 
Skolastikus, og en saadan lærd Mand vilde man 
jo gjerne spare, hvorfor det Hele opløste sig i 
Latter, da man kom efter, hvori Misforstaaelseu be- 
stod. 

Den grusomme Behandling, der saaledes blev 
Tydskerne i Roskilde tildel, fremkaldte imidlertid alvor- 
lige Indsigelser af en saadan Art, at de gjorde en Del 
Skaar i Sejrsglæden, nemlig fra Kejser Lothars Side. 
Han kunde umulig rolig se paa, at hans Vasal gjorde 
sig skyldig i et saadant Forhold, og tog Sagen i den 
Grad alvorlig, at han ligefra Basel, hvor han endnu i 
November Maaned 1133 opholdt sig, ilede ned til Saksen 
for at forlange Redegjørelse for, hvad der var foregaaet 
i Roskilde. Det lykkedes imidlertid Magnus at afvende 
den truende Storm. Han maatte love at give Erstatning 
og stille Gisler for sin Troskab og Aaret efter i April 
Maaned indfinde sig ved et stort Fyrstemøde, der holdtes 
i Halberstad. Her fornyede han for sig og sine Efter- 



Niels. 471 

følgere *) overfor Kejseren og hans Efterfølgere den 
Troskabsed, han allerede 1131 havde aflagt, og lagde 
til Bekræftelse sine Hænder i Kejserens. Kronet paa 
kongelig Vis, bar han dernæst i den højtidelige For- 
samling Sværdet foran Kejseren. 

Medens Niels og Magnus saaledes raadede i Dan- 
mark — som man ser, ikke til det Bedste — opholdt 
Erik sig i Norge ; men ogsaa her skulde han ikke længe 
have Fred. Han sluttede uheldigvis et meget varmt 
Venskab med Harald Gille, Magnus Barfods Søn, der 
var kommen til Norge for at gjøre sine Rettigheder til 
Throneu gjældende , ja de indgik endogsaa Fostbroder- 
skab sammen. Det var som Følge heraf ikke vanske- 
ligt for Niels og Magnus at vække den norske Konges 
Mistanke. Sit forandrede Sindelag viste denne snart 
derved, at han forskjød sin Hustru Christine, og ved 
Siden heraf lode hans Foranstaltninger ogsaa Erik for- 
mode, at der var lagt an paa at berøve ham hans Fri- 
hed. Nu var det ham klart, at han maatte se at komme 
afsted jo før jo heller. For ikke at blive ført bort fra 
Konghel, hvor han opholdt sig, anstillede han sig syg, 
og ved de Forbindelser, han fra den Tid, han var Jarl, 
endnu havde paa Laaland, skaffede han sig et Skib. 
Vagten, der var sat til at passe paa ham, fik han ved 
sin Capelians Hjælp drukken under Bordet, og med sin 
Hustru og sin lille Søn Svend kom han lykkelig og vel 
ned til Skibet og satte dermed Kaasen ad Danmark til. 



') Dette Sidste er det, der synes at have manglet ved Hyldingdn 
1131, se Ann. Bosov. 1131, idet Kejseren den Gang endnu ikke 
vilde træde Erik saa nær. 



472 Niels. 

Ankommen til Laaland, var det Første, han gjorde, 
det at lade Ubbe Esbernsen, som Niels imidlertid havde 
gjort til Jarl over Smaalandene, paagribe og hænge; 
men for Resten varede hans Ophold her ikke længe. 
Thi allerede henad Juletid drog han over til Skaane, 
hvor det ellers havde været Niels' Agt at tilbringe Fest- 
dagene, men som denne nu saa sig nødsaget til at 
opgive. 

Erik fik nemlig snart hele Skaane til at rejse sig 
for hans Sag. Lund, der hidtil kun havde været for- 
synet med et Pæleværk, lod han i al Hast befæste med 
en Mur og en Vold, for at Byen i fornødent Fald 
kunde modstaa de Angreb, som de forbedrede Krigs- 
maskiner vilde kunne udsætte den for, og han bestræbte 
sig ligeledes for at faa udrustet et betydeligt Rytteri, 
hvis overlegne Betydning den senere Tids Krigsførelse 
havde godtgjort. 

At Erik saaledes fandt almindelig Tilslutning i 
Skaane, skyldtes væsentlig een Mand, nemlig Erkebisp 
Asger, der nu fuldstændig forlod Niels' Parti og sluttede 
sig til Erik. Han havde længe staaet vaklende mellem 
de forskjellige Retninger, der rørte sig i Gejstligheden, 
saa Omslaget for saa vidt just ikke var saa paafaldende; 
ogsaa var jo hans Broder Christian allerede et Par Aar 
tidligere traadt over paa Eriks Parti. Hvad der imidler- 
tid nu vistnok gjorde Udslaget, var den forandrede 
Holdning, Paven og den med Samme forenede Kejser, 
Niels' og Magnus' Beskytter, havde begyndt at ind- 
tage til den danske og overhovedet den nordiske 
Menighed. 



Niels. 473 

Denne Forandring laa for Øvrigt allerede temmelig 
langt tilbage; thi man maa gaa op til 1123, det Aar, 
da den Hamborgske Erkebisp Frederik dode, for at 
træffe de første heldige Forsøg fra Erkestolens Side paa 
at forny det gamle Overhøjhedsforhold til den nordiske 
Menighed. Øjeblikket var ogsaa overordentlig godt 
valgt; thi Aaret i Forvejen havde Pave og Kejser 
sluttet Forlig om alle de tvistige Punkter , der hidtil 
havde sat saa at sige hele Verden i Brand, og Paven 
var som Følge heraf usædvanlig \illig til at efterkomme 
ethvert Ønske, der udgik fra tydske Prælaters Side, 
forsaavidt dette kunde forenes med hans egen Magt- 
stilling. Dette benyttede da ogsaa den nyvalgte Erke- 
bisp af Bremen, Adalbero, sig af. Han begav sig 1123 
til det store Concilium , Calixt d. 2. afholdt i Rom, 
hvor Paven egenhændig viede ham til Erkebisp, for- 
uden at han fik en Erklæring fra Conciliet med, hvorved 
den Hamborgske Stols Fordringer bleve anerkj endte. 
Ogsaa blev der sendt en Cardinal i særlig Mission til 
Danmark for at gjenoprette den tidligere Tilstand, 

Man hører imidlertid ikke Noget om, hvad der fra 
dansk Side blev gjort for at møde den truende Fare; 
thi vel døde Pave Calixt allerede 1124; men hans 
Efterfølger Honorius d. 2. fornyede Paalæget til de 
danske Bisper om at underkaste sig Bremerstolen, uden 
at dette dog havde den tilsigtede Virkning. Ja, det 
lader efter Ordlyden i Pavebullerne af 1133 endogsaa 
til, at Asger har holdt sig aldeles tilbage og ikke ind- 
ladt sig paa at godtgjøre for Curien sin Adkomst til 
Uafhængighed af den tydske Erkestol. Ligesaa meget 
er man i Uvidenhed om, hvoriedes Asger stillede sig til 



474 Niels. 

det dobbelte Pavevalg efter Honorius d. 2s Død 1130, 
hvorefter to Paver, Innocents d. 2. og Auaclet d. 2., 
stredes om Valgets Gyldighed, eller om han ikke snarest, 
optagen af de indre Vanskeligheder, som han var, har 
holdt sig udenfor hele Sagen. I ethvert Fald var Erke- 
bisp Adalbero alt Andet end heldig; thi han sluttede 
sig i længere Tid til Anaclet, der forkastedes af den 
større Del af Christenheden, men vedblev at holde sig i 
Rom, og hans Ønsker med Hensyn til Nordens Under- 
ordnelse under Bremen kunde derfor ikke have stor 
Vægt hos Innocents d. 2. Derimod tog Kejser Lothar 
sig nu saa meget ivrigere og heldigere af Sagen, idet 
han aabenbart betragtede Spørgsmaalet fra den mere 
politiske Side og i Bremerstolens Overhøjhed saa et 
Middel til at fuldende Nordens Afhængighed af Tydsk- 
land og et Supplement til, hvad han havde opnaaet ved 
omtrent samtidig at bringe den danske Konge i Lehns- 
forhold til sig. 

Som Følge heraf udgik der otte Dage, før Kejser- 
kroningen fandt Sted i Laterankirken i Rom 1133, 
nemlig under 27. Maj, ikke mindre end fem eller maaske 
endnu flere Buller om de nordiske Kirkeforhold fra Pave 
Innocents d. 2., som, efterat han længe havde maattet 
opholde sig i Frankrig, endelig med Vaabenmagt var 
bleven ført til Rom af Kejseren. De ere stilede til 
Erkebisp Adalbero, »Biskop« Asger, Kong Niels og 
Kong Magnus (Daniæ rex) samt til de svenske Bisper 
og paalægge »i Henhold til vor elskede Søn Kong Lothars 
Bønner« Asger og den danske Menighed at underordne 
sig den hamborgske Erkestol, samt give denne Underret- 
ning om den skete Gjenoprettelse af det gamle Forhold. 



Niels. 475 

En Række efter en storartet Maalestok udførte falske 
Adkomstbreve, der paaberaabes i Bullerne, gav disse et 
vist formelt Grundlag, der endogsaa tildels gik videre, 
end Forholdet oprindelig havde været, og hele det store 
Udbytte af mangeaarige Bestræbelser og en Tilstand, 
der allerede havde bestaaet i en Menneskealder, syntes 
saaledes ved et Pennestrøg igjen at være omstyrtet. 

Fra nu af nølede Asger og hans virksomme Dom- 
provst Eskil, der var en Søn af hans Broder Christian, 
og som uden Tvivl har været den, der har havt mest Ind- 
flydelse paa Ledelsen af Erkestiftets Anliggender, ikke 
med virksomt at modsætte sig den hamborgske Erke- 
stols Overgreb. Det besluttedes nu afgjort at for- 
lade Niels' og Magnus' Parti, der havde stillet sig i 
Athængighedsforhold til Kejseren, selv om der derved 
skulde fremkomme et Brud mellem Erkestolen og hele 
den øvrige danske Gejstlighed, og Sendebud gik mellem 
Lund og Pisa, hvor Pave Innocents allerede i September 
1133, efterat Lothar havde forladt Italien, havde maattet 
søge Tilflugt. Fra dansk Side sendtes Hermann, Kan- 
nik i Lund, senere Bisp i Slesvig, og fra pavelig Side 
Cardinal Martin. Paven selv havde desuden ikke nogen 
personlig Anledning til at begunstige den hamborgske 
Erkebisp, der jo, som sagt, en Tidlang havde sluttet 
sig til Modpaven Anaclet, og nogle Aar senere, da 
Lothar kom til Italien for at gjøre Ende paa Kirke- 
striden, blev Forholdet mellem Pave og Kejser af for- 
skjellige Grunde som oftest spændt. Endelig havde 
Lunds Rettigheder uden Tvivl ogsaa en vægtig Tals- 
mand i den berømte Abbed Bernhard afClairvaux, med 
hvem Erkestiftets ledende Tanke, Domprovst Eskil, 



476 Niels. 

vistnok ved hin Tid allerede var traadt i Forbindelse, 
og som paa den anden Side havde havt en væsentlig 
Andel i Innocents d. 2s Anerkjendelse og i hin Tid for 
det meste opholdt sig i Italien, i Pavens Nærhed, saa- 
ledes bl. A. ved Cardinal Martins Hjemkomst fra sin 
Rejse til Danmark 1134. 

Det var altsaa ikke noget uoverlagt Skridt, naar 
den lundske Erkestol besluttede sig til fuldstændig at 
bryde med Kong Niels og vende hele sin umaadelige 
Indflydelse til Fordel for Kronprætendenten, skjøndt det 
vistnok har staaet klart for begge Parter, at det her 
gjaldt om et være eller ikke være. 

Umiddelbart fra Mødet i Halberstad i April Maaned 
1134 maa Magnus være ilet hjem for at fuldende de 
Rustninger, der skulde vende Slaget mod Skaane, den 
Landsdel, til hvilken Erik nu satte sit sidste Haab. 
Med hele den danske Flaade paanær den skaanske stak 
han i Søen og landede i Skaane ikke langt østen for 
Skanør i Fodevigen, tæt ved Landsbyen Hammer. Her 
begyndte han at udskibe sin Hær og stillede den op, 
skjøndt det vel næppe var hans Hensigt straks at vove 
et Slag, eftersom det var 2. Pintsedag den 4. Juni 
1134, da pludselig Luften formørkedes af en umaadelig 
Støvsky; det var Eriks Rytteri, der med Voldsomhed 
rykkede frem. Det blev et Slag, der blev vundet saa 
at sige i det første Anløb. Thi ligesom for en Del 
Aar tilbage, da i Slaget ved Lytjenborg Fodfolket paa 
ingen Maade kunde staa sig mod Henriks Rytteri, saa- 
ledes viste Rytteriets Overvægt sig ogsaa ved denne 
Lejlighed, kun paa en endnu mere knusende Maade. 
Næsten øjeblikkelig tilbagetrængte til Stranden, kjæm- 



i 



Niels. 477 

pede Magnus og Bisp Peder af Roskilde til det Yderste 
for deres Liv; de bleve overmandede og nedhuggede. 
Med dem faldt desuden Magnus' Sun af samme Navn, 
Henrik Skatelaar og største Delen af Landets Bisper; thi 
foruden Peder dræbtes eller, som Svend Aagesen i Partili- 
denskaben udtrykker sig, »befordredes til Helvede« Bisp 
Thure af Ribe, Kjeld af Vendsyssel, Ulkil af Aarhus samt 
Bisp Henrik af Sigtuna; endelig blev Bisp Adalbert af Sles- 
vig dødelig saaret. Tilbage af Bisper her i Landet var 
der ingen andre end Erkebisp Asger af Lund , og hans 
Broder Svend, Bisp af Viborg, der havde efterfulgt den 
Eskil , som Erik havde ladet myrde, medens det er 
ubekjendt, hvem der var Bisp i Odense. Niels og Harald 
Kesia slap med Nød og næppe om Bord paa et Skib, 
hvormed de for fulde Sejl flyede til Jylland. Det er 
en Selvfølge, at ogsaa for Øvrigt Nederlaget var umaade- 
ligt; saaledes skulle ikke mindre end 60 Præster være 
nedhuggede. Selv af dem , der vare komne ud paa 
Skibene, var der Mange, der omkom ved disses Over- 
fyldning, ja de sloges indbyrdes , Enhver for at redde 
sig selv. 

Ligesom ved et Vidunder og i et Nu havde Erik 
saaledes naaet, hvad han i flere Aar forgjæves og dog 
med en overordentlig Ihærdighed havde kjæmpet for. 
Saxo mener derfor ogsaa, at denne Sejr blev vundet 
mindre ved menneskelig Kraft end ved Guds Hjælp, 
der vilde hævne Mordet paa den helligste Fyrste , og 
Folket gav herefter Erik Tilnavnet Emun , den Minde- 
deværdige (gloriosus), som han bærer i Historien. 

Ikke heller Niels skulde længe overleve denne 
Dag. Han agtede formodentlig at flygte til Kejseren, 



478 Niels. 

der hele denne Sommer igjennem havde opholdt sig i 
Nordtydskland, navnlig Pintsen over i Merseborg. An- 
derledes kan man nemlig ikke forklare, at han just 
begav sig til Slesvig, hvor Knud Lavard havde havt saa 
mægtigt et Tilhold, og hvor Erik faa Aar forud havde 
udholdt en Belejring. Undervejs gjorde han endnu 
Harald Kesia til sin Medregent og lod dette bekræfte 
paa Urnehoved Thing*), men drog derpaa, eftersom 
Harald ikke vovede at følge ham længere, sydpaa, kun 
ledsaget af et ganske ubetydeligt Følge. Ankommen 
foran Slesvig, lod han sig give Gisler af Byen for sin 
Sikkerhed og blev ogsaa ved sin Ankomst modtagen 
af Gejstligheden i højtideligt Optog med alle kongelige 
Æresbevisninger; men Borgerne, hvis Gilde Knud Lavard 
i sin Tid havde været Oldermand for, viste derimod en 
i høj Grad truende Holdning. Hans Følge raadede 
ham vel at ty ind i Domkirken, men han foretrak i 
værste Fald at lide Døden i sin Fædreneborg paa Nord- 
siden af Torvet ved Torvestrædet. Paa Vejen herhen 
blev han allerede angreben, og skjøndt hans Mænd for- 
svarede ham paa det Skarpeste, maatte han dog bukke 
under for de ophidsede Gildebrødres og Borgeres Sværd, 
d. 25. Juni 1143. Han blev uden Tvivl begraven i 
Slesvig Domkirke. 



*) Saxos Beretning, S. 659, at Harald blev erklæret for Konge paa 
Urnehoved Thing, maa nemlig, sammenholdt med Anon. Rosk. 
Lgb. I. 383 og for overhovedet at blive forstaaelig, henføres til 
dette Tidspunkt. 



479 



Erik Emun. 



Slagc 



'laget ved Fode\ng var i Ordets fuldeste Betydning 
afgjørende. Den Maade, hvorpaa der var bleven ryddet 
op mellem den høje Gejstlighed her i Landet, knuste 
ligesom i et Nu enhversomhelst Modstand, som kunde 
ønske vedblivende at fastholde en kirkelig isoleret Stil- 
ling for Landet. Thi dette Ønske , der i sig selv sig- 
tede paa en Umulighed, synes paa Grund af den her- 
skende Mangel paa Kjendskab til, hvad der rørte sig 
ude omkring, dog alligevel at være blevet næret af 
Mange, men faldt nu omsider bort, ikke fordi Overbe- 
visningen hurtig forandrede sig, men ligeoverfor selve 
Kjendsgjerningernes Magt. Den Fare, der havde været 
for, at den danske Menighed, forladt af Paven, som 
den under disse Forhold maatte blive, atter skulde falde 
tilbage i Afhængighed af Bremen, forsvandt altsaa; 
men at der ogsaa i kirkelig Henseende vedblev at være 
Strid nok endda, vidnerikke blot den roskildske Anonym 



480 



Erik Emun. 



som et mærkeligt, skjøndt rigtignok enestaaende Mindes- 
mærke om; men det kom meget hurtigt til at vise sig, 
ogsaa naar man blot ser hen til Forholdet mellem Sejr- 
herrerne indbyrdes. 

Foreløbig var Alting dog lovende nok. De ledige 
Bispesæder bleve hurtig besatte. Til Roskilde kom saa- 
ledes Eskil, Domprovst i Lund og Asgers Brodersøn; 
Ribe Stol besattes med Nothold, Peder Bodilsens Capellan 
og fortjent ved den Iver, han havde vist for Coelibatets 
Indførelse. Eriks egen Capellan Ricco, uden Tvivl den 
Samme, der havde været ham behjælpelig ved hans 
hemmelige Flugt fra Norge, kom, da Adalbert døde af 
sine Saar, til Slesvig, medens mindre bekjendte Mænd, 
Sylvester og Illug indsattes i .Vendsyssel og Aarhus. 
Derimod vedblev naturligvis Asgers Broder Svend at 
beklæde Bispestolen i Viborg. Ved Siden heraf er det 
utænkeligt Andet, end at der under det heftige Røre 
ogsaa raaa være gaaet haardt til Værks overfor det 
slagne Partis lavere stillede Tilhængere, skjøndt Intet 
herom er overleveret. Kun fristes man til at holde det 
for mere end en blot Tilfældighed, at den roskildske 
Anonym nu pludselig forlader os. Hans Arbejde maa 
nemlig være bleven pludselig afbrudt faa Aar efter Sla- 
get ved Fodevig. 

Den, der drager hele Opmærksomheden hen paa sig, 
er imidlertid Kongen selv, Erik Emun. For ham stod 
Spørgsmaalet om dette eller hint kirkelige Partis Over- 
vægt vel ikke som noget Ligegyldigt, men dog alligevel 
i Baggrunden. Hovedsagen for ham var selvfølgelig den 
at sikre sig Thronen overfor de andre Kronprætendenter, 
og den overraskende Maade, hvorpaa han efter tre Aars 



Erik Emuri. 4S1 

virksomme, men dog, som det længe syntes, haabløse 
Anstrengelser pludselig havde sejret og det ligesom ved 
guddommelig Bistand, bidrog naturligvis Sit til at styrke 
hans medfødte Energi, der netop kun behøvede en Ting, 
nemlig Troen paa, at han virkede i en højere Magts 
Tjeneste, tor ret at vise sig i sin sande Skikkelse. 

Straks efterat han havde erfaret Niels' Drab, lod 
han Harald Kesias to ældste Sønner, Bjørn Jernside og 
Erik Diaconus fængsle samt tog dem med sig til Slesvig, 
hvor de holdtes i strengeste Forvaring, medens derimod 
Harald flygtede til Kong Magnus i Norge. Erik 
tænkte en Tidlang paa at spare dem, vistnok navnlig 
fordi han kom i Hu, hvorledes Bjørn Jernside havde 
kæmpet for ham ved Onsild Bro blot nogle faa Aar i 
Forvejen; men fornemmelig tilskyndet af Christian Svend- 
sen, der just ved samme Lejlighed var bleven befriet af 
det Fængsel, i hvilket han holdtes fangen siden Slaget 
ved Rønbjerg, besluttede han at omkomme dem, og 
de bleve da begge druknede i Slien. Ikke meget ander- 
ledes gik det Vinteren efter Harald Kesia selv, han blev 
nemlig nødt til at vende tilbage fra Norge, hvor han 
ikke havde kunnet faa Hjælp fra Magnus, der først paa 
Aaret 1135 blev fanget og blindet af Harald Gille. Da 
denne desuden havde faaet en Del Bistand hos Erik Emun, 
ja tillige Forlehningen af Halland, fra hvilket han bedst 
kunde iagttage det passende Øjeblik for at gjøre et Ind- 
fald i Norge, kunde Erik paa en Maade siges selv at 
være Skyld i, at Harald ikke længere kunde opholde 
sig i Norge. Denne søgte nu vel at skafte sig et fast 
Udgangspunkt i Jylland ved .Jellinge paa det derværende 
Krongods; men Erik var ikke sen med at forfølge ham. 

Riednr: Dnnm. a. Svend Estridsen og hans Sønner. 31 



482 Erik Emun. 

Han lod sine Skibe, der laa indefrosne ved Sjælland, 
trække over Isen ud paa Dybet og kom saaledes plud- 
selig til Jylland, hvor han overfaldt og dræbte Harald 
i Skibet, en Landsby ved Vejleaa og ikke ret langt fra 
Jellinge, medens hans otte Sønner, af h\ålke de fleste 
uden Tvivl vare Børn, bleve førte med over til Skaane. 
Her fik de vel endnu Lov til at friste Livet omtrent et 
halvt Aars Tid, men bleve derefter ogsaa Alle som En 
dræbte for saaledes paa en Gang at bortfjerne enhver- 
somhelst Frygt for, at der af nogen af dem skulde kunne 
opvokse en Thronarving. Kun en af dem, Olaf, lykkedes 
det at undslippe, forklædt i Fruentimmerdragt; han drog 
til Kong Sverker i Sverig og fremtræder ogsaa ganske 
rigtig senere som Modkonge, vel ikke allerede under Erik 
Emun, men dog under hans Efterfølger. Samme Steds 
fandt ogsaa Henrik Skatelaars Sønner Tilflugt, saaat der 
altsaa i Sverig dannede sig ligesom en hel Coloni af 
fordrevne Fyrstesønner, der med Tiden kunde blive meget 
farlig. Kun var der een, nemlig Magnus den Stærkes 
Søn Knud, der blev bragt et andet Sted hen, nemlig til 
Polen, hvor hans Moder Richitza fandt det naturligst at 
søge et Fristed. Men ogsaa han fik, skjøndt meget se- 
nere, en Art Tilhold i Sverig, idet Richitza efter at have 
mistet sin anden Mand, Wolodar, Fyrste af Minsk (tæt 
ved Warschau), ægtede Sverker, og han selv, dog først 
Aaret før sin Død, giftede sig med Sverkers Datter. 
Dette blev altsaa Resultatet af Margrethe Fredkollas 
mærkelige Bestræbelser for at knytte det danske Konge- 
hus nærmere til Sverig. Saasnart det blev splidagtigt 
med sig selv, fandt den ene Del her en Lejrplads til at 
optage Kampen fra imod den anden; Landet selv vandt 



Erik Emun. 483 

ingen Styrke derved, men saa kun sin indre Adspiittelse 
blive saa meget større og langvarigere. 

Foreløbig havde dette Modpartiets Tilhold i Sverig 
imidlertid ikke noget Videre at betyde; thi alle de, der 
med Tiden kunde blive farlige, vare for Øjeblikket 
Børn, og det kan desuden ogsaa nok være, at Sverker 
selv den Gang endnu kun har været meget lidet befæstet 
paa Thronen eller har havt Vanskeligheder nok at be- 
staa baade med Religionsstriden og de to uensartede 
Befolkninger i Sverig. 

Ikke heller fra Polens Side kunde der godt gjøres 
Noget for Knud, da han jo ligeledes endnu var et Barn 
og altsaa ikke endnu kunde staa for Styret; desuden 
havde Boleslaw just nylig været indviklet i Strid om 
et aldeles lignende Spørgsmaal nemlig angaaende sin 
Svigersøn Buris' Arveret til den ungarske Throne, en 
Strid, der antog et meget betydeligt Omfang og først 
bilagdes efter flere Aars heftigste Kampe ved Kejser 
Lothars Mellemkomst i Sommeren 1135, og dette just 
ingenlunde til Boleslaws Fordel. Han følte sig fra nu 
af, gammel, som han var, ikke tilbøjelig til at indlade 
sig paa nye og ubekjendte Foretagender, saa meget 
mindre, som han ved samme Tid havde Stridigheder 
paa sin Østgrændse med Russerne, og da ved hans Død 
1138 Polen deltes mellem hans Sønner, ijernede Rigets 
deraf følgende indre Opløsning snart enhver Fare for en 
Foruroligelse fra denne Kant, 

Derimod kunde Erik Emun ikke undgaa at søge at 
stille sig paa en venskabelig Fod med Kejser Lothar, 
der efter at have ydmyget Hohenstauferne, sine sidste 
Modstandere i Tydskland, nu befandt sig paa sin Magts 

31* 



484 Erik Kniun. 

højeste Tinde; og i Mai Maaned 1135 træffer man da 
ogsaa Eriks Sendebud paa Rigsdagen i Magdeborg , hvor 
han upaatvivlelig har set sig nødsaget til at bekræfte 
Rigets Afhængighedsforhold til Kejseren, som Magnus i 
sin Tid var gaaet ind paa, og som Erik ved efter Knud 
Lavards Drab at søge Hjælp hos Kejseren saa at sige 
selv havde kaldt til Live. Det er derfor ogsaa fuldkom- 
men i Overensstemmelse hermed, at et Diplom, som 
Biskop Eskil i November Maaned samme Aar oprettede 
angaaende Fundationen af det af Peder Bodilsen grun- 
dede Nestved Kloster, bliver dateret med Angivelsen af 
Kejser Lothars Regeringsaar. Nogen videre Betydning 
fik dette Afhængighedsforhold til det tydske Rige dog 
ikke; thi allerede Aaret efter drog Lothar til Italien, 
hvor han vedblev at færdes ligetil sin Død paa Tilbage- 
rejsen i December Maaned 1137. 

Men medens det saaledes saa fredelig nok ud paa 
alle Kanter, var der dog alligevel eet mørkt Punkt paa 
Horizonten, der, just fordi Forholdene vare saa gunstige, 
saa meget stærkere afdækker Svagheden i hele Erik 
Emuns Regimente; og det er Venderne. Efter Knud 
Lavards Drab opløstes hans vendiske Rige i det Mindste 
i to Dele, af hvilke Pribislaw tik Vagrien, Niclot Obo- 
triternes Land. Men deres Styrelse var aldeles i de 
gamle Venderfyrsters Aand; selv levede de indbyrdes i 
Kiv og traadte stundom endogsaa i Forbund med de 
tilgrændsende christne Fyrster imod hinanden; tøjlesløse 
og isolerede Plyndringstog til alle Verdens Kanter hørte 
nu igjen til Dagens Orden, og de hedenske Vender mod- 
satte sig med fornyet Kraft ethvert Forsøg paa at give 
Christen Aand en Smule Livskraft iblandt dem. De 



Erik Emun. 485 

saksiske Hertugers krigerske Tog og Biskop Otto af 
Bambergs fredelige Missionsrejser iblandt dem, (1124 og 
1128) vare lige forgjæves. Kejser Lothar havde endnu 
kort før sin Afrejse til Italien Opmærksomheden hen- 
vendt paa disse Forhold og lod saaledes 1136 Segeberg, 
som Knud Lavard i sin Tid havde opført, igjen opbygge; 
men enduu samme Aar nævnes der et Indfald af Vender 
i Saksen, som Markgrev Albrecht der Bar ved gjentagne 
Angreb maatte trænge tilbage, og samtidig hermed finder 
man Østersøen aldeles opfyldt af deres Skuder, der ved 
alle Sunde, Øer og Odder lurede efter Bytte. Hele det 
store Arbejde, som Magnus den Gode, Knud den Hellige, 
Erik Ejegod og Knud Lavard havde ofret deres Kræfter 
paa, var saaledes paa en Gang ligesom gjort forgjæves. 
Men deres Angreb gik nu oven i Kjøbet langt videre, 
end de nogensinde tidligere vides at være naaede; thi 
de indskrænkede sig herefter ikke længere til Østersøen, 
men sejlede dristig ned gjennem Sundet og Belterne og 
hærjede i Kattegattet. Om Harald Gille berettes det, 
at han holdt to Slag i Danmark, et ved Hven og et 
ved Læsø, uden at det angives med hvem; dette kan 
under de den Gang raadende Forhold næppe have været 
med Andre end de vendiske Vikinger, og om Sigurd 
Slemmedegn, Magnus Barfods foregivne Søn, hedder det 
udtrykkelig, at han sloges med vendiske Skibe dels ved 
Ærø (eller Rø) dels ved Møre (sandsynligvis Kysten 
af Bleking og Smaaland). Midt paa Sommeren 1136 
gik de endogsaa saa vidt, at de udplyndrede og opbrændte 
den rige norske Handelsstad Konghel, der efter den 
Tid ingensinde mere opnaaede den Betydning, som den 
tidligere havde havt. 



486 Erik Emun. 

Erik Emun følte naturligvis meget godt, at han 
maatte foretage Noget for at gjøre Ende paa dette 
Uvæsen; men hvad han udførte, var ikke i ringeste 
Maade tilstrækkeligt, ja ligefrem unyttigt. I ethvert 
Fald drog han da med en mægtig Flaade, der endogsaa 
angives til 1100 Skibe, d. v. s. hele den danske Ledings- 
flaade, over til Rygen, der dels laa nærmest ved Haanden, 
dels allerede tidligere havde staaet under dansk Højhed. 
Han førte endogsaa Heste med paa Flaaden, nemlig 
fire Heste i hvert Skib, Noget, der hidtil var noget 
Ukjendt, men nu var en Nødvendighed, efterat Rytte- 
riets Betydning for Krigsførelsen havde faaet et saa 
slaaende Vidnesbyrd i Slaget ved Fodevig. Han landede 
ved Arkona, hvor han straks gav sig til at slaa en Vold 
over den smalle Tange, der adskiller Wittow, den Halvø, 
Arkona laa paa, fra den øvrige 0. Men uheldigvis 
lykkedes det Rygboerne ved et natligt Overfald at drive 
Besætningen bort, saa at Belejrerne bleve anfaldne i 
Ryggen, og kun ved den yderste Anstrengelse blev man 
i Stand til at hindre Borgen i at faa Undsætning. Men 
derved nødtes denne, der nu var indesluttet baade til 
Lands og til Vands og navnlig led Mangel paa Drikke- 
vand, meget snart til at overgive sig og gaa ind paa 
de Betingelser, som Kongen behagede at foreskrive. 
Indbyggerne maatte saaledes finde sig i at lade sig døbe 
og stille Gisler for deres Troskab. Men alligevel varede 
det ikke længere end til, at Flaaden var sejlet bort, 
før Rygboerne jog den Bisp ud, som Erik havde sat over 
dem, og igjen vendte tilbage til Dyrkelsen af Svantevit, 
hvis Billedstøtte man havde ladet dem beholde. Man 
sporer ikke Noget til, at Toget har havt den allerringeste 



Erik Emun. 487 

Virkning, ja det lader endogsaa til, at det er foregaaet 
i Begyndelsen af Aaret 1136 altsaa før Vendertoget til 
Konghel, og vil man derfor tale om nogen Virkning, 
saa maatte det da være den, at Venderne lærte af Erik 
ligeledes at føre Heste over Havet; thi med saadanne, 
to i hvert Skib, mødte de nemlig ved Konghel. 

Det kunde synes besynderligt, at Erik saa aldeles 
forsømte en Pligt, der laa saa nær for Haanden og saa 
at sige var bleven en Tradition gjennem en hel Række af 
virksomme Konger; men Sagen var den, at han lader til 
aldeles ikke at have været i Stand til at bære sin Lykke. 
Han havde begyndt at tro paa sin Uover\andelighed og 
var fuld af Historier om sine egne vældige Bedrifter, 
der dog for største Delen hørte mere hjemme i Phanta- 
siens end i Virkelighedens Rige. Det var da ganske i 
Overensstemmelse hermed, at han gjorde sit i sig selv 
saa ubetydelige Vendertog mod en enkelt O og befæstet 
Plads saa prægtigt og glimrende som muligt; thi han 
troede aabenbart, at det var nok blot at vise sig i al 
sin kongelige Herlighed foran Rygen, til at Venderne 
straks skulde falde tilføje; dette gjorde de nu rigtignok 
ogsaa, men saaledes, at det hele Underdanighedsforhold 
igjen hørte op, saasnart den glimrende Flaade paany 
var stukken i Søen, og om de øvrige Venders Under- 
kastelse er der ikke Tale med saa meget som et Ord. 

Ved denne hans Selvtillid forklares det da ogsaa, 
at han kunde falde paa at blande sig i Thronstridig- 
hederne i Norge, som om der her skulde være Udsigt 
for ham til endogsaa at opnaa Udvidelse af sin Magt. 
I sin Tid havde han jo understøttet Harald Gille imod 
Kong Magnus; men nu da den Første var bleven dræbt 



48S Erik Emun. 

af Sigurd Slemmedegn 1136, lijalp han tvertimod denne 
og Magnus imod Harald Gilles Sønner, Alting, alene 
fordi den landflygtige Fyrstesøn, først Harald, nu Sigurd, 
naturligvis var mest rundelig med sine Løfter. Saaledes 
gjorde han da i Sommeren 1137 et Søtog op til Norge, 
der aldeles var Magen til Vendertoget Aaret i Forvejen, 
kun med den Forskjel, at han ikke engang opnaaede en 
om end kun kortvarig Underkastelse. Thi vel lykkedes 
det ham at løbe helt op til Oslo, som han udplyndrede 
og tildels opbrændte , og vel led han ikke noget egent- 
lig større Nederlag ; men alligevel traf han dog paa alle 
Punkter af Landet den mest levende Modstand, mistede 
ved Nordmændenes idelige Angreb en stor Mængde Folk, 
og maatte tilsidst efter en heftig Kamp udfor Kysten af 
Bahuslehn med Skam og Skade søge hjem igjen til 
Danmark. I Norge var man enig om, at der ingensinde 
var blevet gjort et uheldigere Krigstog til et fremmed 
Rige med saa stor en Hær. 

Det fulgte af sig selv, at dette var en Styrelse, der 
snart maatte fremkalde Misfornøjelse paa alle Steder, 
ikke blot mellem det overvundne Partis Tilhængere, men 
ogsaa mellem dem, der havde løftet Erik paa Thronen. 
Thi det var ikke for at se Landet givet til Pris for 
Venderne eller for at følge Kongen paa aldeles hensigts- 
løse Krigstog som det til Norge, at man i tre Aar havde 
støttet ham mod en Mand som Magnus, der i det Mindste 
havde ligesaa mange krigerske Fortrin som Erik. Men 
saa kom hertil endnu, at Erik naturligvis optraadte med 
det samme Overmod herhjemme, som han lagde for 
Dagen ved den Maade, hvorpaa han letsindig overvurderede 
sine Kræfter overfor Udlandet. Thi han vidste jo meget 



Erik Emun. 489 

godt, at ingen af Parterne let vilde kunne finde nogen 
Fører udenfor ham selv, den blodige Hævner af »Hertug 
Knuds skjændige Mord,« og i Overensstemmelse hermed 
var det da, han optraadte som Eneherskeren, som den, 
der ligesom Kejseren havde et særlig guddommeligt 
Kald til at skifte mellem Ret og Uret og kunde gjøre 
Fordring paa en til en saadan Magtstilling svarende 
Anerkjendelse. At han hermed skulde have forbundet 
en Personlighed som Faderens, der kunde vinde og ind- 
gyde Tillid, finder man intetsomhelst Spor til, og kun 
forsaavidt blev han understøttet af Forholdene, som det 
for det sejrende Parti var en Nødvendighed i det Mindste 
foreløbig at slutte sig om ham for ikke ved en ny Om- 
væltning at se hele Sejrens Frugter glide sig ud af 
Hænderne. Men paa den anden Side var det naturlig- 
vis just for de ledende Mænd blandt det sejrende Parti 
en saa meget større Skuffelse at skulle bøje sig under 
en egenmægtig Herres Vilje. 

Det bliver under disse Forhold let begribeligt, at 
det just var paa Sjælland og blandt de Mænd, der mest 
havde bidraget til hans Ophøjelse, at der viste sig Mod- 
stand mod Erik henimod Slutningen af hans Regering. 
Det gik saa vidt, at Biskop Eskil af Roskilde og Peder 
Bodilsen endogsaa fik rejst en formelig Opstand paa 
Sjælland, der nødte Erik til at flygte over til Jylland. 
Hvem der ikke vilde gaa med dem, maatte stille Gisler 
for, at han vilde forholde sig rolig, og blandt dem, der 
saaledes modsatte sig, nævnes fortrinsvis Skjalm Hvides 
Sønner, og for første Gang giver altsaa en Spaltning 
indenfor det sejrende Partis Rækker sig tilkjende. 
Tillige hedder det, at det var »i Frihedens Navn,« at 



490 Erik Emun. 

Eskil fik Befolkningen til at rejse sig, og man faar da 
herved et Slags Antydning af, hvad der var den ydre 
Anledning til Striden. 

Det maa nødvendigvis være den kirkelige Frihed, 
der her er Tale om, hvilket jo ogsaa bliver sandsynligt 
derved, at det er Peder Bodilsen, som havde været saa 
ivrig for Coelibatet, der her atter nævnes som virksom. 
Men nu maa det bemærkes, at Erkebisp Asger døde og 
det netop i Slutningen af Eriks Regeringstid, nemlig d. 
5. Maj 1137, og der opstod da en heftig Strid mellem 
Kongen og Gejstligheden om Valget af en ny Erkebisp. 
Efter Slaget ved Fodevig, da saa mange Bispesæder 
paa en Gang bleve ledige, og de Sejrende nødvendigvis 
maatte flokkes om Kongen , der endnu nød deres Tillid, 
har det rimeligvis været ham, der besatte de ledige 
Pladser med sine Tilhængere; i alt Fald kunde det ikke 
godt gaa an at lade Domcapitlerne, de faldne Bispers 
Kanniker, foretage et Valg. Nu derimod, da Capitlerne 
uden Tvivl vare blevne rensede i de nye Bispers Aand, 
var der ingen Grund til at indrømme Kongen en Ind- 
flydelse , der Adlde gjøre hele Kirkens Uafhængighed, 
dens »Frihed,« til Intet. Investiturstriden kunde, skjøndt 
ellers aldrig berørt, ikke her i Danmark faa nogen anden 
Afgjørelse end i det øvrige Europa. Men saa kom her- 
til endnu, at Striden havde et mere reelt Indhold, idet 
Kongen helst vilde have sin forrige Capellan Ricco, der 
nu var Bisp i Slesvig, til Erkebisp, og ikke Eskil, som 
Gejstligheden foretrak, men hvis Myndighed Kongen 
frygtede. Der er desuden Anledning til at tro, at Erik 
har gjort Forsøg paa at faa sin Broders Hellighed an- 
erkjendt, ligesom Erik Ejegod i sin Tid arbejdede for 



Erik Emuu. 491 

Knud den Helliges Canonisation og deri søgte en Støtte 
for sin egen Magt; men i saa Fald har Eskil, ligesom 
lian gjorde under Erik Lam, upaatvivlelig modsat sig 
disse Bestræbelser, idet han jo meget godt indsaa, at 
den ny Helgen vilde komme til at lade den gamle træde 
i Skyggen, og ligeledes at dette vilde have yderligere 
og mægtige Virkninger, saaledes den, at Erkestolen, der 
jo navnlig skyldte Knud den Helliges store Glans sin 
Tilværelse, vilde træde tilbage for Kongemagten, og at 
Tyngdepunktet i Landet vilde komme til at ligge i 
Sjælland, Noget, han længe havde frygtet, og som havde 
be\arket, at han til det Yderste havde holdt Asger til- 
bage fra at slutte sig til Eriks Parti mod Niels og 
Magnus. Endelig har han maaske allerede nu kunnet 
skimte , hvorledes Skjalm Hvides Slægt skulde komme 
til at vinde Overhaand over hans egen, saaledes som 
Følgen jo ogsaa omsider blev under Valdemarerne med 
Absalon og den store Række af Bisper af Skjalms Slægt, 
der afløste Bisperne af Svend Trundsens Stamme , og 
herved er det da, at det faar sin store Betydning, at 
Skjalm Hvides Sønner ikke vilde deltage i den Opstand, 
Eskil og Peder Bodilsen fik i Stand imod Erik Eraun, 
Denne blev for Resten , hvad enten den nu var 
fremkaldt af den ene eller den anden Aarsag eller af 
begge, ikke af nogen videre Varighed. Ved Mellemkomst 
af Eskils Slægtninge navnlig hans Fader, Christian, der 
vedblivende var Eriks tro Mand, og ligeledes af Bisp 
Svend af Viborg blev et Forlig bragt i Stand, hvorefter 
Eskil slap med en Bøde af 20 Mark Guld; men Spørgs- 
maalet om Bispesædets Besættelse kom ikke til Afgjørelse 
førend efter Erik Emuns Dage. 



492 Erik Emun. 

Disse endtes nemlig pludselig, efterat han blot havde 
regeret i tre Aar, uden at man dog kan godtgjøre, at 
dette stod i nogen bestemt Forbindelse med de i Landet 
herskende Partistridigheder. Efter at han nemlig i For- 
aaret 1137 havde havt de nævnte Stridigheder med 
Biskop Eskil og om Sommeren havde gjort sit uheldige 
Tog til Norge, kom han i Begyndelsen af Efteraaret til 
Ribe, hvor han holdt Thing i Nærheden, formodentlig 
paa Ribe Sysselthing. Her fremtraadte en Mand, Sorte 
Plov kaldet, med Spyd i Haand og forlangte Vederlag 
for sin Frænde, som Kongen havde ladet lægge paa 
Stejle, Denne paastod imidlertid, at han havde fortjent 
sin Straf; men det vilde Plov ikke lade gjælde; han 
vendte Spydet i Haanden , og da han saa, at Kongen 
var uden Brynje, jog han ham det gjennem Livet. Derpaa 
raabte han højt, at nu skulde man anfalde Kongens 
Mænd, ligesom han havde gjort med ham selv, og der 
blev da en almindelig Kamp og Tummel paa Thinget; 
men da Plov saa Erik, en Søn af Hakon Sunnivasøn og 
Kongens Søstersøn, imellem de Kjæmpende, raabte han 
til ham: »Ikke saa hidsig Erik Lam, stik Du kun dit 
Sværd i Skeden. Fedt Flesk faldt nu i din Kjedel, om 
Du forstaar at søbe,« og derved mente han, at Forholdene 
nu, da de andre af Kongehuset, der kunde komme i Be- 
tragtning til Thronen, enten vare mindreaarige eller i 
Landflygtighed, nok kunde stille sig saaledes, at Erik 
Hakonsen blev den , der fik mest Fordel af Kongens 
Drab. Det Følgende viser, at han spaaede ret. Drabet 
maa for Øvrigt have vakt en meget stor Opmærksomhed ; 
thi lige indtil vore Dage har en færøisk Folkevise, der 
uden Tvivl oprindelig har hørt hjemme i Danmark, be- 



I 



Erik Eniun. 493 

varet dets Minde, og hos den slaviske Sitribent Helmold 
træfter man en besynderlig phantastisk og mørk For- 
tælling om en ond Aand (Ravn), som Vicelin omtrent 
ved samme Tid traf paa, og som var i Færd med at 
tage til Danmark for der at øve Mord, Brand og Vold- 
tægt med sine to Følgesvende, af hvilke den ene be- 
tegnes med Navnet Rødhest. 

Kongens Lig blev efter Drabet, d. 18. September 
llo7 , bragt til Ribe, i hvis Domkirke det bisattes, og 
hvor der hele Middelalderen igjennem daglig læstes 
Sjælemesser for hans Fred. 

Hans Hustru Malmfred, der for Øvrigt ikke fore- 
kommer senere , maa antages at have overlevet ham. 
Desuden efterlod han sig en Søn, Svend, der den Gang 
endnu maa have været temmelig ung uden dog længere 
at være Barn, eftersom han allerede forekommer som 
Deltager i Stiftelsen af en Præbende i Lund, som Erik 
Emun foretos d. B. Jan. 1135. 



494 



Erik Lam. 

-Cirik Emuns korte Regering havde ikke skaffet Landet 
Ro, hverken udadtil, hvor Venderne overalt vare Herrer 
paa Søen, eller indadtil, hvor Erik skaltede efter eget 
Godtbefindende , fordi han meget godt vidste, at der i 
alt Fald for det Første ikke let vilde kunne opstaa no- 
gen Fører for noget af de forskjellige Fartier i Landet, 
som kunde blive ham farlig, og at navnlig de, der havde 
løftet ham paa Thronen, foreløbig ikke godt vilde kunne 
undvære ham, hvad man jo ogsaa tydelig ser af Udfaldet 
af Eskils og Peder Bodilsens Opstand. Men hvad der 
var værre, det var det, at man fra nu af mærker Spor 
til , at Følelsen af Rigets Enhed , som fra Svend 
Estridsens Dage havde vundet i Styrke, atter begynder 
ligesom at slappes ; thi det er ikke kirkelige og andre 
mere omfattende Synspunkter, der herefter danne Grund- 
laget for Partiadskillelsen , og ligesaalidt er det frem- 
ragende Ledere, der ved deres Personlighed give hvert 



Erik Lam. 495 

Parti sit Præg; det er simpelthen Landsdelenes Skinsyge 
indbyrdes, som bliver det Afgjørende, og som med Ringe- 
agt for Helheden væbner disse imod hverandre. Førerne 
blive derfor kun ligesom Faner, Partierne flokkes om, 
medens disse paa den anden Side kun betragtes som 
Redskaber for Ledernes egne personlige Interesser. Fra 
begge Sider føler man nemlig Mangelen af et højere 
aandeligt Indhold og er derfor henvist til at arbejde for 
sig selv; men en saadan Tilstand er Demoralisation, og 
denne er det, som det Slægtled, der nu følger, gjennem 
Lidelse og Kamp maatte arbejde sig ud af. Erik Emun 
blev efter Slaget ved Fodevig ligesom til en Art For- 
løber for denne Retning; men i Landet selv mærker man 
endnu intet afgjørende Tegn til den truende Opløsning. 
Imidlertid følte man dog, at den nærmede sig, og søgte 
nu, da Kongen var død, og Forholdene ikke med Nød- 
vendighed drev til allerede at gribe Parti, at afvende 
Faren ved at samles paa neutral Grund. 

Der var nemlig hele fire Kongesønner, der kunde 
antages, om end ikke straks, saa dog en Gang i Tiden 
at ville komme frem med Fordringer paa den danske 
Krone, eller forsaavidt ikke Enheden fastholdtes, med 
Fordring paa Dele af Riget. Det var Eriks Søn Svend, 
Knud Lavards Søn Valdemar , Magnus Nielsens Søn 
Knud og Harald Kesias Søn Olaf. Af disse fandtes 
imidlertid kun de to første her i Landet, og af disse 
havde Svend det imod sig, at den mod Faderen her- 
skende Uvilje overførtes paa ham, foruden at han endnu 
var meget ung, medens Valdemar endogsaa var et seks- 
aarigt Barn. Her var det altsaa ikke saa ganske let 
at tage en Beslutning. Imidlertid kom Valdemars Valg 



496 Erik Lam. 

dog virkelig paa Tale, idet Christian Svendsen under- 
støttede det, og man kunde jo ogsaa nok sige, at Valget 
af et umyndigt Barn i sig selv ikke foregreb Noget. Thi 
ethvert Parti og enhver Landsdel beholdt derved den 
fulde Adgang til at gjøre sin Indflydelse gjældende og 
kunde vedblive at haabe Noget af Fremtiden. Paa den 
anden Side var en saadan Tilstand i Virkeligheden dog 
allerede Opløsning, medens tillige den Omstændighed, at 
det Barn, der her var Tale om, var Knud Lavards Søn, 
i sig selv allerede indeholdt et helt Program, som i Ti- 
dens Løb raaatte kaste Ligevægten over Ende. Den 
eneste Udvej, der var tilbage, var at se sig om efter 
en Konge udenfor de fire Kongesønner. En saadan vilde 
kunne holde Opløsningen borte, samtidig med at der dog 
forbeholdtes Partierne en Del Frihed til at røre sig, og 
man opnaaede saaledes at holde Bevægelsen indenfor 
visse Skranker, i værste Tilfælde at skyde Spørgsmaa- 
lets Afgjørelse ud. 

Det var paa den Maade, at Erik Lam blev Konge. 
Han var en Søstersøn til Knud Lavard og Erik Emun 
og altsaa nær nok knyttet til Kongehuset, men han var 
tillige det eneste voksne Medlem af Samme her i Lan- 
det, saa man havde Grund nok til at henvende Op- 
mærksomheden paa ham. Hans Fader var den før om- 
talte Hakon Sunnivasøn. 

(Se med Hensyn til alle de nævnte Personers Slægtskabsforhold 
den omstaaende Stamtavle.) 

Uheldigvis viste Erik Lam sig imidlertid i ingen 
Henseende skikket til den vanskelige Post, man havde 
stillet ham paa. Han var en vistnok personlig tapper, 
men tillige en fremfusende og ikke meget betydelig Per- 



Erik Lam. 497 



Svend Estridseii. 



Erik Ejegod. Niels. 



Harald Kesia. Ragnhild. Erik Emiin. Knud Lavard. Magnus. 

^1 I I 

Olaf. Erik Lam. Svend Grathe. Valdemar. Knud. 

son, der ubestandig vaklede hid og did, modtagelig for 
ethvert Indtryk og for enhver Indflydelse, der frembød 
sig. Saaledes viser han sig allerede straks ved Erik 
Emuns Drab , hvor han farer op for at værne om den 
faldne Konges Lig, indtil Ploug gjør ham opmærksom 
paa, at han maaske selv kunde staa sig ganske godt 
ved, hvad der var foregaaet, hvorpaa han hurtig igjen 
falder tilføje. Hvorledes han oprindelig følte sig knyttet 
til Erik Emun, hvis Søn han dog alligevel traadte i 
Vejen for, viser sig ogsaa derved, at han med Hensyn 
til det uafgjorte Erkebispevalg tror sig forpligtet til at 
maatte stille sig paa den afdøde Konges Side og altsaa 
modsætte sig Eskils Valg til Erkebisp. Men ogsaa her 
lader han sig af Peder Bodilsen bevæge til at give efter. 
Eskil opnaar saaledes sin Vilje, medens Ricco fra Sles- 
vig flyttes til Roskilde, og hans Plads beklædes med 
Hermann, Eskils Capellan, der mulig en kort Tid havde 
været Bisp i Odense. 

Det er ganske mærkeligt at se , hvorledes den 
Spaltning mellem Landsdelene, der begyndte at komme 
frem, afspejler sig i disse tre Bispers Liv. Baade Ricco 
og Hermann vare Kanniker i Lund; men dette havde 

Ricder: Danm. u. Svend Estridsen og lians Sønner. 32 



498 Erik Lam. 

til Følge, at de begge, hver i sit Stitt, betragtedes med 
skjæve Øjne af Mange. Ricco , der af en af de sam- 
tidige Fortsættere af den roskildske Anonym endogsaa 
ligefrem beskyldes for at have indtrængt sig i Bispe- 
sædet imod Klerkeriets og Menighedens Vilje, tog imid- 
lertid det fornuftige Parti at slutte sig paa det Nøjeste 
til sit ny Hjem, og han blev da, hvor uheldig det for 
Resten ogsaa gik ham, under Begivenhedernes Gang 
endogsaa en af Lederne for den sjællandske Bevægelse. 
Hermann kom derimod meget slet afsted i Slesvig. Man 
vilde der paa ingen Maade anerkjende ham som Ind- 
født, ikke fordi han var tydsk født, men fordi han havde 
været Kannik i Lund, hvorfor der straks udbrød en 
Folkebevægelse, som fordrev ham og valgte Occo, der i 
det Mindste havde det for sig, at han var født i Jylland. 
Hermann kom aldrig mere til at beklæde noget Bispe- 
sæde, men forekommer senere gjentagne Gange blandt 
Erkebisp Eskils nærmeste Omgivelser stadig under Be- 
tegnelsen, Biskop af Slesvig, og en meget rundelig kon- 
gelig Gave af Jordegods paa Sjælland holdt ham skades- 
løs, for hvad han havde maattet opgive. 

Ved Siden af disse to Bisper kom endelig ogsaa 
Eskil selv til at føle, hvorledes Landsdelene ikke længere 
holdt sammen, men fulgte Veje, der, naar de vedbleve 
at fastholdes, vilde føre Rigets fuldstændige Opløsning 
efter sig. Næppe var han omsider kommen i rolig Be - 
siddeise af Erkesædet nemlig 1138, før der i Skaane 
rejste sig en Opstand ikke blot imod Erkebispen, men 
ogsaa imod Kongen, i Spidsen for hvilken stod Olaf, 
Harald Kesias Søn, og til hvilken uden Tvivl hele det 



Erik Lam. 499 

Parti sluttede sig, der i sin Tid med Niels og Magnus 
havde maattet ligge under ved Fodevig*). 

Allerede 1137 havde han samlet Skibe i Gøtaelvens 
Munding for at forsøge et Angreb paa Danmark; men 
her var han saa uheldig at træffe sammen med Sigurd 
Slemmedegn, der just færdedes i disse Egne og nødte 



') Til at bestemme Tidsregningen tjener Angivelsen af Bisp Riccos 
Drab til 1139 i Necrol. Lund. (Lgb. III. S. 460). Samme Aar 
angives i den gamle Kongeliste hos Lgb. I. S. 14 som Tiden for 
Olafs Opstand, hvilket dog ikke udelukker, at den kan være fore- 
gaaet i Vinteren 1138—39, da saa uafhængige Kilder som Knyt- 
linga (c. 106) og vore senere Annaler, der give en Chronologi, 
frsmfor alle Annales Luudenses (dem, Laugebek kalder Annales 
Esromenses , se I. S. 240) ere enige om , at Olaf optraadte Aaret 
efter, at Erik Lam blev Konge nemlig 1140, idet Thronbestigelsen 
urigtig sættes til 1139 i Stedet for 1137. Det er fremdeles sik- 
kert, at Olafs Opstand varede to Aar, se ligeledes Necrol. Lund. 
(S. 433), hvor Udtrykket: tercio anno regni ejus insurgit contra 
eum Olavus, kommer til at passe med Angivelsen om Riccos Drab 
1139 i samme Necrologium, naar man forstaar det som indehol- 
dende Meddelelsen om , at Olaf døde under en Opstand i Eriks 
tredje Regeringsaar , hvilket forener baade det, at Olafs Opstand 
skete et Aar efter Eriks Thronbesligelse. og at den varede to Aar. 
Sammesteds erfares ogsaa, at Erik nedlagde Regeringen efter ni 
Aars Forløb, altsaa 1146, hvad euten han saa døde samme Aar 
eller først senere. Dette Aar angives ogsaa som Svends Tiltræ- 
delsesaar i den gamle Kongeliste hos Lgb. I. S. 14 samt i Knuds 
Levnetsbeskrivelse (ed. Waitz Lectio 7, jfr. Lectio 5) og er ogsaa 
nødvendig paa Grund af Svends og Knuds Deltagelse i det ven- 
diske Korstog i Sommeren 1147. Naar derimod Fortsættelsen af 
Anon. Rosk. (Lgb. I. 386) taler om, at Erik fratraadte i sit tiende 
Regeringsaar, saa maa dette forstaas i Overensstemmelse med de to 
andre og refererer sig altsaa formodentlig til hans Død Aaret efter, 
1147; thi alle tre Skribenter høre sammen som uden Tvivl byg- 
gede paa en og samme Kilde (s. Usinger, Dan. Ann. u. Chron. S. 13). 

32* 



500 Krik Lam. 

ham til igjen at ty op i Landet. Nu forsøgte hau et 
Overfald paa Erik Lam, der opholdt sig i Lund; men 
ogsaa dette mislykkedes aldeles. Han maatte være glad 
ved at kunne slippe helskindet op i Sverig, hvor han 
ligesom Henrik Skatelaars Sønner fandt Tilhold hos 
Kong Sverker. 

Snart kom han imidlertid igjen og nu gik det bedre. 
Han fik ved Arnadal Almuen bevæget til at hylde sig 
som Konge og nødte Eskil, der satte sig til Modværge, 
til at kaste sig ind i Lund , hvor han maatte overgive 
sig, sværge ham Troskab samt stille Gisler for, at han 
vilde vedblive at følge hans Parti. Eskil saa imidlertid 
alligevel Lejlighed til snart at komme bort og flygtede, 
sin Ed uagtet, over til Sjælland, hvor Erik med Glæde 
tog imod ham og belønnede ham rundelig for dette Fra- 
fald. Olaf fik straks en Præst, der ligeledes hed Eskil, 
udnævnt til Erkehisp og raadede nu i Skaane som Konge 
tilsyneladende uden at frygte nogensomhelst Fare. 

Længe skulde han imidlertid ikke have Ro. Thi 
nu begyndte en Kamp mellem de to Landsdele, Skaane 
og Sjælland, som det vel er en Umulighed at faa Rede 
paa, da de Stednavne, der anføres, ikke med Sikkerhed 
kunne paavises , og Krigen desuden førtes mere paa 
Vikingevis uden videre Plan og Orden , men som dog 
kan skjønnes at have været ganske usædvanlig heftig. 
Der tales snart om tre Kampe paa en og samme Dag, 
snart om 13 Slag mellem Erik og Olaf i samme Aar. 
Snart er Kamppladsen i Skaane, hvor Olaf bibringer 
Eskil et meget anseligt Nederlag, snart paa Sjælland, 
hvor Ricco rykker i Marken mod Olaf og slaar ham, 
men kort efter selv bliver overfaldet paa Bispegaarden 



Erik Lam. 501 

i Ramlwse Nord for Arresø og myrdet midt under Otte- 
sangen tilligemed alle sine Folk. Ja, en Gang bliver 
Olaf endogsaa dreven helt op i Halland, men kommer 
atter tilbage til Skaane, hvor han da tilsidst maa bukke 
under ved Thiute Aa, 1140 eller i det seneste 1141. 
Den af ham indsatte ny Erkebisp, der ved en given 
Lejlighed bliver greben, lader Eskil uden Videre afklæde 
sin Chorkaabe og hænge, og man ser i det Hele, at 
Kampen blev ført med en langt større Heftighed, end 
det kan forklares, naar man holder for, at det simpelt- 
hen var en Kronprætendent, som det gjaldt om at faa 
bort. Selve Befolkningerne paa begge Sider af Sundet 
maa have taget levende Del i Striden, Skaaningerne 
navnlig kjæmpende imod den Overvægt, som Sjællænderne 
truede med at erholde. Ogsaa finder man et rigtignok 
ikke synderlig tydeligt Spor til, at ligeledes Jyderne 
have været usikre, i en Bemærkning af Saxo, at Olaf 
blev erklæret i Ban i Anledning af Drabet paa Biskop 
Ricco, og at denne Bansættelse særlig blev forkyndt for 
samtlige jydske Bisper. Dette synes ligesom at forud- 
sætte, at han ogsaa her har fundet nogle Tilhængere, 
og det staar da maaske i Forbindelse hermed, at man 
1141 forefinder den slesvigske Bisp Occo, Hermanns 
Efterfølger, i Bremen, hvor han ligesom den fordrevne 
svenske Bisp Sivard opholdt sig hos Erkebisp Adalbero. 
Saa meget er i ethvert Fald vist, at han senere, da 
han igjen træffes her i Landet, paa ingen Maade kan 
glæde sig ved at besidde Erkebisp Eskils Gunst. 

Af alle dem, hvem Olafs Fald blev til Fordel, var 
der Ingen , som i højere Grad havde Anledning til at 
lykønske sig selv end Eskil; thi han vandt endogsaa 



502 Erik Lam. 

paa en Maade mere end selve Kongen. Hans uheldige 
Opstandsforsøg mod Erik Emun havde nemlig gjort hans 
Stilling temmelig usikker, og selv Erik Lam havde jo i 
Begyndelsen modarbejdet hans Valg. Nu opnaaede han 
ikke blot at komme i rolig Besiddelse af Erkestolen, 
men han fik nu ogsaa Kongen til fuldstændig at bøje 
sig for hans Indflydelse, der i det Hele længe overgik 
alle Andres ; og naar det overhovedet lykkedes gjennem 
Borgerkrigenes og Adsplittelsens Tidsalder at bevare 
den religieuse Aand, der var bleven overleveret fra For- 
tiden, saa skyldtes dette for en væsentlig Del ham, der 
ikke lod Aandens Fane synke i Støvet. 

Hvem der var hans Fader, vide vi, det var Chri- 
stian, Svend Trundsens Son, Erik Emuns trofaste Kamp- 
fælle. Hans Slægt var næst efter Kongens den anse- 
ligste i Danmark. Allerede i sin tidligere Ungdom blev 
han bestemt til den gejstlige Stand og som tolvaarig 
Dreng sendt til Skolen i Hildesheim. Her var det, han 
under en Sygdom fik den aandelige Opvækkelse, der blev 
afgjørende for hele hans øvrige Liv. Det forekom ham, 
at han blev ført hen til en Bygning, der indvendig 
brændte glødende som en Ovn, og da han nærmede 
sig den, udgik der fra samme en Mængde Dampe og 
Flammer, saa han forfærdedes. Han troede, det var 
den evige Hd, han var falden i, og følte den alle- 
rede brænde, da det endelig lykkedes ham at finde 
en Udvej , ad hvilken han undslap, og kom til et præg- 
tigt Palads, paa hvis Tinde han skuede Himlens Dron- 
ning i skinnende Glans, siddende paa en Throne. Han 
vovede skjælvende at bede hende om Naade , og paa 
de om Thronen staaende hellige Mænds Forbøn blev den 



Erik Lam. 503 

ogsaa tilstaaet ham; kun maatte han love at bringe 
Guds Moder fem Skjæpper af fem forskjellige Slags 
Korn. Da han kom til sig selv, kunde han længe ikke 
sige Andet end: »Lovet være Gud I Jeg skal ikke 
brænde!« og en af de Tilstedeværende udlagde det Syn, 
han havde havt, saaledes at han skulde blive en be- 
rømmelig Mand og opnaa en af de højeste Poster i 
Kirken samt grunde fem Klostre af fem forskjellige Or- 
dener, hvert mindst paa tolv Munke. 

Tanken om den højere IndWelse, han liavde faaet, 
forlod ham aldrig; men Hildesheim blev ikke længe 
Stedet til at skaffe Befrugtning for hans livlige Aand. 
Man træffer ham senere som en Beundrer af den be- 
rnmte Abbed Bernhard den Hellige af Clairvaux, hvilket 
Kloster, beliggende paa Grændsen af Champagne og 
og Burgund tilligemed Cistercienserordenen overhovedet 
nu havde arvet Clunys almægtige Indflydelse paa hele 
Vesterledens Christenhed. Sandsynligvis allerede under 
Erik Lam og i alt Fald ikke meget senere — thi 
Bernhard døde 1L53 — foretog Eskil ikke uden megen 
Besvær en Rejse til Clairvaux, og der udviklede sig det 
venskabeligste Forhold mellem de to Kirkefyrster, som 
et Par meget hjertelige Breve fra Bernhard til Eskil 
endnu bære Vidne om. 

Der var ikke nogen mægtigere Mand i Verden ved 
Siden af Paven og Kejseren end Bernhard af Clairvaux. 
Det var ham, hvis Indflydelse havde bragt Vægtskaalen 
til at synke til Fordel for Pave Innocents d. 2. over- 
for Modpaven Anaclet (1130), det var ligeledes ham, der 
fire Aar senere havde bevæget Conrad, den nuvæ- 
rende Kejser til at bøje sig for Kejser Lothar, 



504 Erik Lam. 

Og som det paa sit Sted lilev bemærket, skyldtes 
det uden Tvivl ogsaa ham , at Adalberos Bestræbelser 
for at faa Norden paany henlagt under Hamborg Erkestol 
forbleve uden Virkning. Hans Iver for Klostervæsenet 
og det christelige Livs Renhed kappedes i Strenghed 
med Clunys, ja overgik denne. Thi kan man betegne 
den Aand, der herskede i Cluny, som paa en Gang fol- 
kelig og navnlig monarchisk, svarende til Gregors Tanke 
i sin hele Magtfylde, saa bar Cisterciensernes Tanke- 
gang derimod et mere aristokratisk Præg. Bernhard 
ivrede mod disse kongelige Pragtbygninger, som Clunia- 
censerne oprejste overalt, hvor de kom frem, mod den 
Lyst til Glimmer, som udmærkede disse Pavens Strids- 
mænd, men ogsaa mod den Lærdom og i det Hele den 
overvættes boglige Syssel, som de lagde Vind paa, men 
som tillige som et Slør lagde sig over Troen og slø- 
vede dens Inderlighed. Derfor skulde Klostrene lægges 
i afsides Egne paa Landet, hvor Markarbejde ogHaand- 
gjerning skulde udfylde Brødrenes Tid, Bygningerne 
skulde A-ære simple ; men fremfor Alt skulde Enhver 
arbejde for sin egen Sjæls Salighed i B'rygt og Bæven: 
Sjælesorgen udenfor Klostret skulde ikke være hans 
Kald. Med alt det træffer man dog ogsaa Bernhard 
personlig dybt indviklet i Tidens politiske Bevægelser, 
men navnlig i Spørgsmaalet om Pavevalget ; og det kan 
da, ret beset, heller ikke vække Forundring, at en Mand 
med hans glødende Iver ikke godt kunde stænge sig 
inde bag sin Klostermur, men maatte møde fremmest i 
Tiden som en Forkjæmper for den ham betroede Sand- 
hed. Det Samme gjentager sig ogsaa med Eskil, hans 
vrigste Lærling i Danmark, der en Stund ønskede selv 



Erik Lam. 505 

at blive Munk i Clairvaux og ogsaa endte som Saa- 
dan; han var ligeledes en lang Tid den allerheftigste 
Kjæmper i Dagens politiske Strid. 

Paa det heromhandlede Punkt af hans Liv og 
endnu, medens han er Biskop i Roskilde, er imidlertid 
Stiftelsen af Klostre i Overensstemmelse med, hvad Jom- 
fru Maria havde paabudt ham, det, der væsentlig fylder 
hans Sind, og en hel Række af de berømteste Klostre 
her i Laudet skyldes derfor ham eller bleve dog til 
under hans MedAirkning. 

Det er allerede omtalt, at Peder Bodilsen 1135 
grundede St. Peders Kloster i Nestved af Benedictiner- 
ordenen, hvilket senere flyttedes udenfor Staden og er 
det nuværende Herlufsholm. Det blev imidlertid bety- 
lig doteret af Eskil, ligesom ogsaa Erik Lam 1140 
bidrog til at forøge dets Rigdom. Umiddelbar til Eskil 
tør man dernæst tilbageføre Augustinerconventet paa 
EskilsH i Roskilde tj ord; det maa skrive sig fra den 
Tid , han endnu var Biskop ; thi Riccos Efterfølger i 
Roskilde, Asger, var udgaaet derfra. Ogsaa dette flyt- 
tedes senere, nemlig til Ebelholt i Nærheden at' Frede- 
riksborg. Cistercienserklostre stiftede Eskil først senere, 
nemlig da han var bleven Erkebisp, og det ved franske 
Munke, som han i dette Øjemed indkaldte. Det ældste 
er uden Txivl Herisvadkloster langt inde i Skaane, 
omtrent lire Mile Ost for Helsingborg, hvilket skal være 
anlagt allerede 1144, skjøndt det først indviedes 1150. 
Ikke meget senere stiftede han Esrom ved Hjælp af 
Gods, som han havde tilbyttet sig af Erik Lam. Det 
var ligeledes et Cistercienserkloster og blev Eskils kjæ- 
reste Stiftelse, som han meget ofte besøgte og berigede 



506 Erik Lam. 

paa det mest Rundelige. Det tiltog ogsaa senere be- 
standig mere og mere i Rigdom og opnaaede en meget 
betydelig Anseelse som Moderkloster for flere af vore 
mest bekjendte Klostre, fremfor alle Sorø. Senere end 
Esrom er Cistercienserklostret Aas (Asylum) i Halland 
Nord for Varberg, hvilket ligeledes tillægges Eskil. 

Ved Siden af Cistercienserne var der imidlertid 
ogsaa en anden Orden , der meget begunstigedes af 
Eskil, nemlig Premonstratenserne. Skjøndt stiftet af 
Erkebisp Nortbert af Magdeborg 1120, var ogsaa denne 
Orden i Virkeligheden af fransk Oprindelse, idet Moder- 
klostret er Premontré i Nærheden af Laon, og den var 
næst efter Cisterciensernes Orden den, der slog aller- 
mest an i Tiden og fik almindelig Udbredelse. Men 
den var dog egentlig ikke nogen Orden for Munke, men 
en Regel for Præster, saa at altsaa her Sjælesorgen, 
der hos Cistercienserne stod tilbage , traadte i For- 
grunden. Blandt Klostre af denne Orden stiftede Eskil 
det i Tommerup By paa Østkysten afSkaane samt sand- 
synligvis ogsaa Øvitskloster ved Vomb Søen i Færs 
Herred i Skaane. 

Derimod vare Eskils Bestræbelser for ogsaa at ind- 
kalde den strengeste franske Orden , der gaves , nemlig 
Cartheuserne , ikke videre heldige. Munkene kom vel 
hertil og fik Bolig paa Asserbo i den sandede Stræk- 
ning Nord for Arresø; men Stedet behagede dem ikke, 
de vendte efter kort Tids Forløb atter hjem, og Eskil 
skjænkede derpaa Stedet til Esrom. 

Saaledes sørgede Eskil altsaa med en aldeles vid- 
underlig Iver, hvori Ingen kommer ham nær, for at faa 
Danmark inddraget i de aandelige Bevægelser, der rørte 



Erik Lam. 507 

sig ude i Europa; han lagde Spirerne i den Jordbund, 
som Fortiden havde beredt til deres Modtagelse, og som 
snart skulde bære Frugt. 

Imidlertid blev Erkesædets Anseelse og Magt selv- 
følgelig Hovedgjenstanden for hans Omsorg, og vi se 
ham da ogsaa midt under Krigen med Olaf og formo- 
dentlig i den Hensigt at modvirke det Skaar i Indfly- 
delse, som denne havde medført, holde et højtideligt 
Møde med sine Bisper i Lund i August Maaned 1139, 
ved hvilken Tid altsaa Olaf maa have været fordreven i 
det Mindste fra Skaane. 

Foruden fire danske Bisper deriblandt Ricco, som 
myrdedes i Ramløse to Maaneder senere, og saa Her- 
mann, den fordrevne slesvigske Bisp, mødte her Bisperne 
af Linkjøbing, Bergen og Færøerne, saa man ser, Eskils 
Myndighed som Pavens Legat anerkjendtes i begge de 
nordiske Riger. Ved samme Lejlighed var ogsaa eu 
særlig pavelig Legat, Theodignus , tilstede, mulig for at 
afvende den Forvirring, som den af Olaf indsatte ny 
Erkebisp foranledigede. 

Man er ikke synderlig vel underrettet om, hvad der 
foregik paa Mødet. Kun ved man, at der tillagdes St. 
Knudsbrødrene i Odense som Stiftets Domcapitel Ret 
til at vælge Bispen, et Spørgsmaal, om hvilket de længe 
havde ligget i Strid og endnu længe efter stredes med Alba- 
nimunkene, der bestandig mere og mere maatte træde til- 
bage for St. Knudsbrødrene, hvis voksende Anseelse 
endnu paa ingen Maade havde naaet sit Højdepunkt. 
Eskil vedblev nemlig, sin Families Tradition tro, ogsaa 
efter Olafs Fald at arbejde paa at forøge den fyenske 
Helgens Glans, paa hvilken baade Erkestolen og Thrunds 



508 Erik Lam. 

Slægt havde bygget sin Anseelse , og han tik endogsaa 
Kongen, der nu aldeles lod sig lede af ham, til at 
slutte sig til disse Bestræbelser, saaledes at denne 
næsten blev ivrigere end han selv og overøste Klostret 
baade med Gaver og Privilegier. Sjællænderne, der 
siden Slaget ved Fodevig og Eskils uheldige Opstand 
mod Erik Emun havde gjort sig Haab om at komme 
til at indtage første Plads mellem de danske Landskaber, 
saa til deres store Forunding Kongen næsten altid op- 
holde sig i Lund, hvor Erkebispen kunde følge enhver 
af hans Handlinger. Byen , der ligesom var bleven 
Landets Hovedstad, fik nu en fuldstændig Stenmur rundt 
omkring sig i Stedet for den foreløbige Befæstning, der 
var bleven opført af Erik Emun, og den prægtige Dom- 
kirke , der endelig 1145 var bleven færdig paany, knej- 
sede nu over Byen som et glimrende Mindesmærke om 
Erkestiftets Sejr. Den blev ved Indvielsen selvfølgelig 
prægtig udrustet ved Gaver, foruden at Domcapitlet fik 
en Udvidelse ved Oprettelsen af to nye Prælaturer. Men 
Eskil vogtede ogsaa paa, hvad der kunde befrygtes at 
ville gribe forstyrrende ind i Erkestiftets og hans egen 
Magtstilling, og da Svend og Valdemar Aaret efter 
nemlig 1146 rejste Spørgsmaalet om Hertug Knuds Op- 
tagelse af Graven i Ringsted, eftersom der paa Sjæl- 
land gik saa mange Rygter om hans Hellighed og de 
Undergjerninger, der skete ved hans Grav, modsatte 
Eskil sig udtrykkelig dette Foretagende under Paaskud 
af, at Sagen endnu ikke havde faaet sin behørige Be- 
kræftelse af Paven. 

Som man ser, fulgte Eskil heri den samme Politik, 



Erik Lam. 509 

som han i sin Tid havde bevæget Erkebisp Asger til at 
følge ligetil kort før Slaget ved Fodevig, da han af 
Frygt for at se Erkestiftet paany underlagt Bremen 
l)ragtes til omsider at slutte sig til Erik Emuns Parti. 
Men hvad der den Gang kunde forsvares , fordi Erik 
Emun i saa ringe Grad gav Udsigt til, at Erkestolens 
Interesser vilde være sikrede overfor hans Hensynsløshed, 
var nu, da Sjællænderne efter den heldige Kamp med 
Olafs Kongedømme i Skaane ventede at skulle smage 
Sejrens Frugter, i højeste Grad skikket til at vække 
Forvirring; thi nu havde ingen Anden, ikke en Gang 
Kongen, Fordel af Sejren, men kun han selv. En almin- 
delig Misstemning, hygget paa fejlslagne Forhaabninger, 
maa nødvendigvis antages at være bleven Følgen af 
denne Tingenes Vending, og det har da uden Tvivl 
været den , der bragte Eskil , og Kongen under hans 
Ledelse, til udadtil at følge den samme Retning, som 
Erik Emun og før ham Magnus havde fulgt, nemlig den 
at underordne sig den tydske Kejsers Lehnshøjhed, og 
det uagtet Conrad d. o. paa ingen Maade viste den 
samme Iver for at fremme sin Magt i Norden og over- 
hovedet saa megen Interesse for Forholdenes Udvikling 
i Nordtydskland som hans Forgjænger, der selv havde 
været Hertug i Saksen. Ligesom under Erik Emun 
træffer man da nu et Diplom, der bærer Vidnesbyrd om 
Afliængighedsforholdet til Kejseren, idet det siger sig at 
være udstedt i hans Regeringstid (Thorkelin S. 247), og 
samtidig med det, nemlig 1142, tinder man Erik Emuns 
Søn Svend, uvist af hvad Grund og i hvilken Egenskab, 
opholdende sig i Tydskland blandt Kejserens nærmeste 



510 Erik Lam. 

Omgivelser ^). Endelig tør man vistnok holde det tor 
sandsynligt, at Eriks Giftermaal med Lutgard , en Søster 
til Domprovst Hartvig i Bremen, ikke var uden For- 
bindelse med det fornyede nærmere Forhold til Tydsk- 
land. Uden dette er det i ethvert Fald mindre for- 
staaeligt, hvorledes Erik Lam kom til at indgaa Ægte- 
skab med en Datter af Greven af Ditmarsken og Stade, 
medens det derimod bliver mere forklarligt, naar man 
ved, at Keiseren omtrent ved den samme Tid, da Ægte- 
skabet maa være indgaaet, 1144 — 5, i en Arvestrid, der 
opstod efter Lutgards og Hartvigs Broder Rudolf d, 2s 
Død 1144, bestemt stillede sig paa Hartvigs Side imod 
de Fordringer, der rejstes af den unge Henrik Løve, 
Henrik den Stoltes Søn, der ved denne Lejlighed første 
Gang træder virksomt frem paa Skuepladsen. Vel 
træft'er man ikke mange Aar efter Hartvig igjen i bedste 
Forstaaelse med Hertug Henrik; men man ser ham 
ogsaa samtidig, da han 1148 var bleven Erkebisp af 
Bremen, rette Blikket paa at forny Bremens Fordringer 
paa Overhøjhed over Norden, saaledes at der altsaa 
ikke kan være Noget til Hinder for at sætte hans øje- 
blikkelige gode Forhold til Kejseren i Forbindelse med 
det danske Giftermaal. 

For Øvrigt var dette alt Andet end heldigt. Lut- 



^) Det tør med Hensyn til, hvad der paa sit Sted blev sagt an- 
gaaende Danmarks formentlig særlige Afhængighedsforhold til den 
pavelige Stol, her bemærkes, at de ved hin Lejlighed medende 
Udtryk : debita reverentia et obsequium ogsaa findes bragte i An- 
vendelse paa Forholdet til Kejseren, nemlig hvor der hos Otto 
af Freisingen (L c. 23) ligeledes ved 1142 tales om danske Sen- 
debud hos Kejseren. 



Erik Lam. 51 1 

gård vakte snart almindelig Forargelse ved sine løse 
Sæder og ved sin Ødselhed, i hvilken hun fik Erik be- 
væget til at tage Del. Det lader ogsaa til, at Ægte- 
skabet meget hurtig igjen er blevet ophævet. Børn har 
Erik i det Mindste ikke havt med hende, og allerede 
1146 begav han sig selv i Odense Kloster, medens 
Lutgard giftede sig med Grev Hermann af Winzenborg, 
hvor hun tilligemed sin Mand dræbtes af Bispen afHil- 
desheims Folk 1152. 

Det var saaledes en uheldig Stjerne , der hvilede 
over dette Ægteskab; men det hører ligesom med til 
Belysning af det i høj Grad Famlende og Uvisse i Be- 
stræbelserne fra Eriks Side for at finde et nyt Fodfæste, 
efterat det Gamle var begyndt at svigte , Noget , som 
ogsaa maa siges at falde tilbage paa Eskil , der mere 
end nogen Anden var den virkelig Styrende i Landet. 

Det faldt derfor ogsaa af sig selv, at det vendiske 
Spørgsmaal under denne usikre Tilstand her hjemme 
maatte vedblive at staa paa samme Standpunkt som 
tidligere, og det uagtet Venderne samtidig paa andre 
Punkter befandt sig i Tilbagegang, hvorved Muligheden 
for en Samvirken i det Mindste stod aaben. Dette 
var nemlig Tilfældet i Vagrien, hvor Venderne nu be- 
gyndte at fortrænges. En Tid lang saa det rigtignok 
ud til alt Andet ; thi Pribislaw, der, som omtalt, herskede 
i Vagrien, lienyttede Lejligheden, da de omliggende tydske 
Fyrster laa i indbyrdes Strid navnlig i Anledning af, at 
Hertug Henrik af Saksen og Bajern vægrede sig ved at op- 
give et af disse to Hertugdømmer, til at gjøre Indfald i 
Holsten, hvor Segeberg, der altid havde været Venderne 
en Torn i Øjet, atter blev ødelagt tilligemed dens nær- 



512 Erik Lam. 

meste Omegn. Rigtignok gjorde Grev Henrik af Bad- 
vide, der en Tid var sat til Greve i Holsten i Stedet 
for Adolf, 1138 et Tog imod dem, og ligeledes Holste- 
nerne Aaret efter et lignende paa egen Haand; men 
Intet havde dog saa megen Virkning som Vendernes 
egen Tvist, der gik saa vidt, at Xiclot. Obotriternes 
Fyrste, senere da Adolf igjeu var kommen i Besiddelse 
af Grevskabet, — endelig dog først 1142, — sluttede For- 
bund med ham for at bringe Vagrien under Aaget. Dette 
lykkedes da ogsaa over al Forventning, og Vagrien 
som ogsaa Folabernes Land, det nuværende Lauenborg, 
som Henrik af Badvide fik, blev fra nu af ved en fort- 
sat Colonisation aldeles vundet for Tydskerne. 

Her synes altsaa at maatte have været Lejlighed 
nok for Danmark til at gribe ind for at skafte sig selv 
Fred for Vendernes Uvæsen paa Søen, der vedblev at 
raade ligesaa fuldt som under Erik Emun, saaledes at 
det endogsaa fortælles, at Erik Lam en Gang, da han 
paa Overfarten fra Sjælland til Fyen selv blev eftersat 
af vendiske Vikinger, ikke kunde redde sig uden ved at 
lade Skibet i Stikken og fly op i Landet fra Kysten. 
En enkelt Gang skal han rigtignok have gjort et For- 
søg paa et større Tog imod dem ; men ustadig og vak- 
lende, som han var, opgav han det hurtig, saasnart der 
var Nogen, der talte om at trække sig tilbage, og lod 
derpaa Tilstanden vedblive at være saaledes, som han 
havde forefundet den. 

Hans Stilling var saaledes, hvorsomhelst man skuer 
hen, aldeles uholdbar. Tilsidst besluttede han at op- 
give den ved at nedlægge Kronen. Der er for Lidet 
efterladt om, hvad der var den særlige Anledning til 



Erik Lam. 513 

denne Beslutning, til at man kan have nogen Mening 
om, hvorledes den stemmer med hans Charakter, om 
det udelukkende var religieuse Skrupler, der fremkaldte 
Beslutningen, eller om det var hans Mangel paa Evne 
til at unddrage sig Andres Ledelse i Rigets Styrelse, 
der kastede ham ligesom i Fortvivlelse. Man ved kun, 
at han nedlagde Regeringen og begav sig i Odense 
Kloster, som han jo allerede tidligere havde givet saa 
mange Tegn paa sin Gunst. Her levede han, som det 
lader, kun meget kort, saaledes at han mulig allerede 
er død 1146, samme Aar, han t'ratraadte, eller vel sna- 
rere Aaret etter, d. 25. August. Han blev selvfølgelig 
begravet i Odense. En uægte Søn Magnus overlevede 
ham og forekommer flere Gange i den nærmeste Tid som 
Deltager i Borgerkrigene. Om at vælge ham til Konge 
bliver der derimod ingensinde Tale. Valget maatte efter 
de gjældende Arveregler, der ikke tillagde Livsarvinger 
noget Fortrin, falde paa Medlemmer af Kongehuset i 
sideordnede Led. 



RtBder: Danm. u. Svend Estridsen og hans Senner. 33 



514 



Svend Grratlie. 

Hin Konges Thronfrasigelse er, selv naar man ikke for- 
raaar tilfulde at forklare den, altid et meget misligt 
Tegn. Den vidner om en Usundhed i Tilstanden, der 
har medført Trangen til en Frigjørelse gjennem Opgivelse. 
Ikke blot vedkommende Konge selv, men ogsaa Folket, 
kan man tænke sig, higer under saadanne Forhold blot 
efter at komme bort fra, hvad der i Øjeblikket hindrer 
det, idet det haaber paa den Dag imorgen, haaber paa, 
at enhver Forandring, ligegyldig hvilken, skal medføre 
en Lettelse i, hvad der trykker det. 

At noget Saadant har rørt sig i Sindene under de 
to Eriker, turde efter det Foregaaende være temmelig 
sandsynligt. Thi som det var gaaet, kunde intet af de 
ved Fode\åg kjæmpende Partier egentlig siges at have 
sejret; Erik Emun havde kun havt Øje for sig selv, og 
under Erik Lam var der ingen Anden, der havde Betyd- 
ning uden Erkebisp Eskil, og han lod sig kun bestemme 



Svend Grathe. 515 

ved Hensynet til sin Slægt og sin ErkestoJ. Man var 
altsaa omtrent ligesaa vidt som for tolv Aar siden. Men 
det Følgende viser tillige, at Forvirringen var tiltagen, 
saaledes at der maatte meget alvorlige Tider til for at 
bringe Bundfaldet til at sætte sig og Klarhed i Tilstanden. 
Navnlig fremgaar dette deraf, at det nu er selve Parti- 
erne, der ere i Opløsningstilstand, og at de ledende 
Personer blive kastede omkring snart paa den ene snart 
paa den anden Side, uden at der er Noget, der kan 
holde dem og Partierne sammen. Vel vedbliver Jylland 
at staa som en Enhed for sig, nogenlunde sikkert slut- 
tende sig til Magnus den Stærkes Søn Knud, skjøndt 
Svend baade i Nord og Syd finder Støttepunkter for 
sine Planer; men i Øst-Danmark er der Intet, der giver 
det Hele noget Hold. Det er voldgivet til den rene 
Vilkaarlighed, hvor de Ledende skulle finde Bistand; 
Forbindelser sluttes, Forbindelser løses; Løfter, Gisler 
Eder have lige liden forbundsstyrkende Magt. 

Spændingen var overalt saa stor, at den straks efter 
Erik Lams Bortgang maatte bryde ud, og det blev alle- 
rede en Umulighed at enes om et almindeligt Kongevalg. 
Jyderne valgte straks paa egen Haand Magnus' Søn 
Knud og støttede med største Iver hans Sag, medens 
Sjællænderne, dog ikke uden en Del Vanskeligheder, toge 
Svend Grathe, Erik Emuns Søn, til Konge. Det kostede 
ikke saa ganske ringe Besvær at faa Skaaningerne til 
at slutte sig hertil; men omsider lykkedes det dog gjennem 
Sendebud, man lod gaa derover, at faa. dem overbeviste 
om Svends og Sjællændernes redelige Hensigter, og han 
opnaaede da saaledes ogsaa Valg der. 

Dette var imidlertid kun en aldeles foreløbig Af- 

33» 



516 Svend Grathe. 

gjørelse. Thi Valgene vare paa ingen Maade byggede 
paa de to Valgtes Personligheder, der kun vare meget 
lidet bekjendte, idet Svend i længere Tid havde opholdt 
sig ved Kejser Conrads Hof og Knud hos sin Moder i 
Polen, saaledes at man først træffer dem her i Landet 
Aaret i Forvejen, 1145, som nærværende ved Indvielsen 
af Lunds Domkirke, Det Afgjørende var derimod det, 
at de vare Sønner af Erik Emun og Magnus Nielsen; 
thi af disse var den Første i sin Tid optraadt som 
Hævner af Knud Lavard, Sjællændernes Helgen, og havde 
i det afgjørende Slag fundet sin væsentligste Støtte hos 
Skaaningerne, medens Magnus derimod mest havde havt 
Tilhold blandt Jyderne. 

Paa eet Sted i Skaane, nemlig i Lund, blev Spørgs- 
maalet imidlertid opfattet paa en herfra temmelig forskjellig 
Maade. Eskil var nemlig en erklæret Modstander af 
Knud Lavards Canonisation, hvad endnu ganske nylig 
havde vist sig, den Gang da Svend og Knud vilde iværk- 
sætte Knud Lavards Optagelse af Graven i Ringsted; 
han var desuden selv af jydsk Slægt og derfor vistnok 
tildels paavirket af den Tankegang, der almindelig gjorde 
sig gjældende i Jylland. Endelig havde han, den Gang 
han i Tillid til sin Slægts Indflydelse i Skaane søgte at 
blive Asgers Efterfølger i Lund, fundet bestemt Mod- 
stand hos Erik Emun. For ham var der ingen Anledning 
til at støtte dennes Søn Svend, hvis raske og virksomme 
Charakter desuden gav ham Anledning til at tro, at 
hans Indflydelse vilde tabe i Betydning, i alt Fald blive 
ringere, end naar det var den mere tilbageholdne og 
betænksomme Knud, der blev Konge. 

Han traadte altsaa i Forbindelse med Knud og lo- 



Svend Grathe. 517 

vede ham Bistand, naar lian vilde komme over til Skaane 
med en Flaade, og Knud satte sig da ogsaa meget rigtig 
i Bevægelse; men i det afgjørende Øjeblik fik lian Be- 
tænkeligheder ved at lande, skjøndt Erkebispen havde 
samlet en temmelig betydelig Magt, hvormed han havde 
i Sinde at støde til ham. Sagen var nemlig den, at 
Svend ved den samme Tid ligeledes befandt sig i Skaane, 
hvor Eskil havde holdt ham hen med Underhandlinger, 
og Knud ansaa det derfor for rigtigere at foretage et 
Angreb paa Sjælland, der var uden Fører. Men dette 
var at spilde baade Tid og Kræfter og blev til For- 
dærvelse for ham selv saavelsom for Erkebispen. Svend 
kunde nu med Lethed overvælde denne, der blev sat 
fast over Hvælvingen af Domkirken, mens der imidlertid 
raadsloges om hans Skjæbne. Som Forholdene i Øje- 
blikket vare, holdt Svend det dog for det Rigtigste at 
se at slutte Forlig med ham for saaledes at være sikker 
i det Mindste paa Skaane, og ved en betydelig Gave af 
Jordegods saavel i »Skaane som paa Bornholm lykkedes 
det ham ogsaa at forsone Erkebispen uagtet den Vold, 
der var paafort ham, og slutte Forbund med ham for 
Fremtiden. Saasnart dette var i Orden, gik han, hurtig, 
som han var, over til Sjælland for at fordrive Knud. 
Ogsaa dette lykkedes over al Forventning. I en blodig 
Træfning ved Slangerup blev Knud aldeles overvunden 
og nødt til at søge tilbage til Jylland. 

Saaledes var Borgerkrigen altsaa kommen i aller- 
bedste Gang, da den pludselig blev afbrudt, og det paa 
en meget mærkelig Maade. Det var nemlig et — Korstog, 
der traadte imellem. Hele Europa var i Aaret 1146 
kommen i den heftigste Bevægelse over, at Edessa i 



518 Svend Grathe. 

December Maaned 1144 pludselig var bleven erobret af 
de Vantro. Man frygtede for, at hele den christne Magt 
i det hellige Land skulde have faaet et saadant Knæk, 
at alvorlig Fare derved kunde opstaa, naar ikke hele 
Christenheden paany tog sig sammen. Fremmest blandt 
dem, der prædikede Korstog, stod Bernhard den Hellige 
af Clairvaux; hans glødende Iver var det, det skyldtes, 
at Ludvig d. 7. af Frankrig og Kejser Conrad d. 3. af 
Tydskland begge i Aaret 1146 toge Korset for at gjen- 
erobre Edessa. I Udførelsen stødte man imidlertid straks 
paa Vanskeligheder. De mere nøgterne Aander i Nord- 
tydskland mente navnlig, at man havde Vantro nok i 
Nærheden, som ikke vare omvendte, til at man behøvede 
at opsøge saadanne langt borte i fjerne Lande , paa 
hvilke man havde ødslet Nok baade af Kræfter og af 
Mennesker. De henviste derfor til Venderne, der paa 
alle Sider vare omgivne af christne Folk, men ikke blot 
bestandig holdt sig i deres Vantro, men ogsaa paa Grund 
af Naboernes indre Adsplittelse medførte en bestandig 
Fare for disse. 

Der var unægtelig noget Sandt i denne Betragtning; 
men det maa rigtignok straks tilføjes, at der aldrig havde 
været nogen virkelig Alvor i de Forsøg, der fra for- 
skjellige Sider vare gjorte paa at faa Venderne omvendte 
til Christendommen. Allerede Adam af Bremen klagede 
over, at Sakserne, naar de gjorde Tog ind i Venden, 
mere tænkte paa at presse Skatter ud af Indbyggerne 
end paa at christne dem. Selv Kejseren havde til sine 
Tider ikke undset sig ved at søge Forbund med dem, 
og for Tiden havde Grev Adolf af Holsten knyttet ven- 
skabelig Forbindelse med Niclot, Obotriternes Fyrste. 



Svend Grathe. 519 

Ikke heller nu blev Tanken om et vendisk Korstog 
greben med Begejstring af de Nærmeste, men derimod 
vel af dem, der stode fjernere. Navnlig tog Bernhard 
af Clairvaux, der havde givet Møde paa en Rigsdag, 
Kejseren holdt i Frankfurt i Marts Maaned 1147, sig 
med vanlig Iver af Sagen ; han opfordrede til endelig en 
Gang med Kraft at sætte en Stopper for den Haan, 
der i Venderne vistes hele Christenheden; de skulde nu 
for enhver Pris omvendes eller ogsaa i Bund og Grund 
tilintetgjøres, og han fik Paven, Eugenius d. 3. til i en 
d. 11. April udstedt Bulle at tilsige dem, der toge det 
vendiske Kors, som ved en Kreds nedenunder adskilte 
sig fra det almindelige, den samme Syndsforladelse og 
Velsignelse, som tilstodes dem, der droge til Jerusalem. 

Ogsaa til Danmark naaede naturligvis denne Opfor- 
dring, og det vistnok tidlig; thi Eskil var jo Bernhards 
trofaste Ven. Desuden sendte Paven i samme Anled- 
ning en særlig Legat hertil Landet, Cardinal Hubaldus, 
der skulde paaskynde Toget og udjævne de Vanskelig- 
heder, der mulig maatte stille sig i Vejen for det.*) 
Hvor store disse vare, vidste uden Tvivl hverken Bern- 
hard eller Paven ; navnlig stod det næppe klart for dem, 
hvorledes Landet just var i Færd med at hjemsøges af 



') Suhm V. 559 siger, at Erik Lam var tilstede ved Oprettelsen af 
et Diplom, der ogsaa nævner Cardinal Hubaldus som Deltager. 
Dette staar imidlertid ikke hos Hamsfort (Lgb. I. 274), der er den 
Eneste, der har opbevaret Efterretningen om Diplomet, ligesom det 
formentlig blot er en Gisning af Hamsfort, at det just var Erik, 
hvem Hubaldus efter Pavens Befaling skulde paavirke; Lar han 
deltaget i Diplomets Oprettelse, saa har det i hvert Fald været 
som Munk i Odense; thi Diplomet vedrører just Odense Kloster. 



520 Svend Grathe. 

en Borgerkrig, der greb forstyrrende ind i alle Forhold. 
Man fik imidlertid et Møde af Kongerne og alle Landets 
Biskopper sammenkaldt i Lund, og her lykkedes det ved 
de Bestræbelser, der udfoldedes af Cardinalen og Erke- 
bispen samt vistnok ligeledes af Domprovsten i Viborg, 
Kjeld, senere kaldt Hellig Kjeld, der endnu paa Vejen 
til Lund var bleven overfalden af Venderne og senere 
omgikkes med Tanken om selv at prædike Evangeliet 
for Hedningerne, at tilvejebringe et Forlig saaledes, at 
Vendertoget kunde gaa for sig og det med hele Landets 
forenede Kræfter. At der blev stillet Gisler for Forliget, 
er en Selvfølge. Svend stillede en velbekjendt Mand, 
Olaf Glug, der var gift med Ebbe Skjalmsens Datter 
Gyde, og som endnu forekommer 1170 i Absalons Tid, 
medens den Mand, Knud stillede, Niels Skade, er os 
aldeles ubekjendt. 

Det var nu Altsammen meget smukt, men beroede 
ikke desto mindre fra Begyndelsen af paa en Usandhed. 
Der var i Virkeligheden slet ingen Begejstring for noget 
Korstog tilstede. Dertil var man altfor meget optagen 
af Øjeblikkets Strid; man higede kun efter en Ting, 
den, rigtig snart at kunne komme til at slaas igjen. 
Selv om Erkebisp Eskil tør man forudsætte, at Kors- 
toget kun har været ham et meget ønskeligt Middel til 
at bringe hans uheldige Foretagende mod Svend i For- 
glemmelse. 

Men ogsaa de tydske Fyrster, der skulde angribe 
Venderne fra Landsiden, mente ikke noget Alvorligt 
med deres vendiske Korstog. Det var dem blot et Paa- 
skud for at slippe fri for at deltage i det store Korstog 
til Syrien, hvorfor man ogsaa træffer Fyrster, hvis Lande 



Svend Grathe. 521 

aldeles ikke grændsede til Venderne, saaledes flere helt 
nede fra Måhren, sluttende sig til Toget for Vendernes 
Omvendelse. Det trak saa langt ud med Forberedel- 
serne, ja helt hen paa Sommeren, at det endogsaa blev 
Venderne, der blev de Angribende, og ikke de Christne. 

Da nemlig Obotriterfyrsten Niclot hørte Tale om de 
Ting, som forberedtes imod ham, lod han anlægge en 
befæstet Plads, kaldet Dobin, ved den nordøstlige Ende 
af Schwerin Sø og sendte Bud til Grev Adolf af Hol- 
sten for at minde ham om det Forbund, de i sin Tid 
havde sluttet, og opfordre ham til at træde sammen 
med sig for at de kunde overlægge de Foranstaltninger, 
det kunde være nødvendigt at træffe, i Fællesskab. Det 
er en Selvfølge, at en saadan Opfordring maatte bringe 
Adolf i meget stor Forlegenhed. Han undskyldte sig, 
saa godt han kunde, ved at henvise til, hvorledes han 
ikke vel turde vove at lægge sig ud med de øvrige 
christne Fyrster; herover blev Niclot naturligvis meget 
vred og truede, men gik dog tilsidst ind paa ikke at 
gjøre noget Indfald i Adolfs Lande uden i Forvejen 
at lade ham faa behørig Besked, hvis et Angreb skulde 
true ham. 

Et saadant skete allerede i Juni Maaned 1147. 
Niclot løb op ad Traven, hvor han opbrændte Handels- 
skibene i Lybek, samt plyndrede rundt omkring i Vagrien 
ligetil Segeberg navnlig blandt de tydske Colonister, 
som Adolf havde ladet nedsætte sig i Landet. Denne 
fik i Henhold til Overenskomsten Underretning, men 
rigtignok først umiddelbar forud for Angrebet, og dette 
indskrænkedes til Vagrien alene uden nogensinde at 
berøre det egentlige Holsten. 



522 Svend Grathe. 

En saadan Begyndelse lovede ikke noget synderlig 
Godt for Korstoget, der skulde foregaa ganske kort 
derefter, især naar man ser hen til de Omstændigheder, 
som ledsagede det, navnlig Underhandlingerne med Adolf. 
Det blev da ogsaa saaledes, som man efter Forholdenes 
Beskaffenhed kunde vente sig det. Den danske Flaade 
lagde til ved den vendiske Kyst i Nærheden af det 
nuværende Wismar for at belejre og mulig indtage Dobin, 
og Sakserne trængte med største Delen af deres Bisper 
i Spidsen og for Resten ledede af deres første Mænd, 
saasom Henrik Løve, i^lbrecht (der Bar) af Branden- 
borg og Conrad af Meissen, der kort efter blev Svends 
Svigerfader, fra Landsiden ind paa Venderne. 

Disse lode sig imidlertid aldeles ikke forknytte. De 
forsvarede i det Sydlige Demmin og i det Nordlige 
Dobin med største Held og Dygtighed. De havde lagt 
Mærke til, at der ikke var ladet nogen synderlig stor 
Besætning tilbage paa Skibene, medens de Danske vare 
dragne højere op i Landet for der at belejre Dobin, og 
da de saa oven i Kjøbet ikke holdtes samlede, men laa 
landskabsvis for sig, overfaldt Venderne en Dag pludselig 
Skaaningerne og nedlagde saa godt som alle dem, der 
passede paa Skikene, foruden at de gjorde en stor Del af 
af disse til Bytte, Jyderne befandt sig just ikke langt 
derfra; men Misstemningen var saa stor mellem de 
enkelte Landsdele, at de ikke rørte sig af Stedet for at 
komme deres Landsmænd til Hjælp, men snarere glædede 
sig ved deres Vanskjæbne, ora denne ogsaa hidrørte fra 
de fælles Fjender, 

Sagen var for Øvrigt meget alvorlig. Thi gik 
Flaaden tabt, var et Tilbagetog efter et Nederlag en 



Svend Grathe. 523 

Umulighed. Ogsaa var der dem, som øjeblikkelig tabte 
Hovedet, saasom Bisp Asger af Roskilde, hvem Svend 
havde sat til Befalingsmand over Flaaden, mens han 
selv laa foran Dobin. Han tog et Kjøbmandsfartøj og 
satte dermed over Hals og Hoved igjen over til Dan- 
mark. Af Skaaningerne var der Mange, der bandt 
deres Skibe sammen, for at ikke de Frygtagtige blandt 
dem skulde lade de Andre i Stikken; men da Vendernes 
Anfald blev for stærkt, maatte man opgive Forsøget paa 
at holde paa dem, og der var da en Mængde, der flyg- 
tende gik til Grunde. Selv Kong Svend mistede sit 
Skib, men vilde dog ikke modtage Knuds Tilbud, da 
han sendte ham sit eget i Stedet; ogsaa i ham brændte 
altsaa endnu den samme Tvedragtens Aand, som paa 
den anden Side Jyderne lagde for Dagen overfor Skaa- 
ningerne, og han tog, da Belejringen trak i Langdrag, 
uden at bryde sig videre om sine Forbundsfæller tilbage 
til Danmark. Under saadanne Forhold kunde Knud 
naturligvis heller ikke udrette Noget, og han forlod 
derfor ligeledes Venden. Det Samme gjorde Sakserne, 
efterat der længe havde hersket Uenighed mellem dem, 
idet Mange mente, at man jo for længe siden havde 
tvunget Venderne til at betale Skat, og at man dog 
umulig kunde forlange Mere af dem, og da saaledes al 
Tanke om, at det var et Korstog, man befandt sig paa, 
efterhaanden svandt bort, nøjedes man tilsidst med et 
simpelt Løfte om, at Venderne vilde lade sig christne 
og udlevere de danske Fanger, og drog saa hjem, hver 
til Sit, udenat Nogen brød sig om at paase, at Betin- 
gelserne for Forliget virkelig opfyldtes. 

I Danmark gjorde man sig nu ikke længere falske 



524 Svend Grathe. 

Forhaabninger med Hensyn til Freden mellem Lands- 
delene. Baade Svend og Knud rustede sig af al Magt 
for at begynde Krigen paany. Navnlig lod den Første 
nu Roskilde befæste og satte Ebbe Skjalmsen til Høveds- 
mand der; Gislerne lod man tillige udveksle. Ven- 
derne var der næsten Ingen, der mere tænkte paa, uden 
naar de ved fremdeles at hærje paa de danske Kyster 
selv mindede om deres Tilværelse. Kun Domprovst 
Kjeld af Viborg kunde ikke glemme det sørgelige Ud- 
fald, Vendertoget havde havt. Han besluttede selv at 
drage som Missionair derover og begav sig til Paven 
for at erholde hans Velsignelse til sit Foretagende. 
Denne fik han da ogsaa, og Paven befalede tillige, at 
han skulde gjenindsættes som Domprovst i Viborg, 
hvorfra han havde maattet fljgte til Aalborg, fordi Brø- 
drene vare misfornøjede med hans Gavmildhed i at yde 
Almisser, som de kaldte Ødselhed. Men for Øvrigt 
kom der ikke Noget ud af den paatænkte Missionsrejse 
til Venderne; thi allerede 1150 døde Kjeld; men 40 
Aar senere blev han alligevel canoniseret som Viborgs 
Skytshelgen og, berømt ved Undere af enhver Slags, 
dyrket som Helgen i alle Dele af Danmark. 

Andre var der, der toge som Pilegrimme til det 
hellige Land for der at søge Trøst under Tidernes 
Ugunst, saaledes Bisp Svend og hans Broder Eskil, 
Erkebisp Eskils Farbrødre, der begge døde i Jerusalem 
og begravedes ligesom Dronning Bodil i Josaphats Dal. 
Herhjemme skulde Freden for lang Tid være brudt, 
efterat det vendiske Korstog kun havde tilvejebragt en 
skuffende Stilstand. 

Det er imidlertid ganske mærkeligt at se, hvor 



Svend Grathe. 525 

usikkert Landsdelenes Forhold til deres Ledere var 
blevet. Skaane havde i sin Tid hyldet Svend for kort 
efter at se Eskil sætte en Opstand i Gang, der kun 
blev dæmpet ved Svends Hurtighed og paa Grund af 
det Vankelmod, Knud lagde for Dagen. Nu gjentager 
det Samme sig baade paa Sjælland og i Jylland; thi 
saasnart Knud viser sig paa Sjælland, er der Mange, 
der slutte sig til ham og forsyne ham rigelig med alle 
Fornødenheder, saaledes at han vinder en ikke saa 
ganske ringe Fremgang. Vel mislykkedes først et For- 
søg, han gjorde paa at faa Roskilde til at overgive sig, 
idet hans Sendebud, en vis Sune, blev opsnappet og 
blindet af Ebbe Skjalmsen; men en anden Gang var 
han dog saa heldig at bemægtige sig Byen ved et 
pludseligt Overfald; Ebbe fik Lejlighed til at undslippe, 
men hans Gaard blev brændt. Paa den anden Side 
var der igjen Jyder, der, skjøndt ellers de Fleste holdt 
med Knud, sluttede sig til Svend. Paa Vendertoget 
havde saaledes Byen Slesvig i Overensstemmelse med 
Traditionerne fra Knud Lavards og Erik Emuns Tider 
ladet sin Flaade følge med Svends ; nu var det en Del 
Nørrejyder, uden Tvivl oppe fra Limfjordkysterne, der 
stødte til Svends Folk, saa at han troede omsider at 
kunne vove et alvorligt Forsøg paa at skaffe sig Lydig- 
hed. Understøttet af Eskil, kom han da over paa Sjæl- 
land; men nær var det gaaet ham meget uheldig, da 
han indlod sig paa et større Slag ved Taastrup; han 
blev først slaaet paa Flugt, indtil han pludselig efter 
et meget dristigt Angreb med samlede Kræfter til sin 
Overraskelse saa, at han var Sejrherre. Knud, der ikke 
selv havde ledet Kampen, men forsigtig holdt sig til 



526 Svend Grathe. 

Siden, maatte nu forlade Sjælland for i Jylland at soge 
at samle Kræfter til en ny Kamp. 

Ved denne Tid er det, at Valdemar, der, hvis man 
tør sætte Slaget ved Taastrup til 1149*), den Gang var 
i en Alder af 18 Aar, først træder frem og foreløbig i 
det Mindste slutter sig til Svend, der saaledes fik et 
Slags Stadfæstelse paa, at det var ham, der i Modsæt- 
ning til Knud repræsenterede det ny Danmark, det 
Parti, der sluttede sig om Knud Lavards Minde, det, 
der sejrede ved Fodevig. 

Knud, hvis Styrke mere synes at have ligget i 
Evnen til at faa Andre til at tage sig af hans Sag end 
i dristig Selvhjælp, var imidlertid ikke uvirksom; han 
traadte i Forbindelse med Grev Adolf af Holsten og 
gjorde ham store Løfter, naar han bare vilde hjælpe 
ham. Hvori disse bestode, ved man ikke; men da det 
siden hedder, at Adolf blev Knuds Lehnsmand, maa han 
have tilsagt ham en Del af det til Holsten grændsende 
sydlige Jylland, som han først havde overladt Henrik 
Skatelaars Søn Knud, der imidlertid blev fordreven 
derfra af Valdemar. 

Dette Forbund, der snart mødtes af et lignende, 
mellem Svend og en indflydelsesrig Stormand fra Dit- 
marsken, Ethelar, kastede pludselig Krigen over paa en 
hel ny Valplads. Denne Ethelar var nemlig bleven 
jagen hjemmefra ved et Krigstog, som de saksiske Fyr- 
ster, deriblandt ogsaa Henrik Løve og Grev Adolf, kort 
forinden havde gjort til Ditmarsken i Anledning af 



') Nemlig efter Ann. Lundenses (Lgb. I. 2-11) der har 1150, men ved 
de nærmeste Aar stadig er et Aar forud. 



Svend Grathe. 527 

Drabet paa Domprovst Hartvigs Broder Rudolf d. 2., 
og han søgte nu at benytte Stridighederne i Danmark, 
som Adolf havde blandet sig i, til sine egne Hensigters 
Opnaaelse. Det var ham, der fik Svend til at gjøre et 
Tog over til Vagrien, der nu igjen blev medtaget paa 
det Forfærdeligste. Oldenborg blev brændt og hele 
Kysten hærjet vidt og bredt; ogsaa Segeberg blev paany 
hjemsøgt; thi Ethelar havde trukket alle misfornøjede 
Kræfter til sig og arbejdede formelig paa at drage 
Adolfs Lande bort fra det tydske Rige. 

Dette var dog en haabløs Idee. Et Ord af den 
mægtige Henrik Løve var nok til at faa i det Mindste 
de Fremmeligste af de holstenske Urostiftere til at holde 
sig tilbage, og x\dolf fik Pusterum til at samle Folk, 
med hvilke han trængte ind i Sønderjylland, hvor Svend 
nu havde kastet sig ind i Slesvig, medens Knud rykkede 
frem fra Nordslesvig, ligesom Adolf lejrede sig udenfor 
Byen. Men her var Ethelar paany den Virksomme. 
Ved Bestikkelser fik han Knuds Hærførere over paa sin 
Side, saa at de sluttede en foreløbig Stilstand, ja endog 
trak sig bort, og der blev saaledes en Mulighed for 
Svend til ved et pludseligt Overfald at gjøre det af 
med Adolf, der nu stod alene. Denne fik imidlertid i 
rette Øjeblik Underretning om Forræderiet og besluttede 
derfor at se at komme bort, saalænge der endnu var 
Tid til at undslippe. Han brød op fra Kongshøjen syd 
for Dane\"irke, hvor han laa lejret, og ilede skyndsomt 
til Holsten, forfulgt af Ethelar og Svend ligetil Ejderen. 
Her naaede vel en Del af de danske Ryttere at komme 
over Floden; men de bleve angrebne af Holstenerne, og 
efter en meget heftig Fægtning, under hvilken Adolf en 



528 Svend Grathe. 

Gang eudogsaa blev kastet af Hesten og nær var bleven 
overmandet, lykkedes det at vende Sejren over paa 
Holstenernes Side. Svend, der var bleven tilbage paa den 
anden Bred, maatte se paa, hvorledes hans Ryttere bleve 
kastede, og hvorledes ogsaa Ethelar, der havde havt saa 
megen Andel i hele Felttoget, maatte bide i Græsset. Han 
opgav nu ethvert Forsøg paa ad denne Vej at udrette 
Noget mod Knud, og vendte derfor atter tilbage til Øerne. 

Her forberedte han nu paauy Alt til at spille Krigen 
over i det nordlige Jylland, hvor han bedst turde vente at 
kunne bibringe Knud et Slag. Forinden skulde han imidler- 
tid begræde Tabet af en af sine troeste og betydeligste 
Mænd, Ebbe Skjalmsen, der ikke blot personlig havde 
været hans væsentligste Støtte i de Aar, han havde 
kjæmpet for Thronen , men ogsaa bandt ham til den 
mægtige Skjalmske Slægt og derved paa Grund af 
Stamfaderens nøje Forhold til Knud Lavard knyttede 
ham til Valdemar. Det varede heller ikke længe, før 
dette kunde skjønnes; thi Forholdet til Valdemar be- 
gyndte efterhaanden at løsne sig, indtil han, og Skjalms 
Slægt med ham, tilsidst forlod Svends Parti. 

Dette mærkede man imidlertid for det Første aldeles 
Ingenting til. Thi da Svend opsøgte Knud i Jylland, 
hvor han jo allerede, den Gang Kampen endnu stod paa 
Sjælland, havde fundet en hel Del Tilhængere, var 
Valdemar ham til betydelig Hjælp, da han skulde op- 
stille sine Tropper imod Knud, der rykkede frem imod 
Viborg med en Hær , samlet ikke blot i Jylland , men 
ogsaa fra Østdanmark, og det vistnok nærmest fra 
Sjælland. Ved heldige Fløjmanøvrer med Rytteriet lykkedes 
det at komme bag paa Knud og afskjære ham Tilbage- 



Svend Grathe. 529 

gangen, saaledes at lian maatte være glad ved at kuune 
undslippe gjennem Viborg, medens Mange at' hans 
Folk ihjelsloges eller fangedes i Gaderne. Bisp Elias 
af Ribe, der som Gejstligheden overhovedet var gunstig 
stemt for Svend, raadede ham til som en god Urte- 
gaardsmand at luge godt op imellem de skadelige Urter, 
for at de gode kunde faa saa meget bedre Plads til at 
vokse; men Svend vilde ikke nedslagte de Fjender, der 
som Fanger havde givet sig i hans Vold, og lod dem løbe. 
Foreløbig var dermed dog ikke vovet saa meget 
endda, thi Knuds Magt var nu saa aldeles brudt, at 
Svend kunde betragte sig som den eneste Besidder af 
Thronen, om han ogsaa endnu bestandig saa sig nødt 
til at passe paa for at møde Knuds Angreb fra Ud- 
landet, hvor denne nu alene var henvist til at søge om 
Hjælp. Denne maatte han ogsaa meget længe lede om 
forgjæves. Snart opholdt han sig hos Kong Sverker af 
Sverig , hvilket Land i lang Tid havde afgivet Sam- 
lingsplads for en stor Del danske Misfornøjede deriblandt 
alle Henrik Skatelaars Sønner, snart hos sin Moders 
Frænder i Polen; men allevegne var han til Besvær, og 
han fandt Ingen, der vilde hjælpe ham; i Sverig maatte 
han endogsaa sælge af sit Gods for blot at kunne leve. 
Først i Saksen fandt han, hvad han behøvede, Hjælpe- 
tropper for igjen at gjøre et Forsøg paa at erobre Dan- 
mark, nemlig hos Henrik Løve, der naturligvis var glad 
ved at finde en Lejlighed til at udvide sin Magt og 
desuden var Svend fjendsk for det Tog, han kort for- 
inden havde gjort imod Grev Adolf af Holsten*). Men 



*) Dette fremgaar ikke saa meget af Knytlinga, der i Modsætning til 
Saxo lader det være Henrik Løve, ikke Erkebisp Hartvig, der 

Kæder: Daam. u. Svend Estridsen og hans Sønner. 34 



530 Svend Grathe. 

hverken det Indfald, som Knud nu gjorde i Jylland, hvor 
han atter rykkede imod Viborg, der imidlertid var bleven 
befæstet, eller en Rejsning af Friserne langs Sønder- 
jyllands Vestkyst, som han ved Løfter om Nedsættelser 
i deres Afgifter til den danske Konge havde faaet 
samlet omkring sig ved Mildefloden i Nærheden af 
Husum, vilde lykkes for ham. Thi understøttet af dygtige 
Hærførere , paa det første Sted Riber Ulf og paa det 
andet Peder Thorstensen af Pedersborg, gift med Skjalm 
Hvides Datter Cecilie, slog Svend begge Gange Knud 
saa fuldstændig paa Flugt, at nu ethvert Haab maatte 
synes at være ude for ham. 

Dog havde han endnu en Udvej tilbage. Mulig 
kunde Kejseren bringes til at tage sig af hans Sag, og 
han ilede altsaa med at henvende sig til ham som sit 
sidste Nødanker. Men Svend var heller ikke sen. Han 
skyndte sig ligesaa hurtig med at lade Sendebud afgaa 
til Kejseren, og havde det forud, at han kunde henvise til sit 
tidligere nære Forhold til Kejseren, medens han opholdt sig 
ved hans Hof. Han lod sig derfor heller ikke som Knud nøjes 
med at anraabe Kejseren omHjælp, men bad ham ligefrem om 
at skaffe sig Lejlighed til selv at mødes med ham, for 
at de kunde træflfe Aftale om en fælles Optræden. Ja, 
den Sikkerhed, han følte, gik endog saa vidt, at han i 
den samme Skrivelse, i hvilken han begjærede Kejserens 



hjælper Knud, som, hvad der er vigtigere, af Svends Skrivelse til 
Kejser Conrad, der betegner Henrik som en Modstander, foruden 
af Helmolds Meddelelse om, at Svend kom til Mødet i Merseborg 
i Følgeskab med Erkebispen, Knud derimod sammen med Henrik 
Leve. Da denne desuden forlod Saksen i Begyndelsen af Aaret 
1151, maa Knud have truffet ham i Slutningen af Aaret 1150. 



Svend Grathe. 531 

»faderlige Beskyttelse« mod dem, der pønsede paa hans 
Undergang, indflettede en Opfordring til ham om at paase, 
at hans Vasaller holdt Venderne i Tømme. 

Denne Tillid blev heller ikke ubesvaret. Thi vel 
blev det ikke Kejser Conrad, der kom til at føre denne 
Sag videre; thi han døde kort efter, at de danske 
Sendebud — maaske under hans Ophold i Nordtydsk- 
land i December Maaned 1151 — havde henvendt sig 
til ham, nemlig i Februar 1152, og det blev saaledes 
hans Efterfølgers Sag at benytte den Lejlighed, der 
frembød sig til at føre den tydske Indflydelse i Dan- 
mark videre. Men denne Efterfølger var Frederik Barba- 
rossa, der allerede havde givet Samtiden rig Lejlighed 
til at beundre baade hans Indsigt og krigerske Dygtig- 
hed, og som desuden ved sine Familieforhold — hans 
Moder var en Søster til Henrik Løves Fader Henrik den 
Stolte — gav Haab om en Udjævning af den ulmende 
Strid med Velferne. Det kunde derfor en kort Tid synes, 
at Tydskland nu vilde kunne optræde samlet og gjenvinde 
sin gamle Storhed fra Ottos og Henrik d. 3s Dage. To 
Maaneder efter, at han var bleven valgt og kronet i 
Aachen, tog han ogsaa allerede den danske Sag for, 
idet han lod de stridende Parter give Møde for sig i 
Merseborg i Maj Maaned 1152. Ved samme Lejlighed 
mødte endvidere Henrik Løve og Markgrev Albrecht af 
Brandenborg, der vare komne i Tvist med hinanden om 
Arven efter Grev Henrik af Vinzenborg, som kort i 
Forvejen var bleven myrdet tillige med sin Hustru 
Lutgard, Erik Lams Enke, endelig ogsaa Erkebisp 
Hartvig af Bremen, der ligeledes den Gang var i et meget 
spændt Forhold til Henrik Løve. 

34* 



532 Svend Grathe. 

Hvad dette sidste Forhold angaar, saa er det ikke 
ganske uden Interesse for Danmark, da det virkede til- 
bage paa Partistillingen her i Landet; men dets Be- 
gyndelse ligger for Resten allerede nogle Aar tilbage i 
Tiden. Thi da Hartvig 1148 var bleven Adalberos 
Efterfølger som Erkebisp af Bremen, rettede han straks 
sin Opmærksomhed paa at skaffe sit Stift, der siden 
Adalberts Tid var blevet et af de fattigste og mindste 
i hele Tydskland, en Smule Erstatning for, hvad det i 
Tidens Løb havde mistet, og han besluttede derfor, da 
hans Henvendelse til Pave Eugenius d. 3. om Gjenop- 
rettelsen af Overhøjheden over Norden ikke frugtede 
noget, at søge at forøge Stiftet med nye Bispedømmer i 
Venden, hvor man jo nylig i det Mindste havde lovet 
at ville antage Christendoramen. Til den Ende oprettede 
han Bispedømmerne i Oldenborg og Meklenborg og ind- 
viede i October Maaned 1149 som Bisper Vicelin og en 
vis Emmehard, til hvilke senere endnu sluttede sig en 
Bisp for Ratzeborg, og hvilket Altsamraen skete, uden 
at enten Henrik Løve eller Grev Adolf tik det mindste 
Nys derom end sige Andel deri. Men dette toge disse 
ham overordentlig ilde op, og Adolf gik endog saa vidt, 
at han lagde Beslag paa alle det løbende Aars Tiende- 
indtægter , som ellers skulde have tilfaldet Vicelin. 
Denne henvendte sig nu rigtignok umiddelbart til Her- 
tugen om Hjælp, men Henrik vilde paa ingen Maade 
erkjende ham for Biskop, førend han havde modtaget 
den bispelige Investitur af hans egen Haand, og dette 
var Noget, som Hartvig naturligvis ikke vilde tillade 
liam at gjøre. 

Sagen stod saaledes uafgjort hen, medens Hertugen 



Svend Grathe. 533 

Og Grev Adolf paa enhver Maade søgte at forulempe 
den ny Biskop, indtil denne endelig, da han saa, at 
hans hele Virksomhed stod Fare for at blive forgjæves, 
faldt tilføje og fandt sig i at modtage Staven af Her- 
tugen. Men nu var det dennes Sag til Gjengjæld at 
betænke Bispestolen, der jo skulde udrustes fra Nyt af, 
med passende Gavmildhed; her viste imidlertid saavel 
han som Grev Adolf sig i allerhøjeste Grad paaholdne. 
Hertugen tilstod Vicelin Landsbyen Bosow med Tilbehør, 
hvilken allerede i sin Tid havde hørt til Bispedømmet, 
før det gik ind, og Grev Adolf nøjedes med at tilsikre 
ham Halvdelen af Tienden og det oven i Kjøbet kun 
»af personlig Velvilje, ikke som Noget, han var skyldig 
at give ham.« 

Det var denne Mangel, under hvilken uden Tvivl 
ogsaa de to andre vendiske Bispedømmer have lidt, som 
kaldte baade Erkebispen og Vicelin til Magdeborg Rigs- 
dag 1152; men her skulde det dog ikke lykkes dem at 
opnaa Noget. Thi vel prøvede Hartvig paa at faa Vice- 
lin til at søge om ny Investitur nemlig hos Kejseren 
selv; men denne havde ikke Mod til saaledes straks efter 
sin Thronbestigelse at trodse Hertug Henrik, af hvis 
Magt han havde saa Meget at frygte, og Mødet blev 
altsaa forsaavidt uden Frugt, saa meget mere som Kejseren 
et Par Aar efter endogsaa gav Henrik Løve en formelig 
Bekræftelse paa hans Paastand om at have Ret til at 
oprette Bispedømmer i Venden efter Behovet og der 
indsætte Bisper med fuldkommen samme Magt og 
Myndighed som Kejseren selv. Kun saa Meget havde 
Mødet bidraget til at slaa fast, at Brudet mellem Erke- 
bispen og Hertugen var ulægeligt. 



534 Svend Grathe. 

Det danske Anliggende fik derimod paa Rigsdagen 
en Afgjørelse, der vel ikke var nogen af Parterne til- 
pas, men dog bragte en vis Standsning i Striden tilveje, 
hvoraf senere en hel ny Vending blev den naturlige 
Følge. Svend blev nemlig nødt til, ligesom flere danske 
Konger før ham, at underkaste sig Kejserens Overhøjhed 
ved at tage Riget til Lehn af ham. Han aflagde under 
Pintsefesten Troskabseden til Kejseren og modtog Kronen 
af hans Hænder. Knud maatte derimod udtrykkelig gjøre 
Afkald paa Riget, men fik saa til Gjengjæld Sjælland 
til Lehn af Svend, dog saaledes at det kongelige Arve- 
gods undtoges fra Forlehningen , og Valdemar beholdt 
det Lehn, han allerede besad i Sønderjylland. 

Det er klart, at den hele Ordning kun gik ud paa 
at holde de indre Stridigheder i Danmark i Live, idet 
navnlig Svend, uagtet han nu blev anerkjendt som Ene- 
konge, var meget uheldigere stillet, end naar Kejseren 
aldeles ikke var bleven inddragen i Sagen; thi Knud 
blev formelig benyttet til at ophæve Virkningen af 
Svends Anerkjendelse. Man kan let forstaa, at det 
under saadanue Forhold snart igjen maatte komme til 
Strid, og dette skete ogsaa straks, saasnart efter Hjem- 
komsten den sjællandske Forlehning skulde sættes i 
Kraft. Det var jo nemlig uklart, hvad det var for Gods, 
der skulde være undtaget fra Forlehningen, og deraf be- 
nyttede Svend sig, idet han helst vilde have hele For- 
liget kuldkastet med det Samme. Men her var det nu, 
at Valdemar optraadte som Mægler. Hans klare For- 
standighed, der var parret med en betydelig Del af 
denne fornemme og ubekymrede Magelighed, som man 
kalder Indolents, og som paa een Gang holdt ham Qern. 



Svend Grathc. 535 

fra Svends Mangel paa Forudseenhed i at lægge samt 
Hidsighed i at udføre sine Planer og paa den anden 
Side befriede ham for Knuds altfor vidt omskuende Be- 
tænksomhed, gjorde ham i en overordentlig Grad skikket 
til at spille denne Rolle. Det lykkedes ham da ogsaa 
at faa et nyt Forlig bragt i Stand, hvorefter Knud er- 
holdt en meget betydelig Mængde Gods', men saaledes 
at det var spredt baade i Jylland, Sjælland og Skaane, 
og derved blev Faren for, at han skulde faa for megen 
Magt, saa nogenlunde besværget, saa at det tegnede til, 
at fredelige Tider nu igjen skulde indtræde. 

Svends Stilling var imidlertid, aldeles afset fra Knud, 
paa ingen Maade af nogen synderlig gunstig Beskaffen- 
hed. De Store herhjemme fjernede sig nemlig bestandig 
mere og mere fra ham, uden at han samtidig fandt 
Andre, der kunde træde i deres Sted og havde lignende 
Magt og Myndighed til at støtte ham. Thi saalænge 
der alene var Tale om Knuds Parti, hvilket jo repræ- 
senterede et forlængst tilbagelagt Standpunkt, var det 
naturligt nok, at Svend kunde finde Understøttelse ; men 
Sagen bliver en anden, naar det maa indrømmes, at 
ogsaa han selv ikke længere befandt sig paa Udviklin- 
gens Højdepunkt, og at han altsaa savnede den indre 
Berettigelse, der i sin Tid havde gjort Knud Lavards 
Drab til en tragisk Begivenhed, Noget, som Tiden paa 
sin Vis udtrykte derved, at den skjænkede ham en 
Helgenglorie. Svend saa nemlig ligesom Knud Lavard 
meget godt, at den Tilslutning til Norden, som var be- 
gyndt under Kong Niels og Dronning Margrethe, ikke 
kunde føre til Noget, fordi man baade i Sverig, der 
næppe nok var christnet, og i Norge, hvor efter Harald 



536 Svend Grathe. 

Gilles Drab 1136 Tvist mellem hans Sønner og derefter 
en langvarig Borgerkrig bragte Opløsning i alle Forhold, 
nok saa meget trængte til Cultur som herhjemme i Dan- 
mark. Men idet han saaledes var greben af Nødven- 
digheden af, at det var ved Hjælp af det Fremmede, at 
Kræfterne skulde styrkes og modnes, saa han kun det 
Nærmeste, nemlig kun, hvad der tilbødes ham fra Tydsk- 
land. Her havde han i sin Ungdom opholdt sig ved 
Kejserens Hof, ligesom Knud Lavard ved Hertug Lothars, 
og lært at beundre dets Glands, og ligesom Aarhun- 
dreder efter hele Europa overalt søgte at efterligne 
Ludvig d. 14s glimrende Hof i Versailles, saaledes var 
i Kong Svends Øjne allerede en betydelig Del af den 
fremmede, højere Cultur bragt til Landet derved, at han 
gavsig til at spille Kejser i det Smaa ved at efterligne 
det Exempel, han havde set for sig i Udlandet. 

Da han drog til Mødet i Merseborg, bestræbte han 
sig derfor at udruste Toget saa glimrende som muligt, 
for at man ikke skulde tro, at det var Kongen over et 
rent barbarisk Land, der drog frem, og hjemme blev 
hele Hofordningen indrettet paa sin Tydsk. En stor 
Mængde tildels fremmede Drabanter omgav Kongen , 
klædte i pragtfulde Dragter, som man ellers ikke var 
vant til at se, og selv med Hensyn til Spise og Drikke 
indførtes nu saksisk Hofskik. Dette vakte naturligvis 
en hel Del Opmærksomhed, og det ingenlunde af nogen 
velvillig Art; thi skal man tro et Par tydske Gejstliges 
Beretning, der som Afsendinger fra Bisp Otto af Bam- 
berg i Aaret 1128 besøgte Danmark, saa vare de ydre 
Skikke her i Landet i hine Tider kun yderst tarvelige. 
De fortælle, at Kirkerne og Stormændenes Huse kun 



Svend Grathe, 537 

havde et meget beskedent Udseende, og at Levemaaden 
og Klædedragten just heller ikke udmærkede sig ved 
nogen videre Pragt eller Skjønhed, saaledes at Afsen- 
dingerne, selv i Sammenligning med Erkebispen, syntes 
at være glimrende klædte. Saaledes var Tilstanden den 
Gang, og den havde vist næppe synderlig forandret sig 
i den mellemliggende Tid. 

Det, der imidlertid allermest vakte Forargelse, var 
den Tilsidesættelse af Landets allerførste Familier, der 
nødvendigvis ledsagede alle disse Forandringer. Thi det 
var jo en gammel Skik, at de fornemme Slægter sendte 
deres unge Medlemmer til Kongens Hird, og at Kongen 
i det Hele taget dannede Midtpunktet for dem alle, saa- 
ledes at de satte en særlig Hæder i at høre til hans 
nærmeste Omgivelser. Men nu fulgte det jo af sig selv, 
at mangen En maatte føle sig saaret ved at se sin vante 
Levevis blive nedsat og betragtet som noget Ringere i 
Sammenligning med det Fremmede eller og ved at høre 
den Fordring blive stillet til ham, at han skulde for- 
andre den. Men dernæst fulgte der med det hele tydske 
Hofvæsen endnu en stor Mængde Fremmede af det lave- 
ste Slags, Hofnarre og Gjøglere, og for disse maatte 
Medlemmerne af Landets ældste og fornemste Slægter 
nu staa tilbage. Svend saa desuden helst, at hans 
Omgivelser skyldte ham og ikke deres fornemme Slægt 
deres Ophøjelse, og dette gik jo stik imod Alt, hvad 
man hidtil havde kjendt her i Danmark. Men han pas- 
sede tillige meget forsigtig paa, at han ikke ved at vise 
Rundhaandethed overfor dem, han drog frem, selv skulde 
skabe nye Slægter, der kunde indtage samme selvstæn- 
dige Stilling som de gamle, og han krævede derfor 



538 Svend Grathe. 

ubønhørlig sine Gaver tilbage fra Arvingerne efter dem, 
som han selv havde beriget. 

Der var imidlertid endnu et andet Omraade , hvor 
Svends Lyst til at spille Kejser forenede sig med hans 
Forkj ærlighed for tydske Sæder saaledes, at Virkningen 
heraf føltes i langt større Udstrækning. Vore smaa 
Forhold førte det nemlig med sig, at Kongen, naar han 
paa sine bestandige Rundrejser i Landsdelene holdt 
Retterthing, aldrig havde følt sig bunden til at iagttage 
nogen synderlig streng Form; han ledede personlig Par- 
ternes Forhandlinger, og selv, hvor man aldeles overlod 
Sagens Afgjørelse til ham som Voldgiftsmand, holdt han 
sig ikke for god til at træde i umiddelbar Forbindelse 
med dem , der paakaldte hans Afgjørelse , uden at det 
derfor faldt Nogen ind, at han derved bortgav Noget af 
sin Værdighed. I Tydskland var dette selvfølgelig ander- 
ledes. Her var det uoverkommeligt for Kejseren at 
træde i et saa nøje Forhold til enhversomhelst Sag, der 
bragtes frem for hans Domstol. I Reglen var det derfor 
kun Stridigheder mellem Rigets højeste verdslige og 
gejstlige Fyrster, som Kejseren selv forhandlede med 
dem; andre Sager naaede kun gjennem Pfalzgreven, der 
selv kunde afgjøre mindre betydelige Sager i Kejserens 
Navn, til Paladset, hvor Kejseren omgiven af sine Bisper 
og andre Stormænd holdt Ret. Ved Siden heraf blev 
ogsaa de Sagers Antal, der saaledes kunde bringes frem 
for Kejseren, efterhaanden bestandig mere og mere ind- 
skrænket, hvilket Sidste ligeledes var noget Ukjendt 
her i Landet, hvor i Reglen alle Sager uden Hen- 
syn til Gjenstanden kunde bringes frem for Kongens 
Retterthing. 



Svend Grathe. 539 

For Svend Grathe var denne Kongens Jævnstilling 
med den menige Almue imidlertid Tegn paa en gammel- 
dags Indskrænkethed, og han fik da Retterthinget saa 
vidt som muligt indrettet paa tydsk Maner. Fra et op- 
højet Stillads — et kejserligt Palads kunde han jo ikke 
saa hurtig opføre — lod Majestæten altsaa nu sin Kjen- 
delse forkynde for det nedenfor forsamlede Folk. Saxo 
fortæller desuden, at han igjen indførte Tvekamp i Ste- 
det for den brugelige Retsafgjørelse ved Ed. Dette, der 
ligeledes maa være sket ved en kongelig Kjendelse — 
fra Stilladset, — idet en slig almindelig Forandring ellers 
ikke godt kunde lade sig gjøre, det skulde da være ved 
en Beslutning af selve Thingene, tyder tillige paa en 
Bestræbelse for at indføre tydsk Proces. Thi naar der 
nu tales om Tvekamp, turde herved næppe være tænkt 
paa Tvekamp i den gamle oprindelige Betydning som en 
naturlig Afgjørelsesmaade efter strenge Æresbegreber; 
men den maa være at opfatte som indeholdende en Guds- 
dom, i hvilken Betydning den endnu langt ind i Middel- 
alderen holdt sig i Tydskland, længe efter at den med 
Christendommens Indførelse var gaaet af Brug her i 
Norden. 

Denne Retning i Svends Styrelse af Rigets Anlig- 
gender, der vandt forøget Styrke, da han giftede sig 
med Markgrev Conrad af Meissens Datter Adelheid, 
mødte ikke alene Modstand hos dem i Jylland og til- 
dels paa Sjælland, der med Knud vilde holde paa alt 
det Gamle, men ogsaa hos dem, der vel maatte ind- 
rømme Nødvendigheden af, at der tilførtes de hjemlige 
Kræfter ny Næring, men ikke kunde indse, at der i saa 
Henseende var Mulighed for nogen Oprejsning at finde 



540 Svend Grathe. 

i Tydskland. Forrest mellem disse stod endnu bestandig 
Eskil, Bernhards Discipel og Ven; thi Ingen havde med 
saadan Iver arbejdet for at knytte Forbindelser med 
Frankrig og for ad denne Vej at indføre nye Aands- 
spirer her til Landet som han. Men man maa paa den 
anden Side rigtignok ogsaa forundre sig over, hvor 
hurtig de Vink, han havde meddelt, fandt almindelig 
Anklang hos hans Landsmænd; thi allerede nu var det, 
at Paris begyndte at blive Hovedsamlingsstedet for de 
mange unge Danske , der ilede til Udlandet for der at 
berige sig med Kundskaber og Dannelse, og denne Til- 
strømning blev efterhaanden saa stor, at det har kunnet 
siges, at ingen Nation sendte flere Fremmede til Paris 
end den danske , og at de danske Studerende tidligere 
end alle andre fik sig et eget Collegium , det saakaldte 
Collegium Dacicum i St. Genovevagade ikke langt fra 
Pantheon, hvorfra de med Lethed kunde besøge Skolen 
i det nærliggende St. Genovevakloster. I dette er det, 
at man allerede ved denne Tid træffer paa Danske og 
da fremfor Alle den unge Absalon , der her sluttede 
Venskab med den l)ekjendte Vilhelm, Kannik til St. 
Genoveva, som senere indkaldtes her til Landet og blev 
Abbed til Eskilsø og Ebelholt. Der berettes ikke, 
naar det var, at Absalon kom hjem fra Paris; thi her 
nævnes han først, ganske kort før Svend kom tilbage fra 
sin Landflygtighed for med fremmed Hjælp at søge at 
gjenvinde sit Rige; men hvis han er kommen hertil blot 
nogle faa Aar forinden , saa ligger det nær at formode, 
at han ikke har været uden al Del i den Holdning, som 
Valdemar efterhaanden mere og mere kom til at indtage 
overfor Svend, og som tilsidst aldeles skilte dem fra 



Svend Grathe. 541 

hinanden. Men ugsaa til Esliil traadte, som bekjeudt, 
baade xVbsalou og Valdemar i Tidens Løb i et vist 
Modsætningsforhold; men det var dog først langt senere 
og da som Repræsentanter for den Generation, der om- 
sider havde forstaaet at omarbejde det Fremmede til 
Dansk og saaledes skabt en Slægt, der ikke blot i sig 
selv var stærk, men ogsaa udadtil mægtigt til store 
Gjerninger. 

For Tiden var det altsaa vedblivende Eskil, hvem 
Fremtidens Mænd maatte se op til. Men han var efter 
sit uheldige Forsøg paa at sætte sig op imod Svend 
bleven nødsaget til at tinde sig i det Uundgaaelige, idet 
Knud ligesaa lidt som Svend kunde afgive noget Til- 
knytningspunkt for ham. Imidlertid begyndte Begiven- 
hederne efterhaanden at træde ham meget nær paa Livet. 
Det blev ovenfor sagt, at Svend havde begivet sig til 
Mødet i Merseborg i Selskab med Erkebisp Hartvig, 
medens Knud fulgtes med Henrik Løve. Heri kan efter 
disse to Mænds Stilling til hinanden ikke ligge en Til- 
fældighed, og naar man erindrer Hartvigs Iver for at 
forny Bremens gamle Stilling til den nordiske Menighed 
samt paa den anden Side Svends Beundring for alt 
Tydsk, saa ligger det nær at formode, at Eskil kan have 
havt Grund til at frygte, at der var Planer i Gjære, der 
kunde blive til Forkrænkelse for hans Erkestol. Ogsaa 
det Forhold til Kejseren, der var kommet i Stand paa 
Mødet i Merseborg, kunde med Lethed føre Resultater 
efter sig, der fra det verdslige Omraade virkede over 
paa det kirkelige, og man kan derfor meget let forstaa, 
at Eskil mere end nogensinde tidligere var paa sin Post, 
og at Forholdet mellem ham og Svend Dag for Dag blev 



542 Svend Grathe. 

mere og mere spændt, om der end en Tidlang fattedes 
en gunstig Lejlighed til et egentligt Brud. 

Eskil havde tilmed just ved samme Tid maattet 
taale en Indskrænkning i sin Magt fra en anden Kant 
og var derved saa meget mere opfordret til Forsigtighed 
for ikke paa en Gang at miste enhversomhelst Støtte. 
I Juli Maaned 1152 kom der nemlig en Cardinal, Nicolaus 
I'rekspear, over England til Norge for der at ordne de 
kirkelige Anliggender; og paa et almindeligt Kirkemøde 
i Trondhjem indviede han Bispen af Stavanger, Jon 
Byrgesen, til Norges Erkebisp, hvorefter den Overhøj- 
hed, der i henved 50 Aar havde tilkommet Lunde Stol, 
maatte ophøre. Det var ogsaa paatænkt at skille Sverig 
fra Lund; thi efter at have endt sin Gjerning i Norge 
begav Nicolaus sig endnu samme Aar derhen. Men paa 
et Møde, han afholdt i Linkjøbing, kunde Svearne og 
Goterne ikke blive enige, hverken om hvem der skulde 
være Erkebisp , eller om hvor hans Sæde skulde være, 
og Cardinalen maatte derfor foreløbig udsætte Sagen og 
drage til Lund. Derved lykkedes det Eskil, hos hvem 
Nicolaus nedlagde det Pallium, der var bestemt til den 
vordende svenske Erkebisp, vel ikke at forhindre, at 
ogsaa Sverig omsider fik kirkelig Uafhængighed, men dog 
at erholde Titel af Sverigs Primas og pavelig Legat for 
Norden og dermed en vis Overhøjhed, der rigtignok 
ikke havde meget at sige, men dog bevaredes hele 
Middelalderen igjennem lige til Reformationen. 

Under sit Ophold i Danmark fik Cardinal Nicolaus 
for Øvrigt Lejlighed til at forsøge at gjøre sin Indflydelse 
gjældende her i Landet til Fordel for det designerede 
Erkestift, som han nylig havde forladt. Thi Svend havde, 



Svend Grathe. 543 

opfyldt, som han var, af den store Cultur, han og hans 
Rige vilde være Bærer for, fattet den forunderlige Ide 
at gjøre et Erobringstog til Sverig. Sverkers Hof havde 
jo længe været et Tilflugtssted for adskillige fordrevne 
Medlemmer af Kongehuset; men alligevel sporer man 
ikke Noget til, at der fra den Side truede Svend nogen- 
somhelst Fare, og selv Knud havde, skjøndt hans Moder 
Richitza nu var gift med Sverker, under sin Landflyg- 
tighed ikke kunnet faa nogen Hjælp herfra. Cardinalen 
havde dog ikke noget Held med sig, da han forsøgte 
at raade Svend fra dette Tog, idet han forestillede ham 
baade Vanskelighederne, der vilde stille sig i Vejen for 
ham, og det ringe Udbytte, han i ethvert Fald vilde 
kunne vente sig af sit Foretagende. Svend behandlede 
ham vel med al den Ærefrygt, der skyldtes hans høje 
Stilling; men Toget skulde nu en Gang gaa for sig 
endnu samme Vinter 1152—3. 

Det lønner ikke Umagen at følge Svend videre paa 
dette uheldige Felttog, der ikke drog nogen Følge efter 
sig for Fremtiden. Det udgik under store Forventninger 
fra Halland, men naaede kun til Smaaland, nemlig først 
til det vestlige Landskab Finveden, dernæst til Værend. 
Man havde hele Tiden store Vanskeligheder at kjæmpe 
imod, begrundede dels i Landets ufremkommelige Be- 
skaffenhed dels i Aarstiden. Desuden gjorde ogsaa 
Befolkningen sit Bedste for at umuliggjøre en Fremryk- 
ning, nemlig ved at lægge Hæren Braader i Vejen, 
d. V. s. lokke den ind i Hulveje, som man i Forvejen 
ved opstablede Tømmermasser havde bragt i en saadan 
Stand, at der ingen Mulighed var for at undslippe, saaledes 
at den, naar den først var kommen derind, maatte falde 



544 Svend Grathe. 

i det Baghold, der var lagt om Braaden. Efter store 
Tab og uden at have udrettet Noget, inaatte Hæren 
tilsidst være glad ved i nogenlunde god Behold at naa 
tilbage til Halland. Men selv her raaatte Jarlen samme- 
steds, Carl, en Søn af Knud den Helliges Datter Cecilie 
og gift med en Datter af Erkebisp Eskil, tilligemed sin 
Broder Knud udholde et Overfald af Smaalændingerne, 
ved hvilket mange Folk dræbtes og kastedes i Nisaa. 

Toget havde saaledes ikke nogen egentlig umiddel- 
bar Virkning, saa meget mindre som det ikke en Gang 
efterfulgtes af noget Hævntog, idet Svend ikke synderlig 
længe efter blev fordreven, og Sverker døde allerede 
1156; derimod blev Tilbageslaget paa Danmark saa 
meget betydeligere. Det er allerede paafaldende, at der 
aldeles ikke forlyder Noget om, at Knud og Valdemar 
have taget Del i det svenske Felttog, ja Knytlinga siger 
endogsaa — hvad man for Resten maa lade staa ved 
sit Værd — , at de ligefrem nægtede at gjøre det. 
Saa meget er i ethvert Fald vist, at den Holdning, de 
begge nu begyndte at indtage, paa ingen Maade kunde 
være beroligende for Svend, saa meget mere som der 
ogsaa fra andre Sider truede Uvejr, som han ikke for- 
maaede tilfulde at dæmpe. 

Saaledes viste der sig straks efter Hjemkomsten 
fra Toget til Smaaland i Foraaret 1153 Uroligheder i 
Skaane, hvilket var saa meget farligere, som denne 
Landsdel siden den Gang, det gik Eskil saa uheldigt 
med hans Opstand, havde været den, paa hvilken Svend 
forholdsvis bedst havde kunnet stole. Der foreligger 
imidlertid Intet, der tyder paa, at Opstanden var rettet 
mod Svends Kongemagt, eller at Erkebispen havde 



Svend Grathe. 545 

nogen Andel i den; Anledningen var simpelthen den, at 
Almuen følte sig trykket ved de haarde Paalæg, som 
Svends Lyst til at føre en glimrende Hofholdning gjorde 
nødvendige. Det lykkedes imidlertid Svend eller snarere 
en indflydelsesrig skaansk Stormand, Toke Signesen'), 
der heldede til hans Parti, at faa Almuen, der havde 
samlet sig ved Arnadal, til at gaa fra hverandre, og 
der blev nu gaaet haardt frem mod de Landstrækninger, 
der havde vakt Uroligheder; mange Byer bleve plyn- 
drede og brændte, og selv Toke Signesen undgik ikke 
Mistanken for at have havt Del i, hvad der var 
foregaaet. 

Af større Betydning var den Fare, der endnu uaf- 
ladelig truede fra de vendiske Vikingers Side. Disse 
havde siden Knud Lavards Dage fuldstændig faaet 
Magten i de danske Farvande. Vel hørte man ikke 
mere Tale om saadanne vidtgaaende Tog som det, der 
1136 hjemsøgte Konghel; men derimod satte de sig nu 
saa meget stærkere fast paa de danske Øer, der laa 
ligeoverfor deres egne Kyster. Det lod endogsaa til at 
være deres Mening, at de, alteftersom Germaniseringen 
i Vagrien og i Landene omkring Penefloden tog til, 
vilde søge sig et nyt Hjem hinsides Havet, hvor de til- 
syneladende kun traf et søndersplittet Rige og en Befolk- 
ning, der, som Helmold gjentagne Gange siger, kun viste 
Tapperhed i Borgerkrige, ikke i Kampe med udvortes 
Fjender. Lukker man Øjnene for, hvorledes der igj en- 
nem flere Slægtled ligefra Svend Estridsens Dage og 



') Han nævnes allerede under Erik Lam. idet han var med ved Ind- 
vielsen af Lunds Domkirke 1145. 

Reder: Danm. u Svend Eslridsen og hans Sauner. 35 



546 Svend Grathe. 

nu til Eskils og snart Absalons Tid var blevet arbejdet 
tor at skaffe den danske Cultur Andel i hele Europas 
aandelige Indhold, saa kunde dette se yderst farlig 
ud, som om det var en aandelig Tilintetgjerelse, ikke 
blot en udvortes Erobring, der truede det danske Folk. 

Stillingen var nemlig omsider bleven saaledes, at 
hele Jyllands Østkyst — Saxo siger, ligefra Vendsyssel 
til Ejderen — var blottet for Indbyggere af Frygt for 
Venderne. Med den fyenske Kyst gik det ikke stort 
bedre, skjøndt Svend her en Gang tilføjede Vikingerne 
et ret anseligt Nederlag, og paa Sjælland havde Ven- 
derne endogsaa formelig bosat sig paa Øst- og Syd- 
kysten. Endnu værre stod det dog til paa de Venderne 
nærmest liggende Øer, Laaland og Falster. Den første 
af dem maatte frikjøbe sig for Vikingernes Udsugeiser 
ved at betale Skat, og Falster vaklede mellem dem, der 
vilde, at man skulde sætte sig til Modværge, og dem, 
der saa den eneste Frelse i fuldstændig at slutte sig til 
Vikingerne. Endnu den Dag idag afgiver en hel Mængde 
Stednavne paa begge Øer, fra Tillitze i Vest til Korse- 
litze i Øst, et talende Vidnesbyrd om Vendernes Bosæt- 
telse og Fædrelandets Nød. 

At Svend gjorde noget alvorligt Forsøg paa at kue 
dem, finder man ingen Steder Spor til. Dertil havde 
han ogsaa altfor stærkt været optagen af Striden med 
Knud. Desuden var Stillingen en saadan, at han aldeles 
var henvist til Forsvar uden at kunne angribe Ven- 
derne i deres eget Land. Han anlagde saaledes et Par 
Befæstninger, den ene paa Fyen, den anden paa Sjæl- 
land — man tør gjætte paa Nyborg og Korsør — for 
dog paa dette Strøg at holde Søen ren; men begge 



Svend Grathe. 547 

bleve de ødelagte af Venderne, og Foretagendet mis- 
lykkedes altsaa som saa mange andre af samme Slags. 
Een Gang gik Vendernes Dristighed endog saa \idt, at 
de vovede at angribe selve Roskilde og det fra Land- 
siden, idet de lagde til ved Østkysten af Sjælland. 
Men dette var dog at gaa for vidt. Svend, der for 
Resten nær var bleven overrumplet, mødte dem selv 
lige udenfor Byens Porte, og skjøndt det kostede An- 
strengelse, lykkedes det dog omsider at drive dem paa 
Flugt lige ned til Stranden og der at tilføje dem et 
meget alvorligt Nederlag. Men dette blev alligevel ved 
at være noget aldeles Enestaaende og uden Betydning 
for det Hele. Hvor lavt Svend anslog sine egne 
Kræfter, ser man bedst deraf, at han tilbød Henrik 
Løve 1500 Pund Sølv, for at han skulde gjøre Ende 
paa hele dette vendiske Uvæsen. Henrik tog ogsaa 
meget gjerne mod Pengene, men gjorde naturligvis ikke 
det Allerringeste; thi selv var han altfor meget interes- 
seret i, at Venderne vedbleve at beholde det Afløb for 
deres Kræfter, som de havde i Danmark, idet Germani- 
seringen af deres Lande derved fremmedes saa meget 
hurtigere. Heller ikke mærker man Noget til, at den 
Opfordring, Svend havde rettet til Kejser Conrad om at 
holde sine Fyrster til at bekjæmpe Venderne, førte til 
nogetsomhelst Resultat. 

Men til Held for Landet var der dog endnu en 
Hjælper tilbage, der havde Mod til at kjæmpe, og det 
den allerbedste, det paa nogen Maade kunde faa, nemlig 
en, som gav Haab om, at Landet heller ikke i kom- 
mende Tider skulde blive værgeløst; og denne Hjælper, 
det var - Folket selv. Det var nemlig i Svends Tid, 

35* 



548 Svend Grathe. 

at der i Roskilde opstod hint mærkelige Broderskab, 
der efter Stifteren i Almindelighed gaar under Navn af 
Vethemans Lag. Dets Øjemed var med forenede Kræfter 
at arbejde hen til at sætte en Stopper for den herskende 
Ufred paa Søen; men det gav tillige et mærkeligt Vid- 
nesbyrd om den Aand, der besjælede dem, der i dette 
Øjemed sluttede sig sammen. Aldeles i Lighed med 
Gilderne indeholdt dette Lag nemlig en stærk Sammen- 
blanding af et religieust og et verdsligt Element; thi 
man følte i høj Grad Alvoren af den Gjerning, man 
vilde indlade sig paa, og det var derfor en fast Ved- 
tægt, at Enhver, inden han stak i Søen, bekjendte sine 
Synder for Præsten, gjorde Bod samt modtog Nadveren 
til Bekræftelse paa sine Synders Forladelse, idet man, 
som Saxo udtrykkelig siger, følte sig overbevist om, at 
man vilde faa Held til sit Foretagende, naar man for- 
inden havde forsonet sig med Gud. Var man saa heldig 
at befri christen Mand af Vendernes Fangenskab, saa 
skulde man skaffe ham Klæder og besørge ham sendt 
til sit Hjem. Broderskabets Medlemmer vare i det Hele 
ligestillede, hvorfor der f. E. ikke tillagdes Styrmanden 
nogen større Andel i Byttet end de Øvrige. Man traf 
ved Siden heraf kraftige Bestemmelser for at sikre sig 
Alt, hvad man behøvede til sit Øjemeds Opnaaelse; 
Skibe, der fandtes egnede til Bestemmelsen, kunde man 
uden Videre bemægtige sig mod at give Ejeren Vs Andel 
i Byttet og ligeledes andre Fornødenheder hos Borgerne, 
mod at disse tik Halvdelen af en Mands Andel i Byttet. 
Endelig havde man strenge Forskrifter for at overholde 
Mandstugten om Bord. Man begyndte med en Flaade 
paa 22 Skibe; men med den lykkedes det at gjøre en 



Svend Grathe. 549 

Fangst paa ikke mindre end 82 vendiske Skibe, og 
Broderskabet vandt efterhaanden en saadan Udstræk- 
ning, at ikke blot Beboerne af Landbygden sluttede sig 
til det, men at det tilsidst kom til at omspænde hele 
Sjælland. Det vedblev at virke endnu langt ned i Tiden, 
indtil Valdemar og Absalon tilsidst gjorde fuldstændig 
Ende paa det vendiske Sørøveri. 

Overfor alt dette var Svends Virksomhed altsaa 
uden nogen Betydning. Snart skulde ogsaa den Tid 
komme, da hans hele Stilling blev uholdbar. Thi Valde- 
mar begyndte kort efter den svenske Fejde, altsaa i 
Begyndelsen af Aaret 1153, paa en meget betænkelig 
Maade at nærme sig til Knud, uden at man med fuld- 
kommen Bestemthed kan afgjøre, om det var Forholdene 
herhjemme, der gjorde det klart for ham, at Svends 
Stilling som Konge snart vilde faa et Knæk, eller han 
følte, at der, udadtil set, var mindre Fare ved at slutte 
sig til Henrik Løve, i hvem han jo ogsaa senere til en 
vis Grad fandt en Forbundsfælle, end ved at indlade 
sig med Kejseren og Erkebisp Hartvig med deres For- 
dringer paa at udøve en verdslig og kirkelig Overhøjhed 
over Norden. Saa Meget er i ethvert Fald vist, at han 
omtrent ved denne Tid trolovede sig med Knuds Halv- 
søster Sophie, skjøndt hun endnu kun var et Barn paa 
en 12 — 13 Aar og derfor blev sat i Pleje hos en fornem 
Matrone, Bodil. Hidtil havde hun uden Tvivl været hos 
sin Moder Richitza, der, som anført, tredje Gang var 
gift med Kong Sverker af Sverlg, og dette forklarer 
da, at baade Knud og Valdemar foretoge en Rejse til 
Sverker, hvilket var Noget, som Svend naturligvis saa 
paa med den allerhøjeste Grad af Uvilje. 



550 Svend Grathe. 

Men han skulde faa endnu Mere at blive forbitret 
over; thi ogsaa Knud indledede ved samme Tid en For- 
bindelse, der raaatte vække hans Mistænksomhed, nemlig 
med en Datter af Sverker, og Knud og Valdemar vare 
saaledes ikke blot komne i nøje Berøring med hinanden, 
men ogsaa i Venskab med en Konge, hvis Rige Svend 
nylig havde hjemsøgt med Krig. Forholdet var i højeste 
Grad spændt, og Svend beskyldte ligefrem Valdemar 
for, at han stemplede med hans Fjender, en Sigtelse, 
som denne dog ikke vilde lade sidde paa sig, men afviste 
paa det Eftertrykkeligste. Det kom saa vidt, at Knud 
og Valdemar endogsaa lagde ind i Roskildefjord med en 
Jydsk Flaade, som om de vilde begynde en ny Borger- 
krig i Fællesskab ; men ved en Sammenkomst i Sundby 
(Frederikssund) lykkedes det dog endnu at faa et Forlig 
bragt i Stand, skjøndt rigtignok den gjensidige Tillid 
mellem Svend og Valdemar fra dette Øjeblik for bestan- 
dig var borte. 

Aaret slæbte sig hen, idet man mistænksomt iagttog 
hinanden; men navnlig hos Svend, der saa, at Jorden 
efterhaanden mere og mere gled bort under hans Fødder, 
voksede Tanken om ved en eller anden Voldsdaad at 
skille sig af med sine Modstandere, idet han ventede, 
at derefter ogsaa hans skjulte Fjender, fremfor alle 
Eskil, der under alt dette synes at have holdt sig meget 
tilbage, idet hans Navn i lang Tid aldeles ikke fore- 
kommer, vilde opgive Haabet om at kunne komme ham 
til Livs. Snart omgaas han derfor med Tanken om at 
lokke Valdemar ned til sin Svigerfader i Meissen for 
der at lade ham holde fast, snart forbereder han et 
Overfald baade paa Knud og Valdemar i Viborg; men 



Svend Grathe. 551 

begge Dele forpurredes, indtil de, saasnart de havde 
faaet Alting færdigt til en Rejsning, pludselig viste sig 
i deres sande Skikkelse ved — uden Tvivl i Begyn- 
delsen af 1154 — at lade sig udraabe til Konger paa 
Landsthinget i Viborg. 

Svend, der just befandt sig i Odense, søgte rigtig- 
nok at rykke imod dem straks og lod i den Anledning 
sine Folk sværge sig fornyet Troskabsed; men det viste 
sig snart, hvorledes Alt var gjort rede til hans Under- 
gang. Thi nu traadte den Skjalmske Slægt, hvis i sin 
Tid mest fremtrædende Medlem, Ebbe Skjalmsen, længe 
havde hørt til hans trofasteste Tilhængere, paa een 
Gang over paa hans Fjenders Parti. Ebbes Søn Sune 
erklærede nemlig ikke længere at ville følge ham, idet 
han brugte det Paaskud, at SA'end havde inddraget hans 
Fædrenegods. Det Samme har uden Tvivl ogsaa været 
Tilfældet med Esbern Snare, der ligeledes var en 
Sønnesøn af Skjalm Hvide, og ligesom sin Broder 
Absalon, der, som ovenfor anført, mulig allerede nu 
kan være vendt tilbage fra Paris, stod i det nøjeste 
Venskabsforhold til Valdemar. Derimod vedblev Peder 
Thorstensen endnu fremdeles at holde med Svend, 
skjøndt han rigtignok udtalte sig for ham paa en saa- 
dan Maade, at man kan se, at ogsaa hans Forhold til 
Svend var i Færd med at løse sig, hvortil endnu kom, 
at han var Fosterfader til Valdemars uægte Søn 
Christoflfer. 

Han sagde nemlig, at Svend umulig vilde kunne 
holde sig paa Thronen, naar han ikke gjorde Et af To, 
og enten søgte at knytte Landets Stormænd og lige- 
ledes Almuen nøje til sin Person eller ogsaa lod Knud 



652 Svend Qrathe. 

Og Valdemar raade, saaledes at han selv kun forbeholdt 
sig en vis højere Æreret; men ingen af Delene havde 
Svend, som bekjendt, villet indlade sig paa. Valdemar 
fulgte senere, man kan paa en Maade sige begge Raad, 
ikke af Politik, men fordi det stemmede med hans 
Natur; thi han besad just denne kongelige Egenskab 
at kunne herske, uden at Tømmerne føltes for stramt, 
at kunne lade sig lede uden at bortgive sit Initiativ. 
Dette var det, som Svend med sin virksomme Iver og 
sine fra Udlandet hentede Begreber om Kongemagtens 
Storhed ikke forstod, og som kostede ham hans Throne. 

Thi mens han, uens med sig selv, raadslog, om han 
skulde søge at holde sig paa Sjælland eller samle friske 
Kræfter i Skaane, ankom de forenede Konger og lagde 
sig med deres Flaade ved Lyngby i Voldborg Herred 
ikke langt fra Roskilde, og da nu endelig ogsaa Eskil 
fandt, at Øjeblikket var kommet, da han kunde kaste 
Masken og forlade Svends Parti, saa var hans Sag tabt. 

Hemmelig forlod Svend den lille Trop, der endnu 
A^ar vedbleven at holde sammen omkring ham, og flyede 
til Falster, hvorfra han over Vagrien kom til sin Sviger- 
fader, Conrad af Meissen, der velvillig aabnede ham et 
Hjem under hans Landflygtighed. Af hans Folk var 
der Mange, der endnu vilde vedblive at sætte sig til 
Modværge; men Peder Thorstensen forestillede dem det 
aldeles Unyttige heri, nu, da Kongen selv var borte, og 
fik dem til at drage hjem, hver til Sit. Alle skubbede 
de saaledes til den væltende Vogn. Kun Riber Ulf og 
en vis Thorbjørn vilde ikke forlade deres Herres Sag og 
bleve derfor fangne og sendte i Forvaring til Kong Sverker. 



553 



Knud og Yaldemar. 

Jlian er desværre uden Underretning om , hvorledes 
Knud og Valdemar efter Svends Fordrivelse indrettede 
deres Styrelse. Det er saaledes ubekjendt, baade 
hvordan det gik til, at de begge imod Alt, hvad der hidtil 
havde været Lov, kunde blive tagne til Konger, og 
ligeledes om de delte Riget eller, hvad der er rime- 
ligere, styrede det som Samkonger i Fællesskab. Eskil 
var en stor Del af Tiden fraværende nemlig først i 
Clairvaux, hvor han besøgte sin 1153 afdøde Vens 
Grav, dernæst i Rom, hvor siden December Maaned 
1154 Cardinal Nicolaus var bleven Pave under Navn 
af Hadrian d. 4., og hos hvem han uden Tvivl havde 
til Hensigt at at modvirke Hartvigs Bestræbelser for at 
faa Bremens Overhøjhed over Norden gjenoprettet. 
Saa vidt bekjendt, var han ogsaa heldig med dette sit 
Forehavende, idet Hadrian, der, som meldt, tidligere havde 
besøgt Norden og ordnet Kirkevæsenet i Norge og til- 



554 Knud og Valdemar. 

tildels i Sverig, var gunstig stemt for Opretholdelsen 
af den bestaaende Tilstand; men derimod havde Eskil 
paa Tilbagerejsen det Uheld tilligemed en anden dansk 
Bisp at blive opsnappet og holdt fangen i Nærheden 
af Thionville i det vestlige Tydskland, uden at Kej- 
seren, der tog ham det meget ilde op, at han havde 
forladt Svends, hans Lehnmands, Sag, vilde tage sig af 
ham, eller Paven var i Stand til at gjøre Noget for 
ham, idet han i den Anledning var kommen i den alvor- 
ligste Strid med Kejseren. Han slap da først fri, efterat 
Valdemar var bleven Enekonge, vel i Løbet af Aaret 
1158. Men Hartvig havde i Mellemtiden opnaaet saa 
Meget, at Kejseren mider 16. Marts 1158 gav Bremen 
Bekræftelse paa dets gamle Paastand om Overhøjhed 
over alle de nordiske Lande; men denne Bekræftelse 
blev rigtignok ikke senere efterfulgt af en lignende fra 
Pavens Side og kom, da Valdemar 1162 fandt sig i at 
hylde Frederik Barbarossa som sin Lehnsherre og saa- 
ledes sluttede sig til hans Parti, til at savne enhver- 
somhelst Betydning. 

Alligevel var den Fare, som den indre Sønder- 
splittelse udsatte Danmark for, aabenbart stor nok 
endda og vilde have været større endnu, ifald det var 
lykkedes Svend, som ikke saa lidet heldede til Erkebisp 
Hartvigs Parti, paany.at sætte sig i Besiddelse af sit 
Rige. Han var imidlertid nødt til i over to Aar at 
opholde sig hos sin Svigerfader i Meissen i uvirksom 
Forventning om, at der skulde tilbyde sig en Lejlighed for 
ham til at gribe ind. Men Forholdene i Tydskland vare ham 
rigtignok hele Tiden meget ugunstige. Hartvig var endnu 
vedblivende i Strid med Henrik Løve, og denne tog endogsaa 



Knud og Valdemar. 555 

en saa alvorlig Vending, at Hartvig næsten et Aar blev 
holdt fangen i det østlige Saksen, saa at han ikke 
kunde udøve nogen Indflydelse af synderlig Betydning. 
Samtidig — nemlig fra Oktober 1154 til September 
1155 — var Kejseren tilligemed Henrik Løve fravæ- 
værende paa et Romertog; i al den Tid kunde der altsaa 
ikke tænkes paa at faa Hjælp fra den Kant, og efter 
Hjemkomsten gik det endnu værre ud over Erkebisp 
Hartvig; thi nu blev der, rimeligvis paa Foranledning 
af Hertugen, lagt Beslag paa en hel Del af Biskoppens 
Gaarde til Fordel for den kejserlige Kasse under 
Paaskud af, at han ved ikke at deltage i Romertoget 
havde gjort sig skyldig i Majestætsforbrydelse. 

Da det saa tilmed omsider gik op for Svend, at 
han ikke kunde vente Xoget af sin Svigerfader Conrad 
af Meissen, der omgikkes med Tanken om aldeles at 
trække sig tilbage fra alt Verdsligt og anlægge Munke- 
hætten , Noget han virkelig ogsaa fuldbyrdede i Slut- 
ningen af Aaret 1156, saa kom Svend ganske naturligt 
til nu at holde det for klogest at slutte sig til Henrik 
Løve for ved hans Hjælp igjen at komme til sit Rige. 
Denne var desuden i al denne Tid i højeste Gunst hos 
Kejseren, som i September Maaned belehnede ham med 
Bajern og saaledes maatte antages at have gjort en 
Ende paa de truende velfiske Stridigheder. Hertil kom 
endnu, at Henrik ikke var ganske fri for at befinde sig 
i Pengeforlegenhed efter det kostbare italienske Felttog, 
medens Svend havde Grund til at vente ogsaa at faa 
sin lovlige Del, naar hans Svigerfader skiftede sit 
Gods, før han trak sig tilbage fra Verden, og han tilbød 
derfor Hertugen en anselig Pengesum, naar han vilde 



556 Knud og Valdemar. 

hjælpe ham til at sætte sine Fordringer paa Danmark 
igjennem. 

Dette gik Henrik nu ogsaa ind paa, saa meget 
mere som Svend havde forespejlet ham og vel ogsaa 
paa Landflygtiges Vis selv troede, at, naar han blot 
med en Hær viste sig i Jylland, saa vilde Folket straks 
med Glæde flokkes omkring hans Banner. Saaledes 
mødte de da begge i Slutningen af Aaret 1156 med en 
Hær foran Danevirke, hvis Vogter ved Bestikkelser 
bragtes til at aabne dem Gjennemgang, i hvilken An- 
ledning Erkebisp Hartvig, der efter sin hele Stilling til 
Hertugen umulig, som Saxo siger, kan have været med 
paa Toget, udbrød, at Forræderen fortjente at blive hængt 
op sammen med den Løn, han fik, og med den samme 
Strikke til Skræk og Advarsel for alle Ligesindede. 
Hans Frygt for, at Henrik skulde faa for megen Magt, 
skulde dog ikke stadfæste sig. Thi vel rykkede Her- 
tugen nu ind i .Tylland, hvor han straks plyndrede 
en rig russisk Handelsflaade i Slesvig for saaledes at 
kunne betale sine Tropper, ligesom han ogsaa uden at 
møde Modstand rykkede op til Ribe, men da hans For- 
ventninger om at møde Tilslutning hos Befolkningen 
aldeles ikke bekræftedes , men denne tvertimod i det 
Nordlige begyndte at samle sig under Valdemar for at 
begynde Modstanden, saa holdt han det dog ikke for 
raadeligt midt om Vinteren at forsøge nogen videre 
Fremtrængen, og da han var kommen til Somersted, 
noget over en Mil fra Kongeaaen, besluttede han at 
tiltræde Tilbagemarschen til Holsten. Det Eneste, der 
blev opnaaet, var det, at der blev tilføjet Byen Slesvig 
et meget alvorligt Knæk , saaledes at den nu tilfulde 



Knud og Valdemar. 557 

tabte al den Betydning som Handelsstad, som den tid- 
ligere havde havt, og husker man paa, hvilken Iver 
Henrik Løve alt i længere Tid havde vist for baade 
ved Vold og Underhandlinger at fravende Grev Adolf 
af Holsten Lybek, Noget, som to Aar efter ogsaa lyk- 
kedes ham, saa tør man formode, at det endogsaa har 
været et af Togets Hovedformaal at skaffe denne Lybeks 
Medbejler ud af Verden. Kort efter blev ogsaa Bispe- 
sædet i Oldenborg flyttet til Lybek, og Byen, der 
nød enhver Begunstigelse, der paa nogen Maade kunde 
fremme dens Handel, lagde i denne Tid Grunden til 
den Storhed, som den i flere Aarhundreder forstod at 
bevare. 

For Ovrigt var Saksernes pludselige Bortgang dog 
saa paafaldende, at den vakte Overraskelse, og navnlig 
kunde Knud, der imidlertid havde opholdt sig i Sverig, 
hvor han fejrede sit Bryllup med Sverkers Datter, ikke 
lade være at mistænke Valdemar for at have givet Her- 
tug Henrik Løfter eller paa anden Maade indladt sig i 
Forbindelser med ham til Forkrænkelse for sin Med- 
konge. Sligt tør, da den pludselige Tilbagemarsch, 
efterat der ikke en Gang var blevet kjæmpet, dog 
i ethvert Fald bliver noget besynderlig, vist nok 
ikke aldeles bestemt afvises, skjøndt Saxo rigtig nok 
afgjørende forkaster en saadan Mistanke som aldeles 
uværdig for hans udkaarne Yndling. Det antydes desuden, 
at det var Grev Henrik af Badvide , — som skal have 
været gift med en Slægtning af Valdemar — der op- 
traadte som Mellemmand mellem ham og Hertugen; 
men derved erholder Sagen unægtelig et Slags middel- 
bar Stadfæstelse. 



558 Knud og Valdemar. 

Snart tik imidlertid Knud noget helt Andet at gjøre 
end at mistænke Valdemar. Thi i Foraaret 1157 fore- 
toge Venderne paany et Indfald i Fyen, hvorved der 
anrettedes en meget stor og udbredt Ødelæggelse. Dette 
besluttede Svend at benytte sig af; thi efter det uhel- 
dige jydske Tog var det hans Hensigt at bruge ethvert- 
somhelst Middel til at komme til sin Throne igjen, det 
maatte saa koste, hvad det vilde. Han gik endog saa 
vidt, at han skjænkede et stort og kostbart Drikke- 
horn til Svantevits Tempel paa Rygen for paa denne 
Vis at gjøre sig.Venderne forbundne, og understøttet af 
dem med Flaade, ilede han nu til Fyen for at benytte 
den almindelige Forknythed til sin egen Fordel. Be- 
regningen slog ogsaa ganske rigtig til. Thi Befolkningen, 
der ellers var vant til kun at se tjendtlige vendiske 
Flaader ved sine Kyster, viste en hel Del Tilbøjelighed 
til at slutte sig til hans Sag nu, da han optraadte saa- 
vel med Magt som med Tilbud. Af de andre Lands- 
dele laa Sjælland i endnu højere Grad end Fyen under 
Vendernes Aag, og paa Laaland, som Svend begyndte 
at indrette til et Slags Lejrplads for videregaaende 
Foretagender, vare de endogsaa ordentlig bosatte og i 
ethvert Fald aldeles overmægtige. 

Under saadanne Forhold saa Knud og Valdemar 
nok, at der ikke var Andet at gjøre end at begynde 
Underhandlinger med ham for ikke at udsætte sig for 
at tabe det Hele, og Valdemar begav sig da alene 
i Følge med Absalon til Odense, hvor de havde et 
hemmeligt Møde med Svend i Albanikirken. Her blev 
man da enig om, at Svend skulde trække sig tilbage 
til Laaland, hvor saa alle tre Konger i Løbet af 



Knud og Valdemar. 559 

Somnieren skulde træffe sammen for at underhandle om 
Forliget. 

Dette kom da ogsaa i Stand , idet atter her Val- 
demar optraadte som den Mæglende, medens Knud i 
Begyndelsen mistænksomt holdt sig tilbage. Valdemar 
havde lange Samtaler med Svend i Enrum, og paa 
dennes Side viste Bisp Elias af Ribe den største Iver 
for at faa Freden sluttet. Tilsidst enedes man om at 
lade Valdemar afsige en Kj endelse, om hvordan Striden 
skulde være bilagt. Efter denne blev Riget delt mel- 
lem de tre Konger saaledes, at Valdemar selv tik Jyl- 
land, Knud 0erne og Svend Skaane. Ved højtidelige 
Eder forsikrede man hverandre om, at alle Stridigheder 
nu skulde være glemte, og de tilstedeværende Bisper 
lyste Forbandelse over den, der vilde bryde Forliget. 

Enhver kunde se, at dette var en Ordning, der 
umulig kunde have nogen Varighed. Dels var det jo 
nemlig noget aldeles Uhørt, at Rigets Enhed saaledes 
opgaves alene for at gjøre nogle Kronprætendenter 
til Behag, dels vare disse alle tre i den Grad opfyldte 
af Mistænksomhed mod hverandre, at den skete Deling 
enten maatte blive et Udgangspunkt for yderligere 
Delinger eller et Middel for den Ene af de Tre til at 
søge at udbrede sig, indtil han ved at overvinde de 
Andre igjen havde tilvejebragt Rigets Samling. Rime- 
ligvis har ikke Nogen af dem ment det aldeles alvorlig 
med Forliget; men dog var der Ingen, der lige fra Be- 
gyndelsen af var saa aldeles belavet paa at bryde det 
som Svend. 

Ligesom tidligere omgikkes han nu paany med 
Planer om at myrde sine Medbejlere. Ved Mødet paa 



560 Knud og Valdemar. 

Laaland, hvor der var saa Mange af Rigets gejstlige og 
verdslige Store tilstede, lod dette sig nu ikke saa videre 
godt udføre. Derimod skulde den første paafølgende 
Lejlighed benyttes, og denne kom, da de alle tre i 
i August Maaned samledes i Roskilde for der at fejre 
den opnaaede Forsoning. 

Saxo fortæller, hvad der ved denne Lejlighed skete, 
paa en saa overordentlig levende og tillidvækkende 
Maade , at hans Beretning gjør Indtrykket af umiddel- 
bart at hidrøre enten fra Absalon selv eller dog fra et 
andet Øjenvidne, hvorfor den fortjener her at optages i 
sin Helhed. 

Da de havde holdt Gilde til ud paa Aftenen d. 7. 
August, bleve Bordene tagne bort, og man sad og talte 
sammen om Et og Andet ved mindre Bægere, saaledes 
at man tilsidst kom i en ganske oprømt Stemning. 
Svend roste sig af, at han var en Mester i Skakspil, og 
forlangte i den Anledning, at man skulde skafte ham et 
Spil; han føjede til, at dette havde været hans Hovedfor- 
nøjelse, mens han som Landflygtig opholdt sig i Udlandet. 
Dette skulde nu være Lystighed, men opvakte alligevel 
højst ubehagelige Minder. Man var for Resten ikke 
i Stand til at opdrive et Spil, men morede sig, saa godt 
man kunde, paa andre Maader. Blandt Andet var der 
en tydsk Sanger , der havde digtet en Vise om Svends 
Flugt og Omflakken i Udlandet, og denne begyndte han 
at foredrage. Gjæsterne fandt nu rigtignok , at dette 
var en altfor grov Spøg; men Svend betvang sig og 
sagde, at han ikke havde Noget imod at høre synge om 
sine overstandne Lidelser, da han jo nu var i Stand 



Knud og Valdemar. 561 

til at se tilbage paa dem som paa Noget, der var 
forbi. 

Saasnart det var blevet mørkt, og der som sæd- 
vanligt var blevet bragt Lys ind i Hallen, kom Ditlev 
Ethelarsen, der var en af Svends Folk, ind og saa sig 
med megen Omhyggelighed omkring for saaledes at ud- 
spejde, om der var Lejlighed til at udføre den Gjerning, 
der var paalagt ham. Som han nu saaledes stod og 
søgte at lægge Mærke til Alt, hvad det kom an paa, 
kaldte Knud paa ham og bad ham sidde ned , idet han 
viste paa sin Kappe, som han havde udbredt ved Siden 
af sig paa Gulvet. Men Ditlev takkede for den store 
Ære, der blev tilbudt ham, og gik ud af Hallen. Snart 
kom han imidlertid igjen og nikkede til Svend. Da 
denne imidlertid ikke saa det, ^orde Knud ham op- 
mærksom derpaa; Svend stod da op, og i længere Tid 
stak de tillige med dem , der vare fulgte med Ditlev, 
Hovederne sammen , uden at nogen Anden kunde høre, 
hvad de talte om. 

Ved dette Syn gjennemfor der pludselig Knud en 
Anelse om, hvad der forestod; han greb paa een Gang 
Valdemar ved Armen og gav ham et Kys. Denne spurgte 
ham forbauset, hvad slig usædvanlig Kjærlighed skulde be- 
tyde; men Knud svarede Intet. Kort efter forlod Svend 
Hallen, idet han, fulgt af en Kjertesvend, trak sig til- 
bage til sit Kammer. Men i det Samme styrtede hans 
Folk med dragne Sværd ind paa Knud og Valdemar. 
Denne sprang øjeblikkelig op og svøbte sin Kappe om 
Armen for med den at dække Hovedet mod de Sværd, 
som truende sAingedes imod ham, men kom saaledes 

Rseder : Danm. n. Sveud Estridsen og hans Sønner. gg 



562 Knud og Valdemar. 

til at løbe Bryst mod Bryst lige paa Ditlev Ethelarsen, 
saa at de begge tumlede om paa Gulvet , og han selv 
ved denne Lejlighed fik et Saar i Laaret. I Begyndelsen 
mærkede han imidlertid Intet til Saaret, men brød med 
Voldsomhed gjennem dem, der trængte sig frem i Døren, 
og kom derved lykkelig udenfor. Ude i Mørket traf 
han imidlertid paa En, der greb ham iBeltet; men han 
var saa heldig at sprænge dette og saaledes at und- 
slippe. 

Imidlertid lykkedes det Nogle at faa Skodderne 
slaaet op, saa man kunde skimte, hvem der var derinde, 
og nu styrtede Ditlev, der igjen var kommen op fra 
Gulvet, løs paa Knud og kløvede Hovedet paa ham, idet 
denne forgjæves søgte at dække for sig med sin Arm. 
Absalon kom nu ogsaa til, i den Tro, at det var Valdemar, 
der var faldet, og da han mærkede, athan endnu kun aandede 
ganske svagt, løftede han ham op fra Gulvet og trykkede 
hans Hoved til sit Bryst uden at bekymre sig om Larmen 
af Vaabnene, der paa alle Sider omgave ham og tillige 
truede ham selv. Snart følte han imidlertid paa Klæderne, 
at det var Knud, ikke Valdemar, som han bar, og en 
Glæde, blandet med ængstlig Frygt, betog ham. Han 
saa i det Samme, hvorledes Dobig, en af Knuds trofaste 
Mænd , blev dræbt under Forsøget paa at hævne sin 
Konges Drab , og da Dørene vare besatte , var det en 
Umulighed at trænge sig igjennem, saa meget mere som 
Svends Folk overalt huggede ned i Flæng, idet Nattens 
Mørke ikke tillod rigtig at skjelne mellem Ven og 
Fjende. 

Men nu nærmede Constantin, der var en af Knuds 



Knud og Valdemar. 563 

nærmeste Fortrolige , sig Absalon , i hvis Arme Knud 
imidlertid havde opgivet sin Aand, og spurgte ham 
hviskende, om de ikke i Fællesskab skulde se at slippe 
ud gjennem en af Dørene. Absalon gik ind derpaa og 
lagde med Ærbødighed Knuds afsjælede Legeme ned paa 
Gulvet; men næppe var Constantin kommen udenfor, 
før han blev omringet af dem, der havde samlet sig foran 
Døren, og nedhugget. Absalon l)lev derimod ikke gjen- 
kjendt og svarede heller ikke, da man spurgte ham, 
hvem han var, og han havde da det Held at slippe ube- 
mærket bort, begunstiget af Nattens Mørke. Paa Borg- 
broen mødte han imidlertid en af Svends Folk, Radulf; 
men denne erklærede ikke at have den allerringeste An- 
del i Drabet og forbandede dem , der havde øvet saa 
skammelig en Udaad. 

Ligeledes mødte han en Mand, Peder Temme, der, 
idet han løb ham forbi, truede ad ham, ikke fordi han 
vilde gjøre ham noget Ondt, men tvertimod for at bort- 
lede Opmærksomheden fra ham. Derimod traf han paa 
den søndre Side af Choromgangen ved Domkirken en 
Flok, der gjorde Anfald paa ham og uden Tvivl vilde 
have gjort det af med ham, hvis ikke en Enkelt imellem 
dem havde taget ham i Forsvar og saaledes givet ham 
Lejlighed til at undslippe, foreløbig til Ramsø. 

Snart var han ogsaa saa heldig at gjenfinde Valdemar, 
der, uagtet hans Saar plagede ham meget, dog var 
kommen nogenlunde hurtig afsted og ved Hjælp af en 
Hest, som den ovenfor omtalte Peder Temme havde 
skaffet ham, var flygtet til Absalons Moder Inge i Borup. 
Kort efter traf de ogsaa paa Esbern Snare, og denne 

36* 



564 Knud og Valdemar. 

paatog sig nu at hjælpe de to Flygtninge bort. Dette 
kostede imidlertid store Anstrengelser; thi Svends Folk 
vare paa alle Veje ude efter dem, ligesom de ogsaa 
ødelagde Skibene, hvor de kunde antage, at Valdemar 
vilde lade sig sætte over. Et Forsøg paa at komme 
fra Hær\ig (d. e. Kallundborg) over til Jylland 
mislykkedes aldeles paa Grund af et voldsomt Uvejr, 
der blandt Andet ødelagde en stor vendisk Flaade under 
Halland; men tilsidst naaede de dog at komme bort, og 
Valdemar fattede nu nyt Haab om ved Hjælp af sine 
tro Jyder at skulle hævne den Ugjerning, der var søgt 
udøvet imod ham. 

Lykken føjede ham ogsaa; thi rigtignok ilede Svend 
med den Hurtighed, han forhen saa ofte havde lagt 
for Dagen, over til Jylland med en Hær, tidligere 
end Valdemar havde været i Stand til at samle saa 
stor en Styrke, at han troede at kunne være nogenlunde 
rolig for Udfaldet. Men dels var Esbern Snare saa 
heldig ved dristige Ryttermanøvrer at faa Fjenden narret 
saaledes, at Valdemar, der imidlertid opholdt sig i Randers, 
tik Tid til at trække Stridskræfter til sig fra det syd- 
lige Jylland, dels fik to af hans Hærførere Saxo og 
Buris, en Søn af Henrik Skatelaar, der, hvis han tid- 
ligere har deltaget i Borgerkrigen, maa have hørt til 
Knuds Forbundsfæller, ved Djursaa Sjællændernes Flaade 
til at gaa over til Valdemar. Da tillige Fyenboerne, der 
ikke vilde svigte Svend, bleve slagne paa Flugt, saa 
det meget alvorligtud for ham, idet han kunde befrygte 
herved at blive aldeles afskaaren fra de øvrige Dele af 
Riget. Hans Frygt blev til en alvorligere Virkelighed, 



Knud og Valdemar. 565 

end han vistnok selv har tænkt sig. Thi da Hærene 
d. 23. October 1157 stødte sammen paa Grathehede, 
2*/° Mil sønden for Viborg, begyndte Svends Ryttere 
straks at vakle, saaledes at han efter en ikke synderlig 
langvarig Kamp , saa sig nødsaget til at søge Redning 
ved Flugt. Kun Riber Ulf, hans Bannerfører, kjæmpede 
endnu i længere Tid for hans Sag, indtil ogsaa han til- 
sidst maatte bukke under. 

Svend , der var flygtet ud i en Mose , blev gjen- 
kjendt af nogle Bønder, der droge omkring for at samle 
Bytte. De satte ham paa en Hest og vilde føre ham 
til Valdemar, da En af dem pludselig trængte sig frem 
og kløvede Hovedet paa ham med sin Økse. Han blev 
jordfæstet i al Stilhed omtrent paa Stedet, hvor han 
faldt; men senere rejstes der her et Capel ligesom til 
Gravkirke for ham. Der fortælles, at hans Lig en Tid 
derefter blev ført til Viborg Domkirke og der hensat i St. 
Kjelds Capel paa Nordsiden af Kirken. 

Han efterlod sig ingen Søn, og hans Datter giftede 
sig ud af Landet, ligesom ogsaa hans Enke maa have 
forladt Danmark, om hun overhovedet nogensinde er 
vendt tilbage hertil med ham ; hun blev nemlig gift med 
en Søn af Hertug Albrecht der Bar af Branden- 
borg. 

Valdemar benyttede Seiren med den allerhøjeste 
Grad af Maadehold. Kun Ditlev Ethelarsen og Riber 
Ulf, hvilken Sidste dog maaske allerede er falden i 
Slaget, nævnes som Ofre for det sejrende Partis Hævn; 
og Valdemar havde den største Nød med at dæmpe 
Iveren hos sine egne Folk for at rydde op saa meget, 



566 Knud og Valdemar. 

som muligt, navnlig mellem dem, der havde havt Del i 
Knuds Drab. Men han var ogsaa mere end nogen Anden 
i Stand til at vise sig maadeholden ; thi der var næsten 
Ingen af Kongehuset tilbage, der kunde være ham farlig. 
At han havde Henrik Skatelaars Søn Buris paa sit 
Parti, er allerede omtalt, og han optog ligeledes dennes 
Broder Knud ligesom Erik Lams Søn Magnus, der hid- 
til havde holdt med Svend, paa en forsonlig Maade 
blandt sine Lehnsmænd; men han havde ellers kun meget 
liden Glæde af den Tillid, han viste dem. Alle op- 
traadte de En efter Anden som Forrædere imod ham, 
og det Samme gjælder om Brødrene Knud og Carl, der 
vare Sønner af den ovenfor omtalte Jarl i Halland, Carl, 
og Erkebisp Eskils Datter. 

Men deres Opstandsforsøg kunde ikke længere rokke 
Valdemars Throne. Borgerkrigen var nu endt. Lysere 
Dage oprandt, i hvilke Tiden paa en glimrende Maade 
satte Blomst, men det rigtignok en kortvarig Blomst, i 
Valdemarernes Tidsalder. Sit ydre Stempel fik den, 
da Valdemar d. 25. Juni 1170 — nu med Erkebisp Eskils 
Understøttelse — foretog den højtidelige Skrinlæggelse 
af sin Fader, Knud Lavards, Lig i Ringsted Kloster- 
kirke. Thi det var jo hans Aand, der havde tjent til 
at samle Tiden og endnu senest paa Grathehede havde 
foresvævet Sønnen for at vise ham den rette Vej til 
Sejr. Den var nu ikke alene bunden til Sjælland, men 
ogsaa, og det nærmest gjennem Valdemar, bleven hjemme 
i Jylland. Skaane vedblev derimod til en vis Grad at 
staa Qernere og kom derfor ogsaa i Fremtiden til at 
tage mindre Del i den rigtignok oprindelig fremmede, men 



Knud og Valdemar. 567 

alligevel hurtig optagne, ny, danske Cultur. Imidlertid 
hævdede Skaane dog gjennem Erkestolen, som snart 
Absalon skulde beklæde og efter ham flere andre af de 
Betydeligste blandt Skjalm Hvides Slægt, sin Plads lige- 
overfor de øvrige Landsdele. Betingelsen var saaledes 
tilstede, for at et samlet dansk Rige med Sjælland som 
Midtpunkt og beriget baade ved, hvad Kampen i sig 
"selv havde frembragt, og ved de aandelige Kræfter, der 
nu vare vakte i Folket, kunde bryde sig en Bane, der 
atter førte Danmark paa Vejen til Ros og Magt, 
ikke som for 200 Aar siden for at modtage, men for 
at give. 



— ooO^OOo- 



569 



Indhold. 



Side. 

Indledning 5. 

Svend Estridsen 23. 

Svends Ungdom, 1018-1027 25. 

Svend i Sverig. 102 7—1035 26. 

Magnus og Hardeknud. 1036 29. 

Svends Forhold til disse 31. 

Svend bliver Jarl. 10 3 9 32. 

Sammenkomst med Magnus. 1042 33. 

Svend gjør Fordring paa England 35. 

Uenighed mellem Svend og Magnus 36. 

Svends Forhold til Jom 39. 

Danmark og Venden 40. 

Sverig og Venden 43. 

Polens Opkomst 44. 

Svend Tveskjæg og Kejseren 46. 

Knud den Store og Kejseren 48. 

Forholdene ved Knuds Død 51. 

Magnus gjør Tog mod Jomsborg. 1043 52. 

Vendertog mod Danmark. 1043 54. 

Gotskalk 56. 

Svends Forbindelser i Danmark 58. 

Striden mellem Svend og Magnus 59. 

Harald Haarderaades Ankomst. 1045 61. 

Svend forbinder sig med ham. 10 46 62. 

Harald gaar over til Magnus 64. 

Magnus' Død. 1047 65. 



570 Indhold. 

Side. 

Magnus' Regeringsmaade 67. 

Haralds Regeringsmaade (j9. 

Forholdene i England 70. 

Forholdene i Venden 72. 

Adalbert af Bremen 73. 

Hans Forhold til Bernhard af Saksen . 79. 

Svends Sammenkomst med Kejseren. 104 8 80. 

Svends Tog mod Flandern. 1049 81. 

Møde i Merseborg. 10 5 3 . 84. 

Bispesædernes Besættelse med danske Mænd 86. 

Planer om Oprettelse af nord. Erkestol og Patriarchat 89. 

Vilhelm af Roskilde 90. 

Egino af Lund 94. 



Harald Haarderaades Tog til Danmark, til henved 1053 97. 



Svend skiller sig fra Erkebispen og Kejseren. 1054 107. 

Forholdene i Sverig 107. 

Svend ægter Gunhild 110. 

Haralds Forhold til Bremen 115. 

Tog mod Venden. 10 5 5 118. 

Forlig med Adalbert 120. 

Fire Bispesæder i Jylland. 10 56 121. 



Fornyede Indfald fra Norge 1 23. 

Slag ved Nisaa. 1062 128. 

Hakon Ivarsen 136. 

Fred mellem Rigerne. 1064 140. 

Haralds Englandstog og Død. 1066 141. 



Adalberts Stilling efter 1056 142. 

Kirkemøde ved Slesvig. 1065 146. 

Patriarchatsideen 154. 

Adalberts Fald. 10 66 159. 



Indhold. 571 

Side. 

Englands Erobring. 1066 160. 

Gotskalks Død. 1066 161. 

Stenkils Dad. 1066 å 67 162. 



Forandring i Danmarks Stilling 163. 

Krig med Olaf Kyrre. 1067 165. 

Englandstog. 10 69 167. 

Kruto af Venden 176. 

Sammenkomst i Bardevik. 10 71 180. 

Adalberts Død. 10 7 2 1 S4. 

Gregor d. 7. Pave. 1073 185. 

CJuniacenserne 186. 

Hildebrand 191. 

Gregors Forhold til Danmark 194. 

Svends Tog opad Elben. 1073 196. 

Den danske Gejstlighed og Paven 196. 

Svend og Paven 200. 

Ordning af Arvefølgen 208. 

Englandstog. 1074 216. 

Svends Død. 1076 21S. 

Svends -Charakter 219. 



Christendommeus Indførelse 227. 

Samme under Harald Blaatand 232. 

Samme under Svend Tveskjæg 235. 

Samme under Knud d. Store 238. 

Den engelske Kirke 240. 

Dens Indvirkning paa Danmark 248. 

Svend Estridsens Ordning af Kirkevæsenet 253. 

Samfundsforholdene 256. 

Sogneinddelingen 260. 

Klostrene 270. 

Harald Hejn 273. 

Partistillingen 273. 

Kongevalget 276. 

Haralds .,Love" 280. 

Bevisreglerne efter gi. dansk Ret 282. 

Tilstanden i Landet 300. 



572 Indhold. 

Side. 

Forhold til Tydskland og Erkestolen 301. 

Forhold til Paven 302. 

Haralds Død. 108 303. 

Knud den HeUige 304. 

Hans Charakter 304. 

Kongevalget 307. 

Regeringsmaade 308. 

Strid med Hallændingerne 310. 

Strid med Skaauingerne 311. 

Omsorg for Ro og Orden 31 ! . 

Egil Ragnarsen « 313. 

Knuds kirkelige Retning 316. 

Kirkens Stilling 31". 

Gavebrev til Lund. 10 85 319. 

Gejstlig Rettergang 320. 

Kirkelige Byggeforetagender 321. 

Kirkeligt Liv 328. 

Omsorg for Frigivne og Fremmede 328. 

Forhold til Venden 330. 

Forhold til Sakserne og Kejseren 331. 

Forberedelser til Englandstoget 333. 

Forbund med Robert af Flandern 333. 

Forbund med Olaf Kyrie 335. 

Vilhelms Modforanstaltninger 337. 

Flaaden i Limfjorden 339. 

Den gjør Opstand 340. 

Knud forlanger Bøder 341 . 

Opstand i Vendsyssel 343. 

Flugt til Odense 346. 

Knuds Drab. 1086 348. 

Sammes Følger 351 . 

Olaf Hnnger 354. 

Knuds Tilhængeres Stilling 355. 

Forhold til Venden 357. 

Henrik Gotskalksen i Vagrlen 359. 

Hungersnød 360. 

Knud den Helliges Optagelse. 1095 365. 

Svend Nordbagges Pilegrimstog 367. 

Olafs Død. 1095 369. 



Indhold. 573 

Side. 

Erik Ejegod 370. 

Spaltning i Tiden 37u. 

Eriks Personlighed 375. 

Foranstaltninger i det Indre 377. 

Forhold til Bremen 380. 

Rejse til Kom. 1098 3S2. 

Vendertog 3S4. 

Rygens Erobring 355. 

Knuds Skrinlæggelse. 1 1 U 1 386. 

Forhold til Inge af Sverig og Magnus af Norge 3S9. 

Møde ved Gøtaelven. 1101 391 . 

Pilegrimsrejse. 110 2 392. 

Eriks" Død. 1103 399. 

Lunds Erkestol oprettes. 1 10 4 400. 



Kjøbstadvæsenets Opkomst 402. 

Niels 421. 

Hans Charakter. Kongevalget 421 . 

Forhold til Norden 425. 

Forhold til Syden 42b. 

Erkebisp Asger og Skjalm Hvide 427. 

Margrethe Fredkolla 429. 

Venderne 431. 

Krig med Henrik Gotskalksen. v. 1113 432. 

Knud Lavard, Jarl i Sønderjylland, v. 1114 43S. 

Hans Foranstaltninger der 439. 

Henriks Død. v. 1121 441. 

Knud, Obotriterkonge 443. 

Hans Stilling i Danmark 445. 

Magnus Nielsen, Vestgothernes Konge 447. 

Tog til Smaaland. 112 3 448. 

Gejstlighedens Forhold 449. 

Margrethes Virksomhed og Død. v. 1129 454. 



Sammensværgelsen mod Knud 455. 

Knuds Drab. 1131 459. 



Erik Emun og Harald Kesia rejse Klage 461. 

Eriks Opstand • 464. 



574 Indhold. 

Side. 

Han flyr til Norge. 1133 469. 

Vender tilbage. 471. 

Asger forlader Niels 472. 

Slag ved Fodevig. 1134 476. 

Niels' Drab. 1134 478. 

Erik Emnn 479. 

Foranstaltninger efter Sejren 480. 

Forhold til Naboerne 4S3. 

Venderanfald 484. 

Vendertog. 1136 4S6. 

Tog til Norge. 1137 487. 

Misstemning i Landet 488. 

Eskils og Peder Bodilsens Opstand 489. 

Eriks Drab. 1137 492. 

Erik Lam 494. 

Partistillingen 494. 

Hans Charakter 496, 

Bisp Ricco og Bisp Hermann 497. 

Erkebisp Eskil ■ 498. 

Olafs Opstand. 1138 — 1140 500. 

Eskils Betydning 501. 

Hans Virksomhed for Klosterstiftelser 505. 

Kirkemøde i Lund. 1139 507. 

Eriks Forhold til Kejseren 509. 

Eriks Giftermaal med Lutgard 510. 

Venderne 512. 

Erik nedlægger Kronen. 1146 512. 

Svend Grathe 514. 

Partistillingen 514. 

Svend i Sjælland og Skaane, Knud i Jylland 515. 

Knud i Forbund med Eskil 516. 

Slag ved Slangerup 517. 

Venderkorstog. 1 147 518. 

Ny Borgerkrig 523. 

Slag ved Taastrup, v. 114 9 525. 

Tog til Vagrien. v. 1 1 5 O 527. 

Slesvig belejres 527. 

Slag ved Viborg 528. 

Nyt Slag ved Viborg, v. 1 1 5 1 530. 



Indhold. 575 

Side. 

Slag ved Mildeborg .^30. 

Møde i Merseborg. 115 2 531. 

Svends Stilling hjemme 540. 

Erkebisp Eskils Stilling 540. 

Tog til Sverig. 1152-3 543. 

Uroligheder i Skaane. 1153 S-l'l- 

Venderne i Danmark 545- 

Valdemar slutter sig til Knud 549. 

Knuds og Valdemars Rejsning 551 . 

Svends Flugt. 115 4 552. 

Knnd og Valdemar 553. 

Svend i Landflygtighed 554. 

Svend tilbage til Jylland. 115 6 556. 

Svend paa Fyen. 1157 558. 

Rigets Deling 559. 

Mordet i Roskilde 560. 

Slag paa Grathehede 565. 

Rigets Samling 566. 



Blandt Trykfejl eue fremhæves foruden nogle Ortographi- og 
Interpunctionsfejl følgende : 

S. 5. L. 8. f. o. 1. Storhedstid, 

S. 8. L. 7. f. n. 1. brydes 

S. 16. L. 8. f. n. var 1. er 

S. 39. L. 2. f. n. 1. betegnende, 

S. 50. L. 1. f. n. det er 1. det var 

S. 90. L. 8. f. n. 1. Adalbert 

S. 100. L. 11. f, o. 1. varmeste 

S. 271. L. 1. f. o. 1 rundt om 

S. 401. L. 1. f. n. 1. undor 



Ii 






-ST 



PLEASE DO NOT REMOVE 
CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET 

UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY 



BRIEF 

DL 

0041440 






»♦>^_'V 



< ,f^. 






w-*^. 



"o oo 



;>- 

;< « 

•UJ 

lis 

o ro 



** is»i'^ -. • '^' 












y'..v 



'.-.•?r.